Regeringen har bebudet, at man vil arbejde for at regulere tech-giganterne for ”at sikre fair konkurrenceforhold og bedre forbrugerbeskyttelse”. Med dette hviler øjnene især på gigantiske Facebook, som nu øjensynligt skal stå skoleret. Men hvad kommer reguleringerne egentlig til at betyde for dem? Hvordan kan man arbejde med dem? Og hvad kan Facebook gøre for at undgå, at reguleringerne bliver en realitet?

Selvom Danmark er ramt af urbaniseringsbølgen, så er der kommet øget fokus på at styrke udviklingen i yderområderne og ligeledes på udvikling af byrum og lokalsamfund. På dagens møde stiller vi skarpt på byudvikling i landsbyer og købstæder. Hvad ved vi om at gøre landsbyer attraktive set fra et byudviklingsperspektiv? Er det overhovedet noget, som har interesse blandt forskere? Hvilke vellykkede projekter kender vi til – og hvad er forklaringen på deres succes? Hvilken rolle spiller henholdsvis kommunerne, ejere og investorer, og hvilke krav kan man stille til de forskellige parter?

Er spildevand noget, vi skal juble over? Det kan det meget vel blive inden for en overskuelig fremtid. Den teknologiske udvikling gør det muligt, at vores spildevand kan forvandles til ny energi og nye produkter. Hvor langt er vi fra en virkelighed, hvor spildevandet i vores kloaker kan forvandles til guld? Hvilke nye teknologier og samarbejder skal der satses på? Og har vi, som det ser ud nu, de optimale rammer og vilkår for sektoren i forhold til at sikre spildevandets rejse fra kloak til ressource? Vi spørger Carl-Emil Larsen, direktør i Danva og Thomas Jensen, Head of Department, Niras.

Nye Borgerlige er braget ind på Borgen og har medvind i meningsmålingerne. Deres kommunikation om sig selv og partiets politik er meget mere fri, aktivistisk og anti-politisk end de øvrige partiers. Dét virker. Men skyldes det, at vælgerne er trætte af politisk pølsesnak, og at Nye Borgerlige i højere grad taler klar tale til vælgerne, eller hvad skyldes den store succes? Hvilke strategiske overvejelser gør partiet sig i deres kommunikation, og hvad vil partiet i forhold til kommunikationen, hvis man sætter det lange lys på? Partileder Pernille Vermund tager os helt med ind i Nye Borgerliges maskinrum, og fortæller om det strategiske arbejde, de laver i kommunikationen om partiet.

Nye Borgerlige er braget ind på Borgen, og har medvind i meningsmålingerne. Deres kommunikation om sig selv og partiets politik er meget mere fri, aktivistisk og anti-politisk end de øvrige partiers. Dét virker. Men skyldes det, at vælgerne er trætte af politisk pølsesnak og at Nye Borgerlige i højere grad taler klar tale til vælgerne, eller hvad skyldes den store succes? Hvilke strategiske overvejelser gør partiet sig i deres kommunikation, og hvad vil partiet i forhold til kommunikationen, hvis man sætter det lange lys på? Partileder Pernille Vermund tager os helt med ind i Nye Borgerliges maskinrum, og fortæller om det strategiske arbejde, de laver i kommunikationen om partiet.

Politik er en kompleks størrelse og kan let flyve henover hovedet på den almene vælger. Netop af denne årsag er de særlige rådgivere på Christiansborg ganske uvurderlige for politikerne. For hvordan samtænker man bedst kommunikation og politikudvikling? Hvordan målretter man sin kommunikation, så man rammer de rigtige grupper? Og hvordan sælger man en holdning til den brede befolkning? Disse er blot nogle af de spørgsmål, som Borgens spindoktorer beskæftiger sig med på daglig basis. Til dagens møde vil Rasmus Jønsson og Noa Redington give os et unikt indblik i det store arbejde, der ligger bag det, vi kender som ’spin’.

Coronaens lange perioder med hårde nedlukninger og begrænset social kontakt har skabt trivselsproblemer i alle aldersgrupper. Samuelsen inviterer til nytårskur, hvor netop trivslen post corona er under lup. Spørgsmålene er mange. Skal der tildeles yderligere ressourcer til trivselsområdet? Hvordan skal ansvaret fordeles mellem de relevante parter? Og hvordan skal vi monitorere og evaluere udviklingen på trivselsområdet fremover? Vi har inviteret lang række centrale aktører til nytårskur i trivslens navn.

Coronaens lange perioder med hårde nedlukninger og begrænset social kontakt har skabt trivselsproblemer i alle aldersgrupper. Samuelsen inviterer til nytårskur, hvor netop trivslen post corona er under lup. Spørgsmålene er mange. Skal der tildeles yderligere ressourcer til trivselsområdet? Hvordan skal ansvaret fordeles mellem de relevante parter? Og hvordan skal vi monitorere og evaluere udviklingen på trivselsområdet fremover? Vi har inviteret lang række centrale aktører til nytårskur i trivslens navn.

Coronaens lange perioder med hårde nedlukninger og begrænset social kontakt har skabt trivselsproblemer i alle aldersgrupper. Samuelsen inviterer til nytårskur, hvor netop trivslen post corona er under lup. Spørgsmålene er mange. Skal der tildeles yderligere ressourcer til trivselsområdet? Hvordan skal ansvaret fordeles mellem de relevante parter? Og hvordan skal vi monitorere og evaluere udviklingen på trivselsområdet fremover? Vi har inviteret lang række centrale aktører til nytårskur i trivslens navn.

Coronaens lange perioder med hårde nedlukninger og begrænset social kontakt har skabt trivselsproblemer i alle aldersgrupper. Samuelsen inviterer til nytårskur, hvor netop trivslen post corona er under lup. Spørgsmålene er mange. Skal der tildeles yderligere ressourcer til trivselsområdet? Hvordan skal ansvaret fordeles mellem de relevante parter? Og hvordan skal vi monitorere og evaluere udviklingen på trivselsområdet fremover? Vi har inviteret lang række centrale aktører til nytårskur i trivslens navn.

I en udviklet velfærdsstat som den danske, der er stærkt afhængig af en effektiv digitalisering, er pålidelige it-leverandører en nødvendighed. Især coronaens indtog har vist, hvor vigtige digitale løsninger er for sammenhængskraften i samfundet. Men hvad kræver det egentlig at udvikle en platform, som størstedelen af landets befolkning kommer i berøring med? På dette møde vil André Rogaczewski, CEO og co-founder af Netcompany, fortælle nærmere om samarbejdet mellem Netcompany og det offentlige, og gøre os klogere på, hvilke overvejelser man skal gøre sig, når man ikke kun leverer et produkt til en kunde, men et helt lands befolkning.

