Hvordan skaber vi sammenhæng og kvalitet i sundhedsydelserne?

Flere og flere borgere har behandlingsforløb på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet. Det skaber en økonomisk svær situation, og det stiller samtidig højt krav til nytænkning, effektivisering og sammenhængskraft i sundhedsydelserne. Spørgsmålet er derfor, hvordan der bliver skabt sammenhæng mellem sundhedsydelserne i kommunerne, regionerne og de almene praksisser? Og hvordan får vi mest - og bedst - mulig sundhed for pengene? Netværket tager fat på både de store linjer for fremtidens nære sundhedsvæsen og de jordnære, konkrete løsninger på højaktuelle problematikker. 

Netværket om Det nære sundhedsvæsen samler aktører fra den kommunale og regionale sundhedssektor samt praksissektoren. Netværkets sammensætning skaber rammen for nuancerede og konstruktive debatter og erfaringsudvekslinger om løsninger på det nære sundhedsvæsens udfordringer. Netværket lægger vægt på et højt fagligt udbytte på hvert eneste møde, fordi det skaber en solid fælles baggrund for netværksdannelsen blandt medlemmerne. 

Målgruppe og møder: Netværket henvender sig til ledere og nøglemedarbejdere i det nære sundhedsvæsen. Netværksmøderne bliver faciliteret af Jakob Kjellberg, forsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), tidligere KORA. Der afholdes 5-6 netværksmøder årligt med 1-2 måneders mellemrum, og de foregår centralt i København. Mødestederne fremgår af møderækken. 

Pris og tilmelding: Tilmelding dækker deltagelse i netværket et år regnet fra første møde efter tilmeldingstidspunktet. Prisen er 17.950 kr. ekskl. moms for et års medlemskab. Beløbet dækker udgifter til den løbende administration af netværksmøderne. Er du praktiserende læge, er der mulighed for refusion af kursusafgiften hos PLO. Kontakt os for at høre mere. 

Udvidet medlemskab: Hvis du synes, at et eller flere netværksmøder i andre af vores netværk er interessante, kan du udvide dit medlemskab og deltage i ekstra, valfrige netværksmøder på tværs af netværkene. 
Læs mere her.

Ønsker du at høre nærmere?

Har du spørgsmål til netværket, så kontakt gerne den netværksansvarlige.

Rasmus Schnedler-Meyer