Praksisfaglighed i praksis
Til dagens møde bliver vi klogere på praksisfaglig i grundskolen, der er en klar politisk ambition. Men hvordan fungerer praksisfaglighed i praksis? Et godt eksempel findes i det nordjyske, hvor Hjørring Kommune har stor succes med at implementere praksisfaglighed på skoleskemaet. Spørgsmålet er, hvad kommunen gør rigtigt? Kan vi gøre det samme i resten af landet? Og hvad har erhvervslivet egentlig brug for fra de kommende generationer?
v/ Gry Bruun Nielsen (RV), Formand for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets, Hjørring Kommune, Karen Wistoft, Professor MSO v. Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse og Julie Borup Jensen, Professor v. Institut for Kultur og Læring AU. (LOKATION: Lynfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus)
Nye kommunikationskanaler: Er de kommet for at blive?
Instagram, LinkedIn og TikTok er braget ind, som nogle af de kommunikationskanaler, der kan udfordre Facebook og mere traditionelle kanaler. Alle taler om deres kæmpestore potentiale, og senest har vi også set, hvordan TikTok-universet var en betydelig spiller under Folketingsvalget. Men hvordan kommer man i gang med disse nye, spændende kanaler og udnytter det potentiale, der måske ligger i dem? Kræver det eksterne bureauer eller kan man ”nøjes” med én stærk og kreativ medarbejder, der har styr på det digitale? Og hvordan forholder man sig som organisation, hvis et medie bliver app non grata? Vi rejser spørgsmålene, om man for en hver pris skal med på dillerne, og om de overhovedet er kommet for at blive. Det kræver nemlig både ressourcer og godt indhold, og ikke mindst grundige overvejelser om signalværdi, etik og målgrupper. Hvilke muligheder ligger der i kanalerne, og hvilke faldgruber skal man undgå?
v/ Jane Thoning Callesen, afdelingsleder TEK Communication, Syddansk Universitet og Malene Priebe Hold, Head of TikTok, Kubbco.
En jungle af regulering
På dagens netværksmøde sætter vi fokus på samspillet mellem det offentlige og det private sundhedsmarked. Udviklingen af ny medicin, nye behandlingsformer og den korrekte prissætning spiller en afgørende rolle for, at borgerne får den bedste og billigst mulige behandling. Spørgsmålet er, hvordan vi sikrer, at reguleringen ikke spænder (unødigt) ben for fremdriften i industrien. På den anden side er spørgsmålet, om det offentlige er gode nok til at kræve dokumentation for, at prisen på medicin afspejler produktets effekt. Vi har inviteret to centrale aktører til at gøre os klogere på, hvordan vi i fællesskab kan smidiggøre processerne og optimere udviklingen af den danske sundhedssektor.
v/ Ida Sofie Jensen, direktør, LIF og Jakob Kjellberg, professor, sundhedsøkonomi, VIVE (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Internationalt klimasamarbejde under lup: Nytter det overhovedet noget? (fællesmøde med Miljøpolitisk netværk)
Vi er nu halvvejs mod 2030, hvor de fælles mål, der i 2015 blev fastsat i Parisaftalen, gerne skulle være blevet til virkelighed. Hvad er status, og er det realistisk at nå i mål? Har den internationale aftale og de mange COP’er rykket noget, eller er det mere ord end handling? Har vi fundet de mest effektfulde internationale fora til at sætte skub bag de mange visioner om en grønnere fremtid? Hvad skal der ellers til, for at sikre reelle forandringer på verdensplan? Vi bevæger os helt op i helikopteren, og beder Bjarke Møller og Bo Lidegaard tage temperaturen på det internationale klimasamarbejde.
v/ Bo Lidegaard, Fhv. ansv. chefredaktør, Politiken, ambassadør og Partner i Kaya Advisory, Bjarke Møller, Direktør, Rådet for Grøn Omstilling (MØDESTED: Admiral Hotel, Toldbodgade 24-28, 1253 København K).
Internationalt klimasamarbejde under lup: Nytter det overhovedet noget? (Fællesmøde med Energipolitisk netværk)
Vi er nu halvvejs mod 2030, hvor de fælles mål, der i 2015 blev fastsat i Parisaftalen, gerne skulle være blevet til virkelighed. Hvad er status, og er det realistisk at nå i mål? Har den internationale aftale og de mange COP’er rykket noget, eller er det mere ord end handling? Har vi fundet de mest effektfulde internationale fora til at sætte skub bag de mange visioner om en grønnere fremtid? Hvad skal der ellers til, for at sikre reelle forandringer på verdensplan? Vi dykker ned i det internationale klimasamarbejde - helt fra det konkrete arbejde og resultaterne fra den seneste COP til de store linjer og perspektiver.
v/ Bo Lidegaard, Fhv. ansv. chefredaktør, Politiken, ambassadør og Partner i Kaya Advisory, Bjarke Møller, Direktør, Rådet for Grøn Omstilling (MØDESTED: Admiral Hotel, Toldbodgade 24-28, 1253 København K).
PANELDEBAT: Fremtidens folkeskole
I sensommeren 2022 frafaldt den politiske opbakning til det folkeskoleforlig, der det seneste årti har udgjort rammerne for folkeskolen. Folkeskolereformen har, siden den trådte i kraft, været kritiseret for at være for detailstyret over for de enkelte skoler. Det tyder på, at folkeskolen for fremtiden igen kommer til at skifte karakter. Spørgsmålet bliver derfor, hvad der kommer til at erstatte folkeskoleforliget? Og ikke mindst, hvordan en aftale bør se ud for at sikre den bedst mulige varetagelse af folkeskoleuddannelsen. Vi inviterer til paneldebat om fremtidens folkeskole.
v/ Claus Hjortdal, formand, Skolelederforeningen, Frederik Vad, trivsels- og ordblindeordfører, S, Jacob Mark, børne- og undervisningsordfører, SF, Alex Ahrendtsen, Folkeskoleordfører, DF, & Louise Klinge, børne- og skoleforsker, leder af Eduk. (Nimb Hotel, Bernstorffsgade 5, 1577 København V).
Status fra Christiansborg
På dagens møde byder vi velkommen til Folketingets sundhedsudvalg. Vi skal høre om deres visioner for sundhedssektoren og det nære sundhedsvæsen. Og vi spørger dem, hvordan de ser landskabet lige nu, med sundhedsklynger, praksisnær behandling, lægedækning, kronikere og multisyge. Hvor har de blikket rettet hen? Hvad er på dagsordenen? Hvor ligger prioriteringerne? Og hvor er de brændende platforme? Udfordringerne er mange og vi beder ordførerne komme med deres bud på, hvordan vi griber dem an. På dagens møde tager vi temperaturen på det nære sundhedsvæsen.
v/ Kirsten Normann Andersen, SF, Louise Brown, LA og Rasmus Horn Langhoff, Socialdemokratiet (LOKATION: Café Casablanca, Rosensgade 12, 8000 Aarhus)
Miljøpolitisk debat
Med de nye ordførerskaber på plads inviterer Samuelsen til miljøpolitisk debat. Her vil der være mulighed for at udfordre ordførerne på de konkrete problemstillinger, der er afgørende for den miljøpolitiske dagsorden og blive klogere på ordførernes prioriteter og visioner. Hvad ser de folkevalgte som de mest presserende udfordringer for miljøet? Hvad håber ordførerne at have gennemført inden for valgperioden? Hvor og hvordan forestiller de sig, at samarbejde om holdbare løsninger kan findes – både i det politiske landskab og blandt de mange aktører på miljøområdet?
v/Mette Abildgaard (K), Carl Valentin (SF), Erling Bonnesen (V) (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V).
Kystbyer og klima: Ny æra for byplanlægning
10 af de største byer i Danmark er kystbyer, og historisk set har vi danskere altid bosat os tæt på kysten af både praktiske og æstetiske årsager. Vi står nu i en situation, hvor klimaforandringer og nye typer af vandstigninger kræver en nytænkning af vores arkitektur og byplanlægning. Kan vi blive bedre til at invitere vandet ind i byerne og udnytte vandstigningerne til byens og klimaets fordel? Og hvordan bygger vi byerne, så de ikke skal gemmes bag diger? På dagens møde stiller vi spørgsmålet om, hvordan vi bygger kystnære byer til fremtiden, som vi også kan bo i i nutiden.
v/ Katrina Wiberg, lektor og landskabsarkitekt, Arkitektskolen Aarhus og Søren Gram, seniorprojektleder, Teknologirådet
Kulturen til debat
I regeringsgrundlaget fra 2022 fremlagde SVM-regeringen sine visioner for kulturpolitikken. Regeringen har i sinde at løfte både den brede og smalle kultur og vil bl.a. gennemføre en museumsreform og en forsøgsordning med kulturpas til unge, som hverken er i uddannelse og job. Noget kunne altså tyde på, at kulturpolitikken kan få en usædvanligt fremtrædende plads i regeringens øjne. Men hvordan vil det nye folketing prioritere kulturpolitikken? Hvor er de brændende platforme, og hvordan håndteres de bedst? Og hvilke aftryk på kulturlivet kan vi forvente, at der sættes i denne valgperiode? I selskab med en række kulturordførere inviterer vi til debat om kulturpolitikken.
v/ Kulturordførerne: Charlotte Broman (SF), Jan E. Jørgensen (V), Katrine Daugaard (LA), Mogens Jensen (S)
Klimakrav: Skruen uden ende eller bæredygtige byggesten?
I maj 2020 lancerede Boligministeriet Den frivillige bæredygtighedsklasse, som skulle forberede byggebranchen til at arbejde mere bæredygtigt. Fra årsskiftet trådte de nye krav om dokumentation for bygningers samlede klimapåvirkning i kraft. På dagens møde tager vi temperaturen på, om LCA-kravene er en bureaukratisk skrue uden ende eller et helt nødvendigt instrument for at nå i mål med den grønne omstilling af byggeriet. Har årene med den frivillige bæredygtighedsklasse forberedt branchen godt nok på arbejdet med de omfattende livscyklusanalyser? Skaber de nye dokumentationskrav en tiltrængt fælles linje for arbejdet med grønt byggeri, eller ender vi med at bruge kræfterne de forkerte steder? Hvor er de helt store udfordringer som det ser ud nu, og hvordan kan vi fremover bedst bruge dokumentationskravene til at sætte skub i det bæredygtige byggeri?
v/ Kim Flensborg, partner og arkitekt, Friis & Moltke og Per Heiselberg, professor, AAU Build
VELKOMMEN TIL FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN
Fremtiden kommer buldrende. Med sig har den en række tendenser på sundhedsområdet, der bliver afgørende for, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen. Flere ældre og multisyge patienter, en igangværende informationsrevolution, hvor mængden af sundhedsdata eksploderer, en fremadstormende klinisk-teknologisk udvikling, og udsigten til borgerne som central aktør i deres egen behandling er blot et par af nedslagspunkterne. Selvom tendenserne er tydelige, står det mere uklart, hvordan vi tilpasser fremtidens sundhedsvæsen til opgaven. Samuelsen inviterer derfor til topmøde med fokus på fremtidens sundhedsvæsen. Spørgsmålene er mange. Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen organiseres? Hvordan sørger vi for bedst mulig udnyttelse af data og ny teknologi? Hvordan ser fremtidens samarbejde mellem erhvervslivet og sundhedssektoren ud? Og hvordan sikrer vi kvaliteten? I samarbejde med vores facilitatorer Rasmus Langhoff og Jakob Kjellberg har vi inviteret en række centrale aktører til at dele deres syn på udviklingen af sundhedsvæsenet. Vi byder på et glas og et kig i krystalkuglen.