I en udviklet velfærdsstat som den danske, der er stærkt afhængig af en effektiv digitalisering, er pålidelige it-leverandører en nødvendighed. Især coronaens indtog har vist, hvor vigtige digitale løsninger er for sammenhængskraften i samfundet. Men hvad kræver det egentlig at udvikle en platform, som størstedelen af landets befolkning kommer i berøring med? På dette møde vil André Rogaczewski, CEO og co-founder af Netcompany, fortælle nærmere om samarbejdet mellem det private og offentlige, og gøre os klogere på, hvilke overvejelser man skal gøre sig, når man skal skabe en digital platform til et helt lands befolkning.

Flere af Danmarks store byer har op til flere boligkvarterer registreret på den omdiskuterede liste, der tidligere blev kaldt ghetto-listen. Landets fjerdestørste by har ingen. Hvad gør Aalborg anderledes end andre af landets større byer? Vi inviterer Aalborgs stadsarkitekt, Peder Baltzer Nielsen, og leder af Center for Boligsocial udvikling, Birgitte Mazanti, til at dele deres perspektiver på arbejdet med omdannelsesområder og udsatte boligområder. Hvad er hemmeligheden bag den nordjyske succes? Og hvordan kan tankerne bag Aalborg-modellen overføres til andre byer?

Kan vi bibeholde kvalitet og effektivitet i takt med, at vi udbygger et mere nært sundhedsvæsen? Supersygehusene er skudt frem over de sidste år, og de har resulteret i effektiviserede arbejdsgange og forhøjet specialisering og kvalitet. Nu er presset så steget for et mere nært sundhedsvæsen. Regeringen har fremlagt en plan for et mere nært sundhedsvæsen. Men hvad indeholder den egentligt? Kommunerne kommer på opgave, når nærheden i sundhedsvæsenet skal i fokus. Men hvordan skal de sikre både effektivitet og nærhed i sundhedsvæsenet uden, at det betyder større pres på sundhedspersonalet? Vi tager debatten op og forsøger at finde balancen.

Medierne betegnes ofte som ”den fjerde statsmagt”, grundet deres absolut centrale rolle for demokratiets velgående. Til dagens møde får vi besøg af Mette Østergaard, chefredaktør på Berlingske, der om nogen må have indblik i den fjerde statsmagts gøren og kunnen. I løbet af sin 15-årige karriere har hun formået at være ansat på størstedelen af landets store medier, og endda stå i spidsen af flere af dem. Hun vil i sit oplæg give et indblik i medieverdenen og dele mediernes perspektiv på det politiske landskab og centraladministration

Et år er gået, siden Færdselssikkerhedskommissionen præsenterede sin handlingsplan for perioden 2021-2030. Men hvor langt er vi i forhold til at føre planen ud i livet? Hvad har de største sejre og udfordringer indtil videre været i implementeringsfasen? Og er der udsigt til at vi kan vende de seneste års udvikling med et stigende antal dræbte og tilskadekomne? Vi tager status på handlingsplanen på dagens møde, når vi får besøg af formanden for kommissionen, Andreas Steenberg og Ole Bjørstorp fra Rådet for Sikker Trafik. Hvad har handlingsplanen betydet det sidste år, og hvad forventer de af planen på længere sigt? Efter oplæg og diskussion får vi et glas bobler og ønsker godt nytår.

I 80'erne skete der noget særligt i Aarhus. Kunstnere som Thomas Helmig, TV-2 og Shit og Chanel så dagens lys, og med et var Aarhus ikke længere kulturel lillebror til København. Flere af musikerne kom fra Friskolen i Stavtrup, hvor ildsjælen Leif Falk styrede musiklokalet. Pladerne blev indspillet i Viby og musikartiklerne skrevet i det lokale GAFFA. Samtidig opstod Frontløberne som en kulturel rugekasse, der sidenhen udklækkede Kaospilot-uddannelsen. På dagens møde dyrker vi nostalgien, men stiller også spørgsmålet: Kan vi gøre det igen?

I 2019 udtalte daværende kulturminister Joy Mogensen, at "alle børn skal have muligheden for at spille et instrument". Men hvordan imødekommer man den målsætning, når kunstneriske fritidsinteresser altid vil være dyrere end de sportslige? Hvordan sikrer vi, at det ikke kun bliver det bedre borgerskabs børn der kommer til at bruge vores kulturtilbud i fremtiden? Kan kulturskolerne lykkes med at løfte denne dagsorden og har de overhovedet en fremtid? På dagens møde spørger vi et bredt panel om, hvordan vi skaber fremtidens kulturskabere -og forbrugere.

Dominansen af paradigmet New Public Management er fortid i det danske velfærdssamfund og diskussionen er i nutiden i langt højere grad domineret af bl.a. tanker om samskabelse og borgerinddragelse. Vi har til dagens møde inviteret en af de mest markante forskere inden for samskabelse, Jacob Torfing, som vil diskutere dets fordele og ulemper, samt give hans bud på fremtidens styring. Herudover har vi inviteret Michael Fenger, borgmester i Gentofte Kommune, til at give et indblik i, hvordan samskabelse fungerer i praksis.

I kølevandet på oprettelsen af de 21 nye sundhedsklynger står det klart, at flere sundhedsopgaver skal rykkes ud i primærsektoren. Presset på det nære sundhedsvæsen stiger i takt med den stigende aldrende befolkning og de voksende kronikergrupper. Spørgsmålet er, om klyngetanken baner vejen for bedre sundhed og sammenhængende patientforløb, når KL og Danske Regioner deler ansvaret. Hvilken betydning har sundhedsklyngerne for den kommunale sundhed, og hvordan undgår vi at tabe borgerne mellem to stole? Coronakrisens store redningsorgan, Copenhagen Medical, er i gang med at oprette sundhedscentre rundt om i Danmark. Kommer de private aktører til at spille en rolle i den nye klyngestruktur, og leverer de private udbydere en bedre kvalitet på behandling i de nære sundhedstilbud? Vi tager debatten.

Hvad er partiernes visioner på kulturområdet? Vi inviterer fire kulturordfører af kulturudvalget til en debat. Hvad mener de bør stå øverst på den kulturpolitiske dagsorden, og kommer kultur til at spille en rolle i den forestående valgkamp? Hvad mener politikerne, kulturinstitutionerne selv kan gøre for at imødegå fremtidens udfordringer? Det giver de tre politikere deres bud på, når de gæster vores netværk.

Den grønne skattereform, der blev vedtaget ultimo 2020, satte en ensartet CO2-afgift på tapetet, som hjørnestenen i skattereformens bidrag til 70% reduktionsmålet i 2030. Men hvordan skal en sådan en CO2-afgift udformes, så den er effektiv uden at ramme skævt? Det har en ekspertgruppe med professor Michael Svarer i spidsen fået til opgave at svare på. Vi inviterer formanden for ekspertgruppen til at gøre os klogere på den grønne skattereform og på dennes konsekvenser for energi- og forsyningssektoren. Hvad er de vigtigste konklusioner i ekspertgruppens arbejde indtil videre? Hvor ser vi de største udfordringer, og hvordan kan vi forvente, at fremtidens afgiftssystem skrues sammen?

Sager om misligholdt svangeromsorg, presset personale på hospitalsgangene og en økonomisk ramme, der konstant er genstand for debat. Diskussionen om, hvorvidt kvaliteten i det nære sundhedsvæsen er tilstrækkelig er efterhånden blev fast inventar på den sundhedspolitiske dagsorden. På dagens møde retter vi derfor fokus på kvalitet i indsatserne i det nære sundhedsvæsen. For spørgsmålet er, hvordan vi sikrer et tilfredsstillende kvalitetsniveau for borgere, brugere, patienter, ansatte og politikere - og om det overhovedet er muligt at imødekomme samtlige interessenters krav til kvalitet. Vi tager debatten.

Skal vi inddrage vores børn og unge i løsningerne på coronakrisen og klimakampen, eller skal vi i stedet fokusere på, først at lære dem basal dansk og matematik? Har vi haft for travlt med at skifte kundskaber ud med kompetencer og fokuseret på at gøre de unge jobparate snarere end livsparate? På dagens møde sætter vi fokus på, hvordan vi bedst ruster vores børn og unge til at tackle fremtidens udfordringer i selskab med to centrale skikkelser i dannelsesdebatten.

Vi ved, at cirka 80 procent af den bygningsmasse, som vil stå i 2050, allerede er opført. Så der er ingen vej uden om, at den eksisterende bygningsmasse skal renoveres, hvis de ambitiøse klimamål skal nås. Men hvordan får vi sat gang i renoveringerne tidsnok, samtidig med at hensyn til klimabelastning og kulturarv går op i en højere enhed? Har vi den rette regulering og de rette beregningsmodeller for materialer og livscyklus, når det gælder historiske bygningers klimaaftryk? Vi spørger, hvordan vi renoverer os til en grønnere fremtid og samtidig fastholder eller endda styrker ældre bygningernes kulturhistoriske og arkitektoniske værdier.

Det er svært at spå. Især om fremtiden. Vi stiller skarpt på, hvor peger pilen hen i forhold til, hvad vi kommer til at spise i fremtiden, og hvordan branchen bliver bedre til at læse, hvilken vej vinden blæser. Hvad ved vi reelt ved om de fødevarer, vi tidligere har anset som trends? Har de vundet indpas i danskernes spisekammer, eller er de i højere grad et eksempel på, at det er svært at forudsige forbrugerne? Hvad er vigtigt at have for øje, når vi taler om fremtidens fødevarer? Og står vi med en yngre generation af forbrugere, der i virkeligheden er langt mere omstillingsparate, end vi går forestiller os?

Miljøpolitik er et brandvarmt emne, der fylder meget på den politiske dagsorden. Hvordan forholder man sig som organisation, institution eller virksomhed, når man vil have sin sag øverst på dagsordenen? Vi stiller skarpt på, hvordan man planlægger og eksekverer den gode lobbyindsats, når miljøpolitik skal udmøntes til konkret handling. Hvad har vi af erfaringer med, hvem der formår at trænge gennem lydmuren, og hvad er kendetegnende for dem, der har stor succes med interessevaretagelsen? Vi spørger WWFs Public Affairs Specialist Mille Herskind, hvordan hun sikrer, at organisationens stemme bliver hørt og Operates direktør og stifter John Pedersen, hvad han ser som de vigtigste redskaber i værktøjskassen?

Vores økonomi er i høj grad bundet op på vores bolig, men i mange landsbyer falder priserne, og mange boliger sælges med betydelige tab. Samtidig kan det være svært at låne til at købe bolig i yderområderne. I andre områder - især i de store byer - bliver boliger derimod ofte solgt med hurtige og store gevinster. Hvorfor er der så stor geografisk forskel? Regeringen har fremlagt et udspil for de større byer, men løser det problematikkerne? Eller hvor og hvordan mener han ellers, at der kan sættes effektivt ind? Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter, giver en status på, hvordan den boligøkonomiske situation anno 2022 ser ud, og hvad vi kan forvente af fremtidens boligmarked.

Få ting er sikre i politik, men én ting som er sikker er, at regeringen skal fremsætte et forslag til en ny finanslov hvert år. Distribueringen af kongerigets ressourcer er en krævende opgave, men på hvilken baggrund sker fordelingen? Hvordan kan man som virksomhed eller organisation skabe blikfang og få netop sine interesser på finansloven? Tidligere finansminister, Bjarne Corydon, vil til dagens møde give et unikt indblik i, hvordan arbejdet frem mod en finanslov fungerer og komme med tips og tricks til, hvilken slags sager der særligt fanger politikernes opmærksomhed.

Flere borgere har komplekse sociale udfordringer, som sjældent harmonerer med forvaltningernes silotænkning. Faktum er nemlig, at håndteringen af sociale indsatser går på tværs af stat, region og kommune. Spørgsmålet er, hvordan vi sikrer en sammenhængende indsats for socialt udsatte, så vi undgår, at borgeren falder ned mellem to stole? Er samspillet mellem sektorerne mangelfuldt, og hvordan forsimpler vi processerne, som krydser forvaltninger? Vi inviterer tre centrale aktører til at give deres bud på, hvilke udfordringer der er for at få samspillet om en sammenhængende indsats.

I 2018 anbefalede ledelseskommissionen, at mindske ledelsesspændet inden for offentlig ledelse. Denne anbefaling kom på baggrund af en begrundelse om, at et mindre ledelsesspænd giver en hurtigere og bedre beslutningstagning. Men hvad er der så sket siden 2018? Er ledelsesspændet i offentlige organisationer blevet mindsket og er de tilsigtede fordele i så fald blevet opnået? Til dagens møde har vi inviteret Lasse Jacobsen, kommunaldirektør i Viborg Kommune og medlem af ledelseskommissionen, til at besvare disse spørgsmål og dele ud af sine personlige erfaringer fra ledelsesindsatsen i kommunerne.

Den offentlige sektor har over en relativt kort årrække gået fra at være komplet analog, til at være grundlæggende afhængig af teknologi. Flere bølger af digital transformation har præget denne udvikling, men hvad byder den næste bølge? Vi har til dette møde allieret os med Preben Mejer, IT-ekspert, fremtidsforsker og CEO i videnscentret Radr.dk, der blandt andet var helt i fronten ved den anden store teknologibølge i Danmark. Han vil indvie os i, hvilke udsigter der er i fremtiden inden for digitalisering og IT, samt hvordan disse vil få indvirkning i samfundet - både i det offentlige og i det private.

