Kulturformidling uden modstand

Smag har aldrig været tilfældig. Den er blevet formet af kritikere, redaktører og kulturinstitutioner, der har udvalgt, prioriteret og sat retning. Men i dag er det ikke længere kun mennesker, der sorterer i kulturen. Anbefalinger, kuratorer og synlighed er i stigende grad styret af systemer, der prioriterer ud fra adfærd, data og sandsynligheder. Det udfordrer grundlæggende præmissen om, at kultur ikke bare er noget, vi vælger, men noget vi bliver præsenteret for. Hvad betyder det for kulturens kvalitet og mangfoldighed, når det synlige ikke nødvendigvis er det væsentlige. Hvem tager ansvaret for at bringe det smalle, det svære og det nye frem i lyset og hvilken rolle skal kulturinstitutionerne spille, hvis de ikke længere er de eneste, der sætter dagsordenen?