Kampen om indflydelse
Den grønne omstilling er et politisk brandvarmt emne, og det dominerer den politiske dagsorden. Men hvordan forholder man sig som aktør i aktør i energi- og forsyningssektoren bedst, når de folkevalgte skal formulere fremtidens grønne krav og regulering? Vi sætter fokus på, hvordan man planlægger og eksekverer den gode lobbyindsats, når de grønne valgløfter skal udmøntes til konkret handling. Hvad er de vigtigste redskaber i værktøjskassen? Hvad har vi af erfaringer med, hvem der formår at trænge gennem lydmuren, og hvad er kendetegnende for dem, der har stor succes med interessevaretagelsen?
v/ Jesper Gronenberg, Direktør for Energi, Public Affairs, Geelmuyden Kiese
Mistrivslens mange ansigter: en folkesygdom i skyggen af corona
Nedlukning af samfundsaktivitet, isolation og frygten for at miste er et par af de begreber, som har været med til at definere coronapandemiens næsten treårige lange greb om danskernes tilværelse. Som pandemien skred frem, begyndte flere medier at rejse dagsordenen om de psykiske konsekvenser nedlukningen får for folkesundheden. Undervejs blev det klart, at vi står over for et trivselsmæssigt efterslæb på tværs af aldersgrupper, som skal indhentes. På dagens møde tager vi temperaturen på danskeres mentale sundhed i lyset af pandemien og spørger, hvordan vi kommer videre herfra.
/v Torsten Bjørn Jacobsen, formand, Psykiatrifonden og Lars Igum Rasmussen, sundhedsredaktør, Politiken (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
”Fit for 55”: Grøn fremtid i en ny virkelighed
I 2021 satte EU et ambitiøst mål i lovpakken ”Fit for 55” om at reducere drivhusgasudledningen med 55 procent i 2030 gennem bl.a. vores energiforbrug. Siden da har virkeligheden i Europa ændret sig drastisk. Der er udbrudt krig på kontinentet, og EU-landenes import af russisk gas blev med ét den altoverskyggende problemstilling på den energipolitiske dagsorden. Står målene i ”Fit for 55” stadig ved magt i en ny virkelighed, hvor både prisen og efterspørgslen på energi vokser og vokser? Kan vi forvente, at krigen i Ukraine sætter Unionens grønne ambitioner på pause for en stund, eller kan kampen for at slippe fri af energileverancer fra den nye fælles fjende være katalysator for at accelerere EU’s grønne udvikling? Det er svært at spå – især om fremtiden – men vi beder alligevel Jens Mattias Clausen fra Concito og Ditte Maria Brasso Sørensen fra Tænketanken Europa komme med deres bud på Unionens handlerum i en ny virkelighed.
v/ Jens Mattias Clausen, Programchef for EU, Concito og Ditte Maria Brasso Sørensen, Chefanalytiker, Tænketanken Europa (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V).
Hele vejen rundt om det bæredygtige byggeri
Vi stiller skarpt på bæredygtigt byggeri, og på hvad det egentlig indebærer hele vejen rundt i fødekæden. Hvordan bliver vi bedre til at komme i mål med de grønne projekter og sikre, at hensigt og planer på skrivebordet realiseres til handling og færdigt byggeri? Hvor i processen skal vi være særligt opmærksomme, for at de bæredygtige ambitioner ikke nedprioriteres? Og har vi de nødvendige fælles sprog, definitioner og rammer, til at både tænke og handle bæredygtigt på tværs af branchen? Vi samler repræsentanter for bygherrer, arkitekter og ingeniører og forsøger at komme hele vejen rundt om det bæredygtige byggeri.
v/ Hanne Ullum, vicedirektør, Bygherreforeningen, Lars Autrup, direktør, Arkitektforeningen og Henrik Garver, adm. direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Hvad kan sundhedsreformen?
Sundhedsreformen blev i foråret 2022 vedtaget med en bred politisk aftale. Behandlingen skal rykkes endnu tættere på borgeren, man skal undersøge muligheden for at øge sundhedsvæsnets robusthed, og digitale løsninger i eget hjem skal øge sektorens efficiens. Med store regionale forskelle i borgernes adgang til sundhedsbehandlingen samt mærkbare udsving i kvalitet, vil man forsøge at sikre et minimumskrav på tværs af landet. Spørgsmålet er, hvordan vi sikrer et ensartet tilbud og behandling på tværs af postnumre. Sikrer aftalen et robusthedssikret sundhedsvæsen for fremtiden, og tilstrækkelig udnyttelse af digitale løsninger? På dagens møde inviterer vi til sundhedspolitisk debat.
