Hvad er næste træk for PtX?
Power-to-X er blevet en afgørende spiller for at nå i mål med klimaneutralitet i 2050. Flere anlæg er på tegnebrættet, men for at kunne høste frugterne af de store planer og projekter, skal Europas infrastruktur udvikles gevaldigt med store investeringer. Hvor langt er vi i forhold til at få de forskellige energiformer og -systemer integreret på bedste vis og de mange etablerede og nye aktører til at spille sammen? Hvad betyder det for processen og tidshorisonten, at Energistyrelsen har indstillet sagsbehandlingen under åben dør-ordningen? Vi stiller skarpt på, hvad er er de mest oplagte næste skridt, hvis PtX reelt skal blive den store grønne gamechanger.
v/ Sigurd Næss-Schmidt, Partner, Copenhagen Economics og Tine Lindgren, Chefingeniør, Energinet (MØDESTED: SOHO, Flæsketorvet 68, 1711 København V)
Status på Barnets Lov
Statsminister Mette Frederiksen gik i 2019 til valg på at være børnenes statsminister, og med et bredt flertal i ryggen vedtog daværende regering reformen Børnene først .Med reformen kom Barnets Lov, som giver børn flere rettigheder og blandt andet skal forbedre mulighederne for permanente anbringelser og sikre mulighed for anbringelse før fødslen. På dagens møde fokuserer vi på konsekvenserne af implementeringen af Barnets Lov. Hvor langt er vi nået? Er Barnets lov til barnets bedste? Vi stiller vi skarpt på dilemmaerne ved anbringelser og retten til familieliv.
v/ Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår, Frank Cloyd Ebsen, fil.dr. i socialt arbejde, Cand.Merc., Docent, Københavns Professionshøjskole (Mødested: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Hele vejen rundt om det bæredygtige byggeri
Vi stiller skarpt på bæredygtigt byggeri, og hvad det indebærer gennem byggeriets fødekæde. Byggebranchen står alene for 40% af det samlede energiforbrug. Så hvordan bliver vi bedre til at komme i mål med de grønne, bæredygtige projekter og sikre, at hensigten og planerne på skrivebordet realiseres til handling og færdigt byggeri? Hvor i processen skal vi være særligt opmærksomme, så de bæredygtige ambitioner ikke nedprioriteres? Og har vi de nødvendige fælles sprog, definitioner og rammer, til både at tænke og handle bæredygtigt på tværs af branchen? Vi samler repræsentanter fra forskellige grene af branchen og forsøger at komme hele vejen rundt om det bæredygtige byggeri.
v/ Hanne Ullum, vicedirektør i Bygherreforeningen og Majbritt Juul, chef for energipolitik og bæredygtighed i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (Mødested: Fauna, Musikkens Hus, Musikkens Pl. 1, 9000 Aalborg)
Transporten under angreb: Er cybersikkerheden i top?
Digitaliseringen af lufttrafik, togdrift, vejnet og sikring af adgang til havne er i rivende udvikling og åbner op for mange nye muligheder. Men den stigende digitalisering indeholder en slagside, og transportsektoren er nødt til at forholde sig til den stigende eksponering for trusler i form af cyberspionage og cyberkriminalitet. Hvordan sikrer vi, at usynlige angreb ikke sætter en kæp i hjulet på vores infrastruktur? Er transportsektoren overhovedet gearet til at modstå og håndtere potentielle usynlige angreb? Hvad er de mulige konsekvenser, hvis der sker brud på vores cybersikkerhed, og hvem står med ansvaret? Vi stiller skarpt på, hvad der er de næste skridt for at gardere os mod cyberangreb i fremtiden.
v/ Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed, Aalborg Universitet og Anders Windfeldt Jensen, Kontorchef, Trafikstyrelsens Cyberenhed (MØDESTED: Tivoli Congress Center, Arni Magnussons Gade 2-4, 1577 København V).
Fra akademia til højesteret
Det er de færreste, der kan kalde sig både cand.phil, cand.scient.pol., lic.jur., cand.jur. og dr.jur. – men det kan Jens Peter Christensen. På dagens møde vil højesteretspræsidenten fortælle, hvorfor han altid har valgt at være ambitiøs på egne vegne og diskutere, hvordan man bedst tilegner sig viden. Når man vælger at være ambitiøs, er målet man stiler efter så vigtigere end selve rejsen? Hvordan opretholder man sin nysgerrighed til at ville lære? Og hvordan har han kunnet bruge sin uortodokse uddannelse i sit professionelle liv?
v/ Jens Peter Christensen, Højesteretspræsident
Forsyningen af verdens mindste storby
Man siger, at Aarhus er verdens mindste storby, men på trods af byens relativt beskedne størrelse er forsyningen af byens borgere alligevel en kompleks størrelse. 170.000 husstande skal have både el og varme, og de producerer enorme mængder af restaffald. Hvordan spiller det hele sammen, og hvordan udnytter vi bedst forsyningsressourcerne, så der altid er strøm i stikkontakten og varme nok til de kolde tider? Hvilke teknologier kan man drage nytte af for at sikre cirkularitet og konkurrencedygtighed? Og hvordan imødekommer man alle disse behov, alt imens at Aarhus og borgerne skal bidrage til den grønne omstilling? Vi spørger direktøren i Kredsløb, Bjarne Munk der hver dag arbejder for at få puslespillet til at gå op.
v/ Bjarne Munk, adm. direktør, Kredsløb
Status for fremtidens uddannelsessystem
Til dagens møde skal vi tale om fremtidens uddannelsessystem, fra grundskolen til PhD'en, når vi får besøg af Berit Eika, Henrik Nevers og Rasmus Lund-Nielsen. Vi spørger oplægsholderne, hvad der reelt giver et godt uddannelsessystem med lige adgang og lige muligheder? Skal vi sætte folkeskolen fri og i højere grad indrette valg af videregående uddannelse efter arbejdsmarkedets efterspørgsel? Bør vi skære i SU’en og gentænke balancen mellem det boglige og praktiske indhold af vores uddannelser? Hvordan fordeler vi vores unge på gymnasierne? Vi gør klar til en bred debat.
v/ Rasmus Lund-Nielsen, Undervisningsordfører for Moderaterne, Berit Eika, Prorektor på Aarhus Universitet og Henrik Nevers, Formand for Danske Gymnasier. (LOKATION: Lynfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus)
Kan vi styre de unges uddannelsesvalg?
De seneste 20 år har det været en politisk prioritet at få flere til at vælge erhvervsuddannelserne. Indsatsen har indtil nu ikke vist målbare resultater, og optagelsesprocenten på erhvervsuddannelserne blandt elever fra 9. og 10. klasse har været omkring 20% siden 2010. Nu står vi overfor et historisk stort behov for at få flere til at vælge velfærdsuddannelserne, med store konsekvenser for vores velfærdssamfund, hvis ikke det lader sig gøre. Hvordan skal det lykkes? Kan man styre unges valg af uddannelse? Og hvem har bolden?
v/ Camilla Wang, formand, Danske Professionshøjskoler, Mathilde Tronegård, direktør, Studievalg Danmark, og Julie Kølskov Madsen, formand, Erhvervsskolernes Elevorganisation (Mødested: SOHO, Flæsketorvet 68, 1711 København V)
Udtagning af lavbundsjorde: Konsensus eller kampplads?
Der er store gevinster at hente ved udtagning af lavbundsjorder både i form af sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser. Den helt store slagside er dog at få ført den planlagte udtagning ud i livet inden Landbrugsaftalens deadline i 2030. Elefanten i rummet er især princippet om frivillighed, som udtagningen indtil videre baserer sig på. Er det overhoved realistisk at komme i mål med projektet ad frivillighedens vej, eller skal der andre værktøjer som jordfordeling eller i sidste instans ekspropriation i spil? Vi spørger, hvad der er næste skridt og resten af vejen mod mål.
v/ Johannes Lundsfryd Jensen, formand for regeringens ekspertgruppe og borgmester i Middelfart Kommune (S) og Jesper Blaabjerg, Chefkonsulent, Landbrugsstyrelsen (MØDESTED: Admiral Hotel, Toldbodgade 24-28, 1253 København K)
Elektricitet når vejret tillader det
Inden 2030 skal det danske elsystem være omstillet til vedvarende energikilder. Det kommer unægteligt til at betyde, at en stor del af vores el til den tid vil komme fra vind, og vi derfor i højere grad kun kan producere elektricitet, når det blæser. Behovet for at balancere elsystemet så der forbruges, når det er smart, vokser altså markant. Hvordan kan data og digitalisering afhjælpe presset på systemet, når elproduktionen ikke er lige så stor som forbruget? Er både store og små forbrugere klar til at indstille deres forbrug efter produktionen, hvis der er økonomisk incitament til det? Kan intelligente løsninger være vejen frem, eller er der i den store satsning på vindenergi, noget der kan få vores grønne omstilling i modvind?
v/ Søren Skov Bording, CEO, Center Denmark
Ledelseskultur til debat
Vi ser det på dagblade, vi ser det på borgmesterkontorer, og vi ser det på Christiansborg; debatten om ledelseskultur raser som aldrig før. Vi er blevet enormt opmærksomme på, hvad dårlig ledelse er, og det er noget, vi ynder at diskutere langt og bredt i offentligheden. Men hvad er god ledelse egentlig? Er tiden for at være et "røvhul" løbet ud? Og hvordan sikrer vi, at ledere i den offentlige sektor har de rigtige forudsætninger for at blive gode ledere?
v/ Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør i Ledernes Hovedorganisation
Et endeligt farvel til Doktor Hansen?
Inden længe vil droner afhente blodprøver i hjemmet, apps og bodytrackere vil rapportere sygdomsudvikling og medicin blive udmålt baseret på gendata. Omstillingen af digital sundhed er i rivende udvikling og spørgsmålet er, om vi har alle med ombord. Er lægerne klar? Er industrien klar? Og hvad mener de praktiserende læger selv? På dagens møde debatterer vi, om vi virkelig går et endeligt farvel til Doktor Hansen i møde i den kommende tid.
v/ Trine Cecilie Jeppesen, praktiserende læge og medlem af bestyrelsen, PLO, Bjarne Dahler-Eriksen, lægefaglig direktør, OUH Odense universitetshospital - Svendborg sygehus og Katrina Feilberg Schouenborg, markedschef, DE - sundhed & life science (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Hvordan kommer kulturen til sin ret?
På overfladen synes der at være enighed om, at kulturen er afgørende for sammenhængskraften i vores samfund. Alligevel ender kulturlivet ofte langt nede af prioriteringslisten, når pengene skal fordeles, og få politikere ser stemmer i at tale kulturpolitik. Så hvordan formår kulturlivet at formidle sin relevans i et sprog, der gør indtryk på politiske beslutningstagere og den brede befolkning? Hvilke perspektiver bør bringes på banen, og hvad kræver det af den enkelte kulturinstitution? Vi stiller spørgsmålet om, hvordan kulturlivet formår at råbe offentligheden op.
v/ Lasse Marker, Partner at Why Consulting og Dorthe Sieben, kunsthistoriker og rådgiver.
En kulturøkonomi i vækst
I efteråret meldte Dansk Industri sig for alvor ind i debatten, da de for første gang fremlagde et kulturpolitisk udspil. Det bemærkelsesværdige i udspillet består i at stille skarpt på kulturens rolle som økonomisk bidragyder. Som en stadigt voksende del af samfundsøkonomien, leverer kulturen ikke kun i forhold til de bløde værdier men skaber også sorte tal i nationalregnskabet. Så hvordan sikrer vi, at kulturbranchen får bedre rammevilkår og en fast plads ved det politiske bord? Hvilke potentielle risici er der forbundet med i højere grad at gøre kulturlivet op i jobs og samfundsøkonomisk overskud? Det er nogle af de spørgsmål, som vi diskuterer på dagens møde.
v/ Maria Krüger Torp, Chef for DI Turisme og oplevelsesøkonomi
Danmark som fødevareteknologisk stormagt
Nye fødevareteknologier kan være en del af løsningen på globale problemer som klimaforandringer, mangel på naturressourcer og forsynings- og fødevaresikkerhed. Det øgede fokus på fremtidens udfordringer har styrket både incitamentet til og investeringerne i at udvikle nye teknologier og innovative fødevarer. Vi har i Danmark gode forudsætninger for at udvikle os mod en mere bæredygtig fremtid, da vi har et solidt forskningsmiljø og en bred vifte af både veletablerede og nystartede innovative fødevarevirksomheder. Men hvordan accelererer vi teknologiudviklingen og fødevareinnovationen yderligere? Er vi gode nok til at udnytte eksisterende teknologier og til at dele viden på tværs af sektoren? Hvilke barrierer kan identificeres for fortsat at sikre udviklingen i sektoren?
v/ Lise Walbom, adm. direktør, FoodNation & Kasper Hulthin, serie-iværksætter, investor og medstifter, Future Five
Ventetidernes konsekvenser
De seneste år er problematikken om ventetider i psykiatrien eksploderet. I 2020 var der op til 80 ugers ventetid på at blive henvist til en psykiater alene i Region Østjylland. Mange patienter lever derfor i en virkelighed, hvor udredning og behandling har lange udsigter. Hvad sker der, når psykisk sygdom står ubehandlet hen? Og hvad kan vi gøre for at komme ventetiderne til livs? Vi har inviteret to repræsentanter til at give os et indblik i tilstandene hos patienter med psykisk sygdom.
v/ Anette Lykke Petri, direktør, Styrelsen for Patientsikkerhed og Mads Engholm, landsformand, Bedre Psykiatri (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Følelser før fakta?
Det siges ofte, at klar kommunikation er god kommunikation. Derfor må man også gå ud fra, at kommunikation, der bygger på og videreformidler fakta må være det ultimative værktøj i en kommunikationsstrategi. Men forholder det sig i virkeligheden sådan? Eller har følelserne taget over i et postfaktuelt samfund, hvor det handler om at mobilisere flest mulige mennesker til at støtte op om din sag? Den debat debat dykker vi ned i til dagens møde, hvor vi får besøg af Vincent Hendricks og Eva Svavars.
v/ Vincent Hendricks, forfatter, professor og leder af Center for Information og Boblestudier, Københavns Universitet (ikke bekræftet) og Eva Svavars, partner i LEAD Agency
Hvordan bliver flytrafikken helt grøn?
Der er bred enighed om, at fremtidens flytrafik skal være grøn. Men hvor langt er der egentlig til målet? Inden 2030 skal vi kunne flyve klimaneutralt inden for landets grænser. DAT regner dog med at kunne sende det første brintdrevne indenrigsfly på vingerne allerede i 2025. Udsigterne er noget længere for de internationale flyvninger, hvor der skal produceres store mængder af grønt brintbaseret brændstof. En omstilling af den internationale flytrafik inden 2050 kræver nye grønne løsninger, som skal skaleres til storskala på rekordtid. Vi sætter fokus på udviklingen af brintdrevne fly og grønne brændstoffer, og bliver klogere på den konkrete vej og tidshorisont for den grønne flytrafik.
v/ Tejs Laustsen Jensen, direktør, Brintbranchen og Søren Rosenkilde Clausen, CPH Lufthavne, director Head of Public Affairs (IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V).
FÆLLESMØDE: Vold i skyggen af hjemmets trygge vægge
Vold i nære relationer har i årtier været genstand for politiske handlingsplaner fra skiftende regeringer. Men til trods for politisk opmærksomhed forbliver voldsstatistikkerne konstante, og i en dansk skoleklasse sidder der gennemsnitligt 3-4 børn, der lever i voldsramte hjem. På dagens fællesmøde med Samuelsens børne- & unge- og socialpolitiske netværk, stiller vi skarpt på opsporing af vold i et børneliv. For hvordan sikrer vi, at vores institutioner er rustet til at genkende tegn på vold i hjemmet, og hvad kræver det egentlig at komme volden til livs? Hvorfor har hidtidige indsatser været utilstrækkelige? Vi har inviteret en række kyndige eksperter til at gøre os klogere på området, når vi tager diskussionen.
v/ Winnie Alim, Leder af vidensafdeling, Danner, Signe Færch, formand, Dansk Socialrådgiverforening og Anders Ladekarl, generalsekretær, Røde Kors (Mødested: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Anne H. Steffensen: En sikker hånd på roret
Indflydelse på lovgivningsprocessen kan ofte føles som at vende en færge – især på områder, der strækker sig udover landets grænser. Den problematik støder Anne H. Steffensen givetvis på, når hun skal varetage interesser for Danmarks største eksporterhverv i Danske Rederier. Til dagens møde spørger vi ind til arbejdet som direktør for en interesseorganisation med så internationalt et udsyn. Hvilke udfordringer støder man unægteligt på? Hvordan kan hun bruge erfaringer fra sin tid i udenrigstjenesten, senest som ambassadør i Storbritannien? Og hvordan har hun skullet omstille sig i springet fra det offentlige til det private?
v/ Anne H. Steffensen, CEO i Danske Rederier og fhv. ambassadør i Storbritannien
FÆLLESMØDE: Vold i skyggen af hjemmets trygge vægge
Vold i nære relationer har, i årtier, været genstand for politiske handlingsplaner fra skiftende regeringer. Men til trods for politisk opmærksomhed forbliver voldsstatistikkerne konstante. I en dansk skoleklasse sidder der gennemsnitligt 3-4 børn, der lever i voldsramte hjem. På dagens fællesmøde med Samuelsens børne- & unge og socialpolitiske netværk, stiller vi skarpt på opsporing af vold i et børneliv. For hvordan sikrer vi, at vores institutioner er rustet til at genkende tegn på vold i hjemmet, og hvad kræver det egentlig at komme volden til livs? Hvorfor har hidtidige indsatser været utilstrækkelige? Vi har inviteret en række kyndige eksperter til at gøre os klogere på området, når vi tager diskussionen.
v/ Winnie Alim, Leder af vidensafdeling, Danner, Signe Færch, formand, Dansk Socialrådgiverforening og Anders Ladekarl, generalsekretær, Røde Kors (Mødested: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Nybyg på godt og ondt
I de seneste år har nybyg sat sindene i kog i byer landet over. Det er dog ikke nogen ny historie. Bygninger som Århus Rådhus har ved deres opførelse været meget udskældt, men er sidenhen blevet varemærker for byerne og ikoner for dansk arkitektur. De sociale medier har udvidet kredsen af smagsdommere og gjort det nemmere at mobilisere kritiske røster. Vi spørger, hvad der sker, når lidt modvind på sociale medier udvikler sig til en reel storm? Kan og skal vi tage folkedomstolens ord for gode varer, eller vil vi som mennesker i grunden altid være imod forandringer af det eksisterende? Hvordan skelner vi reelle bekymringer fra eskaleret vrede i havet af meninger? Og hvem står i det hele taget med retten til at dømme nye bygninger, som vil være en del af bybilledet for de næste mange generationer?
v/ Anne Sophia Hermansen, kulturkommentator, Weekendavisen og Anne Katrine Harders, programleder, Dansk Arkitektur Center.
Digitale dos and don'ts
Sociale og digitale medier bliver en stadig vigtigere platform i forsøget for at påvirke den politiske proces. Sociale medier opererer med andre logikker og hastigheder end traditionelle medier, og virksomhedens arbejde med digital interessevaretagelse kan være afgørende for at trænge igennem med sine mærkesager. Så hvordan sikrer man som virksomhed eller organisation en effektiv politisk kommunikation, der når ud til de relevante interessenter? Hvilke værktøjer og medier ved vi, der virker, og hvad skal man afholde sig fra? Og hvordan forankrer man sin arbejde på sociale medier sit generelle public affairs-arbejde? Vi spørger Troels Johannesen, hvordan man bliver digital lobbyist.
v/ Troels Johannesen, Strategisk kommunikationsrådgiver hos Moment Kommunikation
Ny mand ved roret i By- og Landskabsforvaltningen
Aalborg Kommune har trukket overskrifter siden det i slutningen af 2021 kom frem, at der var flere eksempler på ulovlige udbygningsaftaler mellem kommunen og bygherrer. Den 1. november 2022 satte den nye direktør for By- og Landskabsforvaltningen, Alvaro Arriagada, sig i kontorstolen i den stormomsuste forvaltning. Alvaro Arriagada gæster netværket og fortælle om hans syn på forvaltningens fremtid. Hvad er hans visioner for området, og hvad prioriterer han det første års tid? Hvad ser han som de helt store udfordringer og ikke mindst muligheder i den nye stilling?
v/ Alvaro Arriagada, direktør for By- og Landskabsforvaltningen, Aalborg Kommune
København set fra vandsiden (sejltur)
Traditionen tro tager vi et kig på byudvikling set fra vandsiden med Jens Kramer Mikkelsen som guide. På årets sejltur får vi historierne om de nye byggerier, der skyder op med rekordfart omkring Københavns Nordhavn. Vi tager desuden også et kig på, hvor der i fremtiden ikke længere vil være vand men i stedet Københavns nye ø Lynetteholmen. Vi sørger for en båd velegnet til alt slags vejr samt forskellige drikkevarer og snacks. MØDESTED: Turen starter og slutter ved Kalvebod Bølge / Marriott Hotel
v/ Jens Kramer Mikkelsen
Hvor skal vi hen med primærsektoren?
I kølvandet på oprettelsen af de 21 nye sundhedsklynger står det klart, at flere sundhedsopgaver skal rykkes ud i primærsektoren. Presset på det nære sundhedsvæsen stiger i takt med den stigende aldrende befolkning, som er mere behandlingskrævende end yngre aldersgrupper. Generelt ses et øget fokus på et mere sammenhængende sundhedsvæsen, forebyggelse og bedre behandling af kronikergrupper. Ønskerne er mange, men hvordan skal der prioriteres, så vi får mest sundhed for pengene? Hvad er den aktuelle status på sundhedsklyngerne, og hvordan er vi kommet fra land? Vi sætter den nære sundhed under lup.
v/ Christian Harsløf, sundhedspolitisk direktør, KL og Anders Beich, praktiserende læge og tidl. formand, DSAM (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V).
Praksisfaglighed i praksis
Til dagens møde bliver vi klogere på praksisfaglig i grundskolen, der er en klar politisk ambition. Men hvordan fungerer praksisfaglighed i praksis? Et godt eksempel findes i det nordjyske, hvor Hjørring Kommune har stor succes med at implementere praksisfaglighed på skoleskemaet. Spørgsmålet er, hvad kommunen gør rigtigt? Kan vi gøre det samme i resten af landet? Og hvad har erhvervslivet egentlig brug for fra de kommende generationer?
v/ Gry Bruun Nielsen (RV), Formand for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets, Hjørring Kommune, Karen Wistoft, Professor MSO v. Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse og Julie Borup Jensen, Professor v. Institut for Kultur og Læring AU. (LOKATION: Lynfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus)
Nye kommunikationskanaler: Er de kommet for at blive?
Podcast, LinkedIn og TikTok er braget ind, som nogle af de kommunikationskanaler, der kan udfordre Facebook og mere traditionelle kanaler. Alle taler om deres kæmpestore potentiale, og senest har vi da også set, hvordan Statsministeren har taget podcastmediet til sig, som et led i sin politiske kommunikation. Men hvordan kommer man i gang med alle disse nye, spændende kanaler, og udnytter det potentiale, der måske ligger i dem? Kræver det eksterne bureauer eller kan man ”nøjes” med én stærk og kreativ medarbejder, der har styr på det digitale? Vi rejser spørgsmålene, om man for en hver pris skal med på dillerne, og om de overhovedet er kommet for at blive. Det kræver nemlig både ressourcer og godt indhold, og ikke mindst grundige overvejelser om signalværdi og målgrupper. Hvilke muligheder ligger der i kanalerne, og hvilke faldgruber skal man undgå?
v/ Jane Thoning Callesen, afdelingsleder TEK Communication, Syddansk Universitet og Malene Priebe Hold, Head of TikTok, Kubbco.
En jungle af regulering
På dagens netværksmøde sætter vi fokus på samspillet mellem det offentlige og det private sundhedsmarked. Udviklingen af ny medicin, nye behandlingsformer og den korrekte prissætning spiller en afgørende rolle for, at borgerne får den bedste og billigst mulige behandling. Spørgsmålet er, hvordan vi sikrer, at reguleringen ikke spænder (unødigt) ben for fremdriften i industrien. På den anden side er spørgsmålet, om det offentlige er gode nok til at kræve dokumentation for, at prisen på medicin afspejler produktets effekt. Vi har inviteret to centrale aktører til at gøre os klogere på, hvordan vi i fællesskab kan smidiggøre processerne og optimere udviklingen af den danske sundhedssektor.
v/ Ida Sofie Jensen, direktør, LIF og Jakob Kjellberg, professor, sundhedsøkonomi, VIVE (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Internationalt klimasamarbejde under lup: Nytter det overhovedet noget? (fællesmøde med Miljøpolitisk netværk)
Vi er nu halvvejs mod 2030, hvor de fælles mål, der i 2015 blev fastsat i Parisaftalen, gerne skulle være blevet til virkelighed. Hvad er status, og er det realistisk at nå i mål? Har den internationale aftale og de mange COP’er rykket noget, eller er det mere ord end handling? Har vi fundet de mest effektfulde internationale fora til at sætte skub bag de mange visioner om en grønnere fremtid? Hvad skal der ellers til, for at sikre reelle forandringer på verdensplan? Vi bevæger os helt op i helikopteren, og beder Connie Hedegaard og Bo Lidegaard tage temperaturen på det internationale klimasamarbejde.
v/ Connie Hedegaard, bestyrelsesformand for CONCITO, fhv. EU klimakommissær og klima- og energiminister og miljøminister og Bo Lidegaard, Fhv. ansv. chefredaktør, Politiken, ambassadør og Partner i Kaya Advisory (MØDESTED: Admiral Hotel, Toldbodgade 24-28, 1253 København K).
Internationalt klimasamarbejde under lup: Nytter det overhovedet noget? (Fællesmøde med Energipolitisk netværk)
Vi er nu halvvejs mod 2030, hvor de fælles mål, der i 2015 blev fastsat i Parisaftalen, gerne skulle være blevet til virkelighed. Hvad er status, og er det realistisk at nå i mål? Har den internationale aftale og de mange COP’er rykket noget, eller er det mere ord end handling? Har vi fundet de mest effektfulde internationale fora til at sætte skub bag de mange visioner om en grønnere fremtid? Hvad skal der ellers til, for at sikre reelle forandringer på verdensplan? Vi dykker ned i det internationale klimasamarbejde - helt fra det konkrete arbejde og resultaterne fra den seneste COP til de store linjer og perspektiver.
v/ Connie Hedegaard, bestyrelsesformand for CONCITO, fhv. EU klimakommissær og klima- og energiminister og miljøminister og Bo Lidegaard, Fhv. ansv. chefredaktør, Politiken, ambassadør og Partner i Kaya Advisory (MØDESTED: Admiral Hotel, Toldbodgade 24-28, 1253 København K).
PANELDEBAT: Fremtidens folkeskole
I sensommeren 2022 frafaldt den politiske opbakning til det folkeskoleforlig, der det seneste årti har udgjort rammerne for folkeskolen. Folkeskolereformen har, siden den trådte i kraft, været kritiseret for at være for detailstyret over for de enkelte skoler. Det tyder på, at folkeskolen for fremtiden igen kommer til at skifte karakter. Spørgsmålet bliver derfor, hvad der kommer til at erstatte folkeskoleforliget? Og ikke mindst, hvordan en aftale bør se ud for at sikre den bedst mulige varetagelse af folkeskoleuddannelsen. Vi inviterer til paneldebat om fremtidens folkeskole.
v/ Alex Ahrendtsen, undervisningsordfører, DF, Claus Hjortdal, formand, Skolelederforeningen, Frederik Vad, trivsels- og ordblindeordfører, S, Jacob Mark, børne- og undervisningsordfører & Louise Klinge, børne- og skoleforsker, leder af Eduk.
Status fra Christiansborg
På dagens møde byder vi velkommen til et nyt hold af sundhedsordførere. Vi skal høre om deres visioner for sundhedssektoren og det nære sundhedsvæsen. Og vi spørger dem, hvordan de ser landskabet lige nu, med sundhedsklynger, praksisnær behandling, lægedækning, kronikere og multisyge. Hvor har de blikket rettet hen? Hvad er på dagsordenen? Hvor ligger prioriteringerne? Og hvor er de brændende platforme? Udfordringerne er mange og vi beder ordførerne komme med deres bud på, hvordan vi griber dem an. På dagens møde tager vi temperaturen på det nære sundhedsvæsen.
v/ Kirsten Normann Andersen, SF, Louise Brown, LA og Maria Durhuus, Socialdemokratiet (ikke bekræftet) (LOKATION: Café Casablanca, Rosensgade 12, 8000 Aarhus)
Miljøpolitisk debat
Med de nye ordførerskaber på plads inviterer Samuelsen til miljøpolitisk debat. Her vil der være mulighed for at udfordre ordførerne på de konkrete problemstillinger, der er afgørende for den miljøpolitiske dagsorden og blive klogere på ordførernes prioriteter og visioner. Hvad ser de folkevalgte som de mest presserende udfordringer for miljøet? Hvad håber ordførerne at have gennemført inden for valgperioden? Hvor og hvordan forestiller de sig, at samarbejde om holdbare løsninger kan findes – både i det politiske landskab og blandt de mange aktører på miljøområdet?
v/Mette Abildgaard (K), Carl Valentin (SF), Erling Bonnesen (V) (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V).
Kystbyer og klima: Ny æra for byplanlægning
10 af de største byer i Danmark er kystbyer, og historisk set har vi danskere altid bosat os tæt på kysten af både praktiske og æstetiske årsager. Vi står nu i en situation, hvor klimaforandringer og nye typer af vandstigninger kræver en nytænkning af vores arkitektur og byplanlægning. Kan vi blive bedre til at invitere vandet ind i byerne og udnytte vandstigningerne til byens og klimaets fordel? Og hvordan bygger vi byerne, så de ikke skal gemmes bag diger? På dagens møde stiller vi spørgsmålet om, hvordan vi bygger kystnære byer til fremtiden, som vi også kan bo i i nutiden.
v/ Katrina Wiberg, lektor og landskabsarkitekt, Arkitektskolen Aarhus og Søren Gram, seniorprojektleder, Teknologirådet (ikke bekræftet)
Klimakrav: Skruen uden ende eller bæredygtige byggesten? (OBS: Dato ikke endelig)
I maj 2020 lancerede Boligministeriet Den frivillige bæredygtighedsklasse, som skulle forberede byggebranchen til at arbejde mere bæredygtigt. Fra årsskiftet trådte de nye krav om dokumentation for bygningers samlede klimapåvirkning i kraft. På dagens møde tager vi temperaturen på, om LCA-kravene er en bureaukratisk skrue uden ende eller et helt nødvendigt instrument for at nå i mål med den grønne omstilling af byggeriet. Har årene med den frivillige bæredygtighedsklasse forberedt branchen godt nok på arbejdet med de omfattende livscyklusanalyser? Skaber de nye dokumentationskrav en tiltrængt fælles linje for arbejdet med grønt byggeri, eller ender vi med at bruge kræfterne de forkerte steder? Hvor er de helt store udfordringer som det ser ud nu, og hvordan kan vi fremover bedst bruge dokumentationskravene til at sætte skub i det bæredygtige byggeri?
v/ Kim Flensborg, partner og arkitekt, Friis & Moltke og Harpa Birgitsdottir, professor, AAU Build (ikke bekræftet)
VELKOMMEN TIL FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN
Fremtiden kommer buldrende. Med sig har den en række tendenser på sundhedsområdet, der bliver afgørende for, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen. Flere ældre og multisyge patienter, en igangværende informationsrevolution, hvor mængden af sundhedsdata eksploderer, en fremadstormende klinisk-teknologisk udvikling, og udsigten til borgerne som central aktør i deres egen behandling er blot et par af nedslagspunkterne. Selvom tendenserne er tydelige, står det mere uklart, hvordan vi tilpasser fremtidens sundhedsvæsen til opgaven. Samuelsen inviterer derfor til topmøde med fokus på fremtidens sundhedsvæsen. Spørgsmålene er mange. Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen organiseres? Hvordan sørger vi for bedst mulig udnyttelse af data og ny teknologi? Hvordan ser fremtidens samarbejde mellem erhvervslivet og sundhedssektoren ud? Og hvordan sikrer vi kvaliteten? I samarbejde med vores facilitatorer Rasmus Langhoff og Jakob Kjellberg har vi inviteret en række centrale aktører til at dele deres syn på udviklingen af sundhedsvæsenet. Vi byder på et glas og et kig i krystalkuglen.
v/ André Rogaczewski, direktør, Netcompany, Morten Freil, direktør, Danske Patienter, Claus Richter, direktør, Diabetesforeningen, Diana Arsovic Nielsen, direktør, Danish Life Science Cluster, Nicolai Buhl Andersen, EVP, Coloplast (Ikke bekræftet), Anders Kühnau, formand, Danske Regioner, Rasmus Lund-Nielsen, formand, Folketingets Sundhedsudvalg og Michael Fenger, næstformand, KLs Sundheds- og Ældreudvalg
VELKOMMEN TIL FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN
Fremtiden kommer buldrende. Med sig har den en række tendenser på sundhedsområdet, der bliver afgørende for, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen. Flere ældre og multisyge patienter, en igangværende informationsrevolution, hvor mængden af sundhedsdata eksploderer, en fremadstormende klinisk-teknologisk udvikling, og udsigten til borgerne som central aktør i deres egen behandling er blot et par af nedslagspunkterne. Selvom tendenserne er tydelige, står det mere uklart, hvordan vi tilpasser fremtidens sundhedsvæsen til opgaven. Samuelsen inviterer derfor til topmøde med fokus på fremtidens sundhedsvæsen. Spørgsmålene er mange. Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen organiseres? Hvordan sørger vi for bedst mulig udnyttelse af data og ny teknologi? Hvordan ser fremtidens samarbejde mellem erhvervslivet og sundhedssektoren ud? Og hvordan sikrer vi kvaliteten? I samarbejde med vores facilitatorer Rasmus Langhoff og Jakob Kjellberg har vi inviteret en række centrale aktører til at dele deres syn på udviklingen af sundhedsvæsenet. Vi byder på et glas og et kig i krystalkuglen.
v/ André Rogaczewski, direktør, Netcompany, Morten Freil, direktør, Danske Patienter, Claus Richter, direktør, Diabetesforeningen, Diana Arsovic Nielsen, direktør, Danish Life Science Cluster, Nicolai Buhl Andersen, EVP, Coloplast (Ikke bekræftet), Anders Kühnau, formand, Danske Regioner, Rasmus Lund-Nielsen, formand, Folketingets Sundhedsudvalg og Michael Fenger, næstformand, KLs Sundheds- og Ældreudvalg
VELKOMMEN TIL FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN (Afholdes på Christiansborg)
Fremtiden kommer buldrende. Med sig har den en række tendenser på sundhedsområdet, der bliver afgørende for, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen. Flere ældre og multisyge patienter, en igangværende informationsrevolution, hvor mængden af sundhedsdata eksploderer, en fremadstormende klinisk-teknologisk udvikling, og udsigten til borgerne som central aktør i deres egen behandling er blot et par af nedslagspunkterne. Selvom tendenserne er tydelige, står det mere uklart, hvordan vi tilpasser fremtidens sundhedsvæsen til opgaven. Samuelsen inviterer derfor til topmøde med fokus på fremtidens sundhedsvæsen. Spørgsmålene er mange. Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen organiseres? Hvordan sørger vi for bedst mulig udnyttelse af data og ny teknologi? Hvordan ser fremtidens samarbejde mellem erhvervslivet og sundhedssektoren ud? Og hvordan sikrer vi kvaliteten? I samarbejde med vores facilitatorer Rasmus Langhoff og Jakob Kjellberg har vi inviteret en række centrale aktører til at dele deres syn på udviklingen af sundhedsvæsenet. Vi byder på et glas og et kig i krystalkuglen.
v/ André Rogaczewski, direktør, Netcompany, Morten Freil, direktør, Danske Patienter, Claus Richter, direktør, Diabetesforeningen, Diana Arsovic Nielsen, direktør, Danish Life Science Cluster, Nicolai Buhl Andersen, EVP, Coloplast (Ikke bekræftet), Anders Kühnau, formand, Danske Regioner, Rasmus Lund-Nielsen, formand, Folketingets Sundhedsudvalg og Michael Fenger, næstformand, KLs Sundheds- og Ældreudvalg
VELKOMMEN TIL FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN
Fremtiden kommer buldrende. Med sig har den en række tendenser på sundhedsområdet, der bliver afgørende for, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen. Flere ældre og multisyge patienter, en igangværende informationsrevolution, hvor mængden af sundhedsdata eksploderer, en fremadstormende klinisk-teknologisk udvikling, og udsigten til borgerne som central aktør i deres egen behandling er blot et par af nedslagspunkterne. Selvom tendenserne er tydelige, står det mere uklart, hvordan vi tilpasser fremtidens sundhedsvæsen til opgaven. Samuelsen inviterer derfor til topmøde med fokus på fremtidens sundhedsvæsen. Spørgsmålene er mange. Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen organiseres? Hvordan sørger vi for bedst mulig udnyttelse af data og ny teknologi? Hvordan ser fremtidens samarbejde mellem erhvervslivet og sundhedssektoren ud? Og hvordan sikrer vi kvaliteten? I samarbejde med vores facilitatorer Rasmus Langhoff og Jakob Kjellberg har vi inviteret en række centrale aktører til at dele deres syn på udviklingen af sundhedsvæsenet. Vi byder på et glas og et kig i krystalkuglen.
v/ André Rogaczewski, direktør, Netcompany, Morten Freil, direktør, Danske Patienter, Claus Richter, direktør, Diabetesforeningen, Diana Arsovic Nielsen, direktør, Danish Life Science Cluster, Nicolai Buhl Andersen, EVP, Coloplast (Ikke bekræftet), Anders Kühnau, formand, Danske Regioner, Rasmus Lund-Nielsen, formand, Folketingets Sundhedsudvalg og Michael Fenger, næstformand, KLs Sundheds- og Ældreudvalg
VELKOMMEN TIL FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN
Fremtiden kommer buldrende. Med sig har den en række tendenser på sundhedsområdet, der bliver afgørende for, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen. Flere ældre og multisyge patienter, en igangværende informationsrevolution, hvor mængden af sundhedsdata eksploderer, en fremadstormende klinisk-teknologisk udvikling, og udsigten til borgerne som central aktør i deres egen behandling er blot et par af nedslagspunkterne. Selvom tendenserne er tydelige, står det mere uklart, hvordan vi tilpasser fremtidens sundhedsvæsen til opgaven. Samuelsen inviterer derfor til topmøde med fokus på fremtidens sundhedsvæsen. Spørgsmålene er mange. Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen organiseres? Hvordan sørger vi for bedst mulig udnyttelse af data og ny teknologi? Hvordan ser fremtidens samarbejde mellem erhvervslivet og sundhedssektoren ud? Og hvordan sikrer vi kvaliteten? I samarbejde med vores facilitatorer Rasmus Langhoff og Jakob Kjellberg har vi inviteret en række centrale aktører til at dele deres syn på udviklingen af sundhedsvæsenet. Vi byder på et glas og et kig i krystalkuglen.
v/ André Rogaczewski, direktør, Netcompany, Morten Freil, direktør, Danske Patienter, Claus Richter, direktør, Diabetesforeningen, Diana Arsovic Nielsen, direktør, Danish Life Science Cluster, Nicolai Buhl Andersen, EVP, Coloplast (Ikke bekræftet), Anders Kühnau, formand, Danske Regioner, Rasmus Lund-Nielsen, formand, Folketingets Sundhedsudvalg og Michael Fenger, næstformand, KLs Sundheds- og Ældreudvalg
Adfærdsændrende politisk kommunikation
Politisk kommunikation har i de fleste tilfælde et mål om at ændre adfærden hos en målgruppe. Ofte hænder det dog, at den intenderede effekt ligger langt fra målgruppens faktiske adfærd. Studier i adfærdspsykologi har påvist, at en del af forklaringskraften kan findes i menneskets mentale processer. Mennesket reagerer per automatik på mange af de indtryk det får præsenteret, hvilket skaber reaktionsmønstre, som kan virke kontraintuitive og være svært forudsigelige. Til dette møde vil adfærdsekspert, Jakob Rachmanski, give et nærmere indblik i hvordan adfærdspsykologien kan hjælpe med at gøre det uforudsigelige forudsigeligt, samt præsentere konkrete nudging-strategier, der kan benyttes i tilrettelæggelsen af en effektiv adfærdsændrende kommunikationskampagne.
v/ Jakob Rachmanski, adfærdsekspert Ubevidst
Pernille Skipper: En karriere i det politiske
Efter mere end et årti som folketingsmedlem og knap fem år som politisk ordfører for Enhedslisten udskifter Pernille Skipper foreløbigt rollen som toppolitiker ud med en tilværelse i baggrunden af dansk politik. Som Enhedslisten rotationsprincip tilsiger, skal hun nu ud på det "normale" arbejdsmarked. Til dagens møde spørger vi ind til Pernille Skippers politiske karriere. Hvordan endte hun i politik? Hvilke erfaringer gjorde hun sig undervejs? Og hvad tager hun med fra den politiske verden over i sit fremtidige virke?
v/ Pernille Skipper, fhv. folketingsmedlem og politisk ordfører for Enhedslisten
Praksisfaglighed i praksis
I 2018 indgik politikerne et bredt forlig om en styrket praksisfaglighed i skolen. Flere undersøgelser har vist, at praksisfaglighed i grundskolen øger elevernes motivation for læring gennem praksisorienterede læringsformer. Nu er der gået en årrække siden, den politiske aftale blev indgået, men hvordan står det til med implementeringen? Og hvorfor er det vigtigt fortsat at insistere på mere praksisfaglighed i grundskolen? Vi spørger de relevante aktører.
v/ Lise Tingleff Nielsen, chef for grundskoleområdet, Danmarks Evalueringsinstitut, Julie Borup Jensen, professor v. Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet
WORKSHOP: KØN og uddannelse
På tværs af uddannelsessektoren findes en systematisk forskel mellem køn. Pigerne klarer sig godt fagligt, mens drengene oftere falder bagud i grundskolen og tabes i overgangen til de videregående uddannelser. Men mens pigerne brillerer bogligt, mistrives de i højere grad end drengene. Samtidig vælger mænd og kvinder stadig relativt traditionelt, når det gælder uddannelse. Men hvorfor er det sådan, og hvad kan vi gøre for at fastholde drengene og sikre pigernes trivsel? Bør vi adressere køn i klasselokalerne og hvordan? Hvad betyder køn på de videregående uddannelser? I dag tager vi på tur til museet KØN, og sammen med eksperterne bliver vi klogere på køn, uddannelse og løsninger.
v/ Yildiz Akdogan, forkvinde, Kvinderådet; Emma Holten, kønspolitisk rådgiver, Emilie Grzona, Forkvinde for Organisationen for Professionshøjskolestuderende & Claus Holm, formand i ekspertgruppen om køns betydning for læring og udvikling i dagtilbud, folkeskoler og på ungdomsuddannelser.
Fødevarepolitisk debat
Med de nye ordførerskaber ordentligt på plads inviterer Samuelsen til fødevarepolitisk debat. Her vil der være mulighed for at udfordre ordførerne på nogle af de konkrete problemstillinger, der præger fødevaresektoren, samt blive klogere på ordførernes prioriteter og visioner. Hvordan sikrer vi fødevarer af høj kvalitet til den danske befolkning i en tid med inflation og energikrise? Hvilke incitamenter, reguleringer og strukturer skal sættes i værk for at fremme bæredygtige løsninger og sætte skub på den grønne omstilling? Og hvad skal der til, for bedst at sikre international konkurrenceevne for dansk fødevareproduktion? Alt det og meget mere er på dagsordenen til dagens debat.
/v Et udvalg relevante fødevareordførere
Hvordan inddrager vi børn og unge?
Børnekonvention foreskriver, at børn og unge skal inddrages i de beslutninger, der vedrører dem. De færreste kan være uenige i den ordlyd, men inddragelse kan være svært at realisere i den virkelige verden. Til dagens møde skal vi tale om, hvordan vi reelt kan inddrage børn og unge i beslutninger, og hvad vi skal være opmærksomme på i processen, for hvad kræver den rette balancegang?
v/ Cecilia Decara, national chef i UNICEF Danmark & Rasmus Lund-Nielsen, børne- og trivselsordfører, Moderaterne (Mødested: Nimb Hotel, Bernstorffsgade 5, 1577 København V)
Speederen i bund
Der sker meget på det energipolitiske område for tiden. Politikerne har sat speederen i bund for at sikre uafhængighed af russisk gas, og mange private aktører står klar til at handle hurtigt. Vi spørger direktøren i Energistyrelsen, hvad det store fokus og den øgede handlekraft betyder for styrelsens arbejde. Hvordan ser han forsyningssituationen den kommende vinter, og hvilken rolle skal styrelsen spille i forhold til at sikre en både hurtig og ikke mindst langtidsholdbar grøn omstilling? Og har centraladministrationen de nødvendige ressourcer til at gribe bolden og sikre, at de ikke ender som flaskehalsen for udviklingen?
v/ Kristoffer Böttzauw, direktør, Energistyrelsen
Bjarne Corydon tager temperaturen på den offentlige sektor
Den danske offentlige sektor har udviklet sig kolossalt de seneste 40 år. Vi har oparbejdet en omfattende og velfungerende velfærdsmodel, vi har nydt fuld beskæftigelse og stabilitet på de offentlige finanser, hvilket har medført, at det ”danske system” er blevet internationalt anerkendt. Skiftende regeringer har dog påpeget samme malurt i bægeret: vi får svært ved at opretholde samme kadence i fremtiden, hvor bl.a. velfærden vil komme under pres. Af denne årsag har SVM-regeringen bebudet store reformer i den offentlige sektor på regionalt såvel som kommunalt niveau. Vi har inviteret Bjarne Corydon forbi netværket for at sætte fremtidens offentlige sektor under lup: hvilke udfordringer står sektoren overfor? Hvordan skal de ifølge ham håndteres? Og giver regeringens reformforslag mening at forfølge?
v/ Bjarne Corydon
WORKSHOP: Kunsten at fange politikernes opmærksomhed
Hvordan sikrer vi, at sociale organisationer høres i beslutningsprocesserne? Kan vi skabe tæt kontakt med partierne og regeringen? Og hvad kræver det gode samarbejde mellem organisationer og politikere egentlig? Vi inviterer til workshop med tidligere socialordførere Trine Torp og Pernille Skipper samt tidligere socialminister Karen Hækkerup, om hvordan vi får en fod indenfor Christiansborgs tykke mure.
v/ Trine Torp, tidl. Socialordfører, SF, Pernille Skipper, tidl. Socialordfører, Enhedslisten & Karen Hækkerup, formand, Den Sociale Investeringsfond og tidl. Socialminister, Socialdemokratiet (Mødested: Nimb Hotel, Bernstorffsgade 5, 1577 København V).
Kan kvoter og kunstnerisk frihed forenes på kulturområdet?
I de seneste år, har debatten omkring brugen kvoter, for at opnå ligelig repræsentation på arbejdsmarkedet og i politiske virker, fyldt meget i mediebilledet og i dansk politik. For nylig har kvotedebatten bevæget sig ind på et nyt territorie; kulturområdet. Det danske skuespillerforbund beretter om ulige repræsentation på den danske filmscene, kvindelige og ikke-etniske danske skuespillere får tilbudt færre jobs, og bliver i højere grad castet til stereotype roller. Kunstnere gør opmærksom på en skævvridning af repræsentation på statsstøttede kulturinstitutioner, hvor samlinger og udstillinger, domineres af mandlige og etniske danskere. Kvotedebatten på kulturområdet er dog speciel i den forstand, at den afføder nye diskussioner omkring grænserne for den kunstneriske frihed. Til dagens møde inviterer vi Tine Fischer, rektor på filmskolen, til en samtale om disse svære tematikker. Vi spørger: hvordan sikres ligelig repræsentation for det kunstneriske virke på bedst vis? Er politisk indblanding og kvoter nødvendigt? Er kvoter det rette værktøj, og er det foreneligt med en bibeholdelse af den kunstneriske frihed?
v/Tine Fischer, rektor på filmskolen
Følelser før fakta?
Det siges ofte, at klar kommunikation er god kommunikation. Derfor må man også gå ud fra, at kommunikation, der bygger på og videreformidler fakta må være det ultimative værktøj i en kommunikationsstrategi. Men forholder det sig i virkeligheden sådan? Eller har følelserne taget over i et postfaktuelt samfund, hvor det handler om at mobilisere flest mulige mennesker til at støtte op om din sag? Den debat dykker vi ned i til dagens møde, hvor vi får besøg af Eva Svavars.
v/ Eva Svavars, partner i LEAD Agency
Show me the money: Hvordan fordeles pengene?
I SVM-regeringsgrundlaget er der fremlagt nye ambitioner på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område, hvilket overstiger målene fra det nationale sikkerhedskompromis vedtaget i 2022. Målet om at opnå NATOs 2% fremrykkes fra 2033 til 2030, og nye midler skal endnu en gang frigøres, idet den afsatte reserve på 3,5 mia. kr. i 2022 og ’23 blev brugt på våbenhjælp til Ukraine. Til dagens møde stiller vi spørgsmålene: Hvordan skal de nye frigjorte midler fordeles i perioden 2024-2030? Hvor meget skal gå til forskning? Hvor stor en del af midlerne skal forsat sendes til Ukraine? Og hvor stor en del skal benyttes til national oprustning?
v/ Hans Peter Michaelsen, forsvarsanalytiker, Forsvarsanalyse.dk, Joachim Finkielman, Underdirektør, DI Forsvar og Sikkerhed (ikke bekræftet) og Martin Ågerup, CEPOS
Purple Affairs: Lobbyisme i en ny virkelighed
Blokpolitikken er død (for nu), og vi har en flertalsregering for første gang i 30 år. Spillepladen er ikke bare blevet ændret, den er blevet vendt på hovedet, og interessevaretagere skal nu gøre op med sig selv, hvordan deres gameplan skal modificeres. Hvordan timer man sin sag i en regering, hvor beslutningerne kan komme som en tyv om natten? Hvordan skal man prioritere sit fokus på hhv. embedsværket og støttepartier? Og skal man skære ned på de tekniske forslag og op for de nemmere sager i en politisk situation, hvor alting kan gå meget hurtigt?
v/ Jacob Blomgren, Director i Public Affairs, Rud Pedersen
Social ligestilling i kulturen: Et evighedsprojekt eller en realistisk målsætning?
Den nye regering har som målsætning at styrke kulturlivet i hele landet. Dette sker ud fra ambitionen om at udbrede kendskab til, hvad det danske kulturmiljø kan både tilbyde og bidrage med. På trods af det tilbagevendende ønske om et nationalt styrket kulturliv oplever kulturinstitutionerne fortsat, at publikum ligner sig selv. Dermed skal en politisk målsætning forenes med en kulturel realitet, men hvordan kan kulturinstitutionerne løfte den sociale ligestilling? Er det et spørgsmål om for få midler eller et for smalt udbud? Og er social ligestilling overhovedet en opgave, som kulturlivet bør eller kan løse?
v/ Mads Damsbo, director, Spritten Kunsthal og Mette Wolf, teaterdirektør, Nørrebro Teater (ikke bekræftet).
Varme, kolde eller nye hænder?
Sundhedssystemets robusthed er under pres. Vi mangler arbejdskraft i takt med, at det demografiske træk fortsætter sin opadgående kurve. Med længere liv følger flere kroniske og akutte sygdomme, som kræver kontakt med sundhedsvæsenet og pleje i hjemmet. Samtidig lyder fremskrivningen, at der i 2030 forventes en mangel på ca. 25.000 sundhedspersoner. Det skaber et stort behov for at finde metoder og teknikker, der kan overtage nogle af de mere arbejdskraftkrævende opgaver i plejesektoren. Vi skal udtænke nye og innovative løsninger, så det personale, der er til rådighed, får tid til kerneopgaven. På dagens møde retter vi fokus mod fremtiden. Hvordan kan teknologien hjælpe til at belastningen mindskes? Hvordan kan vi få øvrige faggrupper i spil, så vi frigiver tid til plejeopgaven? Og hvordan sikrer vi, at de teknologiske fremskridt, der udvikles, når ud til borgeren? Vi har inviteret tre centrale aktører til at gøre os klogere på fremtidens ældrepleje.
v/ Lilse Svanholm, centerchef, Center for Sundhedsinnovation, Danske Regioner (ikke bekræftet), Peder Søgaard-Pedersen, direktør, DI Life Science og Christian Harsløf, sundheds- og ældredirektør, KL (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Fra affald til ressource - hvor langt er vi?
Der er efterhånden en bred anerkendelse af, at vores affald er en ressource, som vi stadig ikke er gode nok til at udnytte optimalt. Vi stiller skarpt på, hvordan det går med ressourcestrategiens mål om at genanvende mere og forbrænde mindre. Hvad er de konkrete udfordringer, når det kommer til affaldshåndtering, og hvilke diskussioner dominerer dagsordenen? Er husstandssortering vejen frem eller skal der sadles om? Og er EU’s planer om transportforordning reelt løsningen på, hvordan vi på tværs af landegrænser kan blive bedre til at udnytte affald som ressource?
v/ Birgit Stenbak Hansen, borgmester og formand for KL’s miljø og forsyningsudvalg (IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V).
Kultur på recept: Et uforløst potentiale?
I den politiske debat bliver kulturen i stigende grad omtalt som løftestang for integration, kur mod stress og vejen ud af alverdens problemer. Men bør og kan kulturen egentlig indgå i andre politiske dagsordener? Kan vi producere og dyrke kulturen for at behandle bl.a. ensomhed og angst, eller skal vi nøjes med at værdsætte kulturen ud fra dens intrinsiske værdi? På dagens møde hører vi om, hvordan kunst og kultur kan have en positiv virkning på vores (mentale) sundhed, og hvordan man som kommune eller kulturinstitution, kan udstede kulturen på recept ved at indgå i kreative partnerskaber med andre sektorer.
v/ Karen Grøn, Museumsdirektør på Trapholt Museum (kke bekræftet) og Rachel Röst, Stifter af Læs for Livet
Samarbejde for fremtiden
Kulturen viser gang på gang sit værd for samfundet, men alligevel står kulturlivet ofte for skud, når der skal spares eller omprioriteres. Det kan være svært at overbevise sin politiske ledelse om værdien, når effekten er svær at måle, men selv med overbevisende rapporter, og skudsikre data er opgaven vanskelig. Alligevel lykkes det for kulturens ildsjæle og iværksættere at stadfæste kulturens betydning for kommunernes velfærd. Kræver det held og økonomisk overskud, eller findes der samarbejdsmodeller, som er givtige for både kulturinstitutioner og kommuner? På dagens møde stiller vi skarpt på den kommunale kultur, og spørger hvordan vi fremtidssikrer kulturen med et bedre og mere udvidet samarbejde.
v/ Maja Füchsel, direktør, HØJHUSET kulturhotel og Johs. Poulsen (R), formand for Kultur og Fritid, Herning Kommune
En ny guldstandard? Et dyk ned i LA's valgkampagne
Vi har været vidne til et hav af flotte valgkampagner og kommunikative tiltag i de senere år, men der er alligevel noget ved Liberal Alliances valgkamp til Folketingsvalget i efteråret 2022, der føles epokegørende. For første gang var valgkampen for alvor flyttet ind på nye platforme som TikTok og Twitch. Satsningen gav pote for partiet, der virkelig formåede at fange de unge vælgere og overgik alle forventninger med valgresultatet. Til dagens møde får vi besøg af Liberal Alliances sekretariatschef, Steffen Wegner Mortensen, der vil tage os med ind i maskinrummet. Hvordan fik man stablet kampagnen på benene? Hvilke strategiske overvejelser gik forud? Hvordan lykkedes det at eksekvere? Og hvad nu hvor TikTok er et no-go i dansk politik?
v/Steffen Wegner Mortensen, sekretariatschef i Liberal Alliance
Vækst i overvægt: Hvordan knækker vi kurven?
Antallet af overvægtige danskere er stødt stigende. De seneste fire årtier er der sket en fordobling i forekomst af overvægt og i dag er over halvdelen af danskerne overvægtige målt på BMI. Overvægt øger risikoen for at udvikle andre sygdomme såsom kræft og depression, og menes isoleret set at være skyld i en to år kortere gennemsnitslevealder på landsplan. Som følge heraf forventes det, at vi skal bruge 8,8% af vores samlede sundhedsudgifter i perioden 2020 til 2050 på overvægtsrelaterede sygdomme. Det er højere end både EU- og OECD-gennemsnittet. Hvilke konkrete initiativer for forebyggelse og behandling har industrien og politikere igangsat? Hvad findes der på markedet af behandling og lægemidler? Hvordan tegner fremtiden for overvægt som sygdom? På dagens møde er overvægt på dagsordenen.
V/ Jørgen Schøler Kristensen, formand, Medicinrådet, Lise Geisler Bjerregaard, formand, Dansk Selskab for Adipositasforskning (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Alex Vanopslagh: Ledelse gennem stormvejr
Det kan ikke have været nemt, men det lykkedes at få et resultat – og hvilket et resultat. Liberal Alliance var for ganske kort tid siden nærmest spået til at have udtjent sin værnepligt i Folketinget, men i stedet stormede de frem til deres bedste valgresultat nogensinde. Det kan partiet i høj grad takke Alex Vanopslagh og hans gennemslagskraft for. Til dagens møde får vi besøg af partiets formand, som vil fortælle om partiets vej tilbage til stemmerne og den rådgivning, han har modtaget på rejsen. Derudover skal vi naturligvis høre om tankerne bag valgkampens mest vellykkede kampagne.
v/ Alex Vanopslagh, formand, Liberal Alliance (ikke bekræftet)
Brugbar borgerinddragelse
Byudviklings- og byfornyelsesprojekter kan ofte føre til uenigheder og følelsesladet debat. Vi stiller skarpt på, om forandringer af det eksisterende altid vil skabe modstand, eller om veludført borgerinddragelse kan være med til at bløde op for befolkningens dom. Men hvor i processen skal borgerne inddrages, og hvad siger lovgivningen egentlig? Hvem skal inddrages i byudviklingen, og hvori består udfordringerne?
Nicolaj Bang, rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune og Lars Lund, byplanrådgiver og medejer, Territorium
Innovativ gastronomi i højsædet
Med 39 Michelin Stjerner fordelt på 28 restauranter og 3 guldmedaljer ved Bocuse d’Or er den danske madscene på radaren internationalt. Vi inviterer Rasmus Munk, manden bag den berømte og berygtede restaurant Alchemist, til en snak om gastronomisk udvikling og innovation. Hvordan forbliver han innovativ, nysgerrig og grænsesøgende? Hvilke spændende tendenser observerer han i branchen? Og hvilken kurs spår han for den danske madscene og gastronomi i fremtiden?
Rasmus Munk Thomassen, køkkenchef og medejer af Restaurant Alchemist (OBS: IKKE BEKRÆFTET)
Alternativ offentlig ledelse: Medarbejderen i fokus
Nye ledelsesfaglige strømninger er væltet ind over den offentlige sektor de seneste år, hvilket har skabt et væld af ledelsestilgange med blandede resultater til følge. I Gentofte kommune har man haft succes med implementeringen af ny og alternativ ledelse. Afdelinger i Gentofte kommune har eksempelvis vundet Danmarks Bedste Arbejdsplads de sidste to år med alternative ledelsesstrategier såsom den ”90 % ledelsesløs metode”, hvor de ansatte selv forhandler løn, ansætter nye kollegaer og prioriterer økonomien. Men hvad kræver det af medarbejderne at indordne sig og trives under disse alternative ledelsesstile, og hvad kræver det af ledelsen? Hvilke udfordringer har der været i processen? Og bør ledelsesstilen rulles ud flere steder i den offentlige sektor, eller er Gentofte kommune en særlig case? Det diskuterer vi med Christian Alvang Jespersen, områdechef for social og handikap drift i Gentofte kommune, på dagens møde.
v/ Christian Alvang Jespersen, områdechef for social og handikap drift i Gentofte kommune.
Et kønnet uddannelsessystem?
På tværs af uddannelsessektoren findes en systematisk forskel mellem køn. Pigerne klarer sig godt fagligt, mens drengene falder bagud i grundskolen og tabes i overgangen til de videregående uddannelser. Men mens pigerne brillerer bogligt, mistrives de mere end drengene. Samtidig vælger mænd og kvinder stadig relativt traditionelt, når det gælder uddannelse. Men hvorfor er det sådan, og hvad kan vi gøre for at fastholde drengene og sikre pigernes trivsel? Bør vi adressere køn i klasselokalerne og hvordan? Hvad betyder køn på de videregående uddannelser? Vi spørger eksperterne om køn, uddannelse og løsninger.
v/Morten Emmerik Wøldike, Chefkonsulent for køn og ligebehandling, Institut for menneskerettigheder, Nina Groes, Direktør og stifter, Divérs & Henriette Laursen, Direktør, Kvinfo og medlem af ekspertgruppen om Køn og uddannelse under Børne og Undervisningsministeriet.
Bundlinje og bylivsvisioner
Når de danske byer vokser, bliver mange kommuner nødt til at sælge deres arealer for at bane vej for byudviklingen. Som sælger skal kommunerne tænke bundlinje, men samtidig skal de også bringe visionen for den attraktive byudvikling med til bordet. Processen omkring byudviklingen involverer naturligvis også byggebranchen, og de mange parter skal finde fælles fodslag for at få profit, byudvikling og fair konkurrence til at gå op i en højere enhed. Hvilke udfordringer kan det skabe, at kommunen i nogle tilfælde både har rolle som part og som myndighed? Er det noget, vi kan eller overhoved skal forsøge at bevæge os væk fra? Hvad vil være en ideel konstruktion, når både bundlinje og bylivsvisioner skal gå op i en højere enhed?
v/ Kurt Bardeleben, partner, Sirius Advokater og Flemming Borreskov, founder, Catalytic Society (ikke bekræftet).
Køn og identitet i børnehøjde
Debatten om køn og identitet har de sidste år fyldt meget i medierne, og i de voksnes verden er adskillige initiativer trådt i kraft for at sikre mere inkluderende og trygge arbejdspladser. Men hvordan fylder debatten i børnehøjde? Og hvad skal den fylde? På dagens møde har vi inviteret to markante stemmer i den offentlige debat, hvor vi skal tale om køn og identitet i et børne- og ungdomsliv, og om hvordan vi bedst muligt rummer alle børn og unge. For kan og skal vi gøre helt op med den gamle fortælling om drenge, der spiller fodbold og piger, der leger med dukker? Og hvordan sikrer vi rummelige institutioner og en fri identitetsdannelse? Vi tager diskussionen på dagens netværksmøde.
v/ Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex og Samfund & Cecilie Nørgaard, Uddannelses- og kønssociolog, Indehaver af Mangfold.
Udfordrer privatskolerne fremtidens folkeskole?
I dag er det ca. hvert femte barn, der indskrives på en privatskole ved skolestart. Privatskolerne kan tilbyde en højere gennemsnitlig afgangskarakter, flere lærere pr. elev og typisk et bedre undervisningsmiljø. Men hvilken betydning har det på sigt for folkeskolen, når privatskolen trækker flere børn væk fra folkeskolen? Er tilvalget af privatskolen med til at skabe et socialt skel, der mindsker den sociale mobilitet og laver et uddannelsesmæssigt A- og B-hold? Og risikerer vi en gradvis udhuling af folkeskolen, hvis udviklingen fortsætter? Vi tager debatten.
/v Andreas Rasch Kristensen, VIA University College, Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler og Karsten Bo Larsen, forskningschef, CEPOS (LOKATION: Heimat Studio: Lynfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus)
Når kunstig intelligens stiller diagnosen
Fremtiden er på vej med digitale skridt og gennem de senere år, har vi set en opblomstring af brugen af kunstig intelligens i sundhed. Bl.a. bevilgede EU-kommissionen i 2022 seks millioner euro til et fireårigt forskningsprojekt, som har formålet at udvikle en teknologi til at diagnosticere tarmkræft. Ambitionen er, at kunstig intelligens skal kunne hjælpe med at diagnosticere en lang række sygdomme. Det siges, at teknologien har potentialet til at stille mere præcise og korrekte diagnoser end læger kan. Spørgsmålet er, om vi med den rette teknologi og rette implementering, kan bruge kunstig intelligens som et centralt værktøj i sygdomsbekæmpelsen. Hvordan ser horisonten ud for anvendelsen af kunstig intelligens i det danske sundhedsvæsen? Hvor langt er vi med teknologien? Og hvordan sikrer vi patientsikkerheden og korrekt behandling, når maskinen stiller diagnosen?
v/ Michael Dall, formand, Behandlingsrådet og Jan Ardenkjær-Larsen, Head of Department, Department of Health Technology, DTU (MØDECENTER: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
It takes a village: samarbejde på ældreområdet
Et stærkt civilsamfund er afgørende for at understøtte den offentlige velfærd. Det er påvist i adskillelige undersøgelser. Særligt ældreområdet har brug for et solidt civilsamfundsnetværk til at gribe, aflaste og opløfte i arbejdet med ældre. Initiativer som Cykling Uden Alder og Besøgstjenesten har vist positive resultater, og der findes en lang række af lignende frivillighedsbårede tilbud, som bidrager til det gode ældreliv. Forsikrings- og pensionsselskaber står også på spring for at udvikle tilbud til ressourcestærke ældre. På dagens møde får vi besøg af tre centrale aktører til at gøre os klogere på, hvad der rent faktisk virker. Hvordan ser den private sektor fremtiden på sundheds- og ældreområdet? Hvordan sikrer man midler til indsatserne? Og hvilke potentialer ser vi, når vi engagerer civilsamfundet som velfærdspartner? Vi spørger Ældre Sagen, Røde Kors og PFA hvilken betydning de øvrige aktører har for ældreplejen.
v/ Bjarne Hastrup, direktør, Ældresagen og Jesper Brask Fischer, programchef, PFA Pension (ikke bekræftet) (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Fælles om fremtidens socialpolitik
Diskussionen om hvorvidt dansk velfærd bedst sikres af staten eller det private erhvervsliv er langt fra ny i den offentlige debat. Kan sociale opgaver helt enkelt løses bedst offentligt? Eller har vi bare ikke haft det politiske mod til at skabe en forandring? Hvor går grænsen for, hvilke opgaver man kan sende i udbud? Og vil konkurrence fra private udhule den almene sociale velfærd, så de borgere med færrest ressourcer kan se frem til dårligere behandling i socialsektoren? Vi tager debatten med centrale aktører i socialpolitikken.
v/ Karina Vestergård Madsen, Socialborgmester, Københavns Kommune & Brian Mikkelsen, Adm. direktør, Dansk Erhverv
Et offentlig-privat partnerskab om psykiatrien?
Private sundhedsforsikringer bliver i højere og højere grad benyttet af danskerne. Det er for mange et attraktivt tilbud og ofte er det en del hurtigere end de lange offentlige ventelister i psykiatrien. Hvad betyder det for den offentlige sektor, og dens rolle i fremtidens psykiatri? På dagens møde diskuterer vi fremtidens offentlig-privat samarbejde. Hvad skal der til for at sikre et bæredygtigt samarbejde? Hvem skal betale? Og hvor ligger ansvaret? Vi beder tre centrale aktører om at komme med deres bud på, hvordan indretningen af fremtidens psykiatri ser ud.
v/ Rikke Bay Haaber, chef for strategisk sundhed, PFA, Jacob Isøe Klærke, formand, Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg (ikke bekræftet) (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Data i kulturen: Nøglen til publikum?
I dag er data noget af det allermest værdifulde der findes, men hvilken rolle spiller det i kulturlivet? Data kan kaste lys over tendenser, kulturvaner og publikumsudvikling. Det kan skabe sammenhængskraft på tværs af sektoren, det kan øge vidensniveauet og gøre kulturinstitutionernes mange tilbud langt mere træfsikre. Alligevel ser det ikke ud til, at potentialet bliver udnyttet til fulde. Indsamles data på den rigtige måde, eller er grundlaget allerede tilgængeligt, og blot ressourcerne og knowhow ‘en der halter bagefter? Uanset hvad, er der behov for at nuancere, hvem kulturen når, hvordan det gøres, og ikke mindst hvad der skal til for at nå bredere ud. Men hvordan lirker vi låsen op? Kulturens analyseinstitut er på vej som en del af løsningen, men inden det etableres, diskuterer vi på dagens møde, hvordan kultursektoren anvender data på den mest fornuftige måde for at udvikle sig til gavn for deltagelse, gæster og besøgende.
v/ Esben Danielsen, direktør for Kulturens Analyseinstitut og Henrik Sten Petersen, Director Of Operations, Det Kongelige Teater
Forsvarspolitisk debat
Regeringen har sat nogle ambitiøse mål på forsvar- og sikkerhedsområdet, og selvom der lader til at være bred enighed i Folketinget om, at der skal investeres i det danske forsvar, er der langt til fælles fodslag om vejen derhen – eksemplificeret ved debatten om Store Bededag i vinters. Til dagens møde inviterer vi Folketingets forsvarspolitiske ordførere til debat for at høre, hvad partierne har af visioner for dansk forsvars fremtid.
v/ Rasmus Jarlov (K), Anne Valentina Berthelsen (SF) (ikke bekræftet), Simon Kollerup (S) (ikke bekræftet) og Mads Fuglede (V) (ikke bekræftet)
De mange spørgsmål om tilgængelighed af sundhedsdata
Danmark udmærker på verdensplan ved at have tårnhøj kvalitet af sundhedsdata. Flere aktører mener dog, at barriererne for at få adgang til danske sundhedsdata er for komplekse, og forskere har i længere tid argumenteret, at det kan få konsekvenser for den danske life-science’ internationale konkurrenceevne. Hvorfor er det så væsentligt, at vi får større og lettere adgang sundhedsdata? Og hvordan sikrer vi kvaliteten af de data, vi har? Industrien har i lang tid presset på for at øge den private adgang til sundhedsdata, hvilket i 2021 kulminerede i den tidligere regerings life-science strategi. Strategien er imidlertid blevet kaldt utilstrækkelig af industrien. Spørgsmålet er, hvilke politiske initiativer industrien efterspørger for, at Danmark kan følge med internationalt. Hvordan arbejder industrien for at realisere sine krav? På dagens møde får vi besøg af Thomas Senderovitz, der har siddet på begge sider af forhandlingsbordet.
v/ Thomas Senderovitz, Senior Vice President Data Science, Novo Nordisk og fhv. direktør, Lægemiddelstyrelsen (MØDESTED, IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Mistrivsel blandt børn og unge – hvordan vender vi udviklingen?
Det står slemt til med danske unges mentale helbred, og mistrivslen løser ikke sig selv, men bliver tværtimod værre og værre. Spørgsmålet er, hvordan vi griber det an. Skal der justeres på balancen mellem karakterer og feedback? Skal vi begrænse antallet af tests? Eller bør man hellere rette blikket kortere skoledage og flere fritidsaktiviteter? For hvordan favner vi de unge, der mistrives samtidig med, at vi ruster dem med den rigtige faglighed? På dagens møde har vi inviteret Tanja Nyborg og Trine Hammershøy på besøg til en diskussion om holdbare løsninger på mistrivslen.
v/ Tanja Nyborg, direktør for Børn og Unge, Aarhus og Trine Hammershøy, direktør, Det Sociale Netværk/Headspace Danmark
Lige muligheder, ulige chancer?
I Danmark er døren til uddannelse åben for alle, men når akademikerbørnene træder over tærsklen, fravælger børn af kortuddannede og ufaglærte oftere de videregående uddannelser. På trods af massiv politisk opmærksomhed og forsøg på regulering af uddannelsesområdet, halter den sociale mobilitet fortsat på uddannelsesområdet. Så hvordan faciliterer vi reelt lige adgang til de videregående uddannelser og chancer for at gennemføre? Er SU’en et virksomt instrument til at fremme uddannelsesmobiliteten? Og hvad med mobiliteten den anden vej? Skal vi se ind i brobygningsforløb, praktik og tømrerklubber, hvis vi skal have lægens børn til at blive håndværkere? Og skal vi det?
Deltagere offentliggøres snarest muligt.
Debat: Hvordan sikrer vi flere hænder i det offentlige?
Frem mod 2030 kommer kommunerne og resten af den offentlige sektor til at stå med en akut rekrutteringsudfordring. Ikke mindst fordi antallet af ældre forventes at stige med knap 150.000 personer. For at lette rekrutteringen vil regeringen helt ekstraordinært afsætte midler til at forbedre lønvilkårene for offentligt ansatte. Pengene skal findes hos besparelser i kommuner og regioners udgifter til administration. Så i hvor høj grad vil regeringens tiltag øge arbejdsudbuddet? Hvordan forholder Folketingets partier sig til rekrutteringsudfordringen? Og hvordan kan vi på langt sigt sikre en tilstrækkelig tilførsel af arbejdskraft til vores velfærdsjob? Vi spørger en række kommunalordførere.
v/ Birgitte Vind (S), Lars Lilleholt (V) (ikke bekræftet), Christina Olumeko (Å) og Lars-Christian Brask (LA)
Demografiens betydning
Det demografiske træk er for alvor en realitet, vi kan mærke. Vi bliver ældre og ældre, og vi ser ind i en tid, hvor de store krigsårgange får behov for hjælp og længerevarende støtte fra primærsektoren og det nære sundhedsvæsen. Samtidig står vi overfor enorme rekrutteringsudfordringer i sundhedsvæsenet, og vi går en fremtid i møde, hvor patientbyrden kun bliver større og større. Hvordan håndterer vi udviklingen i det demografiske træk? Hvor skal ressourcerne komme fra og hvordan skal de prioriteres?
v/ Jakob Kjellberg, professor, VIVE og Merete Gregersen, lektor ved Institut for Klinisk Medicin, AU (LOKATION: Lynfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus)
Offentlige madsystemer: Sundhed og klima på dagsordenen
Fødevarestyrelsens officielle kostråd siger, at vi skal spise ”planterigt, varieret og ikke for meget” og en udbredelse af kostrådene vil være gavnligt for klimaet og danne grobund for en spirende folkesundhed. Med 650.000 serverede måltider om dagen sidder de offentlige køkkener på et enormt potentiale for at påvirke det danske forbrug. Hvordan udnytter vi denne mulighed bedst muligt? Hvem bærer ansvaret for at omlægge til en sundere og mere klimavenlig kurs i de offentlige køkkener? Og i hvor høj grad kan man forestille sig, at indsatsen i de offentlige køkkener, kan brede sig til forbrugernes private spisevaner?
v/ Søren Buhl Steiniche, enhedschef, EAT Skolemad, Bente Halkier, professor, Sociologisk Institut, KU og medlem af Klimarådet & Helle Hansen, funktionschef i Enhed for mad og drikke, Rigshospitalet.
Digital sundhed på finansloven
Finanslovsforhandlingerne er i fuld gang og digitaliseringen af sundhed er igen i år en varm kartoffel. Det er her pengene uddeles og alle vil have del i dem. Hvordan fordeles midlerne? Hvilke ræsonnementer ligger bag? Og hvordan forstår vi bevæggrundene for prioriteringerne? Vi tager en tur i maskinrummet og får kommentatorene til at forklare teknikaliteterne i finanslovsforhandlingerne.
v/ Lars Igum Rasmussen, sundhedsredaktør, Politiken og Søs Marie Serup, politisk kommunikator og indehaver af kommunikationsbureauet By Serup (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Hvor skal socialpolitikken hen i 2024?
På årets sidste møde beder vi socialordførerne stille skarpt på det kommende år. Hvilke veje blæser socialpolitikken i 2024? Hvor er de brændende platforme? Hvordan når vi til enighed om prioriteringerne? Vi takker af for endnu et godt netværksår og ønsker hinanden godt nytår med en spændende ordførerdebat.
v/ Camilla Fabricius, socialordfører, Socialdemokratiet, Mette Thiesen, socialordfører, Dansk Folkeparti, Theresa Berg Andersen, socialordfører, SF, Rosa Eriksen, socialordfører, Moderaterne & Torsten Gejl, socialordfører, Alternativet
Politisk debat: Ældrelov eller sundhedsreform?
På dagens møde bringer vi politikken på banen og inviterer Folketingets ordførere til debat om ældreområdet. Skal ældreområdet afkobles fra sundhedspolitikken? Skal ældreområdet have sin egen selvstændige søjle i lovgivningen eller skal vi fortsætte med den fragmenterede opdeling og lade området indgå under det brede sundhedsfelt? Og hvad er visionerne? Hvor skal vi hen med fremtidens ældrepleje? Er tiden moden til klar tale om, hvad fremtiden i virkeligheden byder på ældre- og sundhedsområdet? Vi tager debatten.
v/ Folketingets sundheds- og ældreordførere (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Satus på sundhedsklyngerne
To år efter de først blev en politisk realitet, er det igen tid til at stille skarpt på sundhedsklyngerne. Forventningen til sundhedsklyngerne var, at de skulle understøtte samarbejdet mellem kommuner, almen praksis og hospital, og derigennem sikre bedre sammenhæng i borgerens sygdomsforløb. Efter to år er det tid til at gøre status. Hvor langt er vi nået med implementeringen af sundhedsklyngerne? Lever sundhedsklyngerne op til forventningerne om øget samarbejde? På dagens møde inviterer vi tre centrale aktører til at gøre os klogere på sundhedsklyngerne i praksis.
v/ Jonas Dahl, hospitalsdirektør, Regionshospitalet Randers, Helga Schultz, forperson, Yngre Læger, Stella Hansen, direktør, Social- og Beskæftigelsesudvalget og Omsorgs- og Sundhedsudvalget, Helsingør Kommune (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-31, 1560 København V)
Når udsatte unge bliver voksne
Til dagens møde sætter vi fokus på unge, der lever på kanten og i overgangen til voksenlivet skal sige farvel til faste rammer på opholdsstedet og tætte bånd til kontaktpersonen. Bikubefonden og Socialpædagogerne lægger vejen forbi netværket til en snak om efterværn. For hvordan sikrer vi, at de unge ikke tabes i overgangen, men får gode trædesten til resten af livet? Og hvordan kan vi styrke efterværnet og samarbejdet mellem det offentlige og det private, så tilbuddet tager udgangspunkt i de unges behov? Vi slutter netværksåret af i godt selskab, når vi tager den vigtige debat.
v/ Jakob Schjørring, programchef i Bikubenfonden & Verne Pedersen, næstformand Socialpædagogerne
Show me the genes: Helgenomsekventeringens muligheder
Der åbner sig en række nye muligheder for tidlig opsporing, diagnostik og behandling, når det handler om helgenomsekventering. Ved hjælp af den avancerede genkodningsmetode kan forebyggelse og diagnose sættes i gang hurtigere og med højere præcision, så sygdomstilstande udfordres inden de er i udbrud. Der er derfor et ønske om, at genomer snart vil blive rutinemæssigt genererede som en del af sundhedsvæsenets almindelige drift. Realiseres ambitionen om anvendelse af genomdata i sundhedsvæsenet, kan det potentielt hjælpe forskning og innovation samt smidiggøre integrationen af resultater i klinikken. Spørgsmålet er, hvor langt vi er fra, at metoden er bæredygtig og operativ i sundhedssektoren. Har vi infrastrukturen? Har vi teknologien? Og har vi adgang til data? På dagens møde får vi en indflyvning i, hvilke potentialer der ligger i at analysere menneskelig genomdata i en stor skala samt hvor langt vi er med udviklingen.
v/ Bettina Lundgren, direktør, Nationalt Genom Center og Henrik Ullum, direktør, Statens Serum Institut (Ikke bekræftet)
Fastholdelse og rekruttering
I regeringsgrundlaget for SVM-regeringen lægges der vægt på vigtigheden af fastholdelsen og rekrutteringen i Forsvaret - og med god grund. De seneste år har været præget af udfordringer på området. Så hvordan imødekommer vi disse problemer? Hvordan sikrer vi bedre samspil mellem Forsvarets uddannelser og de civile uddannelser? Kan ændringer i værnepligten være en del af løsningen eller skal der skrues på løn og arbejdsvilkår? Og hvordan sørger vi for, at Forsvaret ikke ”bare” bliver et springbræt til andre karriereveje?
v/ Niels Tønning, formand, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark og Kenneth Pedersen, Chef for Forsvarsstaben, Forsvaret (ikke bekræftet)
En jungle af jura
Ældreområdet er et komplekst juridisk felt, der både navigerer efter serviceloven, sundhedsloven og retssikkerhedsloven. KL og en lang række ekspertgrupper har foreslået en sammenlægning af ældretilsynet og det sundhedsfaglige tilsyn således, at der fremover kun findes ét statsligt tilsyn på ældreområdet. Desuden har regeringen en klar ambition om at gøre alvor af regelforenkling og frisættelse af plejesektoren. Frihed, mindre statslig styring og færre kontrolkrav er på tegnebrættet, men hvilken effekt vil det få for brugerne? Hvordan balancerer vi mindre kontrol og patientsikkerhed? Og er det egentlig staten eller i realiteten fagfolkene i kommunerne og på sygehusene , der opstiller de mange regler og dokumentationskrav i bedste faglige mening? På dagens møde sætter vi juraen under lup og forsøger at navigere i junglen af paragraffer på ældreområdet.
v/ Anette Lykke Petri, direktør, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sidsel Vinge, selvstændig konsulent, fhv. sundhedschef og Stefan Lydal, formand, Seniorudvalget, Sønderborg Kommune (ikke bekræftet)
Ensomhedsforebyggelse og social rehabilitering: Et middel til sund aldring
Flere og flere ældre lever i ensomhed. Gruppen er voksende, og særligt fysisk svækkede ældre er udsat for ufrivillig ensomhed. Undersøgelser viser, at op mod 50 procent af de ældre, der modtager personlig pleje i eget hjem, ofte eller en gang imellem føler sig uønsket alene. Et review fra Socialstyrelsen påpeger, at ensomheden hos ældre forringer deres livskvalitet og har en række alvorlige, sundhedsmæssige konsekvenser som f.eks. forhøjet blodtryk, dårlig søvn, stress og hjerte-kar-sygdomme. På dagens møde spørger vi, hvordan vi forebygger ensomhed, og hvordan indsatser med social rehabilitering til ældre kan understøtte en sund aldringstilværelse. Vi får besøg af to eksperter til at gøre os klogere på løsningerne.
v/ Christine E. Swane, direktør, Fonden ensomme gamles værn, Michael Kjær, vicedirektør, Center for sund aldring og Dea Seidenfaden, næstformand, Dansk Psykologforening (ikke bekræftet)
Ministeren har ordet
På dagens møde giver vi ordet til kvinden ved roret i Ældreministeret. Vi spørger Mette Kierkgaard, hvad hun har på tegnebrættet i forhold til at styrke ældreområdet. Hvad står øverst på prioriteringslisten? Hvilke indsatser har ministeriet i pipelinen? Hvor ligger fokus? Og hvad er fremtidsudsigterne for ældreplejen? Vi inviterer til debat og diskussion med ministeren.
v/ Mette Kierkgaard, ældreminister (M) (ikke bekræftet)
Hvordan bruger vi sundhedskronerne?
På dagens netværksmøde åbner vi op for magtens centrum i sundhedsvæsenet. Hvordan arbejder Finansministeriet egentlig med sundhedsområdet? Hvilke analyser og prognoser bruger de? Og hvordan forholder de sig til dynamiske effekter af offentlige udgifter på sundhedsområdet? Vi inviterer finansministeriets departementschef ind for at belyse, hvordan Finansministeriet arbejder med sundhedsøkonomi, mens Jes Søgaard vil forklare, hvilken udvikling fordelingen af finanserne på sundhedsområdet historisk set har undergået.
v/ Christina Knudsen, afdelingschef, Finansministeriet (Ikke bekræftet) og Jes Søgaard, sundhedsøkonom, SDU