Uddannelsespolitisk netværk
I Uddannelsespolitisk netværk maler vi med den brede pensel og har fokus på de overordnede uddannelsespolitiske diskussioner - fra folkeskolen til de videregående uddannelser.
Målgruppe og udbytte: Netværket er målrettet ledere og nøglemedarbejdere i uddannelsessektoren: i uddannelsesinstitutioner, i forvaltningen, i interesseorganisationerne og i den provate sektor. Du er velkommen som medlem, hvis du har en professionel interesse i de uddannelsespolitiske temaer, som vi diskuterer i netværket. Du kommer til at møde ligesindede, der arbejder med uddannelsespolitiske problemstillinger i andre organisationer, og du får god indsigt i, hvordan samme sag ser ud fra forskellige perspektiver.
Netværkets møder holdes med 1-2 måneders mellemrum - 6 møder om året - i Ingeniørforeningens mødelokaler i København. Møderne faciliteres af Lars Qvortrup, professor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.
Pris og tilmelding: Tilmeld dig ved at udfylde og sende tilmeldingsformularen nedenfor. Tilmelding dækker deltagelse i netværket et år fra tilmeldingsdagen - pris 6.950 kr. ekskl. moms, der dækker udgifter til den løbende administration af netværksarrangementerne, herunder honorarer til oplægsholdere og facilitator, lokaleleje og forplejning under møderne.