• MØDERÆKKE

    Nudging: Vejen til effektfulde reformer?
    Tirsdag den 23. januar 2018, 09.15 -12.00
    Omfattende reformer af dagpenge og kontanthjælp er rullet henover beskæftigelsesområdet. Men hvordan sikrer vi, at reformerne virker efter hensigten? Med nudging og adfærdsdesign forsøger Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering via et flerårigt projekt at sætte den økonomisk-psykologiske videnskab på arbejde for at sikre størst mulig effekt af de mange reformer. På dagens møde gæster direktør i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Morten Binder netværket og deler sine erfaringer med, hvorvidt vi kan "puffe" os til en bedre beskæftigelsesindsats.
    v/ Morten Binder, direktør i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (BEMÆRK: Mødested, Børsen, 1217 København K)

    New public management er død! Længe leve hvad?
    Mandag den 23. april 2018, 09.15 -12.00
    Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen erklærede et ”opgør med New Public Management som styringsredskab” ved partiets kongres i 2016. Men hvad skal træde i stedet? Og kan vi styre den offentlige sektor uden at måle og veje den offentlige service? Thor Möger, afdelingschef for Socialdemokratiets Politiske afdeling, fortæller, hvilket styringsparadigme, de ser som erstatning for new public management.
    v/ Thor Möger Pedersen, afdelingschef for Politisk Afdeling i Socialdemokratiet

    Flytter ledelse resultater i den offentlige sektor?
    Onsdag den 6. juni 2018, 09.15 -12.00
    Alle taler om at styrke den offentlige ledelse. Universiteter og konsulenthuse udbyder et mylder af lederuddannelser, og regeringsgrundlaget lover sågar en ledelseskommission. Men ved vi overhovedet, om professionel ledelse er vejen til bedre styring og resultater? Professor Lotte Bøgh Andersen har over de seneste år undersøgt effekten af forskellige ledelsesformer. Hun giver et bud på, om investeringer i ledelse er pengene værd?
    v/ Lotte Bøgh Andersen, professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet (BEMÆRK: Mødested Tivoli Congress Center, Arni Magnussons Gade 2-4, Kbh V)

    3 års fødselsdagsfest for udflytningerne
    Torsdag den 23. august 2018, 09.15 -12.00
    Venstre- regeringen præsenterede 1. oktober 2015 en plan for udflytningen af knap 3.900 statslige arbejdspladser. Udflytningsplanen kan hermed fejre 3 års fødselsdag i efteråret 2018, men spørgsmålet er, om der er noget fejre? Hvad giver det af udfordringer for de enkelte udflytningsramte organisationer? Vi inviterer Færdselsstyrelsens direktør og formanden for DJØF Offentlig til at fortælle om processen og de erfaringer, der kan gøres på baggrund af etableringen af den helt nye styrelse i Ribe med 65 medarbejdere.
    v/ Stefan Søsted, Direktør i Færdselstyrelsen og Sara Gundelach Vergo, formand for DJØF Offentlig (BEMÆRK: Mødested Børsen, 1217 København K)

    Reformimplementering under stor opmærksomhed
    Torsdag den 20. september 2018, 09.15 -12.00
    I 2006 vedtog Folketinget den mest omfattende politireform i nyere tid, som bl.a. reducerede antallet af politikredse fra 54 til 12. Implementeringen af reformen skete samtidig med en masse nye udfordringer for politiet i form af terror og cyberkriminalitet. Samtidig var den politiske bevågenhed stor og reformen blev krydret med nye politiuddannelser og politiskoler. Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg gæster netværket, for at fortælle om arbejdet med implementering af politireformen i en stormfuld tid.
    v/ Jens Henrik Højbjerg, Rigspolitichef

    Forholdet mellem Christiansborg og lokalpolitik – for meget statslig indblanding?
    Mandag den 26. november 2018, 15.00 -17.00
    Grundlovens § 82 foreskriver, at ”kommunernes ret til, under statens tilsyn, selvstændigt at styre deres anliggender vil blive ordnet ved lov”. Men hvordan står det til med det kommunale selvstyre? Har de kommunale politikere råderum til at lave lokale velfærdsprioriteringer, eller har Christiansborg helt overtaget styringen? Vi inviterer tre kommunalordførere til en debat om forholdet mellem det nationale og kommunale politiske niveau.
    v/ Magnus Heunicke, kommunalordfører, Socialdemokratiet, Carl Holst, kommunalordfører, Venstre og Villum Christensen, kommunalordfører, Liberal Alliance

VI HAR MEDLEMMER FRA BL.A.: