Arrangement
Sådan bliver en mærkesag til politik
Kommunikation og Interessevaretagelse - AarhusJylland & Fyn
Nogle gange vinder man ikke ved at hviske i ministergangen, men ved at få hele offentligheden til at tale om én ting. Under valgkampen i 2026 fyldte alt fra dyrevelfærd og nitrat i drikkevandet til moms på frugt og grønt langt mere, end mange havde forudset. Sager, der for få år siden blev betragtet som nicheemner, udviklede sig til at blive blandt de mest omtalte emner i valgkampen, og satte ikke alene sit præg på valgkampen, men også på den politiske virkelighed bagefter. Så hvordan gør man en mærkesag til en folkesag? Hvornår lykkes det at flytte et emne fra interesseorganisationernes kampagner til politikernes dagsordener? Hvor går grænsen mellem folkelig mobilisering og moraliserende megafon? På mødet dissekerer vi grebene bag moderne aktivistisk public affairs og ser nærmere på, hvordan man skaber opmærksomhed, opbakning og politisk gennemslag - uden at sætte hverken troværdighed eller legitimitet over styr.
Oplægsholdere
v/ Jesper Fisker, adm. direktør, Kræftens Bekæmpelse og Andreas Hjørnholm, chef for Public Affairs, Dyrenes Beskyttelse (ikke bekræftet)
Tid og sted
Lynfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus
17.11.2026
09.15-12.00
Interesseret?
Vil du høre mere om mulighederne i vores netværksgrupper og være med til at sætte dit præg på samfundsdebatten? Udfyld formularen til højre, så ringer vi dig op, når det passer dig.
Medlemskab