En ny plan for psykiatrien - igen
Af SVM-regeringens politiske grundlag fremgår det, at man vil iværksætte en ny 10-årig psykiatriplan. Selvom den forrige 10-års plan for psykiatrien blot er et halvt år gammel står det klart, at det kun kan betegnes som første skridt på vejen. Ifølge regeringen vil man prioritere yderligere 3 mia. kroner til indsatser over den samlede 10-års periode, så planen er fuldt finansieret. Spørgsmålet er, hvordan midlerne skal fordeles og hvilke indsatser, der står øverst på dagsordenen. På dagens møde har vi inviteret tre erfarne tidligere psykiatriordførere, der alle har et dybt og indgående kendskab til behovet på området. Vi spørger dem, hvordan de forudser, at regeringen vil gribe opgaven an, samt hvad vi kan forvente af initiativer på psykiatriområdet i den kommende tid.
v/ Trine Torp, psykolog, tidligere psykiatriordfører (SF), Pernille Skipper, debattør, kommentator, tidligere psykiatriordfører (EL) og Jane Heitmann, public affairs director, Rud Pedersen, tidligere psykiatriordfører (V) (Mødet faciliteres af Bent Hansen, tidligere formand, Danske Regioner) (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Christiansborgs kvalitetsplan: Hvordan sikrer vi standarderne?
Som led i sundhedsreformen er partierne enige om at indføre en national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen. Planen skal sikre indførelsen af kvalitetspakker med kvalitetskrav og anbefalinger til bl.a. kommunernes sundhedstilbud samt rådgivning fra sygehusene. Der hersker efterhånden ingen tvivl om ambitionen for det nære sundhedsvæsen: som patient skal du kunne regne med at modtage samme behandling uanset postnummer. Spørgsmålet er, om det er et realistisk mål, når de geografiske forskelle i lægedækning, specialer og bemanding forbliver en udfordring for sundhedsvæsenet? På dagens møde har vi inviteret to centrale aktører til at gøre os klogere på, hvordan vi sikrer kvalitetsstandarderne på tværs af kommunegrænserne.
v/ Jes Søgaard, professor, sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet og Mads Koch Hansen, tidl. lægelig direktør, Sygehus Lillebælt og fhv. formand, Lægeforeningen (LOKATION: Lynfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus)
En jungle af regulering
På dagens netværksmøde retter vi fokus på samspillet mellem det offentlige og det digitale sundhedsmarked. Udviklingen af ny sundhedsteknologi og nye digitale behandlingsformer spiller en afgørende rolle for, at borgerne får den bedst mulige behandling. Men rejsen fra ide til implementering er lang og til tider ujævn. Vi har inviteret parterne til at gøre os klogere på, hvordan vi i fællesskab kan smidiggøre processerne og optimere fremdriften af omstillingen til digital sundhed.
v/ Lene Lauersen, vicedirektør, Medicoindustrien, og Vibeke van der Sprong, vicedirektør, Sundhedsdatastyrelsen (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33 KBH V)
VM i Qatar – hvad har vi lært?
I det forgangne år blev et af vor tids mest omdiskuterede sportsbegivenheder afholdt: VM i ørkenstaten Qatar. Allerede i årene op til afholdelsen, var emnet hedt som en ørkenvandring, og alle elskede at hade det. DBU var ikke enige i beslutningen om at placere det i Qatar, og mente at kritisk dialog var vejen frem. Alligevel var kommunikationen omkring de politiske slagsider og menneskerettighedsbruddene betændt som intet andet. Det resulterede i politisk debat og borgerforslag. Ikke desto mindre sendte vi Herrelandsholdet afsted, og festen blandt den danske befolkning var ikke til at tage fejl af. Hvad kan vi lære af de kommunikative udfordringerne ved forløbet, der niveaumæssigt kan sammenlignes med at møde Brasilien i en VM-finale? Hvordan kan man som kommunikatør ruste sin organisation til at tage afstand til noget rent politisk, samtidig med at man rent sportsligt deltager i det? Hvilke greb findes i strategibogen, og hvilke lærestreger har åbenbaret sig i nedtakten efter VM i Qatar?
v/ Jens Sejer Andersen, International Director, Play the Game og Bo Kampmann Walther, Associate professor og journalist, SDU.
Turen går til: Fredericia
Fredericia er hjemby for mange af de centrale spillere i Danmarks grønne omstilling. Derfor drager netværket på tur til den Fredericia, hvor vi skal besøge Energinet, og se nærmere på Danmarks kritiske infrastruktur. Vi stiller skarpt på Energinets arbejde, og lader Thomas Egebo tage os med helt ind i maskinrummet hos en af de helt store og mest afgørende aktører på den energi- og forsyningspolitiske scene. Hvad er i pipelinen, og hvad kan vi forvente af Energinet i fremtiden efter en dramatisk vinter, hvor forsyningsnettet blev sat på prøve? Skal vi spille på de sikre heste, eller skal innovationen i højsædet for at vinde klimakampen?
v/ Thomas Egebo, direktør, Energinet (Mødested: Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia)
Hvordan får vi jernbanen tilbage på sporet?
Jernbanen er en hovedåre i den danske infrastruktur og er ikke til at komme udenom i den grønne omstilling af transportsektoren. Vi inviterer adm. direktør i Bane Danmark, Hakon Iversen, til at dele sine visioner for jernbanens fremtid. Vi spørger, hvordan Bane Danmark navigerer i en virkelighed med skiftende politiske prioriteter, og om de mange visioner fra de folkevalgte er realistiske at få ført ud i livet. Hvad ser direktøren som de største og vigtigste næste skridt mod grønne, velfungerende og fremtidssikrede skinner?
v/ Hakon Iversen, adm. direktør, Bane Danmark (MØDESTED: Admiral Hotel, Toldbodgade 24-28, 1253 København K)
Et kig i krystalkuglen
Aktiviteten i byggebranchen nåede i 2021 sit højeste niveau i årevis. Mange spår dog en mere dystopisk fremtid. Høj inflation, stigende renter og fortsat lange forsyningskæder er nogle af de akutte problemstillinger. Dertil kommer klimaforandringerne, der kræver grønnere byggeri, samt manglen på den kvalificerede arbejdskraft, der skal løse fremtidens opgaver. Udfordringerne er mange, men hvad kan vi egentlig forvente af fremtiden? Står vi over for en længere recession og en tynd ordrebog? Skal branchen blot over et bump på vejen, inden den tilpasser sig efter de nye omstændigheder? Eller kræver nutidens kriser en akut nytænkning, så byggeriet kan fortsætte på en mindre sårbar og ikke mindst mere grøn måde? Usikkerheden er stor, og på dagens møde forsøger vi at tage et kig i krystalkuglen.
v/ Søren Cajus, chef for Dansk Byggeindustri DI, Rasmus Schulian, senioranalytiker, Byggefakta og Mette Linneboe Pedersen, kommunikations- og marketingchef, Byggefakta (Mødested: Smedien, Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus)
Boligpolitisk debat
Med en ny regering og et nyt Folketing på plads efter valget i efteråret 2022 er der både nye og velkendte ansigter på boligordførerposten. Vi inviterer til debat, vi bliver klogere på ordførernes prioriteter og visioner på området, samt udfordrer dem på nogle af de konkrete problemstillinger, sektoren står overfor. Er betalelige boliger i de store byer stadig en prioritet? Hvordan sikrer man byggeri, der er både klimamæssigt og økonomisk bæredygtig? Og hvor skal det politiske samarbejde om de gode og holdbare løsninger findes? Alt det og meget mere er på dagsordenen til dagens debat.
v/ Pelle Dragsted (EL), Sigurd Agersnap (SF), Thomas Monberg (S) , Nanna Gotfredsen (M) (ikke bekræftet), Nick Zimmermann (DF) (ikke bekræftet) og Per Larsen (C) (Mødested: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
På kryds og tværs af myndigheder
Miljøet er en kompleks størrelse, og mange afgørende tiltag på miljøområdet kræver samarbejde mellem forskellige myndigheder. Er vi gode nok til at løfte opgaven, når regulering eller implementeringsprocesser går på tværs af stat og kommuner, på tværs af fagministerier eller på tværs af kommunegrænser? Hvad er de helt store faldgruber i forhold til at løfte tværgående tiltag fra skrivebord til reelle forandringer i samfundet? Og risikerer vi, at potentielle miljømæssige gevinster tabes mellem to stole i forvaltningen? På dagens møde sætter vi fokus på myndighedssamarbejdet på miljøområdet, og forsøger at skabe en konstruktiv debat om de udfordringer og udviklingsmuligheder, der kan sikre det bedst mulige samarbejde fremadrettet.
v/ Michel Schilling, direktør i Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune og Jakob Møller Nielsen, afdelingschef, Miljøministeriet. (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Offentligt pres på den offentlige sektor?
Vi har netop bevæget os gennem en årrække, hvor den offentlige sektor i højere grad end tidligere er kommet i pressens og offentligehdens søgelys. Fra journalister - og sågar borgere - søges der aktindsigt til højre og venstre i håbet om at kunne blotlægge selv den mindste fejl. Tilliden til embedsværket er simpelthen dalet de seneste år. Er der kommet større offentligt pres på embedsmænd i slipstrømmen på en række skandalesager på tværs af landet? Fordrer det en perfekthedskultur, der er umulig at leve op til? Og hvordan håndterer man som embedsmænd pressens bevågenhed og befolkningens stigende mistro til embedsmandsrollen?
v/ Mette Østergaard, chefredaktør på Berlingske Tidende
Historien skal støves af og gøres relevant
Det seneste årti har budt på mange forskellige forsøg på at vække historien til live. Ole Bornedals 1864, DR’s Historien om Danmark og senest Charlotte Sielings Margrethe den Første. Nogle har mødt større kritik end andre, men fælles for dem alle er, at de har forsøgt at gøre historien relevant og vise danskerne, hvad vores samfund er formet af. Og netop det er en væsentlig opgave for vor tids kulturliv. Hvordan støver vi historien af, så den kan gøres relevant for nutidens danskere, og hvordan understreger vi dens betydning, uden at det bliver gammeldags historiebogsskrivning?
v/ Liv Thomsen, Cand. mag. i moderne kultur og -formidling og ejer af Historieselskabet og Mads Kähler Holst, direktør, Moesgaard Museum.
UDFLUGT: Hvad laver de på CAMES?
I Region Hovedstaden brygger man på at udvikle nye måder at behandle patienter på. Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES) har eksisteret i sit nuværende format siden 2015 og ambitionsniveauet er tårnhøjt. Tanken er, at man via ny teknologi kan foretage medicinsk og kirurgisk simulation med hensigten at forbedre den faktiske behandling af patienten. På dagens møde tager vi på besøg i maskinrummet og får et detaljeret indblik i teknologien bag.
v/ Sanne Møller Knudsen, enhedschef, Enhed for Simulation og Læringsteknologi og Sam Kondo Steffensen, sektionschef, CAMES, Rigshospitalet (Mødested: CAMES, Ryesgade 53B, 4. Sal, 2100 København)
Fonde i kulturen - en ny udvikling?
Over en årrække har de privatejede fonde spillet en stadig større rolle i kulturlivet. Samtidig med deres uddelinger af fondsmidler er steget markant, har staten gennemført omfattende besparelser på kulturområdet. Selvom støtten til kulturen overvejende kommer fra det offentlige, så er fondsbevillingerne ”frie midler”, som i højere grad kan bruges til at realisere nye idéer og projekter. Så hvad kendetegner de forskellige fonde, som er med til at sætte tonen i det danske kulturliv, og hvad har de på dagsordenen? Ser vi ind i en fremtid, hvor fondene får større betydning, og bør kulturens aktører i så fald omstille sig til dette? Hvilket forarbejde skal man have gjort sig, inden man søger midler hos en fond? Alt dette og meget mere diskuterer vi til dagens møde.
v/ Frank Rechendorff Møller, Adm. direktør, Augustinus Fonden, formand for Carl Henning Pedersens & Sidsel Ramsons Fond og bestyrelsesmedlem i Fondenes Videnscenter
Gør vi det godt nok? Et blik på børne- og ungdomspsykiatrien
Sundhedsstyrelsen estimerer, at ca. hvert syvende barn har været i behandling for psykisk sygdom inden de fylder 18 år. For halvdelen af børnene er der gået mindst fem år fra mistanke om psykisk mistrivsel til at udredningen finder sted. Der hersker efterhånden ingen tvivl om, at behovet for genopretning strækker sig på tværs af psykiatrien, men spørgsmålet er, om det hele bør starte med børne- og ungdomspsykiatrien. Kan vi se en sneboldseffekt til både social-, voksen- og potentielt retspsykiatrien på lang sigt, hvis vi løfter børne- og ungdomspsykiatrien? Og kan vi forebygge noget af den voksende mistrivsel, som truer folkesundheden? Vi beder to centrale aktører give deres syn på sagen.
/v Dorte Vesterager, næstformand, Danske Psykiateres og Børne- ungdomspsykiateres Organisation, DPBO og Mia Kristina Hansen, formand, Landsforeningen SIND
Klimakommunikation: Bæredygtighed uden beskyldninger
Der er kort sagt ingen tvivl om vigtigheden af, at man som organisation skal tage ansvar for det samfund, man er en del af – og skal aflevere til kommende generationer. Mange store virksomheder og organisationer har derfor efterhånden defineret en bæredygtighedsprofil, der indebærer, hvordan de bidrage til at passe på kloden eller er CO2-neutrale. Denne grønne profil skal helst tænkes ind i alle initiativer og her spiller kommunikatørerne en stor rolle, når diverse tiltag skal videreformidles succesfuldt til omverdenen. Men hvordan navigerer man rent kommunikativt i disse klimatider? Hvordan leverer man budskabet om konkret og bæredygtig handling uden at blive beskyldt for eksempelvis green washing? Hvilke redskaber kan man bruge for at imødekomme behovet for bæredygtighed i alle hjørner af ens kommunikation?
/v Heidi Højmark, advokat, CO:Play og Christina Blak, kreativ direktør og partner, WeLovePeople.
Fantastiske fællesskaber og robuste relationer
Alle har brug for at indgå i et fællesskab, og det gælder i særdeleshed vores børn og unge, for relationer og fællesskaber har vist sig at være helt afgørende for både udvikling, indlæring og trivsel. På dagens møde skal vi tale om, hvordan vi sikrer det gode grundlag og de rette rammer for relationsdannelse blandt børn og unge. Derfor har vi inviteret Per Larsen forbi netværket, til at dele hans mange årige erfaringer med relationsarbejde. For hvordan styrker vi bedst muligt den gode relationsopbygning, og sikrer at de kommende generationer har stærke fællesskaber? Kan et samarbejde mellem det offentlige og det private styrke området? Og hvordan kan vi sikre stærkere faglighed gennem stærkere relationer?
v/ Per Larsen, fhv. formand for Børnerådet, politichef i København og medlem af DBU’s Governance Komité
Klynger på jysk
Fra politisk hold har der længe været tale om at reformere samspillet mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet og indføre nye klyngestrukturer. Borgernes interaktion med sundhedsvæsenet skal lettes, så ingen information går tabt, når ansvaret for borgerens behandling f.eks. skifter fra region til kommune. Men hvordan vil indførslen af klynger påvirke det nære sundhedsvæsen? Hvilken effekt vil det have på borgerens oplevelse? Og hvad kommer det til at betyde for de ansattes arbejdsgange og procedurer? På dagens møde taler vi klynger på jysk.
v/ Christian Budde, Rådmand for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Rikke Agergaard, chef, KiAP (Kvalitet i Almen Praksis) (LOKATION: Lynfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus C)
Fra idé til succes: Strukturer din PA-indsats
Timingen og pitchen af dit budskab er vigtigt, det har vi efterhånden har slået fast. Men skal du have succes med din public affairs-indsats, er få ting vigtigere end din struktur. Hvordan får du bygget den rette platform og sammensat den rette strategi? Hvordan får du opsat de rigtige KPI'er? Og hvordan sikrer du den rette fremdrift af de politiske indsatser? Til dagens møde får vi besøg af Dea Donkin, direktør for Public Affairs i LEAD Agency, som vil åbne sin værktøjskasse og tage os med ind i struktureringens ABC.
v/ Dea Donkin, Direktør for Public Affairs, LEAD Agency
Hvad kommer efter akutplanen?
Sundhedsvæsenet er under pres, ventelisterne bugner og sundhedspersonalet løber stærkt, som aldrig før. Regeringen insisterer på at se virkeligheden i øjnene, og har fremlagt en akutplan med 2 mia. kroner frem mod 2024, som et midlertidigt plaster på såret. Planen følges op af en strukturkommission, hvis formål er at udarbejde langsigtede løsninger på de massive udfordringer. Men vejen fra ekspertanbefalinger til hospitalsgange er lang og snørklet, og spørgsmålet er, hvor længe sektoren kan køre på dampene. På dagens møde diskuterer vi, hvilke beslutninger, der er nødvendige for at sikre sundhedsvæsenets fremtidige bæredygtighed. Hvordan forbedrer vi samspillet mellem det specialiserede sygehusvæsen og det nære sundhedsvæsen? Hvordan skal der prioriteres? Og hvordan sikrer vi kvalitet under pres? Vi sætter sundhedsordførerne i stævne og spørger, hvad der skal til for at genoprette sundhedsvæsenet.
v/ Flemming Møller Mortensen (S), Jens Henrik Thulesen Dahl, sundhedsordfører (DD) (ikke bekræftet) og Peder Hvelplund, sundhedsordfører (EL)
Vejen til en mere plantebaseret fremtid?
Animalsk produktion fra drøvtyggere er en af de helt store CO2-syndere, og en mere plantebaseret fremtid er derfor en oplagt vej mod en grønnere verden. Det er dog lettere sagt end gjort. En mere plantebaseret fremtid kræver ikke blot en omlægning af store dele af landbruget, men det kræver også, at befolkningen har lyst til at spise med. Vi spørger, hvad der konkret skal til, for at vi i Danmark kan blive de bedste til at producere plantebaserede fødevarer af højeste kvalitet. Hvordan ændrer man bedst danske forbrugervaner? Hvor er de helt store udfordringer, og er der lavthængende (bælg)frugter, som bare venter på at blive høstet?
v/ Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening og Leif Nielsen, branchedirektør, DI Fødevarer.
Hvordan gør vi sundhedssektoren bæredygtig?
Med sundhedsreformen har regeringen sat sig for at skabe en visionær plan for fremtiden. Sektoren står ansigt til ansigt med en massiv og altoverskyggende udfordring: manglen på arbejdskraft. Flere eksperter påpeger, at de gode ambitioner for øget velfærd på sundhedsområdet ikke kommer til at se dagens lys, før man får uddannet og ansat tilstrækkeligt sundhedspersonale. Løfter om større bevillinger løser ikke alene problemerne med sundhedskæden. Spørgsmålet er derfor, hvor visionær planen for fremtidens sundhedssektor i virkeligheden er? Kan vi med aftalen om en ny sundhedsreform, forvente en sundhedssektor, der er gearet til at tage hånd om morgendagens sundhedsudfordringer? Det er nogle af de spørgsmål vi tager fat på til mødet, hvor vi har inviteret et panel til at gøre os klogere.
v/ Mickael Bech, Professor i sundhedsledelse og -politik, SDU, Randi Brinckmann, dekan for det sundhedsfaglige fakultet, Københavns Professionshøjskole, og Camilla Rathcke, formand for lægeforeningen (Mødested: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Forsyningen af verdens mindste storby
Man siger, at Aarhus er verdens mindste storby, men på trods af byens relativt beskedne størrelse er forsyningen af byens borgere alligevel en kompleks størrelse. 170.000 husstande skal have både el og varme, og de producerer enorme mængder af restaffald. Hvordan spiller det hele sammen, og hvordan udnytter vi bedst forsyningsressourcerne, så der altid er strøm i stikkontakten og varme nok til de kolde tider? Hvilke teknologier kan man drage nytte af for at sikre cirkularitet og konkurrencedygtighed? Og hvordan imødekommer man alle disse behov, alt imens at Aarhus og borgerne skal bidrage til den grønne omstilling? Vi spørger direktørerne i hhv. NRGI og Kredsløb, Jacob Vittrup og Bjarne Munk, der hver dag arbejder for at få puslespillet til at gå op.
v/ Jacob Vittrup, adm. direktør, NRGI og Bjarne Munk, adm. direktør, Kredsløb (ikke bekræftet)
Hvad er næste træk for PtX?
Power-to-X er blevet den afgørende spiller for at nå i mål med klimaneutralitet i 2050. Flere anlæg rundt omkring i verden er på tegnebrættet, heriblandt de danske planer om at bygge Europas største PtX-anlæg i Esbjerg, der ikke kun skal skal levere grøn brint til danske kunder, men også eksportere til bl.a. Tyskland. For at kunne høste frugterne af de store planer og projekter, skal Europas infrastruktur på både el og brint udvikles gevaldigt. Hvordan får vi de forskellige energiformer og -systemer integreret på bedste vis og de mange etablerede og nye aktører til at spille sammen? Og hvad er de mest oplagte næste skridt, hvis PtX reelt skal blive den store grønne gamechanger?
v/ Sigurd Næss-Schmidt, Partner, Copenhagen Economics og Tine Lindgren, Chef ingeniør, Energinet (MØDESTED: SOHO, Flæsketorvet 68, 1711 København V)
Status på Barnets Lov
Statsminister Mette Frederiksen gik i 2019 til valg på at være børnenes statsminister, og med et bredt flertal i ryggen vedtog daværende regering reformen Børnene først .Med reformen kom Barnets Lov, som giver børn flere rettigheder og blandt andet skal forbedre mulighederne for permanente anbringelser og sikre mulighed for anbringelse før fødslen. På dagens møde stiller vi skarpt på konsekvenserne af implementeringen af Barnets Lov. Hvor langt er vi nået? Er Barnets lov til barnets bedste? Vi stiller vi skarpt på dilemmaerne ved anbringelser og retten til familieliv.
v/ Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår, Frank Cloyd Ebsen, fil.dr. i socialt arbejde, Cand.Merc., Docent, Københavns Professionshøjskole (Mødested: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Status efter 100 dage på Borgen
På dagens netværksmøde stopper vi op og tager temperaturen på de første 100 dage efter valget. Vi har inviteret undervisningsordførerne til at give os et indblik i, hvor langt de er nået med ambitionerne på det uddannelsespolitiske område. Hvor ligger prioriteringerne? Hvor er stridspunkterne? Og hvad kommer til at definere diskussionerne på Christiansborg i resten af valgperioden? Vi gør status med politikerne.
v/ Alex Arendtsen, Dansk Folkeparti (ikke bekræftet), Marlene Harpsøe (Danmarksdemokraterne) (ikke bekræftet), Jakob Mark, SF og Peter Juel-Jensen, Venstre (ikke bekræftet) (LOKATION: Lynfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus)
Hele vejen rundt om det bæredygtige byggeri
Vi stiller skarpt på bæredygtigt byggeri, og hvad det indebærer gennem byggeriets fødekæde. Byggebranchen står alene for 40% af det samlede energiforbrug. Så hvordan bliver vi bedre til at komme i mål med de grønne, bæredygtige projekter og sikre, at hensigten og planerne på skrivebordet realiseres til handling og færdigt byggeri? Hvor i processen skal vi være særligt opmærksomme, så de bæredygtige ambitioner ikke nedprioriteres? Og har vi de nødvendige fælles sprog, definitioner og rammer, til både at tænke og handle bæredygtigt på tværs af branchen? Vi samler repræsentanter fra forskellige grene af branchen og forsøger at komme hele vejen rundt om det bæredygtige byggeri.
v/ Hanne Ullum, vicedirektør i Bygherreforeningen og Majbritt Juul, chef for energipolitik og bæredygtighed i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (ikke bekræftet) (Mødested: Fauna, Musikkens Hus, Musikkens Pl. 1, 9000 Aalborg)
Transporten under angreb: Er cybersikkerheden i top?
Digitaliseringen af lufttrafik, togdrift, vejnet og sikring af adgang til havne er i rivende udvikling og åbner op for mange nye muligheder. Men den stigende digitalisering indeholder en slagside, og transportsektoren er nødt til at forholde sig til den stigende eksponering for trusler i form af cyberspionage og cyberkriminalitet. Hvordan sikrer vi, at usynlige angreb ikke sætter en kæp i hjulet på vores infrastruktur? Er transportsektoren overhovedet gearet til at modstå og håndtere potentielle usynlige angreb? Hvad er de mulige konsekvenser, hvis der sker brud på vores cybersikkerhed, og hvem står med ansvaret? Vi stiller skarpt på, hvad der er de næste skridt for at gardere os mod cyberangreb i fremtiden.
v/ Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed, Aalborg Universitet og Anders Windfeldt Jensen, Kontorchef, Trafikstyrelsens Cyberenhed (MØDESTED: Tivoli Congress Center, Arni Magnussons Gade 2-4, 1577 København V).
Fra akademia til højesteret
Det er de færreste, der kan kalde sig både cand.phil, cand.scient.pol., lic.jur., cand.jur. og dr.jur. – men det kan Jens Peter Christensen. På dagens møde vil højesteretspræsidenten fortælle, hvorfor han altid har valgt at være ambitiøs på egne vegne og diskutere, hvordan man bedst tilegner sig viden. Når man vælger at være ambitiøs, er målet man stiler efter så vigtigere end selve rejsen? Hvordan opretholder man sin nysgerrighed til at ville lære? Og hvordan har han kunnet bruge sin uortodokse uddannelse i sit professionelle liv?
v/ Jens Peter Christensen, Højesteretspræsident
Kan man styre unges uddannelsesvalg?
Den politiske prioritet har i længere tid været at præge unges uddannelsesvalg i en retning, der bedst muligt opfylder vores samfundsbehov. Som resultat heraf har man de seneste 20 år forsøgt at få flere til at vælge erhvervsuddannelserne. Ligeledes har man brugt mange ressourcer og kampagnekroner på at få flere unge kvinder til at vælge it- og tekniske uddannelser. Indsatsen har indtil nu ikke vist målbare resultater, og optagelsesprocenten på erhvervsuddannelserne blandt elever fra 9. og 10. klasse har ligget stabilt på omkring 20% siden 2010. Nu står vi over for et historisk stort behov for at få flere til at vælge velfærdsuddannelserne, med store konsekvenser for vores velfærdssamfund som vi kender det, hvis ikke det lader sig gøre. Hvordan skal det lykkes? Kan man styre unges valg af uddannelse? Og hvem har bolden?
v/ Camilla Wang, formand, Danske Professionshøjskoler, Mathilde Tronegård, direktør, Studievalg Danmark, og Julie Kølskov Madsen, formand, Erhvervsskolernes Elevorganisation (ikke bekræftet) (Mødested: SOHO, Flæsketorvet 68, 1711 København V)
Udtagning af lavbundsjorde: Konsensus eller kampplads?
Der er store gevinster at hente ved udtagning af lavbundsjorder både i form af sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser. Den helt store slagside er dog at få ført den planlagte udtagning ud i livet inden Landbrugsaftalens deadline i 2030. Elefanten i rummet er især princippet om frivillighed, som udtagningen indtil videre baserer sig på. Er det overhoved realistisk at komme i mål med projektet ad frivillighedens vej, eller skal der andre værktøjer som jordfordeling eller i sidste instans ekspropriation i spil? Vi spørger, hvad der er næste skridt og resten af vejen mod mål..
v/ Johannes Lundsfryd Jensen, formand for regeringens ekspertgruppe og borgmester i Middelfart Kommune (S) og Jesper Blaabjerg, Chefkonsulent, Landbrugsstyrelsen (MØDESTED: Admiral Hotel, Toldbodgade 24-28, 1253 København K)
Ledelseskultur til debat
Vi ser det på dagblade, vi ser det på borgmesterkontorer, og vi ser det på Christiansborg; debatten om ledelseskultur raser som aldrig før. Vi er blevet enormt opmærksomme på, hvad dårlig ledelse er, og det er noget, vi ynder at diskutere langt og bredt i offentligheden. Men hvad er god ledelse egentlig? Er tiden for at være et "røvhul" løbet ud? Og hvordan sikrer vi, at ledere i den offentlige sektor har de rigtige forudsætninger for at blive gode ledere?
v/ Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør i Ledernes Hovedorganisation
Et endeligt farvel til Doktor Hansen?
Inden længe vil droner afhente blodprøver i hjemmet, apps og bodytrackere vil rapportere sygdomsudvikling og medicin blive udmålt baseret på gendata. Omstillingen af digital sundhed er i rivende udvikling og spørgsmålet er, om vi har alle med ombord. Er lægerne klar? Er industrien klar? Og hvad mener de praktiserende læger selv? På dagens møde debatterer vi, om vi virkelig går et endeligt farvel til Doktor Hansen i møde i den kommende tid.
v/ Trine Cecilie Jeppesen, praktiserende læge og medlem af bestyrelsen, PLO, Bjarne Dahler-Eriksen, lægefaglig direktør, OUH Odense universitetshospital - Svendborg sygehus og Katrina Feilberg Schouenborg, markedschef, DE - sundhed & life science
Hvordan kommer kulturen til sin ret?
På overfladen synes der at være enighed om, at kulturen er afgørende for sammenhængskraften i vores samfund. Alligevel ender kulturlivet ofte langt nede af prioriteringslisten, når pengene skal fordeles, og få politikere ser stemmer i at tale kulturpolitik. Så hvordan formår kulturlivet at formidle sin relevans i et sprog, der gør indtryk på politiske beslutningstagere og den brede befolkning? Hvilke perspektiver bør bringes på banen, og hvad kræver det af den enkelte kulturinstitution? Vi stiller spørgsmålet om, hvordan kulturlivet formår at råbe offentligheden op.
v/ Lasse Marker, Partner at Why Consulting og Dorthe Sieben, kunsthistoriker og rådgiver.
En kulturøkonomi i vækst
I efteråret meldte Dansk Industri sig for alvor ind i debatten, da de for første gang fremlagde et kulturpolitisk udspil. Det bemærkelsesværdige i udspillet består i at stille skarpt på kulturens rolle som økonomisk bidragyder. Som en stadigt voksende del af samfundsøkonomien, leverer kulturen ikke kun i forhold til de bløde værdier men skaber også sorte tal i nationalregnskabet. Så hvordan sikrer vi, at kulturbranchen får bedre rammevilkår og en fast plads ved det politiske bord? Hvilke potentielle risici er der forbundet med i højere grad at gøre kulturlivet op i jobs og samfundsøkonomisk overskud? Det er nogle af de spørgsmål, som vi diskuterer på dagens møde.
v/ Maria Krüger Torp, Chef for DI Turisme og oplevelsesøkonomi
Kontrol eller tillid?
Byggebranchen favner bredt, og ethvert projekt omfatter mange forskellige parter, der hver bringer deres egen interesse og faglighed med til bordet. Det er ingen hemmelighed, at uenighed mellem bygherrer, rådgivere og de udførende er et kendt fænomen i vore dage, og at komplicerede byggeprocesser ofte ender i juridiske konflikter. Selvom danskerne er verdensmestre i tillid, bevæger branchen sig mod øget kontrol, og tilliden er langsomt eroderet. Er der tale om en logisk udvikling i en tiltagende mere kompleks virkelighed, eller skal og kan vi finde tilbage til en model, der i højere grad er funderet i gensidig tillid?
v/ Gert Tinggaard Svendsen, professor i statskundskab, Aarhus Universitet (ikke bekræftet) og Jens Kittelmann, partner, NOT A BOX (ikke bekræftet)
Danmark som fødevareteknologisk stormagt
Nye fødevareteknologier kan være en del af løsningen på globale problemer som klimaforandringer, mangel på naturressourcer og forsynings- og fødevaresikkerhed. Det øgede fokus på fremtidens udfordringer har styrket både incitamentet til og investeringerne i at udvikle nye teknologier og innovative fødevarer. Vi har i Danmark gode forudsætninger for at udvikle os mod en mere bæredygtig fremtid, da vi har et solidt forskningsmiljø og en bred vifte af både veletablerede og nystartede innovative fødevarevirksomheder. Men hvordan accelererer vi teknologiudviklingen og fødevareinnovationen yderligere? Er vi gode nok til at udnytte eksisterende teknologier og til at dele viden på tværs af sektoren? Hvilke barrierer kan identificeres for fortsat at sikre udviklingen i sektoren?
v/ Rasmus Bjerngaard, direktør og medejer, Nextfood (ikke bekræftet) og Lise Walbom, adm. direktør, FoodNation.
Ventetidernes konsekvenser
De seneste år er problematikken om ventetider i psykiatrien eksploderet. I 2020 var der op til 80 ugers ventetid på at blive henvist til en psykiater alene i Region Østjylland. Mange patienter lever derfor i en virkelighed, hvor udredning og behandling har lange udsigter. Hvad sker der, når psykisk sygdom står ubehandlet hen? Og hvad kan vi gøre for at komme ventetiderne til livs? Vi har inviteret to repræsentanter til at give os et indblik i tilstandene hos patienter med psykisk sygdom.
v/ Anette Lykke Petri, direktør, Styrelsen for Patientsikkerhed og Mads Engholm, landsformand, Bedre Psykiatri
Følelser før fakta?
Det siges ofte, at klar kommunikation er god kommunikation. Derfor må man også gå ud fra, at kommunikation, der bygger på og videreformidler fakta må være det ultimative værktøj i en kommunikationsstrategi. Men forholder det sig i virkeligheden sådan? Eller har følelserne taget over i et postfaktuelt samfund, hvor det handler om at mobilisere flest mulige mennesker til at støtte op om din sag? Den debat debat dykker vi ned i til dagens møde, hvor vi får besøg af Vincent Hendricks og Eva Svavars.
v/ Vincent Hendricks, forfatter, professor og leder af Center for Information og Boblestudier, Københavns Universitet (ikke bekræftet) og Eva Svavars, partner i LEAD Agency
Nye kommunikationskanaler: Er de kommet for at blive?
Podcast, LinkedIn og TikTok er braget ind, som nogle af de kommunikationskanaler, der kan udfordre Facebook og mere traditionelle kanaler. Alle taler om deres kæmpestore potentiale, og senest har vi da også set, hvordan Statsministeren har taget podcastmediet til sig, som et led i sin politiske kommunikation. Men hvordan kommer man i gang med alle disse nye, spændende kanaler, og udnytter det potentiale, der måske ligger i dem? Kræver det eksterne bureauer eller kan man ”nøjes” med én stærk og kreativ medarbejder, der har styr på det digitale? Vi rejser spørgsmålene, om man for en hver pris skal med på dillerne, og om de overhovedet er kommet for at blive. Det kræver nemlig både ressourcer og godt indhold, og ikke mindst grundige overvejelser om signalværdi og målgrupper. Hvilke muligheder ligger der i kanalerne, og hvilke faldgruber skal man undgå?
v/ Jane Thoning Callesen, afdelingsleder TEK Communication, Syddansk Universitet og Malene Priebe Hold, Head of TikTok, Kubbco (ikke bekræftet).
Fællesmøde: Vold i skyggen af hjemmets trygge vægge
Vold i nære relationer har i årtier, været genstand for politiske handlingsplaner fra skiftende regeringer. Men til trods for politisk opmærksomhed forbliver voldsstatistikkerne konstante, og i en dansk skoleklasse sidder der gennemsnitligt 3-4 børn, der lever i voldsramte hjem. På dagens fællesmøde med Samuelsens børne- & unge- og socialpolitiske netværk, stille vi skarpt på opsporing af vold i et børneliv. For hvordan sikrer vi at vores institutioner er rustet til at genkende tegn på vold i hjemmet, og hvad kræver det egentlig at komme volden til livs? Hvorfor har hidtidige indsatser været utilstrækkelige? Vi har inviteret en række kyndige eksperter, til at gøre os klogere på området når vi tager diskussionen.
v/ Mette Marie Yde, direktør, Danner, Signe Færch, formand, Dansk Socialrådgiverforening og Anders Ladekarl, generalsekretær, Røde Kors (Mødested: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Anne H. Steffensen: En sikker hånd på roret
Indflydelse på lovgivningsprocessen kan ofte føles som at vende en færge – især på områder, der strækker sig udover landets grænser. Den problematik støder Anne H. Steffensen givetvis på, når hun skal varetage interesser for Danmarks største eksporterhverv i Danske Rederier. Til dagens møde spørger vi ind til arbejdet som direktør for en interesseorganisation med så internationalt et udsyn. Hvilke udfordringer støder man unægteligt på? Hvordan kan hun bruge erfaringer fra sin tid i udenrigstjenesten, senest som ambassadør i Storbritannien? Og hvordan har hun skullet omstille sig i springet fra det offentlige til det private?
v/ Anne H. Steffensen, CEO i Danske Rederier og fhv. ambassadør i Storbritannien
Fællesmøde: Vold i skyggen af hjemmets trygge vægge
Vold i nære relationer har i årtier, været genstand for politiske handlingsplaner fra skiftende regeringer. Men til trods for politisk opmærksomhed forbliver voldsstatistikkerne konstante, og i en dansk skoleklasse sidder der gennemsnitligt 3-4 børn, der lever i voldsramte hjem. På dagens fællesmøde med Samuelsens børne- & unge- og socialpolitiske netværk, stille vi skarpt på opsporing af vold i et børneliv. For hvordan sikrer vi at vores institutioner er rustet til at genkende tegn på vold i hjemmet, og hvad kræver det egentlig at komme volden til livs? Hvorfor har hidtidige indsatser været utilstrækkelige? Vi har inviteret en række kyndige eksperter, til at gøre os klogere på området når vi tager diskussionen.
v/ Mette Marie Yde, direktør, Danner, Signe Færch, formand, Dansk Socialrådgiverforening og Anders Ladekarl, generalsekretær, Røde Kors (Mødested: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Status fra Christiansborg
På dagens møde byder vi velkommen til et nyt hold af sundhedsordførere. Vi skal høre, om deres visioner for sundhedssektoren og det nære sundhedsvæsen. Og vi spørger dem, hvordan de ser landskabet lige nu, med sundhedsklynger, praksisnær behandling, lægedækning, kronikere og multisyge. Hvor har de blikket rettet hen? Hvad er på dagsordenen? Hvor ligger prioriteringerne? Og hvor er de brændende platforme? Udfordringerne er mange og vi beder ordførerne komme med deres bud på, hvordan vi griber dem an. På dagens møde tager vi temperaturen på det nære sundhedsvæsen.
v/ Kirsten Normann Andersen, SF (ikke bekræftet), Jens Henrik Thulesen Dahl, Danmarksdemokraterne (ikke bekræftet) og Christoffer Melson, Venstre (ikke bekræftet) (LOKATION: Heimat Studio: Lynfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus C)
Digitale dos and don'ts
Sociale og digitale medier bliver en stadig vigtigere platform i forsøget for at påvirke den politiske proces. Sociale medier opererer med andre logikker og hastigheder end traditionelle medier, og virksomhedens arbejde med digital interessevaretagelse kan være afgørende for at trænge igennem med sine mærkesager. Så hvordan sikrer man som virksomhed eller organisation en effektiv politisk kommunikation, der når ud til de relevante interessenter? Hvilke værktøjer og medier ved vi, der virker, og hvad skal man afholde sig fra? Og hvordan forankrer man sin arbejde på sociale medier sit generelle public affairs-arbejde? Vi spørger Troels Johannesen, hvordan man bliver digital lobbyist.
v/ Troels Johannesen, Strategisk kommunikationsrådgiver hos Moment Kommunikation
København set fra vandsiden (sejltur)
Traditionen tro tager vi et kig på byudvikling set fra vandsiden med Jens Kramer Mikkelsen som guide. På årets sejltur får vi historierne om de nye byggerier, der skyder op med rekordfart omkring Københavns Nordhavn. Vi tager desuden også et kig på, hvor der i fremtiden ikke længere vil være vand men i stedet Københavns nye ø Lynetteholmen. Vi sørger for en båd velegnet til alt slags vejr samt forskellige drikkevarer og snacks. MØDESTED: Turen starter og slutter ved Kalvebod Bølge / Marriott Hotel.
v/ Jens Kramer Mikkelsen
Hvor skal vi hen med den kommunale sundhed?
I kølvandet på oprettelsen af de 21 nye sundhedsklynger står det klart, at flere sundhedsopgaver skal rykkes ud i primærsektoren. Presset på det nære sundhedsvæsen stiger i takt med den stigende aldrende befolkning, som er mere behandlingskrævende end yngre aldersgrupper. Generelt ses et øget fokus på et mere sammenhængende sundhedsvæsen, forebyggelse og bedre behandling af kronikergrupper. Ønskerne er mange, men hvordan skal der prioriteres, så vi får mest sundhed for pengene? Hvad er den aktuelle status på sundhedsklyngerne, og hvordan er vi kommet fra land? Vi sætter den kommunale sundhed under loop.
v/ Christian Harsløf, sundhedspolitisk direktør, KL (Mødested: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V).
Praksisfaglighed i praksis
Praksisfaglighed i grundskolen har i flere år været højt på den politiske dagsorden. Der hersker en klar ambition om, at den praktiske dimension skal sætte et tydeligere aftryk på skoledagen, så eleverne bliver eksponeret for andre læringsformer end det traditionelle boglige- og tavleundervisningsprægede format. Et godt eksempel kan findes i det nordjyske, hvor Hjørring Kommune har stor succes med at implementere praksisfaglighed på skoleskemaet. Spørgsmålet er hvad Hjørring Kommune gør rigtigt? Og kan praksisfaglighed i grundskolen, give en lettere overgang til erhvervslivet? Hvad har erhvervslivet egentlig brug for fra de kommende generationer? Det skal vi diskutere på dagens møde, hvor Gry Bruun Nielsen og Mads Eriksen gæster netværket, og giver os deres syn på praksisfagligheden i praksis.
v/ Gry Bruun Nielsen (RV), Formand for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets, Hjørring Kommune, Mads Eriksen Storm, Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv (ikke bekræftet) og Thomas Bredgaard, Professor, CARMA - Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet (ikke bekræftet)(LOKATION: Lynfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus)
En jungle af (økonomisk) regulering
På dagens netværksmøde sætter vi fokus på samspillet mellem det offentlige og det private sundhedsmarked. Udviklingen af ny medicin, nye behandlingsformer og den korrekte prissætning spiller en afgørende rolle for, at borgerne får den bedste og billigst mulige behandling. Spørgsmålet er, hvordan vi sikrer, at reguleringen ikke spænder (unødigt) ben for fremdriften i industrien. På den anden side er spørgsmålet, om det offentlige gode nok til at kræve dokumentation for, at prisen på medicin afspejler produktets effekt. Vi har inviteret to centrale aktører til at gøre os klogere på, hvordan vi i fællesskab kan smidiggøre processerne og optimere udviklingen af den danske sundhedssektor.
v/ Ida Sofie Jensen, direktør, LIF og Jakob Kjellberg, Professor i sundhedsøkonomi, VIVE (Mødested: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Internationalt klimasamarbejde under lup: Nytter det overhovedet noget? (fællesmøde med Miljøpolitisk netværk)
Vi er nu halvvejs mod 2030, hvor de fælles mål, der i 2015 blev fastsat i Parisaftalen, gerne skulle være blevet til virkelighed. Hvad er status, og er det realistisk at nå i mål? Har den internationale aftale og de mange COP’er rykket noget, eller er det mere ord end handling? Har vi fundet de mest effektfulde internationale fora til at sætte skub bag de mange visioner om en grønnere fremtid? Hvad skal der ellers til, for at sikre reelle forandringer på verdensplan? Vi bevæger os helt op i helikopteren, og beder Connie Hedegaard og Bo Lidegaard tage temperaturen på det internationale klimasamarbejde.
v/ Connie Hedegaard, bestyrelsesformand for CONCITO, fhv. EU klimakommissær og klima- og energiminister og miljøminister og Bo Lidegaard, Fhv. ansv. chefredaktør, Politiken, ambassadør og Partner i Kaya Advisory (MØDESTED: Admiral Hotel, Toldbodgade 24-28, 1253 København K).
Internationalt klimasamarbejde under lup: Nytter det overhovedet noget? (Fællesmøde med Energipolitisk netværk)
Vi er nu halvvejs mod 2030, hvor de fælles mål, der i 2015 blev fastsat i Parisaftalen, gerne skulle være blevet til virkelighed. Hvad er status, og er det realistisk at nå i mål? Har den internationale aftale og de mange COP’er rykket noget, eller er det mere ord end handling? Har vi fundet de mest effektfulde internationale fora til at sætte skub bag de mange visioner om en grønnere fremtid? Hvad skal der ellers til, for at sikre reelle forandringer på verdensplan? Vi dykker ned i det internationale klimasamarbejde - helt fra det konkrete arbejde og resultaterne fra den seneste COP til de store linjer og perspektiver.
v/ Connie Hedegaard, bestyrelsesformand for CONCITO, fhv. EU klimakommissær og klima- og energiminister og miljøminister og Bo Lidegaard, Fhv. ansv. chefredaktør, Politiken, ambassadør og Partner i Kaya Advisory (MØDESTED: Admiral Hotel, Toldbodgade 24-28, 1253 København K).
Fremtidens folkeskole
I sensommeren 2022 frafaldt den politiske opbakning til det folkeskoleforlig, der det seneste årti har udgjort rammerne for folkeskolen. Folkeskolereformen har siden den trådte i kraft, været kritiseret for at være for detailstyret over for de enkelte skoler. Det tyder på at folkeskolen for fremtiden igen kommer til at skifte karakter. Spørgsmålet bliver derfor hvad, der kommer til at erstatte folkeskoleforliget? Og ikke mindst hvordan en aftale bør se ud, for at sikre den bedst mulige varetagelse af folkeskoleuddannelsen. Vi inviterer politikerne, til at diskutere deres bud på fremtidens folkeskole.
v/ børne og undervisningsordførerne
Ny mand ved roret i By- og Landskabsforvaltningen
Aalborg Kommune har trukket overskrifter siden det i slutningen af 2021 kom frem, at der var flere eksempler på ulovlige udbygningsaftaler mellem kommunen og bygherrer. Den 1. november 2022 satte den nye direktør for By- og Landskabsforvaltningen, Alvaro Arriagada, sig i kontorstolen i den stormomsuste forvaltning. Alvaro Arriagada gæster netværket og fortælle om hans syn på forvaltningens fremtid. Hvad er hans visioner for området, og hvad prioriterer han det første års tid? Hvad ser han som de helt store udfordringer og ikke mindst muligheder i den nye stilling?
v/ Alvaro Arriagada, direktør for By- og Landskabsforvaltningen, Aalborg Kommune
VELKOMMEN TIL FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN
Fremtiden kommer buldrende. Med sig har den en række tendenser på sundhedsområdet, der bliver afgørende for, hvordan vi indretter fremtidens sundhedsvæsen. Flere ældre og multisyge patienter, en igangværende informationsrevolution, hvor mængden af sundhedsdata eksploderer, en fremadstormende klinisk-teknologisk udvikling, og udsigten til borgerne som central aktør i deres egen behandling. Selvom tendenserne er tydelige, står det mere åbent hvordan vi tilpasser fremtidens sundhedsvæsen til opgaven. Samuelsen inviterer derfor til topmøde med fokus på fremtidens sundhedsvæsen. Spørgsmålene er mange. Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen organiseres? Hvordan sørger vi for bedst mulig udnyttelse af data og ny teknologi? Hvordan ser fremtidens samarbejde mellem erhvervslivet og sundhedssektoren ud? Vi inviterer på et glas og har inviteret en række centrale sundhedsaktører til at fortælle om deres perspektiv på fremtidens sundhedsvæsen.
v/ Leif Vestergaard, formand, Det Etiske Råd, Morten Freil, direktør, Danske Patienter, Jesper Fisker, direktør, Kræftens Bekæmpelse, Diana Arsovic Nielsen, direktør, Danish Life Science Cluster, Lars Fruergaard Jørgensen, CEO, Novo Nordisk, Anders Kühnau, formand, Danske Regioner, Rasmus Lund-Nielsen, formand, Folketingets sundhedsudvalg og Christina Krzyrosiak Hansen, formand, sundheds- og ældreudvalg, KL. (Ikke bekræftet)
VELKOMMEN TIL FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN
Fremtiden kommer buldrende. Med sig har den en række tendenser på sundhedsområdet, der bliver afgørende for, hvordan vi indretter fremtidens sundhedsvæsen. Flere ældre og multisyge patienter, en igangværende informationsrevolution, hvor mængden af sundhedsdata eksploderer, en fremadstormende klinisk-teknologisk udvikling, og udsigten til borgerne som central aktør i deres egen behandling. Selvom tendenserne er tydelige, står det mere åbent hvordan vi tilpasser fremtidens sundhedsvæsen til opgaven. Samuelsen inviterer derfor til topmøde med fokus på fremtidens sundhedsvæsen. Spørgsmålene er mange. Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen organiseres? Hvordan sørger vi for bedst mulig udnyttelse af data og ny teknologi? Hvordan ser fremtidens samarbejde mellem erhvervslivet og sundhedssektoren ud? Vi inviterer på et glas og har inviteret en række centrale sundhedsaktører til at fortælle om deres perspektiv på fremtidens sundhedsvæsen.
v/ Leif Vestergaard, formand, Det Etiske Råd, Morten Freil, direktør, Danske Patienter, Jesper Fisker, direktør, Kræftens Bekæmpelse, Diana Arsovic Nielsen, direktør, Danish Life Science Cluster, Lars Fruergaard Jørgensen, CEO, Novo Nordisk, Anders Kühnau, formand, Danske Regioner, Rasmus Lund-Nielsen, formand, Folketingets sundhedsudvalg og Christina Krzyrosiak Hansen, formand, sundheds- og ældreudvalg, KL. (Ikke bekræftet)
VELKOMMEN TIL FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN
Fremtiden kommer buldrende. Med sig har den en række tendenser på sundhedsområdet, der bliver afgørende for, hvordan vi indretter fremtidens sundhedsvæsen. Flere ældre og multisyge patienter, en igangværende informationsrevolution, hvor mængden af sundhedsdata eksploderer, en fremadstormende klinisk-teknologisk udvikling, og udsigten til borgerne som central aktør i deres egen behandling. Selvom tendenserne er tydelige, står det mere åbent hvordan vi tilpasser fremtidens sundhedsvæsen til opgaven. Samuelsen inviterer derfor til topmøde med fokus på fremtidens sundhedsvæsen. Spørgsmålene er mange. Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen organiseres? Hvordan sørger vi for bedst mulig udnyttelse af data og ny teknologi? Hvordan ser fremtidens samarbejde mellem erhvervslivet og sundhedssektoren ud? Vi inviterer på et glas og har inviteret en række centrale sundhedsaktører til at fortælle om deres perspektiv på fremtidens sundhedsvæsen.
v/ Leif Vestergaard, formand, Det Etiske Råd, Morten Freil, direktør, Danske Patienter, Jesper Fisker, direktør, Kræftens Bekæmpelse, Diana Arsovic Nielsen, direktør, Danish Life Science Cluster, Lars Fruergaard Jørgensen, CEO, Novo Nordisk, Anders Kühnau, formand, Danske Regioner, Rasmus Lund-Nielsen, formand, Folketingets sundhedsudvalg og Christina Krzyrosiak Hansen, formand, sundheds- og ældreudvalg, KL. (Ikke bekræftet)
VELKOMMEN TIL FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN
Fremtiden kommer buldrende. Med sig har den en række tendenser på sundhedsområdet, der bliver afgørende for, hvordan vi indretter fremtidens sundhedsvæsen. Flere ældre og multisyge patienter, en igangværende informationsrevolution, hvor mængden af sundhedsdata eksploderer, en fremadstormende klinisk-teknologisk udvikling, og udsigten til borgerne som central aktør i deres egen behandling. Selvom tendenserne er tydelige, står det mere åbent hvordan vi tilpasser fremtidens sundhedsvæsen til opgaven. Samuelsen inviterer derfor til topmøde med fokus på fremtidens sundhedsvæsen. Spørgsmålene er mange. Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen organiseres? Hvordan sørger vi for bedst mulig udnyttelse af data og ny teknologi? Hvordan ser fremtidens samarbejde mellem erhvervslivet og sundhedssektoren ud? Vi inviterer på et glas og har inviteret en række centrale sundhedsaktører til at fortælle om deres perspektiv på fremtidens sundhedsvæsen.
v/ Leif Vestergaard, formand, Det Etiske Råd, Morten Freil, direktør, Danske Patienter, Jesper Fisker, direktør, Kræftens Bekæmpelse, Diana Arsovic Nielsen, direktør, Danish Life Science Cluster, Lars Fruergaard Jørgensen, CEO, Novo Nordisk, Anders Kühnau, formand, Danske Regioner, Rasmus Lund-Nielsen, formand, Folketingets sundhedsudvalg og Christina Krzyrosiak Hansen, formand, sundheds- og ældreudvalg, KL. (Ikke bekræftet)
VELKOMMEN TIL FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN
Fremtiden kommer buldrende. Med sig har den en række tendenser på sundhedsområdet, der bliver afgørende for, hvordan vi indretter fremtidens sundhedsvæsen. Flere ældre og multisyge patienter, en igangværende informationsrevolution, hvor mængden af sundhedsdata eksploderer, en fremadstormende klinisk-teknologisk udvikling, og udsigten til borgerne som central aktør i deres egen behandling. Selvom tendenserne er tydelige, står det mere åbent hvordan vi tilpasser fremtidens sundhedsvæsen til opgaven. Samuelsen inviterer derfor til topmøde med fokus på fremtidens sundhedsvæsen. Spørgsmålene er mange. Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen organiseres? Hvordan sørger vi for bedst mulig udnyttelse af data og ny teknologi? Hvordan ser fremtidens samarbejde mellem erhvervslivet og sundhedssektoren ud? Vi inviterer på et glas og har inviteret en række centrale sundhedsaktører til at fortælle om deres perspektiv på fremtidens sundhedsvæsen.
v/ Leif Vestergaard, formand, Det Etiske Råd, Morten Freil, direktør, Danske Patienter, Jesper Fisker, direktør, Kræftens Bekæmpelse, Diana Arsovic Nielsen, direktør, Danish Life Science Cluster, Lars Fruergaard Jørgensen, CEO, Novo Nordisk, Anders Kühnau, formand, Danske Regioner, Rasmus Lund-Nielsen, formand, Folketingets sundhedsudvalg og Christina Krzyrosiak Hansen, formand, sundheds- og ældreudvalg, KL. (Ikke bekræftet)
En grundskole med fokus på praksisfaglighed
I 2018 indgik politikerne et bredt forlig om en styrket praksisfaglighed i skolen. Flere undersøgelser har vist, at praksisfaglighed i grundskolen, øger elevernes motivation for læring gennem praksisorienterede læringsformer. Bl.a. kan en kropslig og aktiv læringstilgang, samt det at fremstille produkter som læringsmetode, forbedre elevernes undervisningsudbytte. Initiativerne har fokus på samarbejde mellem EUD og grundskole, hvor brobygning, profillinjer og erhvervsrettede 10. klasser er nogle af de centrale elementer. Nu er der gået en årrække siden den politiske aftale blev indgået. Hvordan står det til med implementeringen? Og hvorfor er det vigtigt fortsat at insistere på mere praksisfaglighed i grundskolen? Vi spørger de relevante aktører.
v/ Lise Tingleff Nielsen, chef for grundskoleområdet, Danmarks Evalueringsinstitut, Julie Borup Jensen, professor v. Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet (ikke bekræftet)
WORKSHOP: Reel inddragelse af børn og unge
Børnekonvention foreskriver, at børn og unge skal inddrages i de beslutninger, der vedrører dem. De færreste kan være uenige i den ordlyd, men inddragelse kan være svært at realisere i den virkelige verden. Til dagens møde skal vi tale om, hvordan vi reelt kan inddrage børn og unge i beslutninger, og vi får besøg af Cecilia Decara, national chef i UNICEF, som vil fortælle om deres arbejde med rettighedsskoler. Herefter kommer netværket på banen, da vi har dækket op til en fælles workshop med det formål at finde ideelle måder at inddrage børn og unge i beslutningstagningen.
v/ Cecilia Decara, national chef i UNICEF Danmark
Kultur på recept: Et uforløst potentiale?
I den politiske debat bliver kulturen i stigende grad omtalt som løftestang for integration, kur mod stress og vejen ud af alverdens problemer. Men bør og kan kulturen egentlig indgå i andre politiske dagsordener? Kan vi producere og dyrke kulturen for at behandle bl.a. ensomhed og angst, eller skal vi nøjes med at værdsætte kulturen ud fra dens intrinsiske værdi? På dagens møde hører vi om, hvordan kunst og kultur kan have en positiv virkning på vores (mentale) sundhed, og hvordan man som kommune eller kulturinstitution, kan udstede kulturen på recept ved at indgå i kreative partnerskaber med andre sektorer.
v/ Karen Grøn, Museumsdirektør på Trapholt Museum (kke bekræftet) og Rachel Röst, Stifter af Læs for Livet
Vækst i overvægt: Hvordan knækker vi kurven?
Antallet af overvægtige i danskere er stødt stigende. De seneste fire årtier er der sket en fordobling i forekomst af overvægt og i dag er over halvdelen af danskerne overvægtige målt på BMI. Overvægt øger risikoen for at udvikle andre sygdomme såsom kræft og depression, og menes isoleret set at være skyld i en to år kortere gennemsnitslevealder på landsplan. Som følge heraf forventes det, at vi skal bruge 8,8% af vores samlede sundhedsudgifter i perioden 2020 til 2050 på overvægtsrelaterede sygdomme. Det er højere end både EU- og OECD-gennemsnittet. Hvilke konkrete initiativer for forebyggelse og behandling har industrien og politikere igangsat? Hvad findes der på markedet af behandling og lægemidler? Hvordan tegner fremtiden for overvægt som sygdom? På dagens møde er overvægt på dagsordenen.
V/ Jørgen Schøler Kristensen, formand, Medicinrådet, Lise Geisler Bjerregaard, formand, Dansk Selskab for Adipositasforskning (ikke bekræftet)
Den kommende sundhedsplan
I henhold til sundhedsloven skal regionerne udarbejde en sundhedsplan, der beskriver regionens samlede opgaveløsning på sundhedsområdet for en fireårig periode. Men hvad er på regionens tegnebræt i udarbejdelsen af den kommende sundhedsplan, som skal vedtages i løbet af 2024? Hvad vil man gøre for at imødegå nuværende og fremtidige udfordringer, som f.eks. lægedækningsudfordringerne og den generelle mangel på sundhedspersonale? Og giver det i den forbindelse overhovedet mening kun at planlægge fire år ud i fremtiden? Vi får input fra forskellige sider, og debatterer hvad fremtiden bringer.
v/ Purnima Erichsen (C), formand for hospitalsudvalget, Region Midt, Susanne Buch (SF), regionsrådsmedlem, Region Midt og Agnethe Vale Nielsen, Enhedschef for Sygehusplanlægning, Sundhedsstyrelsen (ikke bekræftet) (LOKATION: Lynfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus)
Udfordrer privatskolerne fremtidens folkeskole?
Flere og flere forældre vælger privatskolen frem for folkeskolen til deres børn, og i dag er det ca. hvert femte barn, der indskrives på en privatskole ved skolestart. Privatskolerne kan tilbyde en højere gennemsnitlig afgangskarakter, flere lærere pr. elev og typisk et bedre undervisningsmiljø. I modsætning til folkeskolerne, er privatskolerne i højere grad værdibårne skoler, hvor det er vigtigt, at forældrene kan spejle sig i skolens værdier. Staten dækker samtidig 76% af udgiften pr. privatskoleelev, som er det højeste tilskud i årtier. Hvilken betydning har det på sigt for folkeskolen, når privatskolen og dens værdier bliver mere tilgængelige, og måske trækker nogle børn væk fra folkeskolen? Er tilvalget af privatskolen med til at skabe et socialt skel, der mindsker den sociale mobilitet og laver et uddannelsesmæssigt A- og B-hold? Og risikerer vi en gradvis udhuling af folkeskolen, hvis udviklingen fortsætter? Vi tager debatten.
/v Andreas Rasch Kristensen, VIA University College, Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler og Karsten Bo Larsen, forskningschef, CEPOS (LOKATION: Heimat Studio: Lynfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus)
Køn og identitet i børnehøjde
Debatten om køn og identitet har de sidste år fyldt meget i medierne, og i de voksnes verden er adskillige initiativer trådt i kraft for at sikre mere inkluderende og trygge arbejdspladser. Men hvordan fylder debatten i børnehøjde? Og hvad skal den fylde? På dagens møde har vi inviteret to markante stemmer i den offentlige debat, hvor vi skal tale om køn og identitet i et børne- og ungdomsliv, og om hvordan vi bedst muligt rummer alle børn og unge. For kan og skal vi gøre helt op med den gamle fortælling om drenge, der spiller fodbold og piger, der leger med dukker? Og hvordan sikrer vi rummelige institutioner, og en fri identitetsdannelse? Vi tager diskussionen på dagens netværksmøde.
v/ Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex og Samfund & Cecilie Nørgaard, Uddannelses- og kønssociolog, Indehaver af Mangfold.
Et offentlig-privat partnerskab om psykiatrien?
Private sundhedsforsikringer bliver i højere og højere grad benyttet af danskerne. Det er for mange et attraktivt tilbud og ofte er det en del hurtigere end de lange offentlige ventelister i psykiatrien. Hvad betyder det for den offentlige sektor, og dens rolle i fremtidens psykiatri? På dagens møde diskuterer vi fremtidens offentlig-privat samarbejde. Hvad skal der til for at sikre et bæredygtigt samarbejde? Hvem skal betale? Og hvor ligger ansvaret? Vi beder tre centrale aktører om at komme med deres bud på, hvordan indretningen af fremtidens psykiatri ser ud.
v/ Rikke Bay Haaber, chef for strategisk sundhed, PFA, Pia Gjellerup, direktør, Center for offentlig-privat innovation og Jacob Isøe Klærke, formand, Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg (ikke bekræftet)
Fremtidens brug af sundhedsdata: Hvordan øger vi tilgængeligheden?
Danmark udmærker på verdensplan ved at have tårnhøj kvalitet af sundhedsdata. Flere aktører mener dog, at barriererne for at få adgang til danske sundhedsdata er for komplekse, og forskere har i længere tid argumenteret, at det kan få konsekvenser for den danske life-science’ internationale konkurrenceevne. Hvorfor er det så væsentligt, at vi får større og lettere adgang sundhedsdata? Og hvordan sikrer vi kvaliteten af de data, vi har? Industrien har i lang tid presset på, for at øge den private adgang til sundhedsdata, hvilket i 2021 kulminerede i den tidligere regerings life-science strategi. Strategien er imidlertid blevet kaldt utilstrækkelig af industrien. Spørgsmålet er, hvilke politiske initiativer industrien efterspørger for, at Danmark kan følge med internationalt. Hvordan arbejder industrien for at realisere sine krav? På dagens møde får vi besøg af Thomas Senderovitz, der har siddet på begge sider af forhandlingsbordet.
v/ Thomas Senderovitz, Senior Vice President Data Science, Novo Nordisk
Mistrivsel blandt børn og unge – hvordan vender vi udviklingen?
Det står slemt til med danske unges mentale helbred, og mistrivslen løser ikke sig selv, men bliver tværtimod værre og værre. Faktorer som tidspres, karakterræs og fokus på præstation tilskrives ofte en stor del af skylden, og mistrivslen er derfor en faktor, som uddannelsessektoren må forholde sig til. Spørgsmålet er, hvordan vi griber det an. Skal der justeres på balancen mellem karakterer og feedback? Skal vi begrænse antallet af tests? Eller bør man hellere rette blikket kortere skoledage og flere fritidsaktiviteter? For hvordan favner vi de unge, der mistrives samtidig med, at vi ruster dem med den rigtige faglighed? På dagens møde har vi inviteret Tanja Nyborg og Trine Hammershøy på besøg, til en diskussion om holdbare løsninger på mistrivslen.
v/ Tanja Nyborg, direktør for Børn og Unge, Aarhus og Trine Hammershøy, direktør, Det Sociale Netværk/Headspace Danmark
Demografiens betydning
Det demografiske træk er for alvor en realitet, vi kan mærke. Vi bliver ældre og ældre, og vi ser ind i en tid, hvor de store krigsårgange får behov for hjælp og længerevarende støtte fra primærsektoren og det nære sundhedsvæsen. Samtidig står vi overfor enorme rekrutteringsudfordringer i sundhedsvæsenet, og vi går en fremtid i møde, hvor patientbyrden kun bliver større og større. Hvordan håndterer vi udviklingen i det demografiske træk? Hvor skal ressourcerne komme fra og hvordan skal de prioriteres? Vi får manden med tallene til at gøre os klogere.
v/ Jakob Kjellberg, professor, VIVE (LOKATION: Lynfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus)
Satus på sundhedsklyngerne
To år efter de først blev en politisk realitet, er det igen tid til at stille skarpt på sundhedsklyngerne. Forventningen til sundhedsklyngerne var, at de skulle understøtte samarbejdet mellem kommuner, almen praksis og hospital, og derigennem sikre bedre sammenhæng i borgerens sygdomsforløb. Efter to år er det tid til at gøre status. Hvor langt er vi nået med implementeringen af sundhedsklyngerne? Lever sundhedsklyngerne op til forventningerne om øget samarbejde? På dagens møde inviterer vi to centrale aktører til at gøre os klogere på sundhedsklyngerne i praksis.
v/ Anders Beich, praktiserende læge & fhv. formand, DSAM (ikke bekræftet), Jonas Dahl, hospitalsdirektør, Regionshospitalet Randers, Helga Schultz, forperson, Yngre Læger, Stella Hansen, direktør, Social- og Beskæftigelsesudvalget og Omsorgs- og Sundhedsudvalget, Helsingør Kommune