Coronapandemien har været katalysator for brugen af videokonsultationer. Dog viser det sig, at praktiserende læger i mindre grad end forventet har gjort brug af disse. Det er på trods af udrulningen af app'en Min Læge i 2020, som gør det lettere at afholde online konsultationer. Er den manglende brug af videokonsultationer et udtryk for teknologi-skepsis blandt fagfolk? Er videokonsultationer løsningen på mangel på speciallæger i udkantsområder? Hvordan kan vi sikre, at videokonsultationer ikke er til fare for patientsikkerheden, da lægen kan overse symptomer? Vi tager jer med ind i konsultationen og sætter den virtuelle læge under lup.

I efteråret fik Københavns kommune en ny teknik- og miljøborgmester. Vi har inviteret Line Barfod til at fortælle om, hvad hun mener karakteriserer en god by og hvilke ambitioner hun har for byen. Hvad er Københavns helt store styrker og svagheder som by? Opgaverne står i kø i forhold til at sikre både boligudbud, grønne områder, trængsel og meget mere. Så hvad står øverst på den lange liste af gøremål, og i hvilken retning ønsker den nykronede borgmester at præge byen?

Der er bred enighed om, at vi skal bygge bæredygtigt. Men hvad er egentlig bæredygtigt byggeri? Og hvordan optimerer vi materialevalg, så både byggematerialernes CO2-aftryk og livscyklus samt bygningernes energiforbrug og levetid vægtes? Vi stiller skarpt på, hvordan vi bygger grønnest og klogest i fremtiden. Er fremtiden bygget i træ? Kan beton reelt gøres bæredygtigt? Hvilke andre materialer er i spil? Hvad er de store udfordringer forbundet med at bygge bæredygtigt, og hvordan kan vi løse disse?

Kravet om et karaktergennemsnit på 7 skulle gøre læreruddannelsen mere attraktiv og hæve det faglige niveau. Men på flere uddannelsessteder lever de studerende ikke op til kravet og må derfor optages via kvote 2. Læreruddannelsen blev reformeret i 2013, men der er stadig gang i diskussionen om formen på uddannelsen. Forslag til hvordan kvaliteten kan sikres, er mange. Er det afgørende, om læreruddannelsen er 4-årig eller 5-årig? Eller om den foregår på en professionshøjskole, på et universitet eller på et privat uddannelsessted? På dagens møde vil vi få et indblik i, hvordan to centrale skikkelser ser læreruddannelsens udfordringer og løsninger.

Billeddeling, digital mobning, sugardating, influencers – unges brug af sociale medier er jævnligt til debat. Er de social medier en platform, som kan danne et solidt oplysningsgrundlag for unge mennesker, med nem adgang til venner samt nyheder fra hele verden, eller er det blot en platform, der fremmer en usund kultur? Forskningen er splittet men hælder dog mest til de negative virkninger: bl.a. symptomer på depression og konsekvenser for selvværd og velbefindende. Forstår vi til fulde de unges digitale liv, og hvordan det påvirker dem? Hvad skal de voksne, rundt om børnene, stille op? Og hvem har ansvaret for at begrænse de negative konsekvenser?

Multifunktionalitet, synergi og fleksibilitet. Alle byer har dem; byggerier som har stor betydning for både byen som helhed og for den enkelte borger. Arena Randers, Nordkraft i Aalborg og Frederiksbjerg Skole i Aarhus er solskinshistorier, der stråler som eksempler på multifunktionelle knudepunkter i bylivet, der formår at give værdi til alle byens borgere ved at tilbyde rammerne for læring, kultur, fritid og fællesskab. Men hvordan gør man bygninger til naturlige knudepunkter i større og mindre byer? Og hvad er vigtigt, når der skal skabes multifunktionelle rum og rumlige egenskaber i byen?

Den gennemsnitlige levealder blandt borgerne i den højeste og laveste indkomstgruppe er stadig markant. Hos mænd er forskellen i levealder hele 9,5 år mellem bund og top, og dette er på trods af, at ulighed i sundhed har været et stigende problem siden 1980’erne. Der er en ulig geografisk fordeling i, hvor borgere i høj- og lavindkomstgrupper bosætter sig, hvilket har betydet at ulighed i sundhed er blevet et regionalt problem. Region Hovedstaden og Region Sjælland ligger klods op ad hinanden, men der er stor forskel på, hvordan borgernes helbred ser ud. Hvordan kommer vi den ulige adgang til sundhedsvæsenet til livs? Til dagens møde har vi inviteret tre fremtrædende personer til at give deres bud på, hvordan fremtidens sundhedssystem skal skræddersys for at mindske uligheden, og om der findes en universel kur.

Deling af sundhedsdata er et tilbagevendende tema på den sundhedspolitiske dagsorden, og særligt afvejningen mellem effektiv behandling og beskyttelse af individets oplysninger er hyppigt omtalt. Sundhedsdatastyrelsen har lanceret en sammenhængende platform, Den Nationale Serviceplatform (NSP). Hvad kan denne platform, og hvilke fordele fører denne med sig? Hvordan ser fremtiden ud for både borgere og virksomheder i forhold til deling og anvendelse af sundhedsdata på tværs af sektorer? Til dagens møde har vi inviteret Lisbeth Nielsen ind for at give os hendes besyv på, hvad der står øverst på direktørens to-do liste, når det kommer til sundhedsdata.

Vi får besøg af departementschef fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Morten Niels Jakobsen, til en snak om regulering set fra toppen af ministeriet. Hvad er afgørende for ham i forhold til at sikre et både juridisk troværdigt og effektivt ministerium? Hvordan ser han ministeriets rolle i forhold til de store omstillinger, sektoren står over for? Og hvilke tanker gør han sig om som øverst ansvarlige embedsmand at navigere i det blandede farvand af aktører og interessenter, der gør sig gældende på det fødevarepolitiske område?

I lægeløftet hedder det, at man vil ”bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige”. Spørgsmålet er, om vi kan leve op til det ideal i dagens Danmark, hvor levealder stadig defineres af uddannelsesmæssig baggrund og indkomst. Samtidig er der stor forskel på adgangen til alment praktiserende- og speciallæger alt efter, om man er bosat i Ringkøbing eller Roskilde. På dagens møde vil vi forsøge at kortlægge uligheden i adgangen til nær sundhed og få et bredere perspektiv på, hvordan vi kan bekæmpe den i fremtidens sundhedsvæsen.

Når politiske interesser skal nå de rette mennesker, er det fundamentalt at have styr på ”Christiansborg-kalenderen”. Til dagens møde vil vi betragte det stadigt mindre spænd mellem politisk kommunikation og public affairs samt sætte fokus på, hvordan kommunikationsafdelingen kan holde fingeren på pulsen, når det kommer til rygtebørsen på Christiansborgs gange. Til dagens møde skal vi tale politiske mærkedage og årshjul på Borgen, ligesom vi også deler gode tips og erfaringer, når dagens menu står på priming af interesser forud for lovforslag, finanslov og forhandlinger.

