Mellem to stole: Hvordan griber vi børn og unge, før de falder ud af psykiatrien?

Børne- og ungepsykiatrien er under massivt pres. Stadig flere børn og unge søger hjælp, men mødes af lange ventetider, afvisninger eller indsatser, der sættes ind for sent. Samtidig er systemet ikke indrettet til den type udfordringer, mange unge står med i dag. En voksende gruppe falder mellem to stole, fordi de hverken er i målgruppen for kommunale tilbud eller behandlingspsykiatrien. Der peges i stigende grad på behovet for nye indsatser, der kan gribe tidligere, arbejde bredere og hjælpe uden nødvendigvis at gå vejen gennem en diagnose. Men hvad kræver det i praksis? Hvordan skaber vi sammenhæng på tværs af kommune, region og almen praksis uden at gøre systemet endnu mere komplekst? Og hvordan aflaster vi psykiatrien uden at svigte de mest sårbare?