Kommunikation
Med netværket "Kommunikation i organisationerne" skaber vi et forum for diskussion af best-practices indenfor eksternt kommunikations- og pressearbejde. Vi diskuterer organisationens arbejde i relation til pressen, politikerne, myndighederne og andre organisationer. Som medlem får du en unik mulighed for at etablere vigtige forbindelser på tværs af den offentlige sektor, den private sektor og "den tredje sektor" (interesseorganisationerne), og du kommer i dialog med de politikere, embedsmænd, forskere og interessenter i øvrigt, som vi inviterer som eksterne oplægsholdere.