Danmarks første havplan har nu været i høring, og det vil vise sig, om hensyn til havvindmøller, råstofindvinding, fiskeri og naturbeskyttelse kan forenes i en samlet plan. Vi spørger to/tre af havets vigtige stemmer, hvad de hver især vægter i havplanen, og hvordan de konkret ser planen udformet. Hvor kan vi mødes om løsninger, hvor helheden er i fokus? Kan det med en gennemarbejdet helhedsplan undgås, at havet ender som den nye politiske kampplads i et nulsumsspil mellem erhvervs- og naturinteresser? Og vil planen i så fald skulle være så kompleks, at vi får skabt regulering, som er umulig at navigere i?

Vi inviterer fremtrædende politikere fra begge sider af Folketinget til at dele deres visioner for transportområdet. Hvad ser de hver især som de vigtigste issues på den transportpolitiske dagsorden? Hvor er partierne mest uenige, og hvor skal det politiske samarbejde om løsninger findes? Vi lægger op til en livlig debat og byder efterfølgende på påskebryg og ønsker god påske.

Hvordan investerer vi bedst i det sociale område? Karsten Storgaard Bjerre, erhvervs Ph.D i Komponent inden for kommuners sociale investeringer i forebyggelse på børneområdet, forsker i netop dette spørgsmål, og vil på dagens møde, sammen med Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner i Den Sociale Kapitalfond, diskutere, hvorvidt investeringer på det sociale område bør have afkast for øje.

Det danske samfund er præget af mange forskellige interesser og holdninger, og det kan derfor være svært at overbevise politikerne om, at ens egen sag er værd at få på dagsordenen. Netop derfor kan det være en enorm fordel i første omgang at overbevise befolkningen. Til dette møde vil Wiebke Marie Junk, Ph.d.og adjunkt ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet og Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, fortælle, hvordan man knækker koden, der gør en sag til en folkesag, og hvorfor det er vigtigt for dig, der søger politisk indflydelse.

Efter en del tovtrækkeri landede regeringens landbrugsaftale endelig i efteråret 2021. Udførelsen af de mange nye tiltag er i fuld gang, men glider implementeringen problemfrit, eller er der steder, hvor udfordringerne står i kø? Hvad kan vi tage med videre fra processen omkring aftalens tilblivelse? Vi har inviteret professor Jørgen Eivind Olesen til at kommentere på aftalens indhold og betydning.

Efter en del tovtrækkeri landede regeringens landbrugsaftale endelig i efteråret 2021. Udførelsen af de mange nye tiltag er i fuld gang, men glider implementeringen problemfrit, eller er der steder, hvor udfordringerne står i kø? Hvad kan vi tage med videre fra processen omkring aftalens tilblivelse? Vi har inviteret professor Jørgen Eivind Olesen til at kommentere på aftalens indhold og betydning.

Sundhedsteknologien er i en rivende udvikling. Det har åbnet op for en række nye behandlingsmuligheder, hvor brug af wearables er en af de mest fremtrædende trends. Når patienter selv kan indberette deres sundhedsdata, er det både effektivt og tidsbesparende, men kan vi stole på de informationer, som egentracking kan levere? Og er data et tilstrækkeligt sikkert grundlag at basere behandling på? Er fremtidens sundhedsvæsen i hænderne på patienterne? Hvem har ansvaret for eventuelle fejlbehandlinger, og hvor langt har sundhedsvæsenet lov til at gå ind individets privatsfære for den bedst mulige behandling? Til dagens møde tager vi debatten om, hvordan og hvor langt teknologien skal med ind i konsultationen.

Uddannelsessektoren er en kæmpe. Alene i de danske folkeskoler, fri- og privatskoler er over 55.000 lærere og pædagoger ansatte. Dertil kommer også gymnasier, erhvervsskoler, universiteter og meget andet. Men hvordan styrer og leder man i så store organisationer i et politisk felt, som er underlagt evindelige stridspunkter og politiske reformer? Medarbejdernes motivation påvirker børn og unges læring og trivsel, og er derfor en essentiel del af god offentlig styring på uddannelsesområdet. Men hvad skal vi gøre, og hvilke parametre er vigtigst? Vi tager snakken med tre sværvægtere indenfor offentlig ledelse og får deres besyv med på, om det er pisk, gulerod eller stærke visioner, som skal drive fremtidens uddannelsessektor.

Hvor går grænsen for kunst og kultur? Den kunstneriske frihed er de seneste år for alvor kommet på dagsordenen og alternativ kunst trækker ofte overskrifter i medierne. Hvilken betydning har den politiske korrekthed for kunst og kulturformidling? Skal omverdenens og kunstens mange facetter harmonere? Og hvordan håndterer man som kunstner en kritisk og skiftende omverden – særligt når sociale medier kan blæse en shitstorm op, før man har set sig om? Netværket får besøg af Jim Lyngvild og Ghita Nørby, for hvem det mere er reglen end undtagelsen, at kunst fører til debat. Vi får også besøg af Christian Have, der giver sit professionelle bud på, hvad man gør, når ramaskriget runger og kommer med gode råd til de øvrige paneldeltagere og netværksmedlemmerne.

Siden 2012 er tusinder flyttet til nyopførte boliger i Aarhus' nye bydel - Aarhus Ø. Aarhus Ø har været i rivende udvikling, og mange projekter er blevet søsat i bydelen både for beboelse og byliv, og modtagelserne har mildest talt været blandede. Men hvad er tankerne egentligt bag, når man forsøger at rejse en helt ny bydel? Hvordan kan man skabe byrum og gode boliger og integrere disse i en allerede eksisterende by? Og hvad skal vi forvente af bydelen i fremtiden? Vi besøger Aarhus Ø og ser, hvad vi kan lære af Aarhus’ nye bydel.

Den grønne omstilling er et politisk brandvarmt emne og har udover pandemien været dominerende på den politiske dagsorden. Hvordan forholder man sig som aktør i aktør i energi- og forsyningssektoren bedst, når de folkevalgte skal formulere fremtidens grønne krav og regulering? Vi sætter fokus på, hvordan man planlægger og eksekverer den gode lobbyindsats, når de grønne valgløfter skal udmøntes til konkret handling. Hvad er de vigtigste redskaber i værktøjskassen? Hvad har vi af erfaringer med, hvem der formår at trænge gennem lydmuren, og hvad er kendetegnende for dem, der har stor succes med interessevaretagelsen?

Kommunerne spiller en centralt rolle for, at alle børn og unge har de samme muligheder. Men om man bor i Hellerup eller Hundige har afgørende betydning for, hvilke tilbud børn med handicap eller socialt udsatte børn modtager og for kvaliteten af skole og dagtilbud. Men er det rimeligt, at postnummeret skal afgøre kvaliteten af børns liv – i et land på størrelse med en middelstor tysk omegnskommune? Hvordan sikrer man en ensartet kvalitet? Og på hvilke områder er det vigtigt med den kommunale selvbestemmelse og hvorfor?

Hvordan lykkes man som kulturinstitution med at omforme en folkelig fortælling til et stykke nærværende kunst? De fleste aarhusianere har et forhold til Stig Tøfting på både godt og ondt. "Den aarhusianske plæneklipper" har været vant til at se sit liv udfolde sig i offentligheden, men hvordan føles det pludselig at lægge historien i hænderne på en teaterinstruktør? Hvordan tager man rejsen som et folkefænomen fra fodboldbanen og ind på teatrets skrå brædder? På dagens møde tager vi turen til Svalegangen og hører om hovedpersonernes tanker bag.

Udviklingen på det danske arbejdsmarked har gennem den seneste årrække været positiv hvad angår ligestilling i lederstillinger - særligt i den offentlige sektor. Men hvad er de konkrete mål for ligestilling blandt danske ledere og hvordan overkommer Danmark de nuværende barrierer på vejen mod ligestilling? Til dagens møde vil Sara Vergo, formand DJØF Offentlig og Line Groes, founder af Hera&Me, gøre status på udviklingen i ligestilling og give deres bud på, hvordan Danmark kan blive et af verdens mest lige lande.

Diskussionen om, hvorvidt kvaliteten i det nære sundhedsvæsen er tilstrækkelig er efterhånden blev fast inventar på den sundhedspolitiske dagsorden. På dagens møde retter vi derfor fokus på kvalitet i indsatserne i det nære sundhedsvæsen. For spørgsmålet er, hvordan vi sikrer et tilfredsstillende kvalitetsniveau for borgere, brugere, patienter, ansatte og politikere, og om det overhovedet er muligt at imødekomme alle interessenternes krav til kvalitet. Vi tager debatten på det første møde i netværket om Det nære sundhedsvæsen.

Biodiversitet er på alles læber, og biodiversitetskrisen beskrives som en af vor tids største kriser. Der er en udbredt forståelse af, at vi er nødt til at sætte ind med en ambitiøs indsats for at øge biodiversiteten. I Danmark er vi i færd med at etablere 75.000 ha urørt skov, 13 nye naturnationalparker, og der er kommet en ny ambitiøs biodiversitetsstrategi i EU, imens FN’s Biodiversitetskonference kører internationale forhandlinger om Paris-lignende aftale for naturen for at sikre biodiversiteten på verdensplan. Vi spørger Carsten Rahbek, hvor han ser de største udfordringer i forhold til at skabe konkret handling? Hvor befinder Danmark sig i forhold til EU's biodiversitetsstrategi og udkastet til FN-aftale? Hvad er de dominerende diskussioner indenfor feltet? Er der overhoved enighed om, hvad biodiversitetsbegrebet egentlig indebærer, og hvad er der af udbredte misforståelser? Vi sætter fokus på, hvordan vi i Danmark spiller vores kort bedst, hvis vi skal redde den skræntende og omdiskuterede biodiversitet.

På stormfulde og solrige dage produceres der store mængder energi i Danmark. Hvordan undgår vi, at den overskydende energi går til spilde, men i stedet gemmes til grå dage uden vind? Hvad skal der til for at sikre, at den grønne energi forbliver grøn, når den lagres samtidig med, at energiprisen forbliver konkurrencedygtig? Et svar på disse udfordringer er at lagre elektricitet som varme i sten og benytte varmen til at producere elektricitet, når der er behov. Med blandt andet projektet ”GridScale” er ambitionen, at stenlagring i stor skala kan være klar til opførelse på energiøerne og andre steder, hvor der er et stort behov for lagring af vedvarende energi.

Den politiske debat og de politiske budskaber huserer i stigende grad på de sociale medier, hvor partierne forsøger at nå vælgerne med deres budskaber. Er det et problem for demokratiet eller en gave til selvsamme? Brugen af data, sociale medier og misinformation blev for alvor aktualiseret og debatteret efter sagen om Cambridge Analytica, Trumps valgkamp og Brexit-afstemningen og corona-krisen har sat trumf på. Men er al politisk debat på sociale medier inficeret og uægte, eller er den i virkeligheden blot fri og rå? Hvor stor magt har de sociale medier i forhold til den politiske dagsorden? På dagens møde får vi besøg af Jesper vangkilde fra Google og Mikkel Flyverbom, som er professor i digital transformation.

Hvert år bringer Primetime ”Tillidsbarometeret”, der er en undersøgelse af danskernes tillid til samfundets institutioner. I de senere år har det vist sig, at danskernes tillid til NGO’er og interesseorganisationer ligger lavere end det globale gennemsnit. Der er altså noget at arbejde på for de danske organisationer, for tillid blandt befolkningen kan vise sig afgørende. Til dagens møde stiller vi skarpt på, hvorfor tillid er vigtigt i public affairs samt, hvordan man egentlig skaber tillid hos befolkningen.

I Danmark kan vi godt lide det frie uddannelsesvalg – eller kan vi? Vi har inviteret ordførerne indenfor til en debat, hvor vi skal finde ud af, om det frie uddannelsesvalg er for dyr en pris at betale for regeringens kamp for udkantsbyerne og kamp mod af social polarisering. Aftalen om omfordeling af gymnasieelever går på tværs af blokkene, men udenfor aftalen står Venstre og Konservative - hvorfor? Og hvad vil de gøre i stedet for, for at imødekomme de problematikker, som aftalen forsøger at løse? Måske en del af det frie uddannelsesvalg skal ofres til fordel for et større hele – vi tager debatten med politikerne selv.

Vi får besøg af transportministeriets garvede departementschef Jacob Heinsen til en snak om fremtidens infrastruktur set fra toppen af ministeriet. Hvordan ser han ministeriets rolle i forhold til de store omstillinger, sektoren står over for? Hvordan manøvrerer man som øverste ansvarlige embedsmand i et blandet farvand af aktører og interessenter? Hvad ser han som fremtidens helt store problemstillinger og muligheder, og hvor skal samarbejdet om de bedste løsninger findes?

Regeringen har indgået en aftale på tværs af rød og blå blok om en ny elevfordelingsnøgle på gymnasierne. Dog har oppositionens største parti valgt at stemme imod aftalen. Omfordelingen har til formål at bekæmpe social polarisering, etnisk opdeling og at hjælpe de tyndtbefolkede udkantsbyer med lukningstruede gymnasier. Skal social diversitet vægte højere end de unges frie valg til selv at vælge uddannelsessted? Hvad er effekten på elevernes lyst til læring? Og hvad er fordelene ved aftalen? Vi tager debatten.

Socialområdet er evigt foranderligt og dagsordenen meget omskiftelig. Men hvordan sikrer man, i en så kompleks branche, at barriererne for deltagelse på området holdes nede, så de omfattede af den førte politik, har mulighed for at påvirke den? Og hvilken rolle har det sociale frikort (samt forlængelsen af dette) spillet i den proces? Til dagens møde vil vi meget gerne høre cases og erfaringer om social empowerment fra jer medlemmer, hvorefter Vibe Klarup, Formand, Rådet for Socialt Udsatte og direktør i Hjem til Alle Alliancen, sammen med vores facilitator, Majbrit Berlau, vil stå til rådighed som dagens workshop-ledere.

De større byer vokser, og der er rift om boligerne. Nye almene boliger skal sikre de blandede byers fremtid, men kan de leve op til alle krav? Boligerne skal være billige nok til, at den brede befolkning kan flytte ind, byggeriet skal være bæredygtigt nok til at leve op til klimakrav, og virksomhederne skal trække et overskud hjem på byggerierne. Kan enderne mødes, når byggeriet både skal være billigt, bæredygtig og alment? Vi har inviteret Bent Madsen og Lars Køhler til at dele deres visioner for de almene boligers fremtid.

Et arbejde i sundhedsvæsenet behøver ikke nødvendigvis at betyde et helt arbejdsliv i praksis eller på de offentlige hospitalsgange. Flere og flere griber muligheden for at bruge deres faglighed til at gøre karriere i det private erhvervsliv. På dagens møde vil Lars Dahl Pedersen indvie os i hans vej gennem sundhedsvæsenet og fra offentlig leder til administrerende direktør i det private. Vi får også besøg af landets førende headhunter, som skal gøre os klogere på overgangen og på hvilke alternative karrieremuligheder, der findes i sundhedsverdenen.

Hvordan er udsigten inde fra maskinrummet, når et parti er i krise? Hvilke overvejelser gør man sig i kommunikationen, når det går i én retning - nedad - i både meningsmålinger og omtale? Hvordan er det, når man befinder sig inde i partiernes warroom, og hvordan lægger man en strategi for at komme tilbage, mens det hele vælter om ørerne på én? Og hvordan går man i offentligheden uden at ligne Komiske Ali? Vi taler med to partier, der i seneste valgperiode har oplevet, at vælgerne er faldet fra i meningsmålingerne, og at have tabt store dele af deres jagtmarker. Dansk Folkeparti har efter eget udsagn sejret sig selv ihjel efter Socialdemokratiet og store dele af det borgerlige Danmark har overtaget deres mærkesag, udlændingepolitik og De Radikale blev i den grad slagtet i et mildest talt kaotisk metoo-forløb.

Corona-krisen har om noget vist os, at vi er dybt afhængige af medicinalgiganterne. Vaccinerne har været frihedsgivende verden over og symboliseret enden på pandemien. Men hvilket samfundsansvar påhviler egentligt medicalgiganterne, når vi er så afhængige af deres løsninger? På dagens møde spørger vi centrale aktører om, hvordan forholdet skal mellem staten, sundhedsvæsenet og medicinalgiganterne være.

Vi tager et kig på byudvikling set fra vandsiden med Jens Kramer Mikkelsen som guide. På årets sejltur får vi historierne om de nye byggerier, der skyder op med rekordfart langs Københavns havneløb hele vejen fra Tegl- og Sluseholmen ud til Nordhavn. Undervejs kommer vi kommer forbi de tidlige byudviklingsprojekter i Sluseholmen, nye kvarterer som Enghave Brygge og Havnevigen og de projekter, der lige er realiseret i Nordhavn. Vi tager desuden også et kig på, hvor der mange år ude i fremtiden nok ikke længere vil være vand men i stedet Københavns nye ø Lynetteholmen. Vi sørger for en båd velegnet til alt slags vejr samt forskellige drikkevarer og snacks

Den 19. november 2020 overtog Rasmus Prehn nøglerne til det nydøbte Ministerie for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Efter en periode omgivet af tumult vil den nyslåede minister nu genopbygge tilliden til ministeriet, der i de senere år har været meget i vælten. Til dagens møde vil vi spørge ind til den udfordring, ministeren står overfor, hvordan det nye arbejde differentierer sig fra arbejdet i Udviklingsministeriet, samt hvilke visioner han har for ministeriet fremover.

I kølevandet på oprettelsen af de 21 nye sundhedsklynger står det klart, at flere sundhedsopgaver skal rykkes ud i primærsektoren. Presset på det nære sundhedsvæsen stiger i takt med den stigende aldrende befolkning og de voksende kronikergrupper. Spørgsmålet er, om klyngetanken baner vejen for bedre sundhed og sammenhængende patientforløb, når KL og Danske Regioner deler ansvaret. Hvilken betydning har sundhedsklyngerne for den kommunale sundhed, og hvordan undgår vi at tabe borgerne mellem to stole? Coronakrisens store redningsorgan, Copenhagen Medical, er i gang med at oprette sundhedscentre rundt om i Danmark. Kommer de private aktører til at spille en rolle i den nye klyngestruktur, og leverer de private udbydere en bedre kvalitet på behandling i de nære sundhedstilbud? Vi tager debatten.

De seneste års fokus på digitaliseringen af sundhed har i høj grad koncentreret sig om regionerne. Vi taler om e-hospitaler, telemedicin og teknologisk patientbehandling. Der er ingen tvivl om, at sygehusene bærer ansvaret for en stor del af fremdriften i udviklingen af digital sundhed. Men spørgsmålet er, hvordan udviklingen ser ud i kommunerne. Ny teknologi og digitalisering kan bidrage til kommunernes velfærdsudvikling og opgaveløsning. Men ny teknologi rummer samtidig en række udfordringer og dilemmaer.

Massive investeringer i grøn omstilling vil med al sandsynlighed medføre en øget efterspørgsel efter kompetent arbejdskraft. Samtidig vinker Danmark i 2050 farvel til mange års olie- og gasudvinding i Nordsøen. Så hvad er det for en arbejdskraft, energi- og forsyningssektoren vil efterspørge, hvis vi skal nå de grønne målsætninger? Hvilke kompetencer bliver afgørende for både udvikling, implementering og drift af nye løsninger, og hvordan sikrer vi, at der bliver uddannet og rekrutteret til at imødekomme fremtidens krav?

På dagens møde spørger vi tre forskellige kulturinstitutioner om, hvordan det er lykkes både at appellere bredt og have høje ambitioner og krav til kvalitet. For i kulturverdenen taler man ofte om, hvordan vi bliver bedre til at inddrage et større publikum, men samtidig har mange svært ved at tage ord som folkelighed og bredde i deres mund, når strategier og planer skal lægges. Så hvordan får vi udfordret den falske modsætning mellem høj kvalitet og bred appel? Og hvad kan andre lære af de tre succesfulde kulturinstitutioner og hvor ser de deres plads i kulturlandskabet? Vi tager debatten om eliten overfor folket og tager temperaturen på vores egen kultursnobbethed anno 2022.

Folketingsvalget i 2019 var på mange måder et klimavalg, men statsministeren fik dog også trukket overskrifter ved at kalde sig ”Børnenes Statsminister”. For børn – og unge – har en stadigt mere central rolle på Christiansborg, bl.a. eksemplificeret ved aftalen om minimumsnormeringer, og flere prominente folketingsmedlemmer har da også netop dette områdehøjt på deres dagsordener. Til dagens møde får vi besøg af fire børneordførere, der vil dele deres visioner for børne- og ungeområdet. Hvilke visioner har de for området? Hvordan kan vi forbedre de eksisterende indsatser – og skal de forbedres? Og hvordan sikrer vi, at alle børn har de samme muligheder for udvikling?

Den danske organisationsstruktur er blandt de fladeste i verden – i hvert fald ifølge World Economic Forum. Hvad er fordelene og ulemperne ved, at vi er på fornavn med vores ledere og ikke tøver med at gå direkte til chefen når vi mangler råd?

Sidste sommer fik Danmark en ny kulturminister i Ane Halsboe-Jørgensen (S). Udnævnelsen skete i kølvandet på en verdensomspændende pandemi, hvor kulturen i nogles øjne blev nedprioriteret. Samtidig spåede Statsministeren ved indsættelsen af den nye minister, at vi står for foden af en ny guldalder for dansk kultur. Selv blæste den nyudnævnte minister til kamp mod tech-giganterne og forberedte sig på medieforhandlinger. Men hvordan jonglerer man med en desillusioneret branche, medieforhandlinger og kamp mod tech-giganterne, alt imens at man skal styre dansk kulturliv ind i en ny epoke? Vi beder Ane Halsboe Jørgensen om at reflektere over det første år som Kulturminister, og spørger hende om regeringens retning og vision for kulturen i Danmark.

Den sundhedspolitiske dagsorden er evigt aktuel, og i lyset af coronakrisen har den praktisk talt været altoverskyggende. Virus er ikke længere en trussel mod samfundet, så nu retter vi fokus mod den konkrete sundhedspolitik. Hvilke visioner har ministeren for fremtidens sundhedsvæsen? Hvilke problemer står vi til at skulle finde løsninger på her og nu, og hvordan skal vi forholde os til de fremherskende økonomiske udfordringer? På dagens møde får sundhedsminister Magnus Heunicke ordet.

I Danmark sidder få meget store detailvirksomheder tungt på markedet, og de har en magtfuld position i forhold til udviklingen på fødevareområdet. Vi inviterer branchens to største spillere, til at gøre os klogere på, hvordan man som detailgigant anno 2022 opfatter sin egen rolle i branchen. Hvad kan og bør detailledet gøre, for at spille positivt ind i en bæredygtig udvikling? Og er der noget om, at når man er ekstra stærk, så har man en særlig forpligtelse til at gå forrest med det gode eksempel?

Hvordan agerer man som sundhedsprofessionel i sundhedssektoren, når man skal effektivisere i sin organisation på baggrund af økonomiske incitamenter, som kommer ovenfra? Har de økonomiske incitamenter virket efter hensigten, og hvilke andre afledte effekter har de? På dagens møde får vi besøg af to garvede aktører med tjek på økonomien. De vil gøre os klogere på, hvordan man bedst manøvrerer i et sundhedspolitisk farvand, der er under stor politisk bevågenhed og fyldt med regler og økonomiske incitamenter, der skal gøre sundhedssektoren mere effektiv.

Vi nærmere os med hastige skridt et nyt Folketingsvalg, og vi står på bagkanten at et netop overstået kommunal- og regionsrådsvalg. Vi spørger politikerne, hvad de ser som de meste presserende udfordringer på det bygge- og boligpolitiske område. Har vi skabt de rette strukturer i forhold til at understøtte grønt byggeri og renovering? Hvad ser de som vejen frem i forhold til manglende betalelige boliger i byerne og tomme huse på landet? Hvad er succeskriterierne for politikområdet de næste par år, og hvor skal samarbejdet om løsninger findes?

Den offentlige sundhed og den private sundhed har sameksisteret længe. Privat drift af vores praksisser i Danmark er en forankret tradition, og samspillet mellem de private læger og det offentlige sundhedsvæsen har fungeret i årevis. Alligevel ser vi et pres for en øget privatisering i sundhedsvæsenet. Private sundhedsforsikringer vinder frem i takt med nye private sygehuse og klinikker, men hvad bør forholdet mellem privat og offentlig sundhed være? På dagens møde spørger vi sundhedsordførerne, hvordan vi skaber vi et konstruktivt samarbejde mellem det klassiske offentligt finansierede sundhedsvæsen og de nye private tilbud.

Mange danske industrier står overfor en større omlægning, hvis vi skal leve op til Paris-aftalen, og fødevareindustrien er ingen undtagelse. En af de helt oplagte veje til en grønnere verden er en mere plantebaseret fødevareproduktion. Men ved vi nok om, hvordan man omlægger produktionen og de klimamæssige konsekvenser deraf til at kunne konkludere, at vejen frem er plantebaseret? Har vi, hvad der skal til for at omstille store dele af vores landbrug? Kan plantemad være Danmarks næste eksporteventyr, eller bliver den danske fødevarekvalitet overhalet indenom af andre internationale spillere? Hvis der er bred enighed om, at en væsentligt højere grad af plantebaseret kost er løsningen, hvorfor går det så ikke hurtigere med omlægningen af fødevareindustrien? Spørgsmålene er mange og vi stiller skarpt på potentialerne og udfordringerne ved en plantebaseret fremtid.

I den politiske debat bliver kulturen ofte brugt som løftestang for integration, kur mod stress og vejen ud af alverdens problemer. Men kan kulturen egentlig alt det, vi gerne vil have den til? Kan vi producere og dyrke kulturen for at behandle bl.a. ensomhed og angst, eller skal vi nøjes med at retfærdiggøre kulturen ud fra dens intrinsiske værdi? På dagens møde hører vi om, hvordan kunst og kultur kan have en positiv virkning på vores (mentale) sundhed, og hvordan man som kommune eller kulturinstitution, kan udstede kulturen på recept, for at komme brugerne til undsætning.

Regeringen og et flertal af Folketingets partier vedtog i slutningen af 2020 den grønne skattereform. Der er enighed om en ensartet CO2-afgift som en hjørnesten i reformens bidrag til 70% reduktionsmålet. Men hvordan skal en sådan CO2-afgift udformes, så den både er fair, effektiv og balanceret? Det har en ekspertgruppe med professor Michael Svarer i spidsen fået til opgave at svare på. Vi inviterer formanden for ekspertgruppen og Troels Ranis fra Dansk Industri til at gøre os klogere på den grønne skattereform, udformningen af CO2-afgiften og ikke mindst konsekvenserne for energi- og forsyningssektoren. Hvad er de vigtigste konklusioner i ekspertgruppens arbejde indtil videre? Hvor ser vi de største udfordringer, og hvordan kan vi forvente, at fremtidens afgiftssystem skrues sammen?