v/ André Rogaczewski, direktør, Netcompany, Morten Freil, direktør, Danske Patienter, Claus Richter, direktør, Diabetesforeningen, Diana Arsovic Nielsen, direktør, Danish Life Science Cluster, Anders Kühnau, formand, Danske Regioner, Rasmus Lund-Nielsen, formand, Folketingets Sundhedsudvalg og Michael Fenger, næstformand, KLs Sundheds- og Ældreudvalg
VELKOMMEN TIL FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN
Fremtiden kommer buldrende. Med sig har den en række tendenser på sundhedsområdet, der bliver afgørende for, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen. Flere ældre og multisyge patienter, en igangværende informationsrevolution, hvor mængden af sundhedsdata eksploderer, en fremadstormende klinisk-teknologisk udvikling, og udsigten til borgerne som central aktør i deres egen behandling er blot et par af nedslagspunkterne. Selvom tendenserne er tydelige, står det mere uklart, hvordan vi tilpasser fremtidens sundhedsvæsen til opgaven. Samuelsen inviterer derfor til topmøde med fokus på fremtidens sundhedsvæsen. Spørgsmålene er mange. Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen organiseres? Hvordan sørger vi for bedst mulig udnyttelse af data og ny teknologi? Hvordan ser fremtidens samarbejde mellem erhvervslivet og sundhedssektoren ud? Og hvordan sikrer vi kvaliteten? I samarbejde med vores facilitatorer Rasmus Langhoff og Jakob Kjellberg har vi inviteret en række centrale aktører til at dele deres syn på udviklingen af sundhedsvæsenet. Vi byder på et glas og et kig i krystalkuglen.
v/ André Rogaczewski, direktør, Netcompany, Morten Freil, direktør, Danske Patienter, Claus Richter, direktør, Diabetesforeningen, Diana Arsovic Nielsen, direktør, Danish Life Science Cluster, Anders Kühnau, formand, Danske Regioner, Rasmus Lund-Nielsen, formand, Folketingets Sundhedsudvalg og Michael Fenger, næstformand, KLs Sundheds- og Ældreudvalg
VELKOMMEN TIL FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN (Afholdes på Christiansborg)
Fremtiden kommer buldrende. Med sig har den en række tendenser på sundhedsområdet, der bliver afgørende for, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen. Flere ældre og multisyge patienter, en igangværende informationsrevolution, hvor mængden af sundhedsdata eksploderer, en fremadstormende klinisk-teknologisk udvikling, og udsigten til borgerne som central aktør i deres egen behandling er blot et par af nedslagspunkterne. Selvom tendenserne er tydelige, står det mere uklart, hvordan vi tilpasser fremtidens sundhedsvæsen til opgaven. Samuelsen inviterer derfor til topmøde med fokus på fremtidens sundhedsvæsen. Spørgsmålene er mange. Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen organiseres? Hvordan sørger vi for bedst mulig udnyttelse af data og ny teknologi? Hvordan ser fremtidens samarbejde mellem erhvervslivet og sundhedssektoren ud? Og hvordan sikrer vi kvaliteten? I samarbejde med vores facilitatorer Rasmus Langhoff og Jakob Kjellberg har vi inviteret en række centrale aktører til at dele deres syn på udviklingen af sundhedsvæsenet. Vi byder på et glas og et kig i krystalkuglen.
v/ André Rogaczewski, direktør, Netcompany, Morten Freil, direktør, Danske Patienter, Claus Richter, direktør, Diabetesforeningen, Diana Arsovic Nielsen, direktør, Danish Life Science Cluster, Anders Kühnau, formand, Danske Regioner, Rasmus Lund-Nielsen, formand, Folketingets Sundhedsudvalg og Michael Fenger, næstformand, KLs Sundheds- og Ældreudvalg
VELKOMMEN TIL FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN
Fremtiden kommer buldrende. Med sig har den en række tendenser på sundhedsområdet, der bliver afgørende for, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen. Flere ældre og multisyge patienter, en igangværende informationsrevolution, hvor mængden af sundhedsdata eksploderer, en fremadstormende klinisk-teknologisk udvikling, og udsigten til borgerne som central aktør i deres egen behandling er blot et par af nedslagspunkterne. Selvom tendenserne er tydelige, står det mere uklart, hvordan vi tilpasser fremtidens sundhedsvæsen til opgaven. Samuelsen inviterer derfor til topmøde med fokus på fremtidens sundhedsvæsen. Spørgsmålene er mange. Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen organiseres? Hvordan sørger vi for bedst mulig udnyttelse af data og ny teknologi? Hvordan ser fremtidens samarbejde mellem erhvervslivet og sundhedssektoren ud? Og hvordan sikrer vi kvaliteten? I samarbejde med vores facilitatorer Rasmus Langhoff og Jakob Kjellberg har vi inviteret en række centrale aktører til at dele deres syn på udviklingen af sundhedsvæsenet. Vi byder på et glas og et kig i krystalkuglen.
v/ André Rogaczewski, direktør, Netcompany, Morten Freil, direktør, Danske Patienter, Claus Richter, direktør, Diabetesforeningen, Diana Arsovic Nielsen, direktør, Danish Life Science Cluster, Anders Kühnau, formand, Danske Regioner, Rasmus Lund-Nielsen, formand, Folketingets Sundhedsudvalg og Michael Fenger, næstformand, KLs Sundheds- og Ældreudvalg
VELKOMMEN TIL FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN
Fremtiden kommer buldrende. Med sig har den en række tendenser på sundhedsområdet, der bliver afgørende for, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen. Flere ældre og multisyge patienter, en igangværende informationsrevolution, hvor mængden af sundhedsdata eksploderer, en fremadstormende klinisk-teknologisk udvikling, og udsigten til borgerne som central aktør i deres egen behandling er blot et par af nedslagspunkterne. Selvom tendenserne er tydelige, står det mere uklart, hvordan vi tilpasser fremtidens sundhedsvæsen til opgaven. Samuelsen inviterer derfor til topmøde med fokus på fremtidens sundhedsvæsen. Spørgsmålene er mange. Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen organiseres? Hvordan sørger vi for bedst mulig udnyttelse af data og ny teknologi? Hvordan ser fremtidens samarbejde mellem erhvervslivet og sundhedssektoren ud? Og hvordan sikrer vi kvaliteten? I samarbejde med vores facilitatorer Rasmus Langhoff og Jakob Kjellberg har vi inviteret en række centrale aktører til at dele deres syn på udviklingen af sundhedsvæsenet. Vi byder på et glas og et kig i krystalkuglen.
v/ André Rogaczewski, direktør, Netcompany, Morten Freil, direktør, Danske Patienter, Claus Richter, direktør, Diabetesforeningen, Diana Arsovic Nielsen, direktør, Danish Life Science Cluster, Anders Kühnau, formand, Danske Regioner, Rasmus Lund-Nielsen, formand, Folketingets Sundhedsudvalg og Michael Fenger, næstformand, KLs Sundheds- og Ældreudvalg
AI indtager kommunikationsbranchen
Den eksplosive udvikling af Al er med til at revolutionere mange brancher i disse år – og kommunikationsbranchen er en af dem. Branchen bliver især influeret af de såkaldte chatbots, der nu har sprogmodeller, som er så komplekse, at de er i stand til at kommunikere nærmest identisk med mennesket. Martin Bylund Larsen, Head of Content hos SIGNA, først give os et nærmere indblik i, hvordan den nye virkelighed kommer til at se ud: hvilke nye mulighedsrum opstår der med AI? Kan udviklingen udgøre en potentiel trussel for os medarbejdere? Og hvad vil det have af betydning på samfundsniveau? Dernæst har vi inviteret Timme Bisgaard Munk, redaktør på kommunikationsforum, til at give en tour de force gennem de eksisterende, og let tilgængelige AI tools, du kan få glæde af allerede i morgen.
v/Timme Bisgaard Munk, redaktør på kommunikationsforum og Martin Bylund Larsen, Head of Content hos SIGNA
Pernille Skipper: En karriere i det politiske
Efter mere end et årti som folketingsmedlem og knap fem år som politisk ordfører for Enhedslisten udskifter Pernille Skipper foreløbigt rollen som toppolitiker ud med en tilværelse i baggrunden af dansk politik. Som Enhedslisten rotationsprincip tilsiger, skal hun nu ud på det "normale" arbejdsmarked. Til dagens møde spørger vi ind til Pernille Skippers politiske karriere. Hvordan endte hun i politik? Hvilke erfaringer gjorde hun sig undervejs? Og hvad tager hun med fra den politiske verden over i sit fremtidige virke?
v/ Pernille Skipper, fhv. folketingsmedlem og politisk ordfører for Enhedslisten
Praksisfaglighed i praksis
I 2018 indgik politikerne et bredt forlig om en styrket praksisfaglighed i skolen. Flere undersøgelser har vist, at praksisfaglighed i grundskolen øger elevernes motivation for læring gennem praksisorienterede læringsformer. Nu er der gået en årrække siden, den politiske aftale blev indgået, men hvordan står det til med implementeringen? Og hvorfor er det vigtigt fortsat at insistere på mere praksisfaglighed i grundskolen? Vi spørger de relevante aktører.
v/ Lise Tingleff Nielsen, chef for grundskoleområdet, Danmarks Evalueringsinstitut, Julie Borup Jensen, professor v. Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet (IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V).
Fra tanke til virkelighed: Vejen til fremtidens fleksible energisystem
Der har i mange år været enighed om, at silotænkningen i energisektoren skal nedbrydes, og at fremtidens energiforsyning skal være mere fleksibel. Den nye forsyningspolitiske situation og de store udbygninger af vindkraft, solenergi og nye energikilder øger nødvendigheden af et mere integreret og fleksibelt system, som kan optimere den fluktuerende energiproduktion med forbruget og infrastrukturen. Er vores administrative og reguleringsmæssige system, som det ser ud nu, overhoved gearet til den nødvendige fleksibilitet på tværs af energiformer? Hvilke tanker gør styrelsesdirektøren sig om Energistyrelsens rolle i forhold til at bevæge os udover silotænkning ikke bare på tegnebrættet, men også ude i virkelighedens energisystem?
v/ Kristoffer Böttzauw, direktør, Energistyrelsen (IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
WORKSHOP: KØN og uddannelse
På tværs af uddannelsessektoren findes en systematisk forskel mellem køn. Pigerne klarer sig godt fagligt, mens drengene oftere falder bagud i grundskolen og tabes i overgangen til de videregående uddannelser. Men mens pigerne brillerer bogligt, mistrives de i højere grad end drengene. Samtidig vælger mænd og kvinder stadig relativt traditionelt, når det gælder uddannelse. Men hvorfor er det sådan, og hvad kan vi gøre for at fastholde drengene og sikre pigernes trivsel? Bør vi adressere køn i klasselokalerne og hvordan? Hvad betyder køn på de videregående uddannelser? I dag tager vi på tur til museet KØN, og sammen med eksperterne bliver vi klogere på køn, uddannelse og løsninger.
v/ Emma Holten, kønspolitisk rådgiver & Claus Holm, formand i ekspertgruppen om køns betydning for læring og udvikling i dagtilbud, folkeskoler og på ungdomsuddannelser. (KØN museum, Domkirkepladsen 5, 8000 Aarhus).
Fødevarepolitisk debat
Med de nye ordførerskaber ordentligt på plads inviterer Samuelsen til fødevarepolitisk debat. Her vil der være mulighed for at udfordre ordførerne på nogle af de konkrete problemstillinger, der præger fødevaresektoren, samt blive klogere på ordførernes prioriteter og visioner. Hvordan sikrer vi fødevarer af høj kvalitet til den danske befolkning i en tid med inflation og energikrise? Hvilke incitamenter, reguleringer og strukturer skal sættes i værk for at fremme bæredygtige løsninger og sætte skub på den grønne omstilling? Og hvad skal der til, for bedst at sikre international konkurrenceevne for dansk fødevareproduktion? Alt det og meget mere er på dagsordenen til dagens debat.
/v Carl Valentin (SF), Christian Friis Bach (RV), Erling Bonnesen (V) og Carsten Bach (LA)
Hvordan inddrager vi børn og unge?
Børnekonvention foreskriver, at børn og unge skal inddrages i de beslutninger, der vedrører dem. De færreste kan være uenige i den ordlyd, men inddragelse kan være svært at realisere i den virkelige verden. Til dagens møde skal vi tale om, hvordan vi reelt kan inddrage børn og unge i beslutninger, og hvad vi skal være opmærksomme på i processen, for hvad kræver den rette balancegang?
v/ Cecilia Decara, national chef i UNICEF Danmark & Rasmus Lund-Nielsen, børne- og trivselsordfører, Moderaterne (Mødested: Nimb Hotel, Bernstorffsgade 5, 1577 København V)
Transportpolitisk debat: Mød de nye ordførere
Folketingsvalget i efteråret 2022 har betydet mange nye ansigter på transportordførerposten. Vi inviterer til debat og bliver klogere på ordførernes prioriteter og visioner på området, samt udfordrer dem på nogle af de konkrete problemstillinger, sektoren står overfor. Hvordan sikrer vi fremtidens trafikale sammenhængskraft både i byer og i yderområderne? Er vi på forkant med befolkningens mobilitetsbehov, og er vi ambitiøse nok på den grønne omstilling? Alt dette og meget mere er på dagsordenen til dagens debat.
v/ Jens Meilvang (LA), Peter Juel-Jensen (V) og Thomas Jensen (S) (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V).
Speederen i bund
Der sker meget på det energipolitiske område for tiden. Politikerne har sat speederen i bund for at sikre uafhængighed af russisk gas, og mange private aktører står klar til at handle hurtigt. Vi spørger direktøren i Energistyrelsen, hvad det store fokus og den øgede handlekraft betyder for styrelsens arbejde. Hvordan ser han forsyningssituationen den kommende vinter, og hvilken rolle skal styrelsen spille i forhold til at sikre en både hurtig og ikke mindst langtidsholdbar grøn omstilling? Og har centraladministrationen de nødvendige ressourcer til at gribe bolden og sikre, at de ikke ender som flaskehalsen for udviklingen?
v/ Kristoffer Böttzauw, direktør, Energistyrelsen
Bjarne Corydon tager temperaturen på den offentlige sektor
Den danske offentlige sektor har udviklet sig kolossalt de seneste 40 år. Vi har oparbejdet en omfattende og velfungerende velfærdsmodel, vi har nydt fuld beskæftigelse og stabilitet på de offentlige finanser, hvilket har medført, at det ”danske system” er blevet internationalt anerkendt. Skiftende regeringer har dog påpeget samme malurt i bægeret: vi får svært ved at opretholde samme kadence i fremtiden, hvor bl.a. velfærden vil komme under pres. Af denne årsag har SVM-regeringen bebudet store reformer i den offentlige sektor på regionalt såvel som kommunalt niveau. Vi har inviteret Bjarne Corydon forbi netværket for at sætte fremtidens offentlige sektor under lup: hvilke udfordringer står sektoren overfor? Hvordan skal de ifølge ham håndteres? Og giver regeringens reformforslag mening at forfølge?
v/ Bjarne Corydon, chefredaktør, Børsen
WORKSHOP: Kunsten at fange politikernes opmærksomhed
Hvordan sikrer vi, at sociale organisationer høres i beslutningsprocesserne? Kan vi skabe tæt kontakt med partierne og regeringen? Og hvad kræver det gode samarbejde mellem organisationer og politikere egentlig? Vi inviterer til workshop med tidligere socialordførere Trine Torp og Pernille Skipper samt tidligere socialminister Karen Hækkerup, om hvordan vi får en fod indenfor Christiansborgs tykke mure.
v/ Trine Torp, tidl. Socialordfører, SF, Pernille Skipper, tidl. Socialordfører, Enhedslisten & Karen Hækkerup, tidl. Socialminister, Socialdemokratiet (Mødested: Nimb Hotel, Bernstorffsgade 5, 1577 København V).
Blandet byggeri og betalelige boliger
Det er et faktum, at der er tårnhøj efterspørgsel på boliger i byen. Med en stigende tendens til, at der bliver bygget private udlejningsboliger, bliver den mest udbredte boligtype i København i de kommende år. Med efterspørgsel fra både politikere og borgere på blandet byggeri med ungdomsboliger og alment boligbyggeri, lader der dog til at være en diskrepans i forhold til hvad der rent faktisk bliver bygget. Men hvilke redskaber har byggesektoren egentlig til rådighed for at imødekomme denne efterspørgsel? Og er det overhovedet muligt at bygge billige boliger, når der samtidig er tårnhøje grundpriser, og skrappe krav til byggematerialer? Vi inviterer til debat om det blandede byggeri og inviterer ledende aktører inden for disse projekter.
v/ Annesophie Hansen, direktør, fsb & Martin Vang Hansen, adm. direktør, ATP Ejendomme
Følelser før fakta?
Det siges ofte, at klar kommunikation er god kommunikation. Derfor må man også gå ud fra, at kommunikation, der bygger på og videreformidler fakta må være det ultimative værktøj i en kommunikationsstrategi. Men forholder det sig i virkeligheden sådan? Eller har følelserne taget over i et postfaktuelt samfund, hvor det handler om at mobilisere flest mulige mennesker til at støtte op om din sag? Den debat dykker vi ned i til dagens møde, hvor vi får besøg af Eva Svavars.
v/ Eva Svavars, partner i LEAD Agency
Purple Affairs: Lobbyisme i en ny virkelighed
Blokpolitikken er død (for nu), og vi har en flertalsregering for første gang i 30 år. Spillepladen er ikke bare blevet ændret, den er blevet vendt på hovedet, og interessevaretagere skal nu gøre op med sig selv, hvordan deres gameplan skal modificeres. Hvordan timer man sin sag i en regering, hvor beslutningerne kan komme som en tyv om natten? Hvordan skal man prioritere sit fokus på hhv. regering, embedsværket og opposition? Og skal man skære ned på de tekniske forslag og op for de nemmere sager i en politisk situation, hvor alting kan gå meget hurtigt?
v/ Jacob Blomgren, Director i Public Affairs, Rud Pedersen og og Jacob Bruun, fhv. særlig rådgiver i Statsministeriet og stifter af Bruun Advisory.
Social ligestilling i kulturen: Et evighedsprojekt eller en realistisk målsætning?
Den nye regering har som målsætning at styrke kulturlivet i hele landet. Dette sker ud fra ambitionen om at udbrede kendskab til, hvad det danske kulturmiljø kan både tilbyde og bidrage med. På trods af det tilbagevendende ønske om et nationalt styrket kulturliv oplever kulturinstitutionerne fortsat, at publikum ligner sig selv. Dermed skal en politisk målsætning forenes med en kulturel realitet, men hvordan kan kulturinstitutionerne løfte den sociale ligestilling? Er det et spørgsmål om for få midler eller et for smalt udbud? Og er social ligestilling overhovedet en opgave, som kulturlivet bør eller kan løse?
v/ Mads Damsbo, slotschef, Christiansborg Slot og Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening
Varme, kolde eller nye hænder?
Sundhedssystemets robusthed er under pres. Vi mangler arbejdskraft i takt med, at det demografiske træk fortsætter sin opadgående kurve. Med længere liv følger flere kroniske og akutte sygdomme, som kræver kontakt med sundhedsvæsenet og pleje i hjemmet. Samtidig lyder fremskrivningen, at der i 2030 forventes en mangel på ca. 25.000 sundhedspersoner. Det skaber et stort behov for at finde metoder og teknikker, der kan overtage nogle af de mere arbejdskraftkrævende opgaver i plejesektoren. Vi skal udtænke nye og innovative løsninger, så det personale, der er til rådighed, får tid til kerneopgaven. På dagens møde retter vi fokus mod fremtiden. Hvordan kan teknologien hjælpe til at belastningen mindskes? Hvordan kan vi få øvrige faggrupper i spil, så vi frigiver tid til plejeopgaven? Og hvordan sikrer vi, at de teknologiske fremskridt, der udvikles, når ud til borgeren? Vi har inviteret tre centrale aktører til at gøre os klogere på fremtidens ældrepleje.
v/ Lilse Svanholm, centerchef, Center for Sundhedsinnovation, Danske Regioner, Peder Søgaard-Pedersen, direktør, DI Life Science og Jakob Krogh, direktør, sundheds- og omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Hvordan fordeler vi sundhedskronerne?
Hvordan fremtidssikrer vi det danske sundhedsvæsen? Buddene er mange, og de involverer som oftest større økonomiske udgifter. På dagens møde får vi vores kommissionsaktuelle facilitator, Jakob Kjellberg til at give sit bud på fremtidens økonomiske styring af sundhedsvæsnet. Hvilke parametre styrer vi efter i dag og skal vi fortsætte ad den sti? Eller skal vi i fremtiden gå andre veje? På dagens møde byder vi på sundhedsøkonomisk indsigt og smørrebrød
v/ Jakob Kjellberg, Professor i Sundhedsøkonomi, VIVE (OBS: Med efterfølgende frokost)
Fra affald til ressource - hvor langt er vi?
Der er efterhånden en bred anerkendelse af, at vores affald er en ressource, som vi stadig ikke er gode nok til at udnytte optimalt. Vi stiller skarpt på, hvordan det går med ressourcestrategiens mål om at genanvende mere og forbrænde mindre. Hvad er de konkrete udfordringer, når det kommer til affaldshåndtering, og hvilke diskussioner dominerer dagsordenen? Er husstandssortering vejen frem eller skal der sadles om? Og er EU’s planer om transportforordning reelt løsningen på, hvordan vi på tværs af landegrænser kan blive bedre til at udnytte affald som ressource?
v/ Birgit Stenbak Hansen, borgmester og formand for KL’s miljø og forsyningsudvalg (IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V).
Energipolitisk debat
Et helt år er gået siden Folketingsvalget. Vi inviterer ordførerne til energipolitisk debat og tager temperaturen på deres politiske visioner, prioriteter og de konkrete beslutninger, der allerede er vedtaget. Hvordan ser de hver især fremtiden på energiområdet? Hvordan sikrer vi et sammenhængende og fleksibelt energisystem? Hvilke energiformer skal være en del af vores forsyning på den længere bane? Hvad håber ordførerne at have gennemført inden for valgperioden, og hvor skal det politiske samarbejde om langsigtede løsninger findes?
v/ Theresa Scavenius (ALT), Morten Messerschmidt (DF), Linea Søgaard-Lidell (V), Lea Wermelin (S) (MØDESTED: Nimb Hotel, Bernstorffsgade 5, 1577 København V).
Kultur på recept: Et uforløst potentiale?
I den politiske debat bliver kulturen i stigende grad omtalt som løftestang for integration, kur mod stress og vejen ud af alverdens problemer. Men bør og kan kulturen egentlig indgå i andre politiske dagsordener? Kan vi producere og dyrke kulturen for at behandle bl.a. ensomhed og angst, eller skal vi nøjes med at værdsætte kulturen ud fra dens intrinsiske værdi? På dagens møde hører vi om, hvordan kunst og kultur kan have en positiv virkning på vores (mentale) sundhed, og hvordan man som kommune eller kulturinstitution, kan udstede kulturen på recept ved at indgå i kreative partnerskaber med andre sektorer.
v/ Astrid La Cour, Direktør for Statens Museum for Kunst, og Rachel Röst, Stifter af Læs for Livet
Samarbejde for fremtiden
Kulturen viser gang på gang sit værd for samfundet, men alligevel står kulturlivet ofte for skud, når der skal spares eller omprioriteres. Det kan være svært at overbevise sin politiske ledelse om værdien, når effekten er svær at måle, men selv med overbevisende rapporter, og skudsikre data er opgaven vanskelig. Alligevel lykkes det for kulturens ildsjæle og iværksættere at stadfæste kulturens betydning for kommunernes velfærd. Kræver det held og økonomisk overskud, eller findes der samarbejdsmodeller, som er givtige for både kulturinstitutioner og kommuner? På dagens møde stiller vi skarpt på den kommunale kultur, og spørger hvordan vi fremtidssikrer kulturen med et bedre og mere udvidet samarbejde.
v/ Maja Füchsel, direktør, HØJHUSET kulturhotel og Johs. Poulsen (R), formand for Kultur og Fritid, Herning Kommune
Når angreb er det bedste forsvar
Som modsvar på TV2’s kritiske dokumentar, Saxo Bank bag facaden, sendte Saxo Bank en aggressiv pressemeddelelse ud, hvor der både tages kraftig afstand til dokumentarens indhold, og sættes spørgsmålstegn til TV2-redaktionens mangelfulde kritiske journalistik. Et antal eksperter har erklæret “det aggressive modsvar” en kommunikationsfaglig succes, og strategien er måske et tegn på en ny tendens på krisekommunikationsområdet. Til dagens møde inviterer vi Saxo Banks Lasse Lilholt Raahauge til at give os et indblik i tankerne bag strategien, og kommunikationsekspert Uffe Lyngaae til at blotlægge denne nye trends potentiale indenfor krisekommunikation.
v/Lasse Lilholt Raahauge, Kommunikationschef Saxo Bank og Uffe Lyngaae, kommunikationsekspert og stifter af Publico
Vækst i overvægt: Hvordan knækker vi kurven?
