• KULTURPOLITISK NETVÆRK

    Kultur

    Dansk kultur står overfor en række udfordringer, som vil dominere den kulturpolitiske dagsorden de kommende år. Digitaliseringen giver nye distributions- og produktionsmuligheder, og den stigende internationalisering medfører både nye konkurrencevilkår, men også nye muligheder for samarbejde. De offentlige tilskud er sandsynligvis faldende, og borgernes kulturvaner skifter. Forudsætningerne for de danske kulturinstitutioner forandres. Hvilke krav stiller det til kulturpolitikken, og hvordan skal de imødekommes? Hvad er kulturpolitikkens rolle under disse forandringer?

    Vi samler aktører på tværs af kulturlivet og udfordrer hinanden og oplægsholderne på at finde løsninger og skabe debat. Netværkets brede medlemskreds skaber rammen for mangefacetterede diskussioner og erfaringsudveksling. Vi tiltrækker de bedste oplægsholdere og lægger vægt på et højt fagligt udbytte på hvert eneste møde, da det skaber en solid fælles baggrund for netværksdannelsen blandt medlemmerne.

    Målgruppe og møder: Netværket henvender sig til ledere og nøglemedarbejdere i interesseorganisationer, offentlige institutioner og private virksomheder, der har en professionel interesse i kulturpolitik. Netværkets møder afholdes med 1-2 måneders mellemrum - seks møder om året - i IDA mødecenter på Kalvebod Brygge 31 i København. Møderne faciliteres af Uffe Elbæk, formand for Alternativet og fhv. kulturminister. Se mødeprogrammet for det kommende år her

    Pris og tilmelding: Tilmeld dig ved at udfylde og sende tilmeldingsformularen nedenfor. Tilmelding dækker deltagelse i netværket et år regnet fra første møde efter tilmeldingstidspunktet. Prisen er 12.950 kr. ekskl. moms for et års medlemskab. Beløbet dækker udgifter til den løbende administration af netværksarrangementerne. Se vores vilkår for medlemskab her.

    Udvidet medlemskab: Synes du, at et eller flere arrangementer i andre af vores netværk lyder interessante, så kan du udvide dit medlemskab og deltage i ekstra valgfrie netværksmøder på tværs af netværkene. Læs mere om udvidet medlemskab her.

    TILMELD DIG HER

VI HAR MEDLEMMER FRA BL.A.: