Arrangement
Nye rammer for sammenhæng: Hvad skal vi tage med og hvad skal vi gøre anderledes?
Det Nære SundhedsvæsenKøbenhavn
Sundhedsreformen flytter en række sundhedsopgaver fra kommunerne til regionerne. Ambitionen er mere sammenhæng og mindre kassetænkning. Men en ny opgavefordeling skaber ikke i sig selv sammenhæng i borgernes forløb. Hvad kan vi lære af det samarbejde, der allerede er bygget op mellem kommuner, hospitaler og almen praksis? Med afsæt i erfaringer fra både kommuner og regioner undersøger vi, hvad der har fået samarbejdet til at fungere, hvor det er stødt på grund, og hvad der risikerer at gå tabt i overgangen. Hvilke relationer, arbejdsgange og lokale løsninger skal føres videre – og hvordan sikrer vi det? Hvilke barrierer fjerner reformen, og hvor opstår der nye snitflader, eksempelvis mellem regionale sundhedstilbud og kommunernes ældre- og socialindsatser? Vi sætter skarpt på, hvordan vi bygger videre på det, der virker, og bruger den nye organisering til at løse de problemer i det nære sundhedsvæsen, vi hidtil ikke har kunnet løse.
Oplægsholdere
Jonas Dahl, regionsdirektør, Region Midtjylland og Dorte West, formand, KL's Sundhed- og Ældreudvalg og borgmester, Herning Kommune (ikke bekræftet)
Tid og sted
04.11.2027
09.15-12.00
Interesseret?
Vil du høre mere om mulighederne i vores netværksgrupper og være med til at sætte dit præg på samfundsdebatten? Udfyld formularen til højre, så ringer vi dig op, når det passer dig.
Medlemskab