Gå til præsentation af netværket og tilmelding
Herunder kan du se programmet for netværkets møder i 2012. Alle møder afholdes i Ingeniørforeningens Mødecenter i København (100 m fra Københavns Hovedbanegård).
Det sundhedspolitiske værksted
Onsdag den 28 marts 2012, 9.15-12.00
Hvordan styrer man den ustyrlige sundhedssektor? Dagens oplægsholder sidder i orkanens øje mellem den politiske ledelse af ministeriet og de utallige aktører og interessenter i sundhedssektoren. Hvordan ser en ”normal” arbejdsdag ud? Hvad er de mest aktuelle problemstillinger set fra toppen af ministeriet, og hvor er de store knaster på lidt længere sigt? Hvad lægger ministeriet vægt på for at samarbejdet med de mange interessenter udenfor ministeriet skal fungere optimalt?
v/Departementschef Per Okkels, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Viden skal styrke forebyggelsen
Tirsdag den 22. maj 2012, 9.15-12.00
TrygFonden og Lægeforeningen dannede i foråret 2011 Vidensråd for Forebyggelse, der bl.a. har fået til opgave at aflive myter om, hvad der påvirker befolkningens sundhed, og sikre, at beslutninger om forebyggelse og sundhedsfremme bygger på solid viden og forskning. Formanden for Vidensrådet giver på dagens møde en etårs-status for arbejdet og lægger op til debat i netværket, om konsekvenserne af regeringsskiftet for forebyggelsesområdets rolle og status i sundhedssektoren.
v/ Morten Grønbæk, Formand for Vidensråd for Forebyggelse, Direktør for Statens Institut for Folkesundhed
Lægemiddelindustrien som sundhedspolitisk aktør
Torsdag d. 13. september 2012, 9.15-12.00
Lif varetager lægemiddelindustriens generelle erhvervsmæssige, politiske og samfundsmæssige interesser i Danmark og internationalt. Vi inviterer foreningens koncerndirektør, der holder oplæg om foreningens politiske prioriteter lige nu, og om foreningens samarbejde med de øvrige interessenter i sundhedssektoren – myndigheder, organisationer og virksomheder. Efterfølgende debat i netværket om lægemiddelindustriens samfundsmæssige betydning.
v/ Koncerndirektør Ida Sofie Jensen, Lif
Interessekonflikter i Sundhedssektoren
Onsdag den 10. oktober 2012, 9.15-12.00
The Cochrane Collaboration er et netværk af omkring 30.000 forskere og andre, som ønsker at fremme uafhængighed af kommercielle interesser og andre interessekonflikter i såvel forskning som patientbehandling. Dagens oplægsholder, der en af initiativtagerne til netværket og et velkendt navn i debatten om skævheder i klinisk forskning både i Danmark og internationalt, lægger op til debat om interessekonflikter i sundhedssektoren.
v/ Professor, direktør Peter Gøtzsche, Det Nordiske Cochrane Center, Rigshospitalet
Regeringens sundhedspolitik
Mandag d. 5. november 2012
Vi inviterer den nye Sundhedsminister til debat om hendes politiske visioner og resultater efter et år i den varme stol, og medlemmerne af netværket får lejlighed til at stille spørgsmål til ministeren med udgangspunkt i de sundhedspolitiske temaer, der på mødetidspunktet står højst på den politiske dagsorden.
v/ Minister for Sundhed og Forebyggelse Astrid Krag