V/ Christoffer Buster Reinhardt (K), formand for sundhedsudvalget, Region Hovedstaden, Anne Møller Ronex (RV), 1. næstformand af regionsrådet og formand for sygehusudvalget, Region Sjælland, Bo Libergren (V), formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen, Region Syddanmark, Susanne Buch (SF), regionsrådsmedlem, Region Midtjylland, og Jørgen Rørbæk Henriksen (S), næstformand i sundhedsudvalget, Region Nordjylland (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København)
Hvad kan sundhedsreformen?
Sundhedsreformen blev i foråret 2022 vedtaget med en bred politisk aftale. Behandlingen skal rykkes endnu tættere på borgeren, man skal undersøge muligheden for at øge sundhedsvæsnets robusthed, og digitale løsninger i eget hjem skal øge sektorens efficiens. Med store regionale forskelle i borgernes adgang til sundhedsbehandlingen samt mærkbare udsving i kvalitet, vil man forsøge at sikre et minimumskrav på tværs af landet. Spørgsmålet er, hvordan vi sikrer et ensartet tilbud og behandling på tværs af postnumre. Sikrer aftalen et robusthedssikret sundhedsvæsen for fremtiden, og tilstrækkelig udnyttelse af digitale løsninger? På dagens møde inviterer vi til sundhedspolitisk debat.
V/ Christoffer Buster Reinhardt (K), formand for sundhedsudvalget, Region Hovedstaden, Anne Møller Ronex (RV), 1. næstformand af regionsrådet og formand for sygehusudvalget, Region Sjælland, Bo Libergren (V), formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen, Region Syddanmark, Susanne Buch (SF), regionsrådsmedlem, Region Midtjylland, og Jørgen Rørbæk Henriksen (S), næstformand i sundhedsudvalget, Region Nordjylland (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København)
Kerneopgaven i krise?
I den offentlige debat hører man ofte om, at vi er kommet for langt væk fra velfærdens kerneopgaver. Og i en tid med økonomisk usikkerhed og stigende udgiftspres har behovet for klarere prioritering i den offentlige sektor aldrig været mere presserende. Så hvori består kerneopgaven, og hvordan bliver denne omdrejningspunktet for de ansatte på arbejdspladsen? Hvordan kan man som leder indtænke kerneopgaven i sit lederskab? Vi inviterer Anders Seneca ind til en diskussion om, hvordan fagligheden revitaliseres i den offentlige sektor.
v/ Anders Seneca, forfatter, foredragsholder og direktør i Dogmekompagniet
Hvordan får vi jernbanen tilbage på sporet? (med netværksfrokost)
Jernbanen er en hovedåre i den danske infrastruktur og er ikke til at komme udenom i den grønne omstilling af transportsektoren. Vi inviterer adm. direktør i BaneDanmark, Hakon Iversen, til at dele sine visioner for jernbanens fremtiden. Vi spørger, hvordan BaneDanmark navigerer i en virkelighed med skiftende politiske prioriteter, og om de mange visioner fra de folkevalgte er realistiske at få ført ud i livet? Hvad ser han som de største og vigtigste næste skridt mod grønne, velfungerende og fremtidssikrede skinner?
v/ Hakon Iversen, Adm. direktør, Bane Danmark (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Negative kampagner - mudderkast eller reel oplysning?
Negative kampagner – mudderkast eller reel oplysning?Politik er en kamparena, og der har altid været forsøg på at kritisere sin modstander gennem negative kampagner, for at sætte sig selv eller sin sag i bedre lys. Men er de negative kampagner blot mudderkast, der skaber dæmoniserende billeder, eller er det et vigtigt værktøj, der kan bruges til at belyse sager på en ny og relevant måde? Vi har inviteret direktør for Danmarks Naturfredningsforening, Lars Midtiby, og seniorforsker hos Vive, Rasmus Tue Pedersen, ind til en snak omkring fordele og ulemper ved negative kampagner
v/ Lars Midtiby, direktør, Danmarks Naturfredningsforening og Rasmus Tue Pedersen, seniorforsker, Vive
Historieformidling anno 2023: Hvordan giver vi historien nyt liv?
Vi forsøger jævnligt at vække historien til live gennem filmatiseringer, litterære værker og udstillinger. Historien giver os en bedre forståelse af byggestenene i vores samfund, men kan også hjælpe os med at danne vores forventninger til fremtiden. Derfor er en af kulturlivets fornemmeste opgaver at formidle dens relevans til nutidens danskere. Men hvordan lykkes det i praksis, uden at det bliver en fjern, støvet gennemgang af historien? Hvordan får man en softwareudvikler til at identificere sig med en dronning fra Renæssancen? Dette debatterer vi til dagens møde i selskab med to dygtige formidlere af historien.
v/ Liv Thomsen, Producent, tilrettelægger og vært hos Historieselskabet og Cecilie Nielsen, Vært og tilrettelægger hos Danmarks Radio
Valgkampskommunikation anno 2022
I efteråret var vi til århundredets mest spændende Folketingsvalg. Valgkampen kom i kølvandet på en af vor tids største sundhedskriser, en stigende inflation og en omsiggribende energikrise for ikke at nævne den prekære sikkerhedspolitiske situation. For første gang i lang tid, havde vi ovenikøbet 15 opstillingsberettigede partier, hvilket betød tonsvis af nye, spændende udfordringer for den kommunikation, der uden tvivl er udslagsgivende i demokratiske valg. Gamle partier i krise og nyere (niche)partiers kamp mod spærregrænsen var blot nogle af de omstændigheder, der gjorde valgkampen uhyre interessant. Hvordan kan man bruge sin kommunikation til at vende en nedadgående kurve, og hvilke kommunikative greb kan sikre adgang og politisk ørenlyd? Hvilke kommunikationstatregier høstede stemmer, og hvad kan vi lære af de fejl der blev begået?
/v Hans Redder, politisk redaktør, TV2 og Mark Ørsten, professor i journalistik, Roskilde Universitet (ikke bekræftet).
Livet i det byggede miljø
Det byggede miljø påvirker os. Hvordan planlægger man fremtidens byggeri, så det på bedst mulig vis bidrager til vores livskvalitet? Kan det lade sig gøre at prioritere både beboernes behov og trivsel, og samtidig tage højde for klima, byplanlægning og ressourcer? Hvert år undersøger Realdania i samarbejde med Bolius danskernes forhold til byggede miljø. Konklusionerne er blandt andet, at ældre boligejere på landet er bedre tilfredse med tilværelsen end deres yngre medborgere i byerne, der kæmper mod tårnhøje etageejendomme og huslejer. Det bedste naboskab finder man i de større byer, men her findes også lokalområder, som nogle helst undgår. Energipriser kan gøre os bekymrede mens adgang til natur gør os gladere. Vi dykker ned i resultaterne og diskuterer, hvordan disse resultater kan bruges som rettesnor for fremtidens byggeri.
Henrik Mahncke, Analysechef, Realdania.
Kulturel aktivisme: Når kulturinstitutionerne bliver politiske
Aktivisme er igen blomstret op i vores samfund, og det afspejles naturligvis i kulturen. Senest så vi, hvordan en gruppe studerende smed en buste i havne, men det er ikke kun på på det Kongelige Kunstakademi, at aktivismen bølger; flere og flere museer og udstillinger udspringer i dag fra samfundsmæssige debatter, problematikker og tendenser i forsøget på at nuancere og uddanne danskernes forståelse af nutiden. Museerne KØN og Flugt er blot nogle af de museer, der har et aktivistisk afsæt, men hvilke tanker skal man som kulturformidler gøre sig, før man begiver sig ud på denne aktivistiske rejse, og hvilke udfordringer møder man på sin vej? Vi spørger Julie Rokkjær, museumsdirektør på KØN, og Simone Aarberg Kærn, der som kunster har bidraget til aktivismen – bl.a. med sine udstillinger SISTERS in the Sky og After Silence.
v/ Julie Rokkjær, Musemumsdirektør KØN (MØDESTED: Museet KØN, Domkirkepladsen 5, 8000 Aarhus C).
Virtuelt: Samtale med Professor Henry Mintzberg
Han er blevet kaldt den største nulevende ledelsesforsker i verden og ses af mange som en pionér på området. Til dagens møde har vi inviteret Henry Mintzberg forbi netværket til en samtale om hans management-begreb. Hvad ser han som de store udfordringer på ledelsesniveau i disse dage? Hvilken rolle spiller ledere i vores samfund? Og hvilken betydning har god management for fremtidens offentlige sektor? Disse spørgsmål er blot noget af det, Mintzberg vil svare på til mødet, hvor vi også skal lægge vejen forbi hans arbejde med Rebalancing Society.
v/ Henry Mintzberg, professor, McGill University
Det lærte vi af folketingsvalget
Folketingsvalget er overstået, og mandaterne er blevet fordelt mellem de politiske partier. Hvilken betydning har partiernes kampagnearbejde haft for, hvem der står tilbage som valgets vindere og tabere? Hvilke kommunikative tendenser har været toneangivende, og hvorhenne har vi set en innovation i den politiske kommunikation? Og hvordan kan man som virksomhed eller organisation tage ved lære af de erfaringer, som vi har gjort os under valgkampen?
v/ Lars Trier Mogensen, politisk kommentator og radiovært hos DR (Ikke bekræftet) og Benny Damsgaard, public affairs-rådgiver og fhv. kommunikationschef for Konservative
Er byen sort eller grøn?
Med en forventning om ca. 80.000 nye tilflyttere til København frem mod 2030 udgør byen i stigende grad en vigtig aktør i forhold til at adressere klimakrisen. Tonen i den offentlige debat har i mange år været præget af, at storbyen er et sted der sviner, støjer og mangler plads. Vi inviterer Simon Kjær Hansen til en diskussion om bæredygtighed i storbyen. Hvordan kan vi blive bedre til at planlægge byen både praktisk og bæredygtigt? Hvordan ser den bæredygtige by ud i fremtiden? Og er storbyen måske i virkeligheden en bedre løsning end mange tror?
v/ Simon Kjær Hansen forfatter til borgen ”Et forsvar for storbyen” og fhv. direktør for C40 Cities
Den grønne udfordring
I de kommende år står det samlede danske erhvervsliv over for en enorm grøn udfordring. Foranlediget af vælgerne lægger politikerne pres på virksomhederne til at levere grønne resultater. Og selvom tid er en mangelvare, så er det netop det, som flere virksomheder efterspørger, hvis de skal nå at implementere den grønne omstilling. Så hvordan får man talt til en politisk betændt verden, hvor 70%-målsætninger er i højsædet? Hvilken strategi skal man anlægge, hvis man skal sikre bæredygtige løsninger, som man både i erhvervslivet og fra politisk hold kan se sig selv i? De spørgsmål stiller vi Thomas Uhd, der i kraft af sit mangeårige arbejde med bæredygtighed og grøn omstilling i bl.a. Aalborg Portland, Dansk Byggeri og nu TDC NET har et indgående kendskab til emnet.
v/ Thomas Uhd, Vice President, Head of Public Affairs, TDC NET og fhv. Head of Sustainability and External Relations, Aalborg Portland
Et langt liv i toppen af sundhedsvæsenet
Sundhedsreformer, kræftpakker, supersyge, specialisering, centralisering, decentralisering og sundhedsklynger. Listen over sundhedspolitiske tiltag gennem de seneste to årtier er lang. På dagens møde samler vi op på det nære sundhedsvæsen gennem tre profiler, der alle har spillet en central rolle i udformningen af den sundhedssektor, vi kender i dag. Hvor mener de, at vi skal hen med det specialiserede sygehusvæsen? Hvor skal vi hen med sammenhængen på tværs af primærsektor, region og kommune? Hvilke indsatser er vigtigst? Og i hvilken retning skal det nære sundhedsvæsen bevæge sig fremover? Vi har inviteret Per Okkels, Per Christiansen og Bent Hansen til at dele ud af erfaringerne fra et langt liv i toppen af det danske sundhedsvæsen.
