Influencere er ikke længere blot reklamesøjler for skønhedsprodukter og fitnessabonnementer. I stigende grad ser vi dem indtage rollen som politiske meningsdannere - ofte uden de spilleregler, der gælder for traditionelle medier. Joe Rogan og Tucker Carlson har interviewet hver deres præsident i Trump og Putin, mens Candace Owens forsøger at undergrave det franske præsidentpar. Herhjemme tager statsministeren på vandretur med bagedyst-vindere og sidder om bålet med Brohave. Eksemplerne på influencers, der blander personlige brands med politiske budskaber er mange, og skellet mellem indhold og manipulation bliver uklart. Hvilke implikationer har det for demokratiet, når millioner af følgere får deres verdensbillede formet af algoritmestyret indhold uden journalistisk filter? Og hvordan kan politiske aktører selv bruge eller beskytte sig imod influencerøkonomien?
Oplægsholdere
Camilla Mehlsen, Digital medieanalytiker og forfatter, Valdemar Osted, Head of Tech, Common Consultancy, Anders Puck Nielsen, officer og militæranalytiker, Forsvarsakademiet
Tid og sted
15.01.2026
09.15-12.00
Interesseret?
Vil du høre mere om mulighederne i vores netværksgrupper og være med til at sætte dit præg på samfundsdebatten? Udfyld formularen til højre, så ringer vi dig op, når det passer dig.
Medlemskab