Antallet af overvægtige danskere er stødt stigende. De seneste fire årtier er der sket en fordobling i forekomst af overvægt og i dag er over halvdelen af danskerne overvægtige målt på BMI. Overvægt øger risikoen for at udvikle andre sygdomme såsom kræft og depression, og menes isoleret set at være skyld i en to år kortere gennemsnitslevealder på landsplan. Som følge heraf forventes det, at vi skal bruge 8,8% af vores samlede sundhedsudgifter i perioden 2020 til 2050 på overvægtsrelaterede sygdomme. Det er højere end både EU- og OECD-gennemsnittet. Hvilke konkrete initiativer for forebyggelse og behandling har industrien og politikere igangsat? Hvad findes der på markedet af behandling og lægemidler? Hvordan tegner fremtiden for overvægt som sygdom? På dagens møde er overvægt på dagsordenen.
V/ Jørgen Schøler Kristensen, formand, Medicinrådet, Lise Geisler Bjerregaard, formand, Dansk Selskab for Adipositasforskning (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
De store projekter: Fra tegnebræt til virkelighed
Store infrastrukturprojekter spiller en helt afgørende rolle for samfundsudviklingen. Vi stiller skarpt på de projekter, der er i pipelinen og på projekternes vej fra tegnebræt til virkelighed. Jens Holmboe, direktør i Vejdirektoratet, gæster netværket og giver en status set fra hans stol. Hvor er vi i processen i forhold til projekter som Storstrømsbroen og de mange nye projekter i Infrastrukturplan 2035? Er der noget, vi i Danmark kan gøre bedre og mere effektivt ved udrulningen af storskalaprojekter? Og hvordan navigerer man som embedsværk i en virkelighed, hvor projekternes tidshorisonter ofte er så lange, at regeringen kan nå at skifte farve undervejs?
v/ Jens Holmboe, direktør, Vejdirektoratet (Copenhagen Admiral Hotel, Toldbodgade 24-28, 1253 København K).
Alex Vanopslagh: Ledelse gennem stormvejr
Det kan ikke have været nemt, men det lykkedes at få et resultat – og hvilket et resultat. Liberal Alliance var for ganske kort tid siden nærmest spået til at have udtjent sin værnepligt i Folketinget, men i stedet stormede de frem til deres bedste valgresultat nogensinde. Det kan partiet i høj grad takke Alex Vanopslagh og hans gennemslagskraft for. Til dagens møde får vi besøg af partiets formand, som vil fortælle om partiets vej tilbage til stemmerne og den rådgivning, han har modtaget på rejsen. Derudover skal vi naturligvis høre om tankerne bag valgkampens mest vellykkede kampagne.
v/ Alex Vanopslagh, formand, Liberal Alliance
Administrativ lobbyisme: En ny arena?
At påvirke embedsværket og bureaukratiet direkte har især vundet indpas som lobby-strategi i USA, da det har vist sig som en effektiv måde at få direkte indflydelse på implementeringen af ny lovgivning. I en dansk kontekst er potentialet for ”administrativ lobbyisme” tilstede, idet embedsværket alene står for udarbejdelse af administrative forskrifter såsom bekendtgørelser og vejledninger. Til dette møde vil Stine Hove Marsling, Vice president i Novozymes og fhv. særlig rådgiver for Sofie Carsten Nielsen, kigge nærmere på mekanismerne for administrativ lobbyisme i en dansk kontekst og forsøge at blotlægge, hvor stort potentialet er. Derudover vil mangeårig departementschef, Per Okkels, give et indblik i procedurerne omkring administrative forskrifter, og embedsmandens syn på administrativ lobbyisme.
v/ Per Okkels, fhv. departementchef i sundheds- og ældreministeriet og Stine Hove Marsling, Vice president i Novozymes og fhv. særlig rådgiver for Sofie Carsten Nielsen
Hvilken rolle skal den praktiserende læge spille i fremtiden?
Der er ubestridt brug for flere læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale i det danske sundhedsvæsen. Men ifølge en ny rapport fra PLO rammer lægepraksissers lukning for tilgang nu især de jyske borgere, hvor flere og flere må kigge forgæves efter en læge i deres rområde. Dette skaber et omfattende pres på sygehusene og praksislægerne i de større byer, som kun vil blive langt mere omfattende i løbet af de næste år. Hvilke udfordringer og løsninger kan der være tilgængelige for at mindske presset? Hvordan kan der ske et større samspil mellem land og by? Og hvilke redskaber skal i brug for at sikre lige lægedeling for alle borgere?
v/ Helga Schultz, forperson, Yngre Læger og Klaus Lunding, formand, Danske Patienter
Innovativ gastronomi i højsædet
Med 39 Michelin Stjerner fordelt på 28 restauranter og 3 guldmedaljer ved Bocuse d’Or er den danske madscene på radaren internationalt. Vi inviterer Rasmus Munk, manden bag den berømte og berygtede restaurant Alchemist, til en snak om gastronomisk udvikling og innovation. Hvordan forbliver han innovativ, nysgerrig og grænsesøgende? Hvilke spændende tendenser observerer han i branchen? Og hvilken kurs spår han for den danske madscene og gastronomi i fremtiden?
Rasmus Munk Thomassen, køkkenchef og medejer af Restaurant Alchemist (OBS: IKKE BEKRÆFTET)
Analyser, krav og dokumentation: Kan vi se skoven for bare træer?
Efter den politiske aftale om en ’National strategi for bæredygtigt byggeri’ og ikrafttrædelsen af BR23 kigger sektoren nu ind i en tid med krav til LCA-analyse, grænseværdier for klimaaftryk og generelt yderligere fokus på dokumentation for byggeriets bæredygtighed. Er både branchen og myndighederne klar til at håndtere de nye tiltag? Hvad er de helt konkrete udfordringer, og hvad skal der til for at sikre, at vi kommer til at se den ønskede effekt i forhold til bæredygtighed? Vi stiller skarpt på den nye virkelighed for byggeriet og stiller det helt store spørgsmål, om disse nye krav er et nødvendigt skridt på vejen mod det bæredygtige byggeri, eller om vi risikerer at fjerne sektorens fokus fra grøn udvikling til analyser, dokumentation og formkrav.
v/ Harpa Birgitsdottir, professor, AAU Build og Sisse Norman Canguilhem, adm. direktør, Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Et kønnet uddannelsessystem?
På tværs af uddannelsessektoren findes en systematisk forskel mellem køn. Pigerne klarer sig godt fagligt, mens drengene falder bagud i grundskolen og tabes i overgangen til de videregående uddannelser. Men mens pigerne brillerer bogligt, mistrives de mere end drengene. Samtidig vælger mænd og kvinder stadig relativt traditionelt, når det gælder uddannelse. Men hvorfor er det sådan, og hvad kan vi gøre for at fastholde drengene og sikre pigernes trivsel? Bør vi adressere køn i klasselokalerne og hvordan? Hvad betyder køn på de videregående uddannelser? Vi spørger eksperterne om køn, uddannelse og løsninger.
v/Morten Emmerik Wøldike, Chefkonsulent for køn og ligebehandling, Institut for menneskerettigheder, Nina Groes, Direktør og stifter, Divérs & Henriette Laursen, Direktør, Kvinfo og medlem af ekspertgruppen om Køn og uddannelse under Børne og Undervisningsministeriet. (Nimb Hotel, Bernstorffsgade 5, 1577 København V).
Bundlinje og bylivsvisioner
Når de danske byer vokser, bliver mange kommuner nødt til at sælge deres arealer for at bane vej for byudviklingen. Som sælger skal kommunerne tænke bundlinje, men samtidig skal de også bringe visionen for den attraktive byudvikling med til bordet. Processen omkring byudviklingen involverer naturligvis også byggebranchen, og de mange parter skal finde fælles fodslag for at få profit, byudvikling og fair konkurrence til at gå op i en højere enhed. Hvilke udfordringer kan det skabe, at kommunen i nogle tilfælde både har rolle som part og som myndighed? Er det noget, vi kan eller overhoved skal forsøge at bevæge os væk fra? Hvad vil være en ideel konstruktion, når både bundlinje og bylivsvisioner skal gå op i en højere enhed?
v/ Kurt Bardeleben, partner, Sirius Advokater og Flemming Borreskov, founder, Catalytic Society.
Køn og identitet i børnehøjde
Debatten om køn og identitet har de sidste år fyldt meget i medierne, og i de voksnes verden er adskillige initiativer trådt i kraft for at sikre mere inkluderende og trygge arbejdspladser. Men hvordan fylder debatten i børnehøjde? Og hvad skal den fylde? På dagens møde har vi inviteret to markante stemmer i den offentlige debat, hvor vi skal tale om køn og identitet i et børne- og ungdomsliv, og om hvordan vi bedst muligt rummer alle børn og unge. For kan og skal vi gøre helt op med den gamle fortælling om drenge, der spiller fodbold og piger, der leger med dukker? Og hvordan sikrer vi rummelige institutioner og en fri identitetsdannelse? Vi tager diskussionen på dagens netværksmøde.
v/ Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex og Samfund & Cecilie Nørgaard, Uddannelses- og kønssociolog, Indehaver af Mangfold. (Mødested: Nimb Hotel, Bernstorffsgade 5, 1577 København V).
Udfordrer privatskolerne fremtidens folkeskole?
I dag er det ca. hvert femte barn, der indskrives på en privatskole ved skolestart. Privatskolerne kan tilbyde en højere gennemsnitlig afgangskarakter, flere lærere pr. elev og typisk et bedre undervisningsmiljø. Men hvilken betydning har det på sigt for folkeskolen, når privatskolen trækker flere børn væk fra folkeskolen? Er tilvalget af privatskolen med til at skabe et socialt skel, der mindsker den sociale mobilitet og laver et uddannelsesmæssigt A- og B-hold? Og risikerer vi en gradvis udhuling af folkeskolen, hvis udviklingen fortsætter? Vi tager debatten.
/v Andreas Rasch Kristensen, VIA University College, Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler og Karsten Bo Larsen, forskningschef, CEPOS (LOKATION: Heimat Studio: Lynfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus)
AI i kommunikation: Berettiget hysteri eller brugbar hype?
Kan du forestille dig at bruge en robot til at skrive din næste pressemeddelelse? Eller at bruge et computerprogram til at generere dit SoMe-indhold? Kunstig intelligens har revolutioneret kommunikationsbranchen, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål og bekymringer om deres pålidelighed og etik. På dagens møde spørger vi, om AI og ChatGPT er en nyttig ressource eller en potentiel risiko for kommunikationsbranchen. Vi stiller skarpt på de etiske og moralske dilemmaer, der opstår, når man bruger disse værktøjer til at kommunikere med andre. Vi diskuterer, om robotterne kan bruges til at forbedre kommunikationsfaget samtidig med at vi tager højde for de potentielle udfordringer og risici ved at implementere disse teknologier. Teknologien kommer aldrig til at erstatte kommunikatørerne helt, men hvordan balancerer vi teknologiens fordele og fagets integritet?
v/ Ib Gulbrandsen, associate professor, RUC og Timme Bisgaard Munk, chefredaktør, Kommunikationsforum
It takes a village: samarbejde på ældreområdet
Et stærkt civilsamfund er afgørende for at understøtte den offentlige velfærd. Det er påvist i adskillelige undersøgelser. Særligt ældreområdet har brug for et solidt civilsamfundsnetværk til at gribe, aflaste og opløfte i arbejdet med ældre. Initiativer som Cykling Uden Alder og Besøgstjenesten har vist positive resultater, og der findes en lang række af lignende frivillighedsbårede tilbud, som bidrager til det gode ældreliv. Forsikrings- og pensionsselskaber står også på spring for at udvikle tilbud til ressourcestærke ældre. På dagens møde får vi besøg af to centrale aktører til at gøre os klogere på, hvad der rent faktisk virker. Hvordan ser den private sektor fremtiden på sundheds- og ældreområdet? Hvordan sikrer man midler til indsatserne? Og hvilke potentialer ser vi, når vi engagerer civilsamfundet som velfærdspartner? Vi spørger Ældre Sagen og PFA hvilken betydning de øvrige aktører har for ældreplejen.
v/ Bjarne Hastrup, direktør, Ældresagen og Jesper Brask Fischer, programchef, PFA Pension (ikke bekræftet) (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Når kunstig intelligens stiller diagnosen
Fremtiden er på vej med digitale skridt og i de senere år, er brugen af kunstig intelligens i sundhedsvæsnet kraftigt forøget. EU-kommissionen bevilgede, blandt andet, i 2022 seks millioner euro til et fireårigt forskningsprojekt, som har til formål at udvikle teknologi, der kan diagnosticere tarmkræft. Spørgsmålet er, om vi med den rette teknologi og rette implementering, kan bruge kunstig intelligens som et centralt værktøj i sygdomsbekæmpelsen. Hvordan ser horisonten ud for anvendelsen af kunstig intelligens i det danske sundhedsvæsen? Hvordan navigerer man som virksomhed i de mange forordninger og direktiver, der er nødvendige for at leve op til standarderne? Hvad skal der til for, at teknologiske fremskridt ikke strander i langsommelige godkendelsesprocesser? Og hvordan sikrer vi, at udvikling, patientsikkerhed og korrekt behandling går hånd i hånd, når maskinen stiller diagnosen?
v/ Michael Dall, formand, Behandlingsrådet, Jan Ardenkjær-Larsen, Head of Department, Department of Health Technology, DTU og Maibritt Agger, afdelingschef, Dansk Standard (ikke bekræftet) (MØDECENTER: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Fremtidens kommuner
Regeringen har varslet gennemgribende besparelser og reformer i det offentlige. Kommunerne er, endnu en gang, beordret til at løfte en stor del af opgaven, hvor de skal finde måder at frigøre midler på. Regeringen har fremlagt, at det er muligt at lave besparelser ved at mindske kontrol og unødvendigt bureaukrati i kommunerne. Dette forslag kan løfte noget af opgaven, men der er stadig langt til mål - der er brug for nytænkning og innovation. I Gentofte kommune har man haft succes med implementeringen af ikke-hierarkisk ledelse, hvilket har skabt øget effektivitet og trivsel på arbejdspladsen, og står som eksempel på, hvordan fremtidens kommuner kan arbejde. Til dette møde inviterer vi Kristian Vendelbo, adm. Direktør i KL, og Christian Alvang, områdechef for social og handikap drift i Gentofte kommune, til en diskussion af den nye virkelighed kommunerne kigger ind i, og hvordan alternative strategier, som dem implementeret i Gentofte, potentielt kan være med til at løfte opgaven.
v/ Kristian Vendelbo, Adm. direktør i KL og Christian Alvang Jespersen, områdechef for social og handikap drift i Gentofte kommune.
Brugbar borgerinddragelse
Byudviklings- og byfornyelsesprojekter kan ofte føre til uenigheder og følelsesladet debat. Vi stiller skarpt på, om forandringer af det eksisterende altid vil skabe modstand, eller om veludført borgerinddragelse kan være med til at bløde op for befolkningens dom. Men hvor i processen skal borgerne inddrages, og hvad siger lovgivningen egentlig? Hvem skal inddrages i byudviklingen, og hvori består udfordringerne?
Nicolaj Bang, rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune og Lars Lund, byplanrådgiver og medejer, Territorium
Fælles om fremtidens socialpolitik
Diskussionen om hvorvidt dansk velfærd bedst sikres af staten eller det private erhvervsliv er langt fra ny i den offentlige debat. Kan sociale opgaver helt enkelt løses bedst offentligt? Eller har vi bare ikke haft det politiske mod til at skabe en forandring? Hvor går grænsen for, hvilke opgaver man kan sende i udbud? Og vil konkurrence fra private udhule den almene sociale velfærd, så de borgere med færrest ressourcer kan se frem til dårligere behandling i socialsektoren? Vi tager debatten med centrale aktører i socialpolitikken.
v/ Karina Vestergård Madsen, Socialborgmester, Københavns Kommune, Brian Mikkelsen, Adm. direktør, Dansk Erhverv og Katrine Daugaard, socialordfører, Liberal Alliance. (Mødested: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V).
Et offentlig-privat partnerskab om psykiatrien?
Private sundhedsforsikringer bliver i højere og højere grad benyttet af danskerne. Det er for mange et attraktivt tilbud og ofte er det en del hurtigere end de lange offentlige ventelister i psykiatrien. Hvad betyder det for den offentlige sektor, og dens rolle i fremtidens psykiatri? På dagens møde diskuterer vi fremtidens offentlig-privat samarbejde. Hvad skal der til for at sikre et bæredygtigt samarbejde? Hvem skal betale? Og hvor ligger ansvaret? Vi beder tre centrale aktører om at komme med deres bud på, hvordan indretningen af fremtidens psykiatri ser ud.
v/ Rikke Bay Haaber, chef for strategisk sundhed, PFA, Jacob Isøe Klærke, formand, Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg og Martin Lund, direktør, Region Hovedstadens Psykiatri (ikke bekræftet) (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
God kulturledelse - også i modvind
God ledelse er afgørende i alle institutioner og virksomheder, hvor både ressourcer og tid kan være knap. Kulturledelse er ingen undtagelse, for i en branche hvor tidsånd, udvikling og kreativitet er bærende elementer, er der ofte behov for velovervejede administrative beslutninger, der understøtter den kulturelle vision. Men hvordan sikrer man den kunstneriske frihed på arbejdsgangen, når kultur og forretning skal gå op i en højere enhed? Hvordan sikrer man medarbejderes menneskelige og faglige trivsel samtidig med at samarbejdspartnere tilfredsstilles? Og kan alt dette lade sig gøre, når kunstens og kulturens resultater ikke altid lader sig aflæse på en konventionel bundlinje? På dagens møde belyser vi, hvordan god ledelse kan gå hånd i hånd med kulturens udfoldelse.
v/ Søren Møller, teaterchef, Østre Gasværk Teater og Thomas Bloch Ravn, museumsdirektør, Den Gamle By
Moder Jord som forretningspartner
Biodiversiteten både i Danmark og globalt set er under pres. Det presser vores samfund, fordi høj biodiversitet og velfungerende økosystemer i sidste ende er afgørende for erhvervslivets aktiviteter og vores økonomi. Flere og flere aktører anerkender biodiversitetskrisen som en trussel, men kun få tager reel handling. Hvilket ansvar bærer virksomheder, og hvordan kan de indtænke biodiversitet i deres produktion og drift, så de for alvor gør en forskel og ikke blot green-washer deres brand? Hvorfor er det en god forretning at indtænke naturen i sin virksomhed, og hvad er de største udfordringer i forhold til at samtænke biodiversitet og bundlinje?
v/ Bo Øksnebjerg, generalsekretær, WWF og Rasmus Vincentz, CEO, Habitats (IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Fremtidens Fingerplan
Meget er sket siden den originale fingerplan blev udarbejdet i 1947. Storbyen vokser støt, og der sker ændringer i både demografi, infrastruktur og et øget fokus på klima. Er der behov for en revideret plan, og hvad skal i så fald være i fokus for fremtidens fingerplan? Hvordan imødekommer man den massive befolkningsvækst i Københavns brokvarterer uden at gå på kompromis med områdernes kvaliteter? Hvordan sikrer man nok rekreative arealer til byens befolkning? Og hvad er de største udfordringer i forhold til at forbinde København med forstæderne? Vi inviterer til debat om storbyens fremtid og til en snak om fremtiden for fingerplanen.
v/ Solveig Bergmann Nielsen, stadsarkitekt, Rødovre Kommune & Camilla Richter-Friis van Deurs, stadsarkitekt, Københavns Kommune.
Data i kulturen: Nøglen til publikum?
I dag er data noget af det allermest værdifulde der findes, men hvilken rolle spiller det i kulturlivet? Data kan kaste lys over tendenser, kulturvaner og publikumsudvikling. Det kan skabe sammenhængskraft på tværs af sektoren, det kan øge vidensniveauet og gøre kulturinstitutionernes mange tilbud langt mere træfsikre. Alligevel ser det ikke ud til, at potentialet bliver udnyttet til fulde. Indsamles data på den rigtige måde, eller er grundlaget allerede tilgængeligt, og blot ressourcerne og knowhow ‘en der halter bagefter? Uanset hvad, er der behov for at nuancere, hvem kulturen når, hvordan det gøres, og ikke mindst hvad der skal til for at nå bredere ud. Men hvordan lirker vi låsen op? Kulturens analyseinstitut er på vej som en del af løsningen, men inden det etableres, diskuterer vi på dagens møde, hvordan kultursektoren anvender data på den mest fornuftige måde for at udvikle sig til gavn for deltagelse, gæster og besøgende.
v/ Esben Danielsen, direktør for Kulturens Analyseinstitut og Henrik Sten Petersen, Director Of Operations, Det Kongelige Teater
De mange spørgsmål om tilgængelighed af sundhedsdata
Danmark udmærker på verdensplan ved at have tårnhøj kvalitet af sundhedsdata. Flere aktører mener dog, at barriererne for at få adgang til danske sundhedsdata er for komplekse, og forskere har i længere tid argumenteret, at det kan få konsekvenser for den danske life-science’ internationale konkurrenceevne. Hvorfor er det så væsentligt, at vi får større og lettere adgang sundhedsdata? Og hvordan sikrer vi kvaliteten af de data, vi har? Industrien har i lang tid presset på for at øge den private adgang til sundhedsdata, hvilket i 2021 kulminerede i den tidligere regerings life-science strategi. Strategien er imidlertid blevet kaldt utilstrækkelig af industrien. Spørgsmålet er, hvilke politiske initiativer industrien efterspørger for, at Danmark kan følge med internationalt. Hvordan arbejder industrien for at realisere sine krav? Hvordan knækker vi koden? På dagens møde får vi besøg af Thomas Senderovitz, der har siddet på begge sider af forhandlingsbordet.
v/ Thomas Senderovitz, Senior Vice President Data Science, Novo Nordisk og fhv. direktør, Lægemiddelstyrelsen (MØDESTED, IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Purple Affairs: Lobbyisme i en ny virkelighed
Blokpolitikken er død (for nu), og vi har en flertalsregering for første gang i 30 år. Spillepladen er ikke bare blevet ændret, den er blevet vendt på hovedet, og interessevaretagere skal nu gøre op med sig selv, hvordan deres gameplan skal modificeres. Hvordan timer man sin sag i en regering, hvor beslutningerne kan komme som en tyv om natten? Hvordan skal man prioritere sit fokus på hhv. embedsværket og støttepartier? Og skal man skære ned på de tekniske forslag og op for de nemmere sager i en politisk situation, hvor alting kan gå meget hurtigt?
v/ Martin Geertsen, Public Affairs Director, Primetime
Nye kommunikationskanaler: Er de kommet for at blive?
Podcast, LinkedIn og TikTok er braget ind, som nogle af de kommunikationskanaler, der kan udfordre Facebook og mere traditionelle kanaler. Alle taler om deres kæmpestore potentiale, og senest har vi da også set, hvordan Statsministeren har taget podcastmediet til sig, som et led i sin politiske kommunikation. Men hvordan kommer man i gang med alle disse nye, spændende kanaler, og udnytter det potentiale, der måske ligger i dem? Kræver det eksterne bureauer eller kan man ”nøjes” med én stærk og kreativ medarbejder, der har styr på det digitale? Vi rejser spørgsmålene, om man for en hver pris skal med på dillerne, og om de overhovedet er kommet for at blive i kølvandet på de seneste advarsler mod brugen af TikTok. Det kræver nemlig både ressourcer og godt indhold, og ikke mindst grundige overvejelser om signalværdi, målgrupper og databeskyttelse. Hvilke muligheder ligger der i kanalerne, og hvilke faldgruber skal man undgå?
v/ Jane Thoning Callesen, afdelingsleder TEK Communication, Syddansk Universitet og Jonas Ravn, Digital chefrådgiver hos Operate
Ahlers og Colling Nielsen: Den fastlåste politiske kultur
I februar 2021, efter 16 måneder som taleskriver for klimaminister Dan Jørgensen, stoppede forfatter Kaspar Colling Nielsen i klimaministeriet, fordi han anså sit arbejde som tæt på meningsløst. Han producerede taler i massevis, som aldrig blev benyttet, og han havde derfor ikke mulighed for at præge dagsordenen, som han ønskede. Få måneder efter meddelte Tommy Ahlers, at han ville stoppe i folketinget, idet han mente, at den danske politiske kultur var for fastlåst til, at han kunne bidrage til væsentlig forandring. Både Ahlers og Colling Nielsen blev ved deres indtrædelse i dansk politik beskrevet som personligheder, der kunne bidrage med et friskt pust til det politiske system qua deres ikke-politiske baggrunde. Systemet endte dog nærmere med at slukke den politiske gnist hos de to. Efter en tid med refleksion og selvransagelse omkring tiden i henholdsvis klimaministeriet og folketinget, er Tommy Ahlers og Kaspar Colling Nielsen, klar til en samtale omkring den fastlåste kultur og system, de stødte på, og hvilke muligheder de ser for at løse det i fremtiden.
v/ Tommy Ahlers, entreprenør, investor og fhv. uddannelse og forskningsminister (ikke bekræftet) og Kaspar Colling Nielsen, forfatter og fhv. taleskriver i klimaministeriet (bekræftet).
En bæredygtig fremtid: Kan klima og økonomi gå hånd i hånd?
Transportområdet er en af de store CO2-syndere, og er derfor ikke til at komme udenom, som en del af nøglen til at nå i mål med Danmarks grønne ambitioner. Den teknologiske udvikling og de nye energiformer, der buldrer frem, skaber mange veje for fremtidens grønne transport. Vi inviterer Dansk Industri og Klimarådet til debat og stiller de helt store spørgsmål, om hvor de ser transportområdet bevæge sig hen de næste 10 år. Er der nogle tiltag, som er effektive i forhold til at hjælpe klimaet, men samtidigt spænder ben for branchens økonomi og udviklingsmuligheder? Kan disse udfordringer løses eller skal vi finde på nye tiltag, som sikrer en effektiv og velsmurt transportbranche? Og er det utopi at forestille sig en transportpolitisk fremtid, som er bæredygtig for både klimaet og økonomien?
v/ Karsten Lauritzen, branchedirektør, Dansk Industri og Niels Buus Kristensen, næstformand, Klimarådet (LOKATION: Tivoli Congress Center, Arni Magnussons Gade 2-4, København V).
Mistrivsel blandt børn og unge – hvordan vender vi udviklingen?
Mistrivslen blandt børn og unge i uddannelsessystemet er en kompleks udfordring, der i følge prognoserne kræver handling fremadrettet. Spørgsmålet er, hvordan vi griber det an. Skal der justeres på balancen mellem karakterer og feedback? Skal vi begrænse antallet af tests? Eller bør man hellere rette blikket kortere skoledage og flere fritidsaktiviteter? For hvordan favner vi de unge, der mistrives samtidig med, at vi ruster dem med den rigtige faglighed? På dagens møde har vi inviteret Tanja Nyborg og Trine Hammershøy på besøg til en diskussion om holdbare løsninger på mistrivslen.
v/ Tanja Nyborg, direktør for Børn og Unge, Aarhus og Trine Hammershøy, direktør, Det Sociale Netværk/Headspace Danmark
Lige muligheder, ulige chancer?
I Danmark er døren til uddannelse åben for alle, men mens akademikerbørnene træder over tærsklen, fravælger børn af kortuddannede og ufaglærte oftere de videregående uddannelser. Skaber investeringer i universiteterne i virkeligheden en socialuligevægtig omfordeling? For til trods for massiv politisk opmærksomhed og forsøg på regulering af uddannelsesområdet, halter den sociale mobilitet fortsat på uddannelsesområdet. Så hvordan faciliterer vi reelt lige adgang til uddannelser? Og hvad er de store forhindringer? Det, og meget mere, spørger vi Lars Olsen om.
Lars Olsen, journalist, forfatter ("Rige børn leger bedst" og "Uddannelse for de mange")
Turen går til: Skive
GreenLab i Skive er verdens første industripark, hvor virksomheder deler grøn energi med hinanden og arbejder på at skalere nye løsninger, der kan gøre en forskel ude i verden. Derfor drager vi til GreenLab i Skive, hvor man i en unik samarbejdsmodel leder efter levedygtige, grønne og banebrydende løsninger på tidens største udfordringer i energi- og forsyningssektoren. Vi inviterer folkene bag projektet til at give en status på fremtidens grønne energiforsyning. For hvor tæt er vi på målet om et fleksibelt energisystem? Hvilke teknologier arbejdes der med, og hvad er deres bedste råd til arbejdet med innovation i en sektor præget af krav om øget effektivisering?
v/ Thomas Helsgaun, COO, GreenLab Skive
Interessevaretagelse i den store organisation
At lave interessevaretagelse for en stor medlemsbaseret brancheorganisation kan være en kompleks opgave, og det kan være vanskeligt at tale alle medlemmers sag i en organisation med mange forskelligartede interessenter. Hvordan kan man som stor interesseorganisation sikre, at medlemstallet bliver en magtfaktor fremfor en hæmsko? Hvilke konkrete strategier kan man anvende i udformningen af de fælles mål, og hvordan sikrer man, at man kontinuerligt lever op til dem? Det spørger vi Morten Høyer, Direktør for Public Affairs i Dansk Industri, om på dagens møde.
v/ Morten Høyer, Direktør for PA i Dansk Industri
Demografiens betydning
Det demografiske træk er for alvor en realitet, vi kan mærke. Vi bliver ældre og ældre, og vi ser ind i en tid, hvor de store krigsårgange får behov for hjælp og længerevarende støtte fra primærsektoren og det nære sundhedsvæsen. Samtidig står vi overfor enorme rekrutteringsudfordringer i sundhedsvæsenet, og vi går en fremtid i møde, hvor patientbyrden kun bliver større og større. Hvordan håndterer vi udviklingen i det demografiske træk? Hvor skal ressourcerne komme fra og hvordan skal de prioriteres?
v/ Jakob Kjellberg, professor, VIVE og Merete Gregersen, lektor ved Institut for Klinisk Medicin, AU (LOKATION: Lynfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus)
Arkitekturpolitik som katalysator?
Kulturministeriet skal udforme en ny, national arkitekturpolitik der skal være katalysator for mere levende, grønne og blandede byer. Pil Høyer Thielst skal stå i spidsen for arbejdet med den nye arkitekturpolitik, og til dagens møde spørger vi hende, hvad vi kan forvente af deres arbejde. Skaber den nye arkitekturpolitik et overordnet rammeværk for planlægning af byer og bygninger i hele landet? Hvordan kan den bruges af branchens aktører? Og vil den national arkitekturpolitik være med til at løfte standarden for arkitektur og skabe en mere attraktiv og bæredygtig bygningsmasse i Danmark?
v/Pil Høyer Thielst, partner i Lundgaard & Tranberg Arkitekter og forkvindesuppleant i Ekspertgruppen for ny arkitekturpolitik
Politisk debat: Skillevej i den offentlige sektor?
Frem mod 2030 kommer den offentlige sektor til at kæmpe med udfordringer i forhold til bl.a. rekruttering og pengemangel. Regeringen har varslet reformer for at imødekomme problematikkerne: offentlige ansatte skal have mere i løn, unødig kontrol og bureaukrati skal afskaffes i kommunerne, og innovative tiltag skal sikre luft i de offentlige budgetter. Til dagens møde inviterer vi kommunal- og indenrigsordførerne fra S, V, LA og Å til en debat om reformerne og fremtiden i den offentlige sektor. Ser ordførerne de samme brændende platforme som regeringen? Hvor skal der alternativt gribes ind? Og hvordan sikrer vi at løsningerne er langtidsholdbare?
v/ Birgitte Vind (S) (bekræftet), Heidi Bank (V) (ikke bekræftet), Noah Sturius (Å) (bekræftet) og Lars-Christian Brask (LA) (bekræftet)
Offentlige madsystemer: Sundhed og klima på dagsordenen
Fødevarestyrelsens officielle kostråd siger, at vi skal spise ”planterigt, varieret og ikke for meget” og en udbredelse af kostrådene vil være gavnligt for klimaet og danne grobund for en spirende folkesundhed. Med 650.000 serverede måltider om dagen sidder de offentlige køkkener på et enormt potentiale for at påvirke det danske forbrug. Hvordan udnytter vi denne mulighed bedst muligt? Hvem bærer ansvaret for at omlægge til en sundere og mere klimavenlig kurs i de offentlige køkkener? Og i hvor høj grad kan man forestille sig, at indsatsen i de offentlige køkkener, kan brede sig til forbrugernes private spisevaner?
v/ Søren Buhl Steiniche, enhedschef, EAT Skolemad, Bente Halkier, professor, Sociologisk Institut, KU og medlem af Klimarådet & Helle Hansen, funktionschef i Enhed for mad og drikke, Rigshospitalet.
Digital sundhed på finansloven
Finanslovsforhandlingerne er i fuld gang og digitaliseringen af sundhed er igen i år en varm kartoffel. Det er her pengene uddeles og alle vil have del i dem. Hvordan fordeles midlerne? Hvilke ræsonnementer ligger bag? Og hvordan forstår vi bevæggrundene for prioriteringerne? Vi tager en tur i maskinrummet og får kommentatorene til at forklare teknikaliteterne i finanslovsforhandlingerne.
v/ Lars Igum Rasmussen, sundhedsredaktør, Politiken og Søs Marie Serup, politisk kommunikator og indehaver af kommunikationsbureauet By Serup (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Fra kontrollerende kontrakter til tillidsfulde partnerskaber? (OBS: Dato ikke endelig)
Bygge- og anlægsprojekter er komplekse, og ethvert projekt omfatter mange forskellige parter, der hver bringer deres egen interesse og faglighed med til bordet. Uenighed mellem bygherrer, rådgivere og de udførende er derfor et kendt fænomen. De seneste år har dog budt på nye samarbejdsmodeller der i højere grad vægter et fælles ansvar i byggeriet, men selvom danskerne er verdensmestre i tillid, bevæger branchen sig mod øget kontrol. Er der tale om en logisk udvikling, eller kan og skal vi finde tilbage til en model, der i højere grad er funderet i gensidig tillid? Bør vi skifte det traditionelle og rigide kontraktsamarbejde ud med partnerskaber, og lade tilliden drive værket? Ser vi mod en fremtid, hvor traditionelle udbuds- og entreprisekontrakter ikke længere eksisterer?
v/Gert Tinggaard Svendsen, professor i statskundskab, Aarhus Universitet og Morten Pilebo, Partnerskabsansvarlig, MT Højgaard Danmark
Hvor skal socialpolitikken hen i 2024?
På årets sidste møde beder vi socialordførerne stille skarpt på det kommende år. Hvilke veje blæser socialpolitikken i 2024? Hvor er de brændende platforme? Hvordan når vi til enighed om prioriteringerne? Vi takker af for endnu et godt netværksår og ønsker hinanden godt nytår med en spændende ordførerdebat.
v/ Camilla Fabricius, socialordfører, Socialdemokratiet, Mette Thiesen, socialordfører, Dansk Folkeparti, Theresa Berg Andersen, socialordfører, SF, Rosa Eriksen, socialordfører, Moderaterne, Torsten Gejl, socialordfører, Alternativet og Katrine Daugaard, socialordfører, Liberal Alliance.
Politisk debat: Ældrelov eller sundhedsreform?
På dagens møde bringer vi politikken på banen og inviterer Folketingets ordførere til debat om ældreområdet. Skal ældreområdet afkobles fra sundhedspolitikken? Skal ældreområdet have sin egen selvstændige søjle i lovgivningen eller skal vi fortsætte med den fragmenterede opdeling og lade området indgå under det brede sundhedsfelt? Og hvad er visionerne? Hvor skal vi hen med fremtidens ældrepleje? Er tiden moden til klar tale om, hvad fremtiden i virkeligheden byder på ældre- og sundhedsområdet? Vi tager debatten.
v/ Peder Hvelplund, Sundheds- og ældreordfører (EL), Hans Christian Schmidt, Ældreordfører (V) og Mette Thiesen, Sundhedsordfører (DF) (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Satus på sundhedsklyngerne
To år efter de først blev en politisk realitet, er det igen tid til at stille skarpt på sundhedsklyngerne. Forventningen til sundhedsklyngerne var, at de skulle understøtte samarbejdet mellem kommuner, almen praksis og hospital, og derigennem sikre bedre sammenhæng i borgerens sygdomsforløb. Efter to år er det tid til at gøre status. Hvor langt er vi nået med implementeringen af sundhedsklyngerne? Lever sundhedsklyngerne op til forventningerne om øget samarbejde? Og er der allerede nu områder, der skal gentænkes? På dagens møde inviterer vi tre centrale aktører til at gøre os klogere på sundhedsklyngerne i praksis.
v/ Jonas Dahl, hospitalsdirektør, Regionshospitalet Randers, Helga Schultz, forperson, Yngre Læger, Stella Hansen, direktør, Social- og Beskæftigelsesudvalget og Omsorgs- og Sundhedsudvalget, Helsingør Kommune (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-31, 1560 København V)
Når udsatte unge bliver voksne
Til dagens møde sætter vi fokus på unge, der lever på kanten og i overgangen til voksenlivet skal sige farvel til faste rammer på opholdsstedet og tætte bånd til kontaktpersonen. Bikubefonden og Socialpædagogerne lægger vejen forbi netværket til en snak om efterværn. For hvordan sikrer vi, at de unge ikke tabes i overgangen, men får gode trædesten til resten af livet? Og hvordan kan vi styrke efterværnet og samarbejdet mellem det offentlige og det private, så tilbuddet tager udgangspunkt i de unges behov? Vi slutter netværksåret af i godt selskab, når vi tager den vigtige debat.
v/ Jakob Schjørring, programchef i Bikubenfonden & Verne Pedersen, næstformand Socialpædagogerne
Arkitekturpolitik som katalysator?
Kulturministeriet skal udforme en ny, national arkitekturpolitik der skal være katalysator for mere levende, grønne og blandede byer. Pil Høyer Thielst skal stå i spidsen for arbejdet med den nye arkitekturpolitik, og til dagens møde spørger vi hende, hvad vi kan forvente af deres arbejde. Skaber den nye arkitekturpolitik et overordnet rammeværk for planlægning af byer og bygninger i hele landet? Hvordan kan den bruges af branchens aktører? Og vil den national arkitekturpolitik være med til at løfte standarden for arkitektur og skabe en mere attraktiv og bæredygtig bygningsmasse i Danmark?
v/Pil Høyer Thielst, partner i Lundgaard & Tranberg Arkitekter og forkvindesuppleant i Ekspertgruppen for ny arkitekturpolitik
Brint: National værdiskabelse eller nyt eksporteventyr?
Brint som energikilde oplever stort internationalt momentum, og i Europa oplever vi en massiv stigning i interessen for brinten. Markedet for eksport af brint til vores naboer mod syd virker lovende og attraktivt stort, hvilket giver anledning til at afsøge mulighederne for en jysk-tysk brint-infrastruktur. Danmark står dog over for en række vigtige spørgsmål: Hvad er det rigtige ambitionsniveau for dansk brintproduktion, og hvordan kan vi sikre den største værdiskabelse af den danske brint til gavn for vores samfund og grønne arbejdspladser? Og hvem skal betale regningen for udrulning af infrastrukturen? Der er behov for garantier og investeringer, så vi kan sikre en bæredygtig og langsigtet udvikling af brintinfrastrukturen i Danmark, men hvordan gør vi det rigtigt?
v/Morten Poulsen, Leder for PTX og Pilotprojekter, Evida og Jacob Krogsgaard, CEO, Everfuel (ikke bekræftet)
Forebyggelse eller kaos?
Alt for mange mennesker bliver i dag ramt af psykisk sygdom. Fra 2009 til 2018 er antallet af patienter i psykiatrisk behandling steget med 31 procent. Samtidig er flere og flere ramt af dårligt mentalt helbred, som vi fra forskningen ved, er den direkte vej ind i psykiatrien. Forebyggelse er i den forbindelse den oplagte sti at betræde, men hvilke virkningsfulde forebyggelsesværktøjer kender vi? Hvordan indtænker og arbejder vi med dem i praksis? Og hvordan kan vi inddrage værktøjerne i de politiske løsninger? Vi får eksperten, politikeren og embedsmanden til at give os indsigt i forebyggelse på det psykiatriske område.
v/ Martin Jakobsen, formand for politisk arbejdsgruppe om mental sundhed, Danske Regioner og Anna Paldam Folker, forskningschef, Statens Institut for Folkesundhed (Ikke bekræftet) (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Videndeling i sundhedssektoren: Et effektivt værktøj
På tværs af sygehuse og lægehuse sker der konstant udvikling i tilgangen til medicinske opgaveløsninger. Mens nogle blot bliver ved idéen, viser andre sig at være højest effektive. Dette skaber merværdi for såvel både borgere og sundhedsfaglige, der ofte kan se flere ressourcer og mere patientkontakt som gevinster. Så hvordan sikres det, at værdifuld vidensdeling ikke går tabt på gulvet? Hvilke remedier skal sikre kendskabet til nye løsninger på tværs af byer og sundhedshuse? Og hvordan undgår man bureaukratiske mellemmænd og ineffektive implementeringsbarrierer på vej derhen?
v/ Thora Grothe Thomsen, forskningsleder, Sjællands Universitetshospital, Dorit Wahl-Brink, Director, Marselisborg Consulting og Mads Nybo, klinisk lektor, OUH
Udfordringer i multisygdommenes tidsalder
4 ud af 10 danskere lever med mere end én kronisk sygdom og udviklingen er stigende. Frem mod 2050 vil vi se op mod 300.000 flere kronikere end i dag. Det kalder på en handleplan for, hvordan sundhedsvæsenet skal håndtere den voksende patientgruppe. Spørgsmålet er, hvordan yder vi korrekt behandling i multisygdommenes tidsalder. Hvilke udfordringer skaber multisyge i det nære sundhedsvæsen? Hvordan sikrer vi sammenhængende patientforløb på tværs af diagnose og behandling, så vi undgår at tabe patienten mellem to afsnit? Og hvordan kan vi forberede sundhedsvæsenet på belastningen? På dagens møde zoomer vi ind på multisygdom og de tværsektorielle problematikker, der er forbundet med den stigende andel af multisyge patienter.
v/ Anne Frølich, klinisk professor og centerleder, Institut for Folkesundhedsvidenskab og Videns- og Forskningscenter for Multisygdom og Kronisk Sygdom i Region Sjælland, Thomas Ibsen Jensen, Centerchef, Center for Sundheds- og Socialpolitik, Danske Regioner og Tanja M. Popp, enhedschef, primære sundhedsvæsen, Sundhedsstyrelsen (ikke bekræftet)
Show me the genes: Helgenomsekventeringens muligheder
Der åbner sig en række nye muligheder for tidlig opsporing, diagnostik og behandling, når det handler om helgenomsekventering. Ved hjælp af den avancerede genkodningsmetode kan forebyggelse og diagnose sættes i gang hurtigere og med højere præcision, så sygdomstilstande udfordres inden de er i udbrud. Der er derfor et ønske om, at genomer snart vil blive rutinemæssigt genererede som en del af sundhedsvæsenets almindelige drift. Realiseres ambitionen om anvendelse af genomdata i sundhedsvæsenet, kan det potentielt hjælpe forskning og innovation samt smidiggøre integrationen af resultater i klinikken. Spørgsmålet er, hvor langt vi er fra, at metoden er bæredygtig og operativ i sundhedssektoren. Har vi infrastrukturen? Har vi teknologien? Og har vi adgang til data? På dagens møde får vi en indflyvning i, hvilke potentialer der ligger i at analysere menneskelig genomdata i en stor skala samt hvor langt vi er med udviklingen.
v/ Bettina Lundgren, direktør, Nationalt Genom Center og Henrik Ullum, direktør, Statens Serum Institut (Ikke bekræftet)
Digitalisering eller kaos
Digitaliseringen af sundhedsvæsen er helt afgørende for fremtidens sundhedsvæsen. Med en voksende ældrebefolkning og en stor mangel på arbejdskraft bliver sundhedsvæsenet de næste år sat under massivt pres. Vi har med andre ord brug for de teknologiske løsninger, hvis vi fortsat ønsker et sammenhængende og stabilt sundhedsvæsen. På dagens møde sætter vi politikerne i stævne og spørger dem, hvordan digitalisering skal aflaste sundhedsvæsnet? Hvordan skaber vi de bedst mulige forudsætninger for nye, innovative løsninger? Hvor skal vi satse på digitalisering og hvor skal vi ikke? Og hvordan vil politikerne sørge for, at det er løsninger, der taler sammen på tværs af hele landet?
v/Christoffer Aagaard Melson, sundhedsordfører, Venstre (Ikke bekræftet), Mathilde Powers, forebyggelsesordfører, Socialdemokratiet (ikke bekræftet), Per Larsen, sundhedsordfører, Konservative og Mike Fonseca, ældreordfører, Moderaterne (ikke bekræftet) (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
En jungle af jura
Ældreområdet er et komplekst juridisk felt, der både navigerer efter serviceloven, sundhedsloven og retssikkerhedsloven. KL og en lang række ekspertgrupper har foreslået en sammenlægning af ældretilsynet og det sundhedsfaglige tilsyn således, at der fremover kun findes ét statsligt tilsyn på ældreområdet. Desuden har regeringen en klar ambition om at gøre alvor af regelforenkling og frisættelse af plejesektoren. Frihed, mindre statslig styring og færre kontrolkrav er på tegnebrættet, men hvilken effekt vil det få for brugerne? Hvordan balancerer vi mindre kontrol og patientsikkerhed? Og er det egentlig staten eller i realiteten fagfolkene i kommunerne og på sygehusene , der opstiller de mange regler og dokumentationskrav i bedste faglige mening? På dagens møde sætter vi juraen under lup og forsøger at navigere i junglen af paragraffer på ældreområdet.
v/ Anette Lykke Petri, direktør, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sidsel Vinge, selvstændig konsulent, fhv. sundhedschef og Stefan Lydal, formand, Seniorudvalget, Sønderborg Kommune (ikke bekræftet)
Kulturlivets vækstlag: Voksenfri-zone?
I regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” bebuder SVM-regeringen, at kulturpolitikken kan få en usædvanligt fremtrædende plads. Denne prioritering kræver dog et kulturliv, der konstant skal fodres med nye, lokale projekter og unge ildsjæle for at blive stærkere. Men hvordan sikrer vi, at kulturens vækstlag forbliver nytænkende og initiativrigt? Interesseorganisationen UNG KULT arbejder hver dag for, at ungekulturen får gode vilkår og rammer, så den kan understøtte planen om et styrket nationalt kulturliv. Vi spørger, om de voksne skal overlade en del af ansvaret til ungdommen, og om national kulturpolitik og kulturelt græsrodsarbejde overhovedet kan forenes? Hvordan sikrer vi, at høj politisk prioritering udmønter sig i konkrete, ungdomskulturelle initiativer, der er vitale for tidssvarende udvikling og vækst i hele landet?
v/ Malte Houe, stifter og formand, og Jakob Lundbye, projektleder, UNG KULT
Få indflydelse lokalt
Når vi taler om lobbyisme, ligger fokus ofte på det statslige niveau, men for mange organisationer og virksomheder starter interessevaretagelsen længere nede i fødekæden. Lokal lobbyisme er en kunstform i sig selv og adskiller sig på flere punkter fra den statslige pendant. Hvad skal man være opmærksom på ift. de komplekse, kommunale beslutningsprocesser? Hvilke aktører skal man have fat i? Og hvordan timer man sine indspark for at opnå det bedste mulige udbytte? Det spørger vi ekspert i kommunal lobbyisme Maria Steno om på dagens møde.
v/ Maria Steno, kommunal lobbyisme ekspert.
Adfærdsændrende politisk kommunikation
Politisk kommunikation har i de fleste tilfælde et mål om at ændre adfærden hos en målgruppe. Ofte hænder det dog, at den intenderede effekt ligger langt fra målgruppens faktiske adfærd. Studier i adfærdspsykologi har påvist, at en del af forklaringskraften kan findes i menneskets mentale processer. Mennesket reagerer per automatik på mange af de indtryk det får præsenteret, hvilket skaber reaktionsmønstre, som kan virke kontraintuitive og være svært forudsigelige. Til dette møde vil adfærdsekspert, Jakob Rachmanski, give et nærmere indblik i hvordan adfærdspsykologien kan hjælpe med at gøre det uforudsigelige forudsigeligt, samt præsentere konkrete nudging-strategier, der kan benyttes i tilrettelæggelsen af en effektiv adfærdsændrende kommunikationskampagne.
v/ Jakob Rachmanski, adfærdsekspert Ubevidst
Mads Nipper: Kunsten at springe ud i det
Mads Nipper har efterhånden prøvet kræfter med flere af de helt store danske virksomheder. Han er er kendetegnet ved at tage modige beslutninger, springe ud i det, og dette var da også mindsettet, da han takkede ja til at blive administrerende direktør for Ørsted i 2020. Her trådte han (endnu en gang) ind i en branche, han ikke på forhånd følte sig hjemme i, men måtte omstille sig til, og siden har han for alvor gjort Ørsted til en katalysator i den grønne omstilling. Til dagens møde spørger vi Nipper ind til mod, skilleveje og vigtigheden af god ledelse i en omskiftelig verden, der balancerer på en knivsæg.
v/ Mads Nipper, adm. direktør, Ørsted
Vilde problemer og løsninger i Smilets By
I Aarhus kommune har man identificeret syv vilde problemer, som man i fællesskab skal forsøge at håndtere i de kommende år. Vilde problemer kalder, som bekendt, på vilde løsninger, men dette kan kræve, at ledelsen begiver sig ud på hidtil ukendte farvande rent ledelsesmæssigt. I Aarhus angriber man udfordringen ved at gøre mere ud af samarbejdet med borgere, erhvervslivet, kulturen, civilsamfundet og andre interessenter i kommunen, som vil være med til at navigere i kommunens udfordringer. Til dagens møde får vi besøg af Martin Østergaard Christensen, stadsdirektør i Aarhus kommune, som vil tage os med ind i arbejdet med kommunens syv vilde problemer.
v/ Martin Østergaard Christensen, stadsdirektør i Aarhus Kommune (ikke bekræftet)
Forholdet mellem journalister og K-folk: En kommunikativ dødedans?
Man siger, at der skal to til en tango og det samme gør sig gældende for journalister og kommunikationsfolk, der på en og samme tid er hinandens med- og modspillere i den kommunikative pardans. Til dette møde sætter vi forholdet mellem journalister og k-folk under luppen og diskuterer gnidningerne, som oftere og oftere opstår i jagten efter sandhed på den ene side og frygten for mediernes fordrejning på den anden side. For hvordan kan man stoppe den kedelige udvikling karakteriseret ved mistillid og uærlighed blandt de to brancher? Hvilke redskaber skal bruges for at skabe konstruktive og bæredygtige samarbejde for fremtiden? Og hvordan kan man bruge hinandens forskelle til at løfte fagligheden i det fælles arbejdsrum?
v/ Ulrik Haagerup, Founder & CEO, Constructive Institute
Forsyningstilsynet under lup
Forsyningstilsynet skal sikre os stabil, grøn og effektiv forsyning til overkommelige priser. Men i en tid med energikrise og transformation mod et klimaneutralt samfund bliver opgaven kompliceret, og det større billede kan blive mudret af monopoler, indkomstrammer og benchmarking. På dagens møde sætter vi fokus på, hvordan tilsynet selv oplever sin rolle, og hvordan aktørerne i forsyningssektoren oplever samspillet. For hvordan sikre forsyningstilsynet en fast regulering på området samtidig med, at nødvendige investeringer ikke drukner i rigide regler? Vi inviterer direktøren, Carsten Smidt, til at vurdere forsyningstilsynets største udfordringer, og hvilken rolle tilsynet skal spille i fremtiden.
Carsten Smidt, direktør, Forsyningstilsynet
Departemenschefen har ordet
Det nære sundhedsvæsen er et sprængfarligt og komplekst politikområde, der ofte står øverst på den politiske dagsorden. Der er mange meninger og krav til såvel kvalitet som finansiering og mange aktører står i kø for at få indflydelse. Med en lilla regering, en strukturkommision lige på trapperne og konstante forhandlinger er der nok at tage fat på. Så hvordan manøvrerer den øverst ansvarlige embedsmand i det sundhedspolitiske farvand sig? Vi giver ordet til departementschef for Sundhedsministeriet Svend Særkjær, som vil lægge op til debat om aktuelle udfordringer i sundhedspolitikken og som vil fortælle om, hvad der står øverst på ministeriets dagsorden.
v/ Svend Særkjær, departemenschef, Sundhedsministeriet (ikke bekræftet)
Politikerne og 10-års planen
Politikerne vedtog første etape af 10-års planen for psykiatrien i efteråret 2022. Med det efterfølgende regeringsgrundlag fra 2023 ville man tilføre de resterende midler, så den oprindelige plan blev fuldt finansieret. Nu skriver vi 2024, og det er derfor tid til at gøre status. Hvordan vil man fra politisk hånd sikre, at implementeringen af initiativerne sker fyldestgørende? Hvordan skal der evalueres og følges op? Hvordan vil man sikre, at finansieringen reelt er tilstrækkelig til at indfri ambitionerne? Og hvordan vil man sørge for, at patienterne i psykiatrien oplever det kvalitetsløft, som planen tilsiger? På dagens møde sætter vi psykiatriordførerne i stævne og spørger, hvor langt vi er med arbejdet i 10-års planen.
v/ Franciska Rosenkilde, psykiatriordfører (Å), Rasmus Horn Langhoff, psykiatriordfører (S), Anne Valentina Berthelsen, psykiatriordfører (SF) og Lise Bertelsen, psykiatriordfører (K)
Hvordan bruger vi sundhedskronerne?
På dagens netværksmøde åbner vi op for magtens centrum i sundhedsvæsenet. Hvordan arbejder Finansministeriet egentlig med sundhedsområdet? Hvilke analyser og prognoser bruger de? Og hvordan forholder de sig til dynamiske effekter af offentlige udgifter på sundhedsområdet? Vi inviterer en afdelingschef fra finansministeriet ind for at belyse, hvordan Finansministeriet arbejder med sundhedsøkonomi, mens Jes Søgaard vil forklare, hvilken udvikling fordelingen af finanserne på sundhedsområdet historisk set har undergået.
v/ Christina Knudsen, afdelingschef, Finansministeriet, Mads Lundby Hansen, cheføkonom, CEPOS (Ikke bekræftet) og Jes Søgaard, sundhedsøkonom, SDU
Hvad vil Christiansborg med det nære sundhedsvæsen?
Vi er snart midtvejs i valgperioden, og de politiske ambitioner for sundhedsområdet er fortsat høje. Vi har allerede set en robusthedskommission, en strukturkommission og en akutpakke blive søsat. Men kigger man ud på virkeligheden gennem Christiansborgs storslåede ruder, står udfordringerne i sundhedsvæsenet stadig i kø. Personalemangel, udredningsgarantier og lægedækning er blot et par nedslagspunkter. Spørgsmålet er, hvilke løsninger skal implementeres først. Hvordan sikrer vi sammenhæng og adgang på tværs af sundhedsdanmark? Hvad skal vi gøre for at styrke samspillet mellem det specialiserede sygehusvæsen og det nære sundhedsvæsen? Og hvordan sikrer vi den kvalificerede patientoplevelse i mødet med primærsektoren? På dagens møde spørger vi sundhedsordførerne, hvad de vil med det nære sundhedsvæsen.
v/ Folketingets sundhedsordførere (Ikke bekræftet)
Bæredygtige byggematerialer
Arbejdet med at skabe fremtidens byggematerialer er i fuld gang. Branchen kigger både på, hvorledes eksisterende materialer kan genbruges eller optimeres og hvordan helt nye materialer kan komme i spil. Udviklingen af byggematerialer er en indsats der skal sættes i gang over en bred front, lige fra cement og beton til isolering og facade- og tagbeklædning. Der er flere bud på fremtidens materialestrømme og materialer; nogle har intelligente egenskaber og andre tæller byggematerialer af kaffegrums og svampesporer. Til mødet diskuterer vi, hvordan man kan lave mere klima og miljøvenlige materialer på en ressourcebevidst måde, samtidig med, at vi undersøger nye funktioner i materialerne.
v/Kristian Fribo, bæredygtighedschef, STARK Danmark
Ensomhedsforebyggelse og social rehabilitering: Et middel til sund aldring
Flere og flere ældre lever i ensomhed. Gruppen er voksende, og særligt fysisk svækkede ældre er udsat for ufrivillig ensomhed. Undersøgelser viser, at op mod 50 procent af de ældre, der modtager personlig pleje i eget hjem, ofte eller en gang imellem føler sig uønsket alene. Et review fra Socialstyrelsen påpeger, at ensomheden hos ældre forringer deres livskvalitet og har en række alvorlige, sundhedsmæssige konsekvenser som f.eks. forhøjet blodtryk, dårlig søvn, stress og hjerte-kar-sygdomme. På dagens møde spørger vi, hvordan vi forebygger ensomhed, og hvordan indsatser med social rehabilitering til ældre kan understøtte en sund aldringstilværelse. Vi får besøg af to eksperter til at gøre os klogere på løsningerne.
v/ Christine E. Swane, direktør, Fonden ensomme gamles værn, Michael Kjær, vicedirektør, Center for sund aldring og Dea Seidenfaden, næstformand, Dansk Psykologforening (ikke bekræftet)
Kunstig intelligens i den offentlige sektor
Kunstig intelligens er i rivende udvikling - også i den offentlige sektor. AI kan givetvis være med til at løse mange eksisterende udfordringer og problemstillinger i vores velfærdssamfund, hvilket potentielt kan være med til at løfte en stor del af den besparelsesudfordring, som regeringen har pålagt kommunerne og andre offentlige organer. Men sammen med den generelle optimisme over teknologiernes muligheder, udtrykker de offentlige ledere bekymring over, at de mangler viden om potentialerne og faldgruberne ved kunstig intelligens. Vi har til dagens møde inviteret Mette Kaagaard og Linea Svendsen til at gøre os klogere på AI- potentialerne i det offentlige og give os et overblik over de eksisterende værktøjer.
v/ Maria Damborg Hald, Direktør for den offentlige sektor i Microsoft og Linea Svendsen, AI ekspert.
Den uhellige treenighed?
Fra flere ledder og kanter lyder det, at det nære sundhedsvæsen er nær fyldt til sit bristepunkt, hvor lange ventelister, lægemangel og længere patientforløb er nogle af de udfordringer, som der ser ind i. Mens mangel på ressourcer ses som en forklaring, er spørgsmålet også kommet til blandt andet tredelingen af sundhedsvæsnet. For udspringer problemerne nærmere fra det nære sundhedsvæsens organisering? Skal der ske en gentænkning af regions-, kommunal- og praksisopdelingen? Og hvordan vil en mulig organisering for det jyske sundhedsvæsen se sig ud, hvis både de teoretiske og praktiske eksperter sad ved forhandlingsbordet?
v/ Mads Koch, rådgiver, Mads Koch Hansen og Mickael Bech, professer, SDU
Ministeren har ordet
På dagens møde giver vi ordet til kvinden ved roret i Ældreministeret. Vi spørger Mette Kierkgaard, hvad hun har på tegnebrættet i forhold til at styrke ældreområdet. Hvad står øverst på prioriteringslisten? Hvilke indsatser har ministeriet i pipelinen? Hvor ligger fokus? Og hvad er fremtidsudsigterne for ældreplejen? Vi inviterer til debat og diskussion med ministeren.
v/ Mette Kierkgaard, ældreminister (M) (ikke bekræftet)