v/ Per Okkels, fhv. departementschef, Sundhedsministeriet, Per Christiansen, fhv. hospitalsdirektør, Rigshospitalet og Bent Hansen, fhv. formand, Danske Regioner (Mødested: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Moderaterne og sundhedspolitikken
Vi har fået en ny spiller på sundhedsområdet. Moderaterne med Lars Løkke Rasmussen i spidsen stormede ind på Christiansborg ved folketingsvalget, og på dagens møde giver vi scenen til formanden. Hvad har den tidligere sundhedsminister på tegnebrættet? Hvilke sundhedspolitiske kamppladser han forudser i den kommende tid? Hvordan ser han på samspillet mellem private og offentlige sundhedstilbud? Og hvordan vil han sikre, at vi fortsat har en sundhedsindustri i topklasse? På dagens møde spørger Lars Løkke Rasmussen, hvilket sundhedsvæsen han ser i fremtiden.
V/ Lars Løkke Rasmussen, formand, Moderaterne (ikke bekræftet)
Borgmestrene og socialpolitikken
Socialområdet er omfattende og komplekst, og har markant betydning for borgernes livskvalitet. En stor del af socialpolitikken bliver varetaget i kommunerne. Af de forskellige kommunale politiske prioriteringer og måder at organisere socialområdet, følger også en variation i udsatte borgeres oplevelse af kommunernes socialindsats. På dagens møde har vi fire forskellige kommunale perspektiver på dagsordenen. Vi spørger borgmestrene, hvordan de prioriterer initiativer på socialområdet. Hvad er de gode og dårlige erfaringer? Og hvordan undgår de, at effektivitet kommer på bekostning af kvalitet?
V/ Mikael Smed, borgmester (S), Vordingborg Kommune, Ann Sofie Orth, borgmester (K), Rudersdal Kommune, Ole Vind, borgmester (V), Hedensted Kommune (Mødested: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Er fremtiden plantebaseret? (Dato ikke endelig)
Mange danske industrier står overfor en større omlægning, hvis vi skal leve op til Paris-aftalen, og fødevareindustrien er ingen undtagelse. En af de helt oplagte veje til en grønnere verden er en mere plantebaseret fødevareproduktion. Men ved vi nok om, hvordan man omlægger produktionen og de klimamæssige konsekvenser deraf til at kunne konkludere, at vejen frem er plantebaseret? Har vi, hvad der skal til for at omstille store dele af vores landbrug? Kan plantemad være Danmarks næste eksporteventyr, eller bliver den danske fødevarekvalitet overhalet indenom af andre internationale spillere? Hvis der er bred enighed om, at en væsentligt højere grad af plantebaseret kost er løsningen, hvorfor går det så ikke hurtigere med omlægningen af fødevareindustrien? Spørgsmålene er mange og vi stiller skarpt på potentialerne og udfordringerne ved en plantebaseret fremtid.
v/ Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening og Leif Nielsen, branchedirektør, DI Fødevarer (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Udfordrer privatskolerne fremtidens folkeskole?
Flere og flere forældre vælger privatskolen frem for folkeskolen til deres børn, og idag er det ca. hvert femte barn, der indskrives på en privatskole ved skolestart. Privatskolerne kan tilbyde en højere gennemsnitlig afgangskarakter, flere lærere pr. elev og et mere bedre undervisningsmiljø. I modsætning til folkeskolerne, har privatskolerne mulighed for at til- og fravælge elever, samtidigt med at staten dækker 76% af udgiften pr. privatskoleelev, som er det højeste tilskud i årtier. Hvilken betydning har det på sigt for uddannelsen i folkeskolen, når privatskolen bliver lettere tilgængelig for i forvejen ressourcestærke elever? Er tilvalget af privatskolen med til at skabe et socialt skel, der mindsker den sociale mobilitet og laver et uddannelsesmæssigt A og B hold? Og risikerer vi en gradvis udhuling af folkeskolen, hvis udviklingen fortsætter? Vi tager debatten.
/v Andreas Rasch Kristensen, VIA University Collage, Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler, Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (Mødested: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Uddannelse på formel
Investering i uddannelse kan betale sig. I efteråret 2022 offentliggjorde Børne- og Undervisningsministeriet en ny budgetøkonomisk regnemodel (REFUD), der viser, at selv kortsigtede investeringer i grundskolen ikke kun er en udgift for kommunerne. Med regnemodellen for uddannelsesinvesteringer