Fra affald til ressource - hvor langt er vi?
Der er efterhånden en bred anerkendelse af, at vores affald er en ressource, som vi stadig ikke er gode nok til at udnytte optimalt. Vi stiller skarpt på, hvordan det går med ressourcestrategiens mål om at genanvende mere og forbrænde mindre. Hvad er de konkrete udfordringer, når det kommer til affaldshåndtering, og hvilke diskussioner dominerer dagsordenen? Hvad står øverst på kommunernes og på styrelsens to do-lister? Har vi som det ser ud nu fået skabt de bedste rammer for at sikre, at vores affald ender som en ressource i den cirkulære økonomi?
v/ Birgit Stenbak Hansen, borgmester og formand for KL’s miljø og forsyningsudvalg & Christian Bruhn Rieper, Vicedirektør, Miljøstyrelsen.
Energipolitisk debat
Et helt år er gået siden Folketingsvalget. Vi inviterer ordførerne til energipolitisk debat og tager temperaturen på deres politiske visioner, prioriteter og de konkrete beslutninger, der allerede er vedtaget. Hvordan ser de hver især fremtiden på energiområdet? Hvordan sikrer vi et sammenhængende og fleksibelt energisystem? Hvilke energiformer skal være en del af vores forsyning på den længere bane? Hvad håber ordførerne at have gennemført inden for valgperioden, og hvor skal det politiske samarbejde om langsigtede løsninger findes?
v/ Morten Messerschmidt (DF), Linea Søgaard-Lidell (V) og Rasmus Horn Langhoff (S) (MØDESTED: Nimb Hotel, Bernstorffsgade 5, 1577 København V).
Brint: National værdiskabelse eller nyt eksporteventyr?
Brint som energikilde oplever stort internationalt momentum, og i Europa oplever vi en massiv stigning i interessen for brinten. Markedet for eksport af brint til vores naboer mod syd virker lovende og attraktivt stort, hvilket giver anledning til at afsøge mulighederne for en jysk-tysk brint-infrastruktur. Danmark står dog over for en række vigtige spørgsmål: Hvad er det rigtige ambitionsniveau for dansk brintproduktion, og hvordan kan vi sikre den største værdiskabelse af den danske brint til gavn for vores samfund og grønne arbejdspladser? Og hvem skal betale regningen for udrulning af infrastrukturen? Der er behov for garantier og investeringer, så vi kan sikre en bæredygtig og langsigtet udvikling af brintinfrastrukturen i Danmark, men hvordan gør vi det rigtigt?
v/Morten Poulsen, Leder for PTX og Pilotprojekter, Evida og Mette Kirstine Schmidt, politisk og international chef, Brintbranchen
Kultur på recept: Et uforløst potentiale?
I den politiske debat bliver kulturen i stigende grad omtalt som løftestang for integration, kur mod stress og vejen ud af alverdens problemer. Men bør og kan kulturen egentlig indgå i andre politiske dagsordener? Kan vi producere og dyrke kulturen for at behandle bl.a. ensomhed og angst, eller skal vi nøjes med at værdsætte kulturen ud fra dens intrinsiske værdi? På dagens møde hører vi om, hvordan kunst og kultur kan have en positiv virkning på vores (mentale) sundhed, og hvordan man som kommune eller kulturinstitution, kan udstede kulturen på recept ved at indgå i kreative partnerskaber med andre sektorer.
v/ Astrid La Cour, Direktør for Statens Museum for Kunst, og Rachel Röst, Stifter af Læs for Livet
De store projekter: Fra tegnebræt til virkelighed
Store infrastrukturprojekter spiller en helt afgørende rolle for samfundsudviklingen. Vi stiller skarpt på de projekter, der er i pipelinen og på projekternes vej fra tegnebræt til virkelighed. Jens Holmboe, direktør i Vejdirektoratet, gæster netværket og giver en status set fra hans stol. Hvor er vi i processen i forhold til projekter som Storstrømsbroen og de mange nye projekter i Infrastrukturplan 2035? Er der noget, vi i Danmark kan gøre bedre og mere effektivt ved udrulningen af storskalaprojekter? Og hvordan navigerer man som embedsværk i en virkelighed, hvor projekternes tidshorisonter ofte er så lange, at regeringen kan nå at skifte farve undervejs?
v/ Jens Holmboe, direktør, Vejdirektoratet (Copenhagen Admiral Hotel, Toldbodgade 24-28, 1253 København K).
Samarbejde for fremtiden
Kulturen viser gang på gang sit værd for samfundet, men alligevel står kulturlivet ofte for skud, når der skal spares eller omprioriteres. Det kan være svært at overbevise sin politiske ledelse om værdien, når effekten er svær at måle, men selv med overbevisende rapporter, og skudsikre data er opgaven vanskelig. Alligevel lykkes det for kulturens ildsjæle og iværksættere at stadfæste kulturens betydning for kommunernes velfærd. Kræver det held og økonomisk overskud, eller findes der samarbejdsmodeller, som er givtige for både kulturinstitutioner og kommuner? På dagens møde stiller vi skarpt på den kommunale kultur, og spørger hvordan vi fremtidssikrer kulturen med et bedre og mere udvidet samarbejde.
v/ Anne Marie Mau, formand for Johannes Jensen og Helle Maus Jensens Fond og idékvinde bag HØJHUSET og Johs. Poulsen (R), formand for Kultur og Fritid, Herning Kommune.
Når angreb er det bedste forsvar
Som modsvar på TV2’s kritiske dokumentar, Saxo Bank bag facaden, sendte Saxo Bank en aggressiv pressemeddelelse ud, hvor der både tages kraftig afstand til dokumentarens indhold, og sættes spørgsmålstegn til TV2-redaktionens mangelfulde kritiske journalistik. Et antal eksperter har erklæret “det aggressive modsvar” en kommunikationsfaglig succes, og strategien er måske et tegn på en ny tendens på krisekommunikationsområdet. Til dagens møde inviterer vi Saxo Banks Lasse Lilholt Raahauge til at give os et indblik i tankerne bag strategien, og kommunikationsekspert Uffe Lyngaae til at blotlægge denne nye trends potentiale indenfor krisekommunikation.
v/Lasse Lilholt Raahauge, Kommunikationschef Saxo Bank og Uffe Lyngaae, kommunikationsekspert og stifter af Publico
Tør vi prioritere i sundhedsvæsenet?
Fremtidens sundhedsvæsen ser ud til at blive karakteriseret af to ting: For det første lever danskerne længere og prognoserne foreskriver derfor, at den behandlingskrævende del af befolkningen vil vokse. For det andet, forventes udgifterne til sundhed at stige med 47 pct. frem mod 2060. Summen af ovenstående efterlader et uundgåeligt spørgsmål om prioritering i sundhedssektoren – spørgsmålet er hvordan. Skal den private sektor i højere grad inviteres ind på hospitalsgangen og være en aktiv medspiller, når det gælder forskning og udvikling? Er den nyeste og dyreste medicin virkelig nødvendig at tage i brug? Og kan vi med bedre forebyggelse undgå den katastrofe, der lurer rundt om hjørnet? På dagens møde diskuterer vi prioritering i sundhedsvæsenet.
V/ Jørgen Schøler Kristensen, formand, Medicinrådet, Martin Marchman Andersen, lektor, Statens Institut for Folkesundhed og Sidsel Vinge, sundhedsekspert og medlem af Strukturkommissionen (LOKATION: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Alex Vanopslagh: Ledelse gennem stormvejr
Det kan ikke have været nemt, men det lykkedes at få et resultat – og hvilket et resultat. Liberal Alliance var for ganske kort tid siden nærmest spået til at have udtjent sin værnepligt i Folketinget, men i stedet stormede de frem til deres bedste valgresultat nogensinde. Det kan partiet i høj grad takke Alex Vanopslagh og hans gennemslagskraft for. Til dagens møde får vi besøg af partiets formand, som vil fortælle om partiets vej tilbage til stemmerne og den rådgivning, han har modtaget på rejsen. Derudover skal vi naturligvis høre om tankerne bag valgkampens mest vellykkede kampagne.
v/ Alex Vanopslagh, formand, Liberal Alliance
Bag om unges motivation til læring og uddannelse
Til dagens netværksmøde er unges motivation til læring og uddannelse i hovedsædet. Vi stiller blandt andet skarpt på, hvorvidt motivation er noget, som skal findes eller skabes? Og hvad motiverer i virkeligheden unge? Vi skal høre ungdomsforsker Noemi Katznelson om aktuelle udfordringer, centrale begreber samt pejlemærker for arbejdet fremadrettet. Samtidig skal vi blive klogere på, hvordan Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder med trivsel og motivation i driften af Københavns folkeskoler fra og børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, Jakob Næsager. Hvordan ser forvaltningens vision ud i praksis?
v/Noemi Katznelson, professor, centerleder og forskningsleder, Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet og Jakob Næsager, børne- og ungdomsborgmester, Københavns Kommune (Mødested: Nimb Hotel, Bernstoffsgade 5, 1577 København V).
Administrativ lobbyisme: En ny arena?
At påvirke embedsværket og bureaukratiet direkte har især vundet indpas som lobby-strategi i USA, da det har vist sig som en effektiv måde at få direkte indflydelse på implementeringen af ny lovgivning. I en dansk kontekst er potentialet for ”administrativ lobbyisme” tilstede, idet embedsværket alene står for udarbejdelse af administrative forskrifter såsom bekendtgørelser og vejledninger. Til dette møde vil Stine Hove Marsling, Vice president i Novozymes og fhv. særlig rådgiver for Sofie Carsten Nielsen, kigge nærmere på mekanismerne for administrativ lobbyisme i en dansk kontekst og forsøge at blotlægge, hvor stort potentialet er. Derudover vil mangeårig departementschef, Per Okkels, give et indblik i procedurerne omkring administrative forskrifter, og embedsmandens syn på administrativ lobbyisme.
v/ Per Okkels, fhv. departementchef i sundheds- og ældreministeriet og Stine Hove Marsling, Vice president i Novozymes og fhv. særlig rådgiver for Sofie Carsten Nielsen
Hvilken rolle skal den praktiserende læge spille i fremtiden?
Der er ubestridt brug for flere læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale i det danske sundhedsvæsen. Men ifølge en ny rapport fra PLO rammer lægepraksissers lukning for tilgang nu især de jyske borgere, hvor flere og flere må kigge forgæves efter en læge i deres rområde. Dette skaber et omfattende pres på sygehusene og praksislægerne i de større byer, som kun vil blive langt mere omfattende i løbet af de næste år. Hvilke udfordringer og løsninger kan der være tilgængelige for at mindske presset? Hvordan kan der ske et større samspil mellem land og by? Og hvilke redskaber skal i brug for at sikre lige lægedeling for alle borgere?
v/ Helga Schultz, forperson, Yngre Læger og Klaus Lunding, formand, Danske Patienter
Analyser, krav og dokumentation: Kan vi se skoven for bare træer?
Efter den politiske aftale om en ’National strategi for bæredygtigt byggeri’ og ikrafttrædelsen af BR23 kigger sektoren nu ind i en tid med krav til LCA-analyse, grænseværdier for klimaaftryk og generelt yderligere fokus på dokumentation for byggeriets bæredygtighed. Er både branchen og myndighederne klar til at håndtere de nye tiltag? Hvad er de helt konkrete udfordringer, og hvad skal der til for at sikre, at vi kommer til at se den ønskede effekt i forhold til bæredygtighed? Vi stiller skarpt på den nye virkelighed for byggeriet og stiller det helt store spørgsmål, om disse nye krav er et nødvendigt skridt på vejen mod det bæredygtige byggeri, eller om vi risikerer at fjerne sektorens fokus fra grøn udvikling til analyser, dokumentation og formkrav.
v/ Harpa Birgitsdottir, professor, AAU Build og Frederik Waitz, Direktør for certificeringer og teknisk udvikling, Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Køn og identitet i børnehøjde
Debatten om køn og identitet har de sidste år fyldt meget i medierne, og i de voksnes verden er adskillige initiativer trådt i kraft for at sikre mere inkluderende og trygge arbejdspladser. Men hvordan fylder debatten i børnehøjde? Og hvad skal den fylde? På dagens møde har vi inviteret to markante stemmer i den offentlige debat, hvor vi skal tale om køn og identitet i et børne- og ungdomsliv, og om hvordan vi bedst muligt rummer alle børn og unge. For kan og skal vi gøre helt op med den gamle fortælling om drenge, der spiller fodbold og piger, der leger med dukker? Og hvordan sikrer vi rummelige institutioner og en fri identitetsdannelse? Vi tager diskussionen på dagens netværksmøde.
v/ Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex og Samfund & Cecilie Nørgaard, Uddannelses- og kønssociolog, Indehaver af Mangfold. (Mødested: Nimb Hotel, Bernstorffsgade 5, 1577 København V).
Bundlinje og bylivsvisioner
Når de danske byer vokser, bliver mange kommuner nødt til at sælge deres arealer for at bane vej for byudviklingen. Som sælger skal kommunerne tænke bundlinje, men samtidig skal de også bringe visionen for den attraktive byudvikling med til bordet. Processen omkring byudviklingen involverer naturligvis også byggebranchen, og de mange parter skal finde fælles fodslag for at få profit, byudvikling og fair konkurrence til at gå op i en højere enhed. Hvilke udfordringer kan det skabe, at kommunen i nogle tilfælde både har rolle som part og som myndighed? Er det noget, vi kan eller overhoved skal forsøge at bevæge os væk fra? Hvad vil være en ideel konstruktion, når både bundlinje og bylivsvisioner skal gå op i en højere enhed?
v/Veronica Wolthers-Petersen, partner, NT advokater og Flemming Borreskov, founder, Catalytic Society.
Hvordan fordeler vi sundhedskronerne?
Hvordan fremtidssikrer vi det danske sundhedsvæsen? Buddene er mange, og de involverer som oftest større økonomiske udgifter. På dagens møde får vi vores kommissionsaktuelle facilitator, Jakob Kjellberg til at give sit bud på fremtidens økonomiske styring af sundhedsvæsenet. Hvilke parametre styrer vi efter i dag og skal vi fortsætte ad den sti? Eller skal vi i fremtiden gå andre veje? På dagens møde byder vi på sundhedsøkonomisk indsigt og smørrebrød.
v/ Jakob Kjellberg, Professor i Sundhedsøkonomi, VIVE og Jakob Krogh, direktør, sundheds- og omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune (OBS: Med efterfølgende frokost)
Økologi – fantastisk eller fortid?
Er økologisk landbrug stadig dækkende i forhold til de aktuelle prioriteter hos forbrugerne, for miljø- og biodiversitet og for klimaet?Det velkendte røde mærke har været at finde på mange af vores dagligvarer siden 1989, og mærket har opnået en høj grad af legitimitet hos forbrugerne. Men til trods for, at de økologiske dogmer er noget som danskerne ynder at sige de prioriterer, er det stadig blot ca. 12% af vores vareindkøb, der er økologisk. Spørgsmålet er, om økologi stadig er den praksis, vi burde stræbe efter? Både bevægelsen omkring regenerativt landbrug og arbejdet med det komplekse klimamærke er initiativer, der presser økologien på dens relevans. Er det at handle økologisk i virkeligheden i højere grad et identitetsprojekt end en indsats for klima og biodiversitet? Hvordan kan man inkorporere nogle af de aktuelle vigtige samfundsmæssige problemstillinger i økologisk landbrug? Og kan nye klimavenlige tiltag overhovedet skaleres til at få samme samfundsmæssige gennemslagskraft som økologien har haft det?
v/ Louise Køster, Forperson, Økologisk Landsforening & Michael Minter, Programchef, Fremtidens fødevarer, CONCITO.
Udfordrer privatskolerne fremtidens folkeskole?
I dag er det ca. hvert femte barn, der indskrives på en privatskole ved skolestart. Privatskolerne kan tilbyde en højere gennemsnitlig afgangskarakter, flere lærere pr. elev og typisk et bedre undervisningsmiljø. Men hvilken betydning har det på sigt for folkeskolen, når privatskolen trækker flere børn væk fra folkeskolen? Er tilvalget af privatskolen med til at skabe et socialt skel, der mindsker den sociale mobilitet og laver et uddannelsesmæssigt A- og B-hold? Og risikerer vi en gradvis udhuling af folkeskolen, hvis udviklingen fortsætter? Vi tager debatten.
/v Andreas Rasch Kristensen, VIA University College, Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler og Karsten Bo Larsen, forskningschef, CEPOS (LOKATION: Heimat Studio: Lynfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus)
AI i kommunikation: Berettiget hysteri eller brugbar hype?
Kan du forestille dig at bruge en robot til at skrive din næste pressemeddelelse? Eller at bruge et computerprogram til at generere dit SoMe-indhold? Kunstig intelligens har revolutioneret kommunikationsbranchen, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål og bekymringer om deres pålidelighed og etik. På dagens møde spørger vi, om AI og ChatGPT er en nyttig ressource eller en potentiel risiko for kommunikationsbranchen. Vi stiller skarpt på de etiske og moralske dilemmaer, der opstår, når man bruger disse værktøjer til at kommunikere med andre. Vi diskuterer, om robotterne kan bruges til at forbedre kommunikationsfaget samtidig med at vi tager højde for de potentielle udfordringer og risici ved at implementere disse teknologier. Teknologien kommer aldrig til at erstatte kommunikatørerne helt, men hvordan balancerer vi teknologiens fordele og fagets integritet?
v/ Ib Gulbrandsen, associate professor, RUC og Timme Bisgaard Munk, chefredaktør, Kommunikationsforum
Når kunstig intelligens stiller diagnosen
Fremtiden er på vej med digitale skridt og i de senere år, er brugen af kunstig intelligens i sundhedsvæsnet kraftigt forøget. EU-kommissionen bevilgede, blandt andet, i 2022 seks millioner euro til et fireårigt forskningsprojekt, som har til formål at udvikle teknologi, der kan diagnosticere tarmkræft. Spørgsmålet er, om vi med den rette teknologi og rette implementering, kan bruge kunstig intelligens som et centralt værktøj i sygdomsbekæmpelsen. Hvordan ser horisonten ud for anvendelsen af kunstig intelligens i det danske sundhedsvæsen? Hvordan navigerer man som virksomhed i de mange forordninger og direktiver, der er nødvendige for at leve op til standarderne? Hvad skal der til for, at teknologiske fremskridt ikke strander i langsommelige godkendelsesprocesser? Og hvordan sikrer vi, at udvikling, patientsikkerhed og korrekt behandling går hånd i hånd, når maskinen stiller diagnosen?
v/ Michael Dall, formand, Behandlingsrådet, Jan Ardenkjær-Larsen, Head of Department, Department of Health Technology, DTU og Jeanett Fleron, seniorkonsulent, Dansk Standard (MØDECENTER: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Fremtidens offentlige ledelse
Regeringen har varslet gennemgribende besparelser og reformer i det offentlige. Regeringen har fremlagt, at det er muligt at lave besparelser ved at mindske kontrol og unødvendigt bureaukrati. Dette forslag kan løfte noget af opgaven, men der er stadig langt til mål - der er brug for nytænkning og innovation. I Gentofte kommune har man haft succes med implementeringen af ikke-hierarkisk ledelse, hvilket har skabt øget effektivitet og trivsel på arbejdspladsen, og står som eksempel på, hvordan fremtidens kommuner kunne arbejde. Til dette møde inviterer vi Kristian Vendelbo, adm. Direktør i KL, og Christian Alvang, chef for sociale indsatser i Frederiksberg Kommune (tidligere i Gentofte Kommune), til en diskussion om de alternative ledelsesformer, observeret i Gentofte, potentielt kan udbredes til resten af den offentlige sektor, og dermed være med til at løse nogle af nutidens og fremtidens udfordringer.
v/ Kristian Vendelbo, Adm. direktør i KL og Christian Alvang Jespersen, chef for sociale indsatser, Frederiksberg Kommune (tidligere i Gentofte Kommune).
Brugbar borgerinddragelse
Byudviklingsprojekter kan ofte føre til uenigheder og følelsesladet debat. Derfor stiller vi skarpt på, om forandringer af det eksisterende altid vil skabe modstand, eller om veludført borgerinddragelse kan være med til at bløde op for befolkningens dom. Men hvor i processen skal borgerne inddrages, og hvad siger lovgivningen egentlig? Hvem skal inddrages i byudviklingen, og hvori består udfordringerne?
Nicolaj Bang, rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune og Lars Lund, byplanrådgiver og medejer, Territorium
Fælles om fremtidens socialpolitik
Diskussionen om hvorvidt dansk velfærd bedst sikres af staten eller det private erhvervsliv er langt fra ny i den offentlige debat. Kan sociale opgaver helt enkelt løses bedst offentligt? Eller har vi bare ikke haft det politiske mod til at skabe en forandring? Hvor går grænsen for, hvilke opgaver man kan sende i udbud? Og vil konkurrence fra private udhule den almene sociale velfærd, så de borgere med færrest ressourcer kan se frem til dårligere behandling i socialsektoren? Vi tager debatten med centrale aktører i socialpolitikken.
v/ Karina Vestergård Madsen, Socialborgmester, Københavns Kommune, Brian Mikkelsen, Adm. direktør, Dansk Erhverv og Katrine Daugaard, socialordfører, Liberal Alliance. (Mødested: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V).
Offentlig-private partnerskaber: Skal vi tænke ud af boksen?
Private sundhedsforsikringer bliver i højere og højere grad benyttet af danskerne. Det er for mange et attraktivt tilbud og ofte er det en del hurtigere end de lange offentlige ventelister i psykiatrien. Desuden har flere regioner set mulighederne i at invitere utraditionelle aktører med til bordet, når der skal udtænkes innovative sundhedsløsninger for borgerne. Region Sjælland overvejer at indtænke foreningsliv og byrum i udviklingen af psykiatrisk sundhed. Hvad betyder det for den offentlige sektor, og dens rolle i fremtidens psykiatri, når vi tænker ud af boksen? På dagens møde diskuterer vi fremtiden for offentlig-privat samarbejde på det psykiatriske område. Hvad skal der til for at gøre relationerne bæredygtige? Hvem skal betale? Og hvor ligger ansvaret? Vi beder to centrale aktører om at komme med deres bud på, hvordan indretningen af fremtidens psykiatri ser ud.
v/ Martin Lund, direktør, Region Hovedstadens Psykiatri og Dorthe Juul, vicedirektør, Psykiatrien Region Sjælland (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
En energirig blæst
Efter en historisk aftale landet i foråret 2023, er der nu planer om at udvide vindproduktionen markant. Vi spørger Green Power Denmark, hvad de ser af udfordringer og muligheder ved et projekt i en skala som denne. Har industrien kapaciteten til at opføre projekterne inden deadline? Hvordan forholder Green Power Denmark sig til statens ejerandel i havvindmøllerparkerne? Hvad er den danske vindenergis fremtid, hvis man tør tage de utopiske briller på? Og i hvilken retning blæser de energipolitiske forhandlinger hen?
v/ Camilla Holbech, afdelingschef, Green Power Denmark & Eva Larsen, Head of Public Affairs Nordics, Vestas.
God kulturledelse - også i modvind
God ledelse er afgørende i alle institutioner og virksomheder, hvor både ressourcer og tid kan være knap. Kulturledelse er ingen undtagelse, for i en branche hvor tidsånd, udvikling og kreativitet er bærende elementer, er der ofte behov for velovervejede administrative beslutninger, der understøtter den kulturelle vision. Men hvordan sikrer man den kunstneriske frihed på arbejdsgangen, når kultur og forretning skal gå op i en højere enhed? Hvordan sikrer man medarbejderes menneskelige og faglige trivsel samtidig med at samarbejdspartnere tilfredsstilles? Og kan alt dette lade sig gøre, når kunstens og kulturens resultater ikke altid lader sig aflæse på en konventionel bundlinje? På dagens møde belyser vi, hvordan god ledelse kan gå hånd i hånd med kulturens udfoldelse.
v/ Søren Møller, teaterchef, Østre Gasværk Teater og Thomas Bloch Ravn, museumsdirektør, Den Gamle By
Moder Jord som forretningspartner
Biodiversiteten både i Danmark og globalt set er under pres. Det presser vores samfund, fordi høj biodiversitet og velfungerende økosystemer i sidste ende er afgørende for erhvervslivets aktiviteter og vores økonomi. Flere og flere aktører anerkender biodiversitetskrisen som en trussel, men kun få tager reel handling. Hvilket ansvar bærer virksomheder, og hvordan kan de indtænke biodiversitet i deres produktion og drift, så de for alvor gør en forskel og ikke blot green-washer deres brand? Hvorfor er det en god forretning at indtænke naturen i sin virksomhed, og hvad er de største udfordringer i forhold til at samtænke biodiversitet og bundlinje?
v/ Bo Øksnebjerg, generalsekretær, WWF og Rasmus Vincentz, CEO, Habitats (IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Fremtidens Fingerplan
Meget er sket siden den originale fingerplan blev udarbejdet i 1947. Storbyen vokser støt, og der sker ændringer i både demografi, infrastruktur og et øget fokus på klima. Er der behov for en revideret plan, og hvad skal i så fald være i fokus for fremtidens fingerplan? Hvordan imødekommer man den massive befolkningsvækst i Københavns brokvarterer uden at gå på kompromis med områdernes kvaliteter? Hvordan sikrer man nok rekreative arealer til byens befolkning? Og hvad er de største udfordringer i forhold til at forbinde København med forstæderne? Vi inviterer til debat om storbyens fremtid og til en snak om fremtiden for fingerplanen.
v/ Solveig Bergmann Nielsen, stadsarkitekt, Rødovre Kommune & Camilla Richter-Friis van Deurs, stadsarkitekt, Københavns Kommune.
Data i kulturen: Nøglen til publikum?
I dag er data noget af det allermest værdifulde der findes, men hvilken rolle spiller det i kulturlivet? Data kan kaste lys over tendenser, kulturvaner og publikumsudvikling. Det kan skabe sammenhængskraft på tværs af sektoren, det kan øge vidensniveauet og gøre kulturinstitutionernes mange tilbud langt mere træfsikre. Alligevel ser det ikke ud til, at potentialet bliver udnyttet til fulde. Indsamles data på den rigtige måde, eller er grundlaget allerede tilgængeligt, og blot ressourcerne og knowhow ‘en der halter bagefter? Uanset hvad, er der behov for at nuancere, hvem kulturen når, hvordan det gøres, og ikke mindst hvad der skal til for at nå bredere ud. Men hvordan lirker vi låsen op? Kulturens analyseinstitut er på vej som en del af løsningen, men inden det etableres, diskuterer vi på dagens møde, hvordan kultursektoren anvender data på den mest fornuftige måde for at udvikle sig til gavn for deltagelse, gæster og besøgende.
v/ Esben Danielsen, direktør for Kulturens Analyseinstitut og Henrik Sten Petersen, Director Of Operations, Det Kongelige Teater
De mange spørgsmål om tilgængelighed af sundhedsdata
Danmark udmærker på verdensplan ved at have tårnhøj kvalitet af sundhedsdata. Flere aktører mener dog, at barriererne for at få adgang til danske sundhedsdata er for komplekse, og forskere har i længere tid argumenteret, at det kan få konsekvenser for den danske life-science’ internationale konkurrenceevne. Hvorfor er det så væsentligt, at vi får større og lettere adgang sundhedsdata? Og hvordan sikrer vi kvaliteten af de data, vi har? Industrien har i lang tid presset på for at øge den private adgang til sundhedsdata, hvilket i 2021 kulminerede i den tidligere regerings life-science strategi. Strategien er imidlertid blevet kaldt utilstrækkelig af industrien. Spørgsmålet er, hvilke politiske initiativer industrien efterspørger for, at Danmark kan følge med internationalt. Hvordan arbejder industrien for at realisere sine krav? Hvordan knækker vi koden? På dagens møde får vi besøg af to eksperter.
v/ Thomas Senderovitz, Senior Vice President Data Science, Novo Nordisk og fhv. direktør, Lægemiddelstyrelsen og Niels Chr. Ellegaard, advokat & partner, Plesner (MØDESTED, IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Purple Affairs: Lobbyisme i en ny virkelighed
Blokpolitikken er død (for nu), og vi har en flertalsregering for første gang i 30 år. Spillepladen er ikke bare blevet ændret, den er blevet vendt på hovedet, og interessevaretagere skal nu gøre op med sig selv, hvordan deres gameplan skal modificeres. Hvordan timer man sin sag i en regering, hvor beslutningerne kan komme som en tyv om natten? Hvordan skal man prioritere sit fokus på hhv. embedsværket og støttepartier? Og skal man skære ned på de tekniske forslag og op for de nemmere sager i en politisk situation, hvor alting kan gå meget hurtigt?
v/ Martin Geertsen, Public Affairs Director, Primetime
Galt eller genialt: Balancen mellem gode og dårlige kampagner
På dagens møde vil Morten Reimar, fhv. rådgiver hos Venstre og Radikale, dykke ned i hvilke politiske kampagner og budskaber, der fejler, og hvilke der nyder succes, og ikke mindst hvorfor. Vi gennemgår konkrete eksempler, hvor aktører er lykkedes med at brænde igennem med deres budskaber samt eksempler, der er endt med at stå tilbage i skyggen. Dagens møde er en mulighed for at opnå en bedre forståelse for, hvornår den politiske kommunikation går godt eller skidt, samt få nogle konkrete tips til dine egne kampagneudfordringer
v/ Morten Reimar, Stifter af Reimars kommunikation og fhv. rådgiver i Venstre og Radikale.
Kaspar Colling Nielsen: Den fastlåste politiske kultur
I februar 2021, efter 16 måneder som taleskriver for klimaminister Dan Jørgensen, stoppede forfatter Kaspar Colling Nielsen i klimaministeriet, fordi han anså sit arbejde som tæt på meningsløst. Han producerede taler i massevis, som aldrig blev benyttet, og han havde derfor ikke mulighed for at præge dagsordenen, som han ønskede. Colling Nielsen blev ved hans indtrædelse i dansk politik beskrevet som en personlighed, der kunne bidrage med et friskt pust til det politiske system qua hans ikke-politiske baggrund. Systemet endte dog nærmere med at slukke den politiske gnist hos førnævnte. Efter en tid med refleksion og selvransagelse omkring tiden i klimaministeriet, er Kaspar Colling Nielsen, klar til en samtale omkring den fastlåste kultur og system, han stødte på, og hvilke muligheder han ser for at løse det i fremtiden.
v/ Kaspar Colling Nielsen, forfatter og fhv. taleskriver i klimaministeriet.
En bæredygtig fremtid: Kan klima og økonomi gå hånd i hånd?
Transportområdet er en af de store CO2-syndere, og er derfor ikke til at komme udenom, som en del af nøglen til at nå i mål med Danmarks grønne ambitioner. Den teknologiske udvikling og de nye energiformer, der buldrer frem, skaber mange veje for fremtidens grønne transport. Vi inviterer Dansk Industri og Klimarådet til debat og stiller de helt store spørgsmål, om hvor de ser transportområdet bevæge sig hen de næste 10 år. Er der nogle tiltag, som er effektive i forhold til at hjælpe klimaet, men samtidigt spænder ben for branchens økonomi og udviklingsmuligheder? Kan disse udfordringer løses eller skal vi finde på nye tiltag, som sikrer en effektiv og velsmurt transportbranche? Og er det utopi at forestille sig en transportpolitisk fremtid, som er bæredygtig for både klimaet og økonomien?
v/ Karsten Lauritzen, branchedirektør, Dansk Industri og Niels Buus Kristensen, næstformand, Klimarådet (LOKATION: Tivoli Congress Center, Arni Magnussons Gade 2-4, København V).
Mistrivsel blandt børn og unge – hvordan vender vi udviklingen?
Mistrivslen blandt børn og unge i uddannelsessystemet er en kompleks udfordring, der i følge prognoserne kræver handling fremadrettet. Spørgsmålet er, hvordan vi griber det an. Skal der justeres på balancen mellem karakterer og feedback? Skal vi begrænse antallet af tests? Eller bør man hellere rette blikket kortere skoledage og flere fritidsaktiviteter? For hvordan favner vi de unge, der mistrives samtidig med, at vi ruster dem med den rigtige faglighed? På dagens møde har vi inviteret Tanja Nyborg og Trine Hammershøy på besøg til en diskussion om holdbare løsninger på mistrivslen.
v/ Tanja Nyborg, direktør for Børn og Unge, Aarhus og Trine Hammershøy, direktør, Det Sociale Netværk/Headspace Danmark (Lokation: Lynfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus).
Lige muligheder, ulige chancer?
I Danmark er døren til uddannelse åben for alle, men mens akademikerbørnene træder over tærsklen, fravælger børn af kortuddannede og ufaglærte oftere de videregående uddannelser. Skaber investeringer i universiteterne i virkeligheden en socialuligevægtig omfordeling? For til trods for massiv politisk opmærksomhed og forsøg på regulering af uddannelsesområdet, halter den sociale mobilitet fortsat på uddannelsesområdet. Så hvordan faciliterer vi reelt lige adgang til uddannelser? Og hvad er de store forhindringer? Det, og meget mere, spørger vi Lars Olsen og Kristian Cedervall Lauta om.
Lars Olsen, journalist, forfatter ("Rige børn leger bedst" og "Uddannelse for de mange") og Kristian Cedervall Lauta, prorektor for uddannelse, Københavns Universitet (Mødested: IDA mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, København V).
Turen går til: Skive
GreenLab i Skive er verdens første industripark, hvor virksomheder deler grøn energi med hinanden og arbejder på at skalere nye løsninger, der kan gøre en forskel ude i verden. Derfor drager vi til GreenLab i Skive, hvor man i en unik samarbejdsmodel leder efter levedygtige, grønne og banebrydende løsninger på tidens største udfordringer i energi- og forsyningssektoren. Vi inviterer folkene bag projektet til at give en status på fremtidens grønne energiforsyning. For hvor tæt er vi på målet om et fleksibelt energisystem? Hvilke teknologier arbejdes der med, og hvad er deres bedste råd til arbejdet med innovation i en sektor præget af krav om øget effektivisering?
v/ Thomas Helsgaun, COO, GreenLab Skive
Interessevaretagelse i den store organisation
At lave interessevaretagelse for en stor medlemsbaseret brancheorganisation kan være en kompleks opgave, og det kan være vanskeligt at tale alle medlemmers sag i en organisation med mange forskelligartede interessenter. Hvordan kan man som stor interesseorganisation sikre, at medlemstallet bliver en magtfaktor fremfor en hæmsko? Hvilke konkrete strategier kan man anvende i udformningen af de fælles mål, og hvordan sikrer man, at man kontinuerligt lever op til dem? Det spørger vi Morten Høyer, Direktør for Public Affairs i Dansk Industri, om på dagens møde.
v/ Morten Høyer, Direktør for PA i Dansk Industri
Demografiens betydning
Det demografiske træk er for alvor en realitet, vi kan mærke. Vi bliver ældre og ældre, og vi ser ind i en tid, hvor de store krigsårgange får behov for hjælp og længerevarende støtte fra primærsektoren og det nære sundhedsvæsen. Samtidig står vi overfor enorme rekrutteringsudfordringer i sundhedsvæsenet, og vi går en fremtid i møde, hvor patientbyrden kun bliver større og større. Hvordan håndterer vi udviklingen i det demografiske træk? Hvor skal ressourcerne komme fra og hvordan skal de prioriteres?
v/ Jakob Kjellberg, professor, VIVE og Merete Gregersen, lektor ved Institut for Klinisk Medicin, AU (LOKATION: Lynfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus)
Arkitekturpolitik som katalysator?
Kulturministeriet skal udforme en ny, national arkitekturpolitik der skal være katalysator for mere levende, grønne og blandede byer. Pil Høyer Thielst skal stå i spidsen for arbejdet med den nye arkitekturpolitik, og til dagens møde spørger vi hende, hvad vi kan forvente af deres arbejde. Skaber den nye arkitekturpolitik et overordnet rammeværk for planlægning af byer og bygninger i hele landet? Hvordan kan den bruges af branchens aktører? Og vil den national arkitekturpolitik være med til at løfte standarden for arkitektur og skabe en mere attraktiv og bæredygtig bygningsmasse i Danmark?
v/Pil Høyer Thielst, partner i Lundgaard & Tranberg Arkitekter og forkvindesuppleant i Ekspertgruppen for ny arkitekturpolitik
Politisk debat: Skillevej i den offentlige sektor?
Frem mod 2030 kommer den offentlige sektor til at kæmpe med udfordringer i forhold til bl.a. rekruttering og pengemangel. Regeringen har varslet reformer for at imødekomme problematikkerne: offentlige ansatte skal have mere i løn, unødig kontrol og bureaukrati skal afskaffes i kommunerne, og innovative tiltag skal sikre luft i de offentlige budgetter. Til dagens møde inviterer vi kommunal- og indenrigsordførerne fra S, V, LA og Å til en debat om reformerne og fremtiden i den offentlige sektor. Ser ordførerne de samme brændende platforme som regeringen? Hvor skal der alternativt gribes ind? Og hvordan sikrer vi at løsningerne er langtidsholdbare?
v/ Birgitte Vind (S), Mike Fonseca (M), Christina Olumeko (Å) og Lars-Christian Brask (LA)
Offentlige madsystemer: Sundhed og klima på dagsordenen
Fødevarestyrelsens officielle kostråd siger, at vi skal spise ”planterigt, varieret og ikke for meget” og en udbredelse af kostrådene vil være gavnligt for klimaet og danne grobund for en spirende folkesundhed. Med mere end 650.000 serverede måltider om dagen sidder de offentlige køkkener på et enormt potentiale for at påvirke det danske forbrug. Hvordan udnytter vi denne mulighed bedst muligt? Hvem bærer ansvaret for at omlægge til en sundere og mere klimavenlig kurs i de offentlige køkkener? Og i hvor høj grad kan man forestille sig, at indsatsen i de offentlige køkkener, kan brede sig til forbrugernes private spisevaner?
v/ Søren Buhl Steiniche, enhedschef, EAT Skolemad, Bente Halkier, professor, Sociologisk Institut, KU og medlem af Klimarådet & Michael Allerup Nielsen, Enhedschef, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Digital sundhed på finansloven
Finanslovsforhandlingerne er i fuld gang og digitaliseringen af sundhed er igen i år en varm kartoffel. Det er her pengene uddeles og alle vil have del i dem. Hvordan fordeles midlerne? Hvilke ræsonnementer ligger bag? Og hvordan forstår vi bevæggrundene for prioriteringerne? Vi tager en tur i maskinrummet og får kommentatorene til at forklare teknikaliteterne i finanslovsforhandlingerne.
v/ Lars Igum Rasmussen, sundhedsredaktør, Politiken og Søs Marie Serup, politisk kommunikator og indehaver af kommunikationsbureauet By Serup (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Fra kontrollerende kontrakter til tillidsfulde partnerskaber?
Bygge- og anlægsprojekter er komplekse, og ethvert projekt omfatter mange forskellige parter, der hver bringer deres egen interesse og faglighed med til bordet. Uenighed mellem bygherrer, rådgivere og de udførende er derfor et kendt fænomen. De seneste år har dog budt på nye samarbejdsmodeller der i højere grad vægter et fælles ansvar i byggeriet, men selvom danskerne er verdensmestre i tillid, bevæger branchen sig mod øget kontrol. Er der tale om en logisk udvikling, eller kan og skal vi finde tilbage til en model, der i højere grad er funderet i gensidig tillid? Bør vi skifte det traditionelle og rigide kontraktsamarbejde ud med partnerskaber, og lade tilliden drive værket? Ser vi mod en fremtid, hvor traditionelle udbuds- og entreprisekontrakter ikke længere eksisterer?
v/Gert Tinggaard Svendsen, professor i statskundskab, Aarhus Universitet og Morten Pilebo, Partnerskabsansvarlig, MT Højgaard Danmark
Hvor skal socialpolitikken hen i 2024?
På årets sidste møde beder vi socialordførerne stille skarpt på det kommende år. Hvilke veje blæser socialpolitikken i 2024? Hvor er de brændende platforme? Hvordan når vi til enighed om prioriteringerne? Vi takker af for endnu et godt netværksår og ønsker hinanden godt nytår med en spændende ordførerdebat.
v/ Mette Thiesen, socialordfører, Dansk Folkeparti, Theresa Berg Andersen, socialordfører, SF, Rosa Eriksen, socialordfører, Moderaterne, Torsten Gejl, socialordfører, Alternativet og Katrine Daugaard, socialordfører, Liberal Alliance.
Satus på sundhedsklyngerne
To år efter de først blev en politisk realitet, er det igen tid til at stille skarpt på sundhedsklyngerne. Forventningen til sundhedsklyngerne var, at de skulle understøtte samarbejdet mellem kommuner, almen praksis og hospital, og derigennem sikre bedre sammenhæng i borgerens sygdomsforløb. Efter to år er det tid til at gøre status. Hvor langt er vi nået med implementeringen af sundhedsklyngerne? Lever sundhedsklyngerne op til forventningerne om øget samarbejde? Og er der allerede nu områder, der skal gentænkes? På dagens møde inviterer vi tre centrale aktører til at gøre os klogere på sundhedsklyngerne i praksis.
v/ Jonas Dahl, konst. regionsdirektør, Region Midtjylland, Helga Schultz, forperson, Yngre Læger, Stella Hansen, direktør, Social- og Beskæftigelsesudvalget og Omsorgs- og Sundhedsudvalget, Helsingør Kommune (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-31, 1560 København V)
Når udsatte unge bliver voksne
Til dagens møde sætter vi fokus på unge, der lever på kanten og i overgangen til voksenlivet skal sige farvel til faste rammer på opholdsstedet og tætte bånd til kontaktpersonen. Bikubefonden og Socialpædagogerne lægger vejen forbi netværket til en snak om efterværn. For hvordan sikrer vi, at de unge ikke tabes i overgangen, men får gode trædesten til resten af livet? Og hvordan kan vi styrke efterværnet og samarbejdet mellem det offentlige og det private, så tilbuddet tager udgangspunkt i de unges behov? Vi slutter netværksåret af i godt selskab, når vi tager den vigtige debat.
v/ Jakob Schjørring, programchef i Bikubenfonden & Verne Pedersen, næstformand Socialpædagogerne (Mødested: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, København V).
Hvordan sætter vi mental sundhed på dagsordenen? (Med gløgg og æbleskiver)
På årets sidste møde skal vi klædes på til arbejdet i 2024. Vi skal blive klogere på, hvordan man opnår indflydelse på sundhedspolitikken og skaber gennemslagskraft på Christiansborg. Hvilke knapper skal man trykke på, hvis man vil sætte sit præg på den relevante sundhedspolitik? Og hvordan får man momentum til at sætte en dagsorden? Vi spørger to eksperter, hvordan man som aktør bedst navigerer i det politiske landskab og rammer tid, sted og politiker. Vi beder dem tage os med bag kulisserne, når der skabes og forhandles sundheds- og psykiatripolitik.
v/ Martin Geertsen, director, healthcare, Primetime og tidl. sundhedsordfører, og Jacob Bruun, Bruun Advisory og tidl. særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen (ikke bekræftet) (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Arkitekturpolitik som katalysator?
Kulturministeriet skal udforme en ny, national arkitekturpolitik der skal være katalysator for mere levende, grønne og blandede byer. Pil Høyer Thielst skal stå i spidsen for arbejdet med den nye arkitekturpolitik, og til dagens møde spørger vi hende, hvad vi kan forvente af deres arbejde. Skaber den nye arkitekturpolitik et overordnet rammeværk for planlægning af byer og bygninger i hele landet? Hvordan kan den bruges af branchens aktører? Og vil den nationale arkitekturpolitik være med til at løfte standarden for arkitektur og skabe en mere attraktiv og bæredygtig bygningsmasse i Danmark?
v/Pil Høyer Thielst, partner i Lundgaard & Tranberg Arkitekter og forkvindesuppleant i Ekspertgruppen for ny arkitekturpolitik
Genstart af fællesskaber efter coronakrisen: Sådan kommer vi ensomheden blandt børn og unge til livs
Blandt børn mellem 11 og 15 år svarer knapt hver 10. barn, at det føler sig ensom, mens det gælder hver femte ung i aldersgruppen 16 til 24. Børn og unge topper dermed aldersgruppen for hvem ensomhed er størst. En særlig grund til udviklingen skyldes coronakrisen, der med sine restriktioner og nedlukninger har begrænset de sociale fællesskaber, der er afgørende for unges udvikling. På dagens møde sætter vi fokus på, hvordan det går med genstarten af fællesskaberne. Og bliver klogere på hvordan fællesskaberne ser ud? Hvordan håndterer organisationerne medlemsnedgang og fald i frivilligheden? Hvem er forsvundet, og hvem er tilbage? Gør vi som vi plejer, eller er plejer død?
v/ Oplægsholdere offentliggøres snarest.
Ekspertudvalget på socialområdet
På dagens netværksmøde har vi inviteret Torben Tranæs, formand for Ekspertudvalget på socialområdet til drøftelse af en række af ekspertudvalgets anbefalinger til, hvordan man kan sikre en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet. Set i lyset af et stigende udgiftspres på socialområdet, skal vi blandt andet tale om udviklingen i udgifterne og indsatser for borgerne. Derudover ser vi fremad og vender også ekspertudvalgets videre arbejde frem mod offentliggørelsen af udvalgets næste række af anbefalinger, der dækker både forebyggelse, kerneopgaven og vidensbaserede indsatser med dokumenteret effekt.
v/ Torben Tranæs, formand for Ekspertudvalget på socialområdet
Reformkommissionens oversete anbefalinger
På dagens netværksmøde har vi inviteret Nina Smith til drøftelse af en række af reformkommissionens anbefalinger, som ikke har fået den store mediebevågenhed. Blandt andet skal vi tale om, hvordan uddannelsesvejledningen på ungdomsuddannelserne kan give bedre indsigt i professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne, Institutionspolitisk eftersyn samt øgede krav til eleverne på gymnasiet. Derudover vender vi også reformkommissionens videre arbejde frem mod offentliggørelsen af sidste række af anbefalinger.
v/ Nina Smith, medlem, Reformkommissionen
Livskvalitet frem for alt
Hvordan planlægger man fremtidens byggeri, så det på bedst mulig vis bidrager til vores livskvalitet? Kravene til det byggede miljø er mange, og opførelsen af nye projekter bliver ofte en balancegang mellem forskellige interesserer, knappe ressourcer og krav om bæredygtighed. Kan det lade sig gøre at imødekomme både brugernes behov og trivsel, og samtidig tage højde for klima, byplanlægning og ressourcer? Realdania arbejder med det erklærede mål at skabe øget livskvalitet i det byggede miljø. Vi spørger direktøren, hvad Realdanias prioriteter er, og hvordan deres projekter kan bruges som rettesnor for fremtidens byggeri.
v/ Jesper Nygård, direktør, Realdania
Forebyggelse eller kaos?
Alt for mange mennesker bliver i dag ramt af psykisk sygdom. Fra 2009 til 2018 er antallet af patienter i psykiatrisk behandling steget med 31 procent. Samtidig er flere og flere ramt af dårligt mentalt helbred, som vi fra forskningen ved, er den direkte vej ind i psykiatrien. Forebyggelse er i den forbindelse den oplagte sti at betræde, men hvilke virkningsfulde forebyggelsesværktøjer kender vi? Hvordan indtænker og arbejder vi med dem i praksis? Og hvordan kan vi inddrage værktøjerne i de politiske løsninger? Vi får eksperten og politikeren til at give os indsigt i forebyggelse på det psykiatriske område.
v/ Martin Jakobsen, formand for politisk arbejdsgruppe om mental sundhed, Danske Regioner og Anna Paldam Folker, forskningschef, Statens Institut for Folkesundhed (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Millioner på vej til erhvervsuddannelserne. Hvordan bruges de bedst?
Efter en længere trang periode kommer erhvervsuddannelserne nu på Finansloven for 2024 med en betydelig økonomisk indsprøjtning. Det store spørgsmål går nu på: Hvad skal pengene bruges til? De er afsat til af forbedre kvaliteten af uddannelserne og gøre dem mere attraktive, men gør man det ved at investere i nyt og tidssvarende udstyr, efteruddanne undervisere, gøre udlandsophold til en del af praktikken, forbedre de fysiske rammer på skolerne eller noget helt andet? Vi tager debatten til dagens netværksmøde.
v/ Anne Gammelby Lybecker, direktør, Aarhus Business College (ikke bekræftet), Anette Schmidt Laursen, direktør, SOSU Østjylland (ikke bekræftet) og Astrid Carøe, ungdomsuddannelsesordfører, Socialistisk Folkeparti (ikke bekræftet)
Data og sektorkobling – hvordan når vi i mål?
Der er ingen tvivl om, at nøglen til at løse mange udfordringer forbundet med fremtidens energiforsyning ligger i en øget sektorkobling. Den helt store udfordring er, hvordan vi i praksis får udmøntet en effektiv sektorkobling, der sikrer den fornødne fleksibilitet og forsyningssikkerhed. Hvordan kan vi helt konkret bruge meget af det data, der allerede er tilgængeligt? Hvor er der de største potentialer at hente på tværs af energikilde? Og hvor ligger de største udfordringer i forhold til at føre en mere databaseret sektorkobling ud i livet? Skal vi kigge nærmere på koordinering mellem aktørerne, den eksisterende regulering eller noget helt tredje?
v/ Rikke Hougaard Zeberg, direktør, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
Ekskursion: Fremtidens tog
Fremtidens tog hedder IC5, og det betyder, at det fra 2027 gradvist er slut med IC4 og de aldrende IC3. Her er der ikke blot tale om nyt tog, det er en milepæl, som indvarsler den fortsatte omstilling til togdrift på el. For sammen med elektrificeringen af jernbanen og det digitale signalsystem, vil de nye IC5-toge være med til at skabe en modernisering af den danske jernbane. Til dagens netværksmøde tager vi derfor på ekskursion til DSB, hvor vi skal se en møbleret 1:1 skalamodel af det nye IC5-tog og får et indblik i DSB-toppens syn på fremtidens togdrift.
v/ Flemming Jensen, administrerende direktør, DSB
Videndeling i sundhedssektoren: Et effektivt værktøj
På tværs af sygehuse og lægehuse sker der konstant udvikling i tilgangen til medicinske opgaveløsninger. Mens nogle blot bliver ved idéen, viser andre sig at være højest effektive. Dette skaber merværdi for såvel både borgere og sundhedsfaglige, der ofte kan se flere ressourcer og mere patientkontakt som gevinster. Så hvordan sikres det, at værdifuld vidensdeling ikke går tabt på gulvet? Hvilke remedier skal sikre kendskabet til nye løsninger på tværs af byer og sundhedshuse? Og hvordan undgår man bureaukratiske mellemmænd og ineffektive implementeringsbarrierer på vej derhen?
v/ Thora Grothe Thomsen, forskningsleder, Sjællands Universitetshospital og Dorit Wahl-Brink, Director, Marselisborg Consulting
Udfordringer i multisygdommenes tidsalder
4 ud af 10 danskere lever med mere end én kronisk sygdom og udviklingen er stigende. Frem mod 2050 vil vi se op mod 300.000 flere kronikere end i dag. Det kalder på en handleplan for, hvordan sundhedsvæsenet skal håndtere den voksende patientgruppe. Spørgsmålet er, hvordan yder vi korrekt behandling i multisygdommenes tidsalder. Hvilke udfordringer skaber multisyge i det nære sundhedsvæsen? Hvordan sikrer vi sammenhængende patientforløb på tværs af diagnose og behandling, så vi undgår at tabe patienten mellem to afsnit? Og hvordan kan vi forberede sundhedsvæsenet på belastningen? På dagens møde zoomer vi ind på multisygdom og de tværsektorielle problematikker, der er forbundet med den stigende andel af multisyge patienter.
v/ Anne Frølich, klinisk professor og centerleder, Institut for Folkesundhedsvidenskab og Videns- og Forskningscenter for Multisygdom og Kronisk Sygdom i Region Sjælland, Thomas Ibsen Jensen, Centerchef, Center for Sundheds- og Socialpolitik, Danske Regioner og Tanja M. Popp, enhedschef, primære sundhedsvæsen, Sundhedsstyrelsen (ikke bekræftet)
Show me the genes: Helgenomsekventeringens muligheder
Der åbner sig en række nye muligheder for tidlig opsporing, diagnostik og behandling, når det handler om helgenomsekventering. Ved hjælp af den avancerede genkodningsmetode kan forebyggelse og diagnose sættes i gang hurtigere og med højere præcision, så sygdomstilstande udfordres inden de er i udbrud. Der er derfor et ønske om, at genomer snart vil blive rutinemæssigt genererede som en del af sundhedsvæsenets almindelige drift. Realiseres ambitionen om anvendelse af genomdata i sundhedsvæsenet, kan det potentielt hjælpe forskning og innovation samt smidiggøre integrationen af resultater i klinikken. Spørgsmålet er, hvor langt vi er fra, at metoden er bæredygtig og operativ i sundhedssektoren. Har vi infrastrukturen? Har vi teknologien? Og har vi adgang til data? På dagens møde får vi en indflyvning i, hvilke potentialer der ligger i at analysere menneskelig genomdata i en stor skala samt hvor langt vi er med udviklingen.
v/ Bettina Lundgren, direktør, Nationalt Genom Center og Henrik Ullum, direktør, Statens Serum Institut (Ikke bekræftet)
Digitalisering eller kaos?
Digitaliseringen af sundhedsvæsen er helt afgørende for fremtidens sundhedsvæsen. Med en voksende ældrebefolkning og en stor mangel på arbejdskraft bliver sundhedsvæsenet de næste år sat under massivt pres. Vi har med andre ord brug for de teknologiske løsninger, hvis vi fortsat ønsker et sammenhængende og stabilt sundhedsvæsen. På dagens møde sætter vi politikerne i stævne og spørger dem, hvordan digitalisering skal aflaste sundhedsvæsenet. Hvordan skaber vi de bedst mulige forudsætninger for nye, innovative løsninger? Hvor skal vi satse på digitalisering og hvor skal vi ikke? Og hvordan vil politikerne sørge for, at det er løsninger, der taler sammen på tværs af hele landet?
v/ Per Larsen, sundhedsordfører, Konservative og Louise Brown, sundhedsordfører, Liberal Alliance og Birgitte Vind, indenrigsordfører, Socialdemokratiet (ikke bekræftet) (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Kulturlivets vækstlag: Voksenfri-zone?
I regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” bebuder SVM-regeringen, at kulturpolitikken kan få en usædvanligt fremtrædende plads. Denne prioritering kræver dog et kulturliv, der konstant skal fodres med nye, lokale projekter og unge ildsjæle for at blive stærkere. Men hvordan sikrer vi, at kulturens vækstlag forbliver nytænkende og initiativrigt? Interesseorganisationen UNG KULT arbejder hver dag for, at ungekulturen får gode vilkår og rammer, så den kan understøtte planen om et styrket nationalt kulturliv. Vi spørger, om de voksne skal overlade en del af ansvaret til ungdommen, og om national kulturpolitik og kulturelt græsrodsarbejde overhovedet kan forenes? Hvordan sikrer vi, at høj politisk prioritering udmønter sig i konkrete, ungdomskulturelle initiativer, der er vitale for tidssvarende udvikling og vækst i hele landet?
v/ Malte Houe, stifter og formand, og Jakob Lundbye, projektleder, UNG KULT
Public Affairs på Folkemødet
For mange kan Folkemødet virke som et uoverskueligt virvar af dagsordener og budskaber, hvor man hurtigt kan drukne i mængden. Det kræver derfor en del overvejelser og et ordentligt stykke hjemmearbejde at udvikle en klar strategi for, hvordan man opnår gennemslagskraft. På dagens møde vil Merete Arentoft gøre os klogere på, hvordan man bedst muligt udvikler sin Folkemøde-strategi, og hvordan man som aktør får mest valuta for pengene på klippeøen.
v/ Merete Arentoft, Direktør og Partner, Advice
Adfærdsændrende politisk kommunikation
Politisk kommunikation har i de fleste tilfælde et mål om at ændre adfærden hos en målgruppe, men ofte hænder det dog, at den intenderede effekt ligger langt fra målgruppens faktiske adfærd. Studier i adfærdspsykologi har påvist, at en del af forklaringskraften kan findes i menneskets mentale processer. Mennesket reagerer per automatik på mange af de indtryk det får præsenteret, hvilket skaber reaktionsmønstre, som kan virke kontraintuitive og være svært forudsigelige. Til at gøre det uforudsigelige forudsigeligt, får vi på dagens møde hjælp af af adfærdsekspert, Jakob Rachmanski, og CEO i Decisions, Martin Ankerstjerne, som vil præsentere konkrete værktøjer, der kan benyttes i tilrettelæggelsen af en effektiv adfærdsændrende politisk kommunikationskampagne.
v/ Jakob Rachmanski, adfærdsekspert, Ubevidst, og Martin Ankerstjerne, CEO, Decisions.
CO2-afgift på landbruget
Landbruget er som bekendt en af de helt store syndere i CO2-regnskabet, og en omstilling af erhvervet er afgørende for en grønnere fremtid. Vi inviterer formanden for ekspertgruppen for en grøn skattereform til at dele deres konklusioner i forhold til en potentiel afgift på landbrugets drivhusgasudledninger. Vi spørger Michael Svarer, hvad han ser som den mest effektive og realistiske model for en CO2-afgift. Hvad har været de helt store overvejelser og prioriteter, der ligger bag de anbefalinger, ekspertgruppen har afleveret til politikerne på Christiansborg? På baggrund af disse lægger vi op til diskussion og forsøger at finde konstruktive løsninger på, hvordan vi bevæger os videre herfra.
v/ Michael Svarer, Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, fhv. formand/overvismand, De Økonomiske Råd og formand for Svarerudvalget (Ikke bekræftet)
Kulturens kommunale fanebærere
I både Roskilde og Køge kommune er man lykkedes med at støtte lokale kulturtilbud i en tid, hvor kulturområdet som helhed er blevet stærkt nedprioriteret. Til dagens møde inviterer vi både Thomas Breddam og Marie Stærke, borgmestrene i henholdsvis Roskilde og Køge, ind til en samtale om, hvorfor det er vigtigt at prioritere kunst og kultur på det kommunale niveau. Herudover diskuterer vi, hvad kultursatsningen har båret med sig i henhold til borgernes sundhed, lokalsamfundets fællesskab og kommunes attraktivitet, samt hvad fremtiden bringer, når nu kulturen endelig har fundet en plads i det nye regeringsgrundlag.
v/ Thomas Breddam, borgmester i Roskilde og Marie Stærke, borgmester i Køge
Millioner på vej til erhvervsuddannelserne. Hvad nu?
Efter en længere trang periode kommer erhvervsuddannelserne nu på Finansloven for 2024 med en betydelig økonomisk indsprøjtning. Det store spørgsmål går nu på: Hvad skal pengene bruges til? De er afsat til af forbedre kvaliteten af uddannelserne og gøre dem mere attraktive, men gør man det ved at investere i nyt og tidssvarende udstyr, efteruddanne undervisere, gøre udlandsophold til en del af praktikken, forbedre de fysiske rammer på skolerne eller noget helt andet? Vi tager debatten til dagens netværksmøde med Kasper Palm og Thomas Skriver Jensen.
v/ Kasper Palm, formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (ikke bekræftet) og Thomas Skriver Jensen, Erhvervsuddannelsesordfører, Socialdemokratiet (ikke bekræftet)
Fra ambition til handling
Den bedste vej hen imod det første lederjob kan være fyldt med overvejelser, som kan være svært gennemskuelige: Hvilke nøglekompetencer er vigtige at tilegne sig? Banker man selv på døren til ledelsesgangen eller lader man resultaterne tale for sig selv? Til at bane ledelsesvejen og dele ud af personlige erfaringer med overgangen fra medarbejder til leder, har vi inviteret Katja Iversen,er CEO, the Museum for the United Nations - UN Live, der om nogen har taget sagen i egen hånd, og har haft en karriererejse udover det sædvanlige.
v/ Katja Iversen, CEO, the Museum for the United Nations - UN Live.
Forholdet mellem journalister og K-folk: En kommunikativ dødedans?
Man siger, at der skal to til en tango og det samme gør sig gældende for journalister og kommunikationsfolk, der på en og samme tid er hinandens med- og modspillere i den kommunikative pardans. Til dette møde sætter vi forholdet mellem journalister og k-folk under luppen og diskuterer gnidningerne, som oftere og oftere opstår i jagten efter sandhed på den ene side og frygten for mediernes fordrejning på den anden side. For hvordan kan man stoppe den kedelige udvikling karakteriseret ved mistillid og uærlighed blandt de to brancher? Hvilke redskaber skal bruges for at skabe konstruktive og bæredygtige samarbejde for fremtiden? Og hvordan kan man bruge hinandens forskelle til at løfte fagligheden i det fælles arbejdsrum?
v/ Ulrik Haagerup, Founder & CEO, Constructive Institute
Vilde problemer og løsninger i Smilets By
I Aarhus kommune har man identificeret syv vilde problemer, som man i fællesskab skal forsøge at håndtere i de kommende år. Vilde problemer kalder, som bekendt, på vilde løsninger, men dette kan kræve, at ledelsen begiver sig ud på hidtil ukendte farvande rent ledelsesmæssigt. I Aarhus angriber man udfordringen ved at gøre mere ud af samarbejdet med borgere, erhvervslivet, kulturen, civilsamfundet og andre interessenter i kommunen, som vil være med til at navigere i kommunens udfordringer. Til dagens møde får vi besøg af Martin Østergaard Christensen, stadsdirektør i Aarhus kommune, som vil tage os med ind i arbejdet med kommunens syv vilde problemer.
v/ Martin Østergaard Christensen, stadsdirektør i Aarhus Kommune
Bag om unges motivation til læring og uddannelse
Til dagens netværksmøde er unges motivation til læring og uddannelse i hovedsædet. Vi stiller blandt andet skarpt på, hvorvidt motivation er noget, som skal findes eller skabes? Og hvad motiverer i virkeligheden unge? Vi skal høre ph.d. Dorte Ågård om aktuelle udfordringer, centrale begreber samt pejlemærker for arbejdet fremadrettet. Samtidig skal vi blive klogere på, hvordan Børn og Unge Aarhus arbejder med trivsel og motivation i driften af Aarhus' folkeskoler fra rådmand Thomas Medom.
v/ Dorte Ågård, ph.d. fra Aarhus Universitet med afhandlingen ”Motiverende relationer” (ikke bekræftet) og Thomas Medom, rådmand, Børn og Unge Aarhus (ikke bekræftet)
Forsyningstilsynet under lup
Forsyningstilsynet skal sikre os stabil, grøn og effektiv forsyning til overkommelige priser. Men i en tid med energikrise og transformation mod et klimaneutralt samfund bliver opgaven kompliceret, og det større billede kan blive mudret af monopoler, indkomstrammer og benchmarking. På dagens møde sætter vi fokus på, hvordan tilsynet selv oplever sin rolle, og hvordan aktørerne i forsyningssektoren oplever samspillet. For hvordan sikre forsyningstilsynet en fast regulering på området samtidig med, at nødvendige investeringer ikke drukner i rigide regler? Vi inviterer direktøren, Carsten Smidt, til at vurdere forsyningstilsynets største udfordringer, og hvilken rolle tilsynet skal spille i fremtiden.
Carsten Smidt, direktør, Forsyningstilsynet
Trivselskommissionen: Det gode børne- og ungdomsliv (FÆLLESMØDE)
SVM-regeringen og resten af Christiansborg beskæftiger sig i stadigt højere grad med børn og unges trivsel, hvorfor vi får besøg af Rasmus Meyer, formand for Trivselskommissionen for det gode børne- og ungdomsliv til dagens netværksmøde. Vi skal i fællesskab drøfte en række af kommissionens anbefalinger til, hvordan vi sikrer gode rammer for børn og unge. Med udgangspunkt i en række tal og undersøgelser foretaget de seneste år der peger på stigende udfordringer med mistrivsel blandt børn og unge, skal vi blandt andet tale om, hvordan vi styrker gruppens fællesskab og relationer, den tidlige indsats og forebyggelse, deres livsmod og robusthed samt det gode digitale liv. Derudover tager vi et kig i krystalkuglen mod kommissionens videre arbejde.
v/ Rasmus Meyer, formand, Trivselskommissionen, Elisa Rimpler, formand, pædagogernes fagforening, BUPL og Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår.
Prioritering i fremtidens sundhedsvæsen
Fremtidens sundhedsvæsen ser ud til at blive karakteriseret af to ting: For det første lever danskerne længere og prognoserne foreskriver derfor, at den behandlingskrævende del af befolkningen vil vokse. For det andet, forventes udgifterne til sundhed at stige med 47 pct. frem mod 2060. Derudover er sundhedsvæsenet allerede nu præget af store rekrutteringsudfordringer. Summen af ovenstående efterlader et uundgåeligt spørgsmål om prioritering i sundhedssektoren – spørgsmålet er hvordan. Er den nyeste og dyreste medicin virkelig nødvendig at tage i brug? Skal vi i højere grad tilbyde palliativ behandling til døende patienter? Og kan vi med bedre forebyggelse undgå den katastrofe, der lurer rundt om hjørnet? På dagens møde diskuterer vi prioritering i sundhedsvæsenet.
v/ Jørgen Schøler Kristensen, formand, Medicinrådet og Kristine Lindeneg Drejø, konst. kontorchef, sundhedsplanlægning, Region Midtjylland (Ikke bekræftet)
Trivselskommissionen: Det gode børne- og ungdomsliv (FÆLLESMØDE)
SVM-regeringen og resten af Christiansborg beskæftiger sig i stadigt højere grad med børn og unges trivsel, hvorfor vi får besøg af Rasmus Meyer, formand for Trivselskommissionen for det gode børne- og ungdomsliv til dagens netværksmøde. Vi skal i fællesskab drøfte en række af kommissionens anbefalinger til, hvordan vi sikrer gode rammer for børn og unge. Med udgangspunkt i en række tal og undersøgelser foretaget de seneste år der peger på stigende udfordringer med mistrivsel blandt børn og unge, skal vi blandt andet tale om, hvordan vi styrker gruppens fællesskab og relationer, den tidlige indsats og forebyggelse, deres livsmod og robusthed samt det gode digitale liv. Derudover tager vi et kig i krystalkuglen mod kommissionens videre arbejde.
v/ Rasmus Meyer, formand, Trivselskommissionen, Elisa Rimpler, formand, pædagogernes fagforening, BUPL og Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår.
Europa Parlamentsvalgs Debat: Er der vilje og vej?
Valget til Europa parlamentet står for døren, og de transportpolitiske opgaver står i kø. Vi tager temperaturen på den europæiske transport- og infrastrukturpolitik og spørger EP-kandidaterne, hvordan de forholder sig til de evigt aktuelle udfordringer omkring blandt andet kollektiv trafik, trængsel, fremkommelighed og grøn omstilling. Hvad ser de som de største transportpolitiske udfordringer på europæisk niveau? Hvor skal kræfterne lægges for at skabe de bedst mulige løsninger for borgere på tværs af EU? Til dagens netværksmøde drøfter vi transportpolitik med en europapolitisk vinkel forud for Europa-Parlamentsvalget 2024.
v/ Stine Bosse, spidskandidat for Moderaterne til EU-Parlamentet (Ikke bekræftet), Kira Marie Peter-Hansen, spidskandidat for Socialistisk Folkeparti til EU-Parlamentet (Ikke bekræftet), Henrik Dahl, spidskandidat for Liberal Alliance til EU-Parlamentet (Ikke bekræftet) og Christel Schaldemose, spidskandidat for Socialdemokratiet til EU-Parlamentet (Ikke bekræftet)
Politisk opråb
Ved Folketingsvalget i november oplevede Danmark en af de største udskiftninger nogensinde blandt de 179 folketingsmedlemmer. Det har især ramt bolig- og byggeområdet der er blevet fordelt på flere forskellige styrelser og ministerier, og de fleste boligordførere i Folketinget er nye med et begrænset kendskab til byggebranchen. Hele branchen står overfor spørgsmålet om, hvordan de skal genopbygge gode, politiske relationer, og sikre grundlaget for stærke politiske aftaler på byggeområdet. Skal byggeriet øve sig på at folkeliggøre de sager, som de ønsker, skal på dagsordenen? Og hvad er konsekvenserne af manglende politisk ledelse i en tid, hvor branchen skal gennemgå en bæredygtig omstilling og bidrage til forsyningssikkerhed og klimatilpasning?
Lars L. Nielsen, politisk ekspert og Palle Thomsen, adm. direktør i Danske Byggecentre (ikke bekræftet)
Politikerne og 10-års planen
Politikerne vedtog første etape af 10-års planen for psykiatrien i efteråret 2022. Med det efterfølgende regeringsgrundlag fra 2023 ville man tilføre de resterende midler, så den oprindelige plan blev fuldt finansieret. Nu skriver vi 2024, og det er derfor tid til at gøre status. Hvordan vil man fra politisk hånd sikre, at implementeringen af initiativerne sker fyldestgørende? Hvordan skal der evalueres og følges op? Hvordan vil man sikre, at finansieringen reelt er tilstrækkelig til at indfri ambitionerne? Og hvordan vil man sørge for, at patienterne i psykiatrien oplever det kvalitetsløft, som planen tilsiger? På dagens møde sætter vi psykiatriordførerne i stævne og spørger, hvor langt vi er med arbejdet i 10-års planen.
v/ Franciska Rosenkilde, psykiatriordfører (Å), Rasmus Horn Langhoff, psykiatriordfører (S), Anne Valentina Berthelsen, psykiatriordfører (SF) og Lise Bertelsen, psykiatriordfører (K)
Den store balanceøvelse: Skal vi være grundige eller hurtige? (Dato ikke endelig)
Vi tager diskussionen om, hvor den rette balance mellem hastighed og grundighed i de store energiprojekter og -investeringer skal findes. Vi har tradition for, at store samfundsinvesteringer gennemtygges af et veludbygget myndighedssystem inden de føres ud i livet – og med god grund.Men står vi i dag i en situation, hvor den grønne omstilling og vores fremtidige forsyningssikkerhed kræver, at vi skal være hurtigere på aftrækkeren? Hvordan undgår vi at blive overhalet indenom af udviklingen/innovationen inden afgørende projekter bliver til virkelighed? Er det overhoved realistisk med en både grundig og hurtig proces? Og hvad skal i så fald til, for at de gigantiske investeringer i den grønne omstilling bliver et plus-sum-spil for både de danske forbrugere, staten og for private aktører?
v/ Mogens Lykketoft, Bestyrelsesformand, Energinet & Karsten Uhd Plauborg, Partner, Co-head Energy Transition Fund, Copenhagen Infrastructure Partners (ikke bekræftet)
Hvordan bruger vi sundhedskronerne?
På dagens netværksmøde åbner vi op for magtens centrum i sundhedsvæsenet. Hvordan arbejder Finansministeriet egentlig med sundhedsområdet? Hvilke analyser og prognoser bruger de? Og hvordan forholder de sig til dynamiske effekter af offentlige udgifter på sundhedsområdet? Vi inviterer et perspektiv fra Finansministeriet ind for at belyse, hvordan der arbejdes med sundhedsøkonomi, mens Jes Søgaard vil forklare, hvilken udvikling fordelingen af finanserne på sundhedsområdet historisk set har undergået.
v/ Peter Stensgaard Mørch, kommende adm. direktør, PensionDanmark, fhv. departementschef, Finansministeriet (ikke bekræftet) og Jes Søgaard, sundhedsøkonom, SDU
Samuelsen X HAVE Kommunikation Workshop: Hvordan arbejder vi med AI i kulturen?
Samuelsen har slået pjalterne sammen med HAVE Kommunikation for at dykke ned i den kunstige intelligens' verden. Til dagens workshop vil vi gå i dybden med, hvordan man som kulturaktør kan gøre brug af AI. Om du kommer fra et museum, et bibliotek, et forlag eller selv producerer, kan AI være en nyttig ven i udviklingen af dit virke, men det kan være svært at komme i gang med. Det hjælper vi dig med til workshoppen, hvor vi naturligvis også skal en tur i helikopteren og diskutere AI's betydning for kunst og kultur.
v/ Christian Have, stifter, HAVE Kommunikation
Fremtidens Public Affairs
Kriserne hober sig op og de vilde problemer truer fremtidens samfund. Derfor bliver beslutningstagernes altoverskyggende fokus i de kommende år at finde løsninger på disse. Idet de vilde problemer går på tværs af samfund, sektorer og landegrænser kræver det, at beslutningstagerne i langt højere grad anvender et bredere og mere langsigtet fokus. Hvad betyder det for public affairs-faget? Ændrer det gamet? Og hvordan kan public affairs bidrage til at finde løsningerne på de vilde problemer? Disse store og vigtige spørgsmål diskuterer vi med Sigge Winther og Peter Munk Christiansen på dagens møde.
v/ Sigge Winther, Direktør i Djøf, og Peter Munk Christiansen, professor og leder på institution for statskundskab, Århus Universitet.
One system to rule them all
Erfaring viser, at når relevante prøvesvar, medicinoverblik og målinger fra almen praksis, kommune og sygehus er samlet i én it-løsning, giver det den sundhedsprofessionelle et lettere overblik og et bedre beslutningsgrundlag for behandlingen af den enkelte patient. Samtidig mindskes uligheden i mødet med sundhedsvæsenet, da det ikke længere er op til patienten selv at bære sundhedsoplysningerne fra behandler til behandler. Fordele virker umiddelbart til at tale sit eget tydelige sprog, og derfor er spørgsmålet, hvorfor vi endnu ikke har fundet ét fælles system på tværs af sundhedsdanmark, der kan integreres i alle grene af behandlingen? Hvad er barriererne? Og hvordan kan de overkommes? Hvad kræver det at få ét samlet IT-system på tværs af hele det danske sundhedsvæsen? På dagens møde åbner vi op for at lade drømmene om en sammenhængende IT-løsning flyde frit og bredt.
v/ André Rogaczewski, CEO, Netcompany, Michael Holm, CEO, Systematic og Tommy Kjelsgaard, vicedirektør, Danske Regioner (ikke bekræftet)
Bæredygtige byggematerialer
Arbejdet med at skabe fremtidens byggematerialer er i fuld gang. Branchen kigger både på, hvorledes eksisterende materialer kan genbruges eller optimeres, og hvordan helt nye materialer kan komme i spil. Udviklingen af byggematerialer er en indsats, der skal sættes i gang over en bred front, lige fra cement og beton til isolering og facade- og tagbeklædning. Der er flere bud på fremtidens materialestrømme og materialer; nogle har intelligente egenskaber og andre tæller byggematerialer af kaffegrums og svampesporer. Til mødet diskuterer vi, hvordan man kan lave mere klima- og miljøvenlige materialer på en ressourcebevidst måde, samtidig med, at vi undersøger nye funktioner i materialerne.
v/Kristian Fribo, bæredygtighedschef, STARK Danmark og Frank Jensen, ejer og bestyrelsesformand, Søren Jensen
Kunstig intelligens i den offentlige sektor
Kunstig intelligens er i rivende udvikling - også i den offentlige sektor. AI kan givetvis være med til at løse mange eksisterende udfordringer og problemstillinger i vores velfærdssamfund, hvilket potentielt kan være med til at løfte en stor del af den besparelsesudfordring, som regeringen har pålagt kommunerne og andre offentlige organer. Men sammen med den generelle optimisme over teknologiernes muligheder, udtrykker de offentlige ledere bekymring over, at de mangler viden om potentialerne og faldgruberne ved kunstig intelligens. Vi har til dagens møde inviteret Maria Damborg Hald og Linea Svendsen til at gøre os klogere på AI- potentialerne i det offentlige og give os et overblik over de eksisterende værktøjer.
v/ Maria Damborg Hald, Direktør for den offentlige sektor i Microsoft og Linea Svendsen, AI ekspert.
Hvad vil Christiansborg med det nære sundhedsvæsen?
Vi er snart midtvejs i valgperioden, og de politiske ambitioner for sundhedsområdet er fortsat høje. Vi har allerede set en robusthedskommission, en strukturkommission og en akutpakke blive søsat. Men kigger man ud på virkeligheden gennem Christiansborgs storslåede ruder, står udfordringerne i sundhedsvæsenet stadig i kø. Personalemangel, udredningsgarantier og lægedækning er blot et par nedslagspunkter. Spørgsmålet er, hvilke løsninger skal implementeres først. Hvordan sikrer vi sammenhæng og adgang på tværs af sundhedsdanmark? Hvad skal vi gøre for at styrke samspillet mellem det specialiserede sygehusvæsen og det nære sundhedsvæsen? Og hvordan sikrer vi den kvalificerede patientoplevelse i mødet med primærsektoren? På dagens møde spørger vi sundhedsordførerne, hvad de vil med det nære sundhedsvæsen.
v/ Christoffer Melson, sundhedsordfører, Venstre, Louise Brown, sundhedsordfører, Liberal Alliance, Peder Hvelplund, sundhedsordfører, Enhedslisten og Monika Rubin, sundhedsordfører, Moderaterne (Ikke bekræftet) (LOKATION: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Kræver vilde miljøproblemer vilde løsninger?
Hvordan kommer vi nogensinde videre med at løse de vilde miljøproblemer, vi står overfor?Det kan ofte virke ret handlingslammende, når kriser virker for store til kunne løses med de greb og værktøjer, vi kender.Miljø-, klima- og biodiversitetskrisen må siges at være vilde problemer med en så stor kompleksitet, og at de ikke umiddelbart kan løses med en hurtig plan fra Christiansborg. Vi samler en kæmpe erfaring området sammen med forsøget på en ny tilgang til, hvordan vi skaber løsninger og anskuer problemer, i et forsøg på at inspirere og aspirere mod vilde løsninger på de vilde problemer.
Sigge Winther Nielsen, direktør, Institut for vilde problemer & Jørgen Steen Nielsen, journalist, forfatter, fhv. chefredaktør for Information.
KØN og uddannelse
På tværs af uddannelsessektoren findes en systematisk forskel mellem køn. Pigerne klarer sig godt fagligt, mens drengene oftere falder bagud i grundskolen og tabes i overgangen til de videregående uddannelser. Men mens pigerne brillerer bogligt, mistrives de i højere grad end drengene. Samtidig vælger mænd og kvinder stadig relativt traditionelt, når det gælder uddannelse. Men hvorfor er det sådan, og hvad kan vi gøre for at fastholde drengene og sikre pigernes trivsel? Bør vi adressere køn i klasselokalerne og hvordan? Hvad betyder køn på de videregående uddannelser? I dag bliver vi, sammen med eksperterne, klogere på køn, uddannelse og løsninger.
v/ Emma Holten, kønspolitisk rådgiver (ikke bekræftet), Regitze Flannov, formand, Undervisningsudvalget DLF (ikke bekræftet) og Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv (ikke bekræftet)
Den usynlige virksomhedslim
Nye forandringer stiller i højere grad krav til samtaler om diversitet, bæredygtighed og inklusion, der mere end nogensinde dikterer virksomheders værdier og renommé. Intern kommunikation skaber velovervejede beslutninger og større dialog, mens det støber fundamentet for tillid og innovativ udvikling i organisationen. Disciplinen er derfor blevet afgørende for moderne organisationer, der tager sin employer branding alvorligt. Men hvordan mestrer man kunsten at skabe tillidsfuld og effektiv intern kommunikation, der kan gå på tværs af både afdelinger og medarbejdere? Hvordan udvikler man succesfuldt en strategi, der ikke blot består af nyhedsbreve og mandagsmøder? Og hvilke tiltag er absolutte do’s og dont’s, når det handler om intern kommunikation?
v/ Pelle Nilsson, Director, Resonans Nordic og xx
Departementschefen for det hele
Sophus Garfiel er en af Slotsholmens mest erfarne topembedsmænd. Siden 2010 har han været departementschef i alt fra Undervisnings- til Økonomi-, Indenrigs- og Socialministeriet. Han har oplevet lidt af hvert under skiftende regeringer. På dagens møde vil han fortælle om det daglige arbejde i forvaltningens top, hvilke erfaringer han har gjort sig på vejen, og hvor han ser, at det danske embedsværk er på vej hen.
v/ Sophus Garfiel, Departementschef i Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
SVM-regeringens kommunikation
SVM-regeringen har nu siddet i godt halvandet år. Hvordan er det gået fra et kommunikationsfagligt perspektiv? Er regeringen lykkedes med at sælge nødvendighedsfortællingen om samarbejdet over midten? Og er det lykkedes at holde sammen på en entydig kommunikation trods de åbenlyse ideologiske forskelligheder? Hvad præcist er gået godt, og hvad har været skidt? På dagens møde, vil den politiske kommentator, Poul Madsen, hjælpe os med at analysere og vurdere regeringens kommunikation indtil nu.
v/ Poul Madsen, politisk kommentator og kommunikationsrådgiver, PoMa&Co
Når fonde finansierer: investering i socialområdet
Socialpolitikkens berøringsflade står sjældent øverst på listen, når der uddeles offentlige midler. Fondsfinansiering er derfor et helt afgørende værktøj, hvis vi skal sikre bæredygtige initiativer på socialområdet. Dagens møde står derfor i fondenes tegn, og vi får besøg til en snak om fondes rolle som samarbejds- og investeringspartner, når de sociale indsatser skal bringes til live. Vi skal blandt andet tale om, hvordan der udvælges projekter samt hvilke kriterier, der skal opfyldes for at få finansiel opbakning. Hvad vægter de i fondsansøgningen? Hvad er den bedste indgangsvinkel? Og hvordan navigerer vi generelt i landskabet af fondsbevillinger? Det er nogle af de spørgsmål, vi søger at få svar på dagens møde.
v/ offentliggøres snarest.
Ny data – hvad fortæller den om fremtidens transportpolitik?
Hvad kan data fortælle os om den nuværende og fremtidige mobilitet på det danske vejnet? Hvordan står det til med den kollektive trafik? Hvad ved vi egentligt om danskernes rejsemønstre? Hvordan kommer fremtidens person- og godstransport til at se ud? Det forsøger vi at blive klogere på til dagens netværksmøde, hvor vi graver os ned i de nyeste resultater for transportsektoren. Vi har derfor inviteret tre centrale eksperter, der skal give os en indflyvning i den nyeste data - og gøre os klogere på, hvordan vi får mest muligt ud af disse indsigter.
v/ Henrik Garver, administrerende direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI (ikke bekræftet), Christian Frank, projektleder, Sund & Bælt (ikke bekræftet), Hjalmar Christiansen, Senior Executive Officer, Department of Technology, Management and Economics, DTU (ikke bekræftet)
Få indflydelse lokalt
Når vi taler om lobbyisme, ligger fokus ofte på det statslige niveau, men for mange organisationer og virksomheder er der lige så mange interesser på spil lokalt. Lokal lobbyisme adskiller sig på flere punkter fra den statslige pendant. Hvad skal man være opmærksom på ift. den kommunale kultur og beslutningsproces? Hvilke aktører skal man have fat i? Og hvordan timer man bedst sine indspark? Og ikke mindst – hvem skal varetage de lokale interesser, og hvordan skaber man bedst sammenhæng mellem den nationale og lokale interessevaretagelse? Det spørger vi ekspert i kommunal lobbyisme Maria Steno om på dagens møde.
v/ Maria Steno, forfatter og rådgiver i politik og kommunikation
Spil hinanden gode: Offentligt-privat samarbejde
Velfærdsområdet har oplevet en markant stigning af private aktører, der udbyder et væld af sociale tilbud. Børne- og ungeområdet er ingen undtagelse, og stadig flere forældre tilvælger de private skole- og dagtilbud, ligesom et stigende antal private organisationer melder sig på banen på blandt andet sundheds- og trivselsområdet. Men hvordan sikrer vi, at samarbejdet mellem det offentlige og private styrker børne- og ungeområdet som helhed? Til dagens møde har vi inviteret direktør i Headspace Trine Hammershøy og regionsrådsformand Lars Gaardhøj, forbi netværket til en snak om erfaringer med samarbejdet på tværs af sektorer.
v/ Trine Hammershøy, direktør i Det Sociale Netværk/Headspace (ikke bekræftet) og Lars Gaardhøj, regionsformand i Region Hovedstaden (ikke bekræftet)
Naturbeskyttelse: Fra bundskraber til højdespringer? (eftermiddagsmøde)
Planerne for mål og indsatser for Natura 2000-områderne blev offentliggjort i sommeren 2023. Vi stiller skarpt på, hvordan det går med at få indsatserne ført ud i livet, og om det er realistisk at nå i mål med at sikre natur og biodiversitet på de over 3.800 km2 på land og 29.230 km2 på havet inden 2027. Hvordan går det med at udrulle de konkrete indsatser? Har vi sat barren højt nok? Kan vi realistisk set med Natura 2000-planerne bevæge os fra at være EU’s bundskraber til højdespringer, når det gælder naturbeskyttelse?
v/ Isabelle Navarro Vinten, vicedirektør i Miljøstyrelsen & Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.
Digital teknologisk transformation af sundhedsvæsenet?
Digitaliseringen af sundhedsvæsenet er i fuld gang, men vi er langt fra i mål. I takt med, at prognoserne for manglen på arbejdskraft ånder hele sundhedssektoren i nakken understreger eksperterne, at vi ingen tid har at spilde, når det kommer til at få alle med ombord. Spørgsmålet er, hvordan vi griber opgaven an på bedste vis. Vi har inviteret Niels Würgler Hansen til at dele hans visioner for den teknologiske omstilling, og Stinne Aaløkke Ballegaard til at gøre os klogere på fremtiden, når vi kigger på forskningen. På dagens møde skal vi diskutere, hvordan vi for alvor får sat gang i en digital teknologisk transformation af sundhedsområdet.
V/ Stinne Aaløkke Ballegaard, chefanalytiker, VIVE og Niels Würgler Hansen, sygehusdirektør, Sjællands Universitetshospital (ikke bekræftet)
Den uhellige treenighed?
Lange ventelister, lægemangel og længere patientforløb er nogle af de udfordringer, som vi, i det nære sundhedsvæsen ser ind i. Er mangel på ressourcer den eneste forklaring eller udspringer problemerne nærmere fra organiseringen af det nære sundhedsvæsen? Skal opdelingen i region, kommune og almen praksis gentænkes? Og hvordan vil en mulig organisering for det jyske sundhedsvæsen se ud, hvis både de teoretiske og praktiske eksperter sad ved forhandlingsbordet?
v/ Mads Koch, rådgiver, Mads Koch Hansen og Mickael Bech, professor, SDU
Producerer almenpsykiatrien retspsykiatriske patienter?
Det er siden årtusindeskiftet sket en markant stigning i antallet af patienter, der bliver dømt til behandling i retspsykiatrien. De sidste 20 år, er der i gennemsnit sket en årlig stigning på 500 personer der bliver idømt foranstaltningsdomme. Sundhedsstyrelsen peger i deres faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien på, at utilstrækkelig social støtte og behandling i almenpsykiatrien er kendetegnende for patienter der dømmes til behandling. Hvordan sikrer vi os, at den almene psykiatri griber de patienter, der er i risiko for senere at ende i retspsykiatrien? Og hvilke samarbejder skal forbedres, for at skabe tilfredsstillende patientforløb, der sikrer forebyggelse og rehabilitering? På dagens møde, spørger vi, hvordan vi undgår, at patienter i almenpsykiatrien ender i retspsykiatrien.
v/ Merete Nordentoft, formand, Dansk Psykiatrisk Selskab og Frederik Gildberg, professor i retspsykiatri, SDU
Mads Nipper: Kunsten at springe ud i det
Mads Nipper har efterhånden prøvet kræfter med flere af de helt store danske virksomheder. Han er er kendetegnet ved at tage modige beslutninger, springe ud i det, og dette var da også mindsettet, da han takkede ja til at blive administrerende direktør for Ørsted i 2020. Her trådte han (endnu en gang) ind i en branche, han ikke på forhånd følte sig hjemme i, men måtte omstille sig til, og siden har han for alvor gjort Ørsted til en katalysator i den grønne omstilling. Til dagens møde spørger vi Nipper ind til mod, skilleveje og vigtigheden af god ledelse i en omskiftelig verden, der balancerer på en knivsæg.
v/ Mads Nipper, adm. direktør, Ørsted
Nye kommunikationskanaler: Er de kommet for at blive?
Podcast, LinkedIn og TikTok er braget ind, som nogle af de kommunikationskanaler, der kan udfordre Facebook og mere traditionelle kanaler. Alle taler om deres kæmpestore potentiale, og senest har vi da også set, hvordan Statsministeren har taget podcastmediet til sig, som et led i sin politiske kommunikation. Men hvordan kommer man i gang med alle disse nye, spændende kanaler, og udnytter det potentiale, der måske ligger i dem? Kræver det eksterne bureauer eller kan man ”nøjes” med én stærk og kreativ medarbejder, der har styr på det digitale? Vi rejser spørgsmålene, om man for en hver pris skal med på dillerne, og om de overhovedet er kommet for at blive i kølvandet på de seneste advarsler mod brugen af TikTok. Det kræver nemlig både ressourcer og godt indhold, og ikke mindst grundige overvejelser om signalværdi, målgrupper og databeskyttelse. Hvilke muligheder ligger der i kanalerne, og hvilke faldgruber skal man undgå?
v/ Jane Thoning Callesen, afdelingsleder TEK Communication, Syddansk Universitet og Jonas Ravn, Digital chefrådgiver hos Operate
Politisk opråb
Ved Folketingsvalget i november oplevede Danmark en af de største udskiftninger nogensinde blandt de 179 folketingsmedlemmer. Det har især ramt bolig- og byggeområdet, der er blevet fordelt på flere forskellige styrelser og ministerier, og de fleste boligordførere i Folketinget er nye, med et begrænset kendskab til byggebranchen. Hele branchen står overfor spørgsmålet om, hvordan de skal genopbygge gode, politiske relationer, og sikre grundlaget for stærke politiske aftaler på byggeområdet. Skal byggeriet øve sig på at folkeliggøre de sager, som de ønsker, skal på dagsordenen? Og hvad er konsekvenserne af manglende politisk ledelse i en tid, hvor branchen skal gennemgå en bæredygtig omstilling og bidrage til forsyningssikkerhed og klimatilpasning?
v/ Lars L. Nielsen, politisk ekspert og tidligere parti- og pressesekretær hos Radikale Venstre og Anders Stouge, Vicedirektør, DI Byggeri (ikke bekræftet)
Beklager, jeg undskylder ikke!
En god undskyldning er et af de vigtigste greb i den kommunikative værktøjskasse. Alligevel falder flere igennem isen, når opgaven falder på at strikke en oprigtigt undskyldning sammen. Men hvad er det helt præcist der gør det svært at mestre undskyldningsdisciplinen, når en beklagelse ikke længere er nok? Hvorfor tyr flere og flere til deflecting eller modangreb i stedet for blot at hejse det hvide flag? Og hvordan kommer man videre i en sag, hvor en undskyldning pludselig bliver betændt og affejet? Til dagens møde dykker vi ned i uretsuniverset og kigger på hvilke redskaber og teknikker der skaber troværdighed og ærlighed, når man klokker i det - og hvilke der slet ikke gør det.
v/ Lisa S. Villadsen, professor ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet og Poul Madsen, ejer og rådgiver, Poma&Co
Hvad kan kulturen gøre for at redde klimaet?
Klima og kultur er begge områder, der står højt på den politiske dagsorden under den nuværende SVM-regering. Men hvordan kan de to områder spille sammen? Til dette møde dykker vi ned i, hvordan kulturaktører har mulighed for at bidrage aktivt til udviklingen af et grønnere og mere klimavenligt samfund. Hvordan kan kulturlivet bedst muligt formidle de kolossale udfordringer, som kloden står overfor? Hvad er kulturens rolle i den igangværende dialog mellem videnskaben, befolkningen og beslutningstagerne? Og hvordan undgår vi, at succes og høje besøgstal bliver en hæmsko for grønne ambitioner?
v/ Poul Erik Tøjner, Direktør på Louisiana (ikke bekræftet) og Jacob Teglgaard, Co-founder, Bæredygtigt Kulturliv NU