Arrangement
Hvordan styrker vi de digitale sundhedskompetencer?
Digital Sundhed og InnovationKøbenhavn
Digitaliseringen af sundhed baner vej for nye muligheder. Nye digitale løsninger, hjemmemonitorering og kunstig intelligens skal i stigende grad understøtte både patienter og sundhedsprofessionelle og bidrage til et mere sammenhængende sundhedsvæsen. Digitale løsninger kan give patienter bedre kontrol over deres eget sygdomsforløb og bidrage til et sundhedsvæsen, hvor behandlingen bliver både mere præcis og mere individuel. Men det kræver sundhedskompetencer. Og i en tid, hvor en stadig større del af befolkningen er udfordret digitalt, er opgaven at sikre, at de gode løsninger faktisk finder vej til borgernes hverdag. Spørgsmålet er derfor, om vi kan accelerere brugen af sundhedsteknologi på en måde som mindsker kompetencegab og bryder eksisterende barrierer. Og hvordan sikrer vi, at de digitale muligheder omsættes til bedre sundhed og større lighed? På dagens møde får vi besøg af to centrale aktører med detaljeret indsigt fra hvert sit perspektiv.
Oplægsholdere
v/ Christian Harsløf, direktør, KL og Torben Hollmann, formand for Sundhedsråd Østsjælland
Tid og sted
IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V
02.09.2026
09.15-12.00
Interesseret?
Vil du høre mere om mulighederne i vores netværksgrupper og være med til at sætte dit præg på samfundsdebatten? Udfyld formularen til højre, så ringer vi dig op, når det passer dig.
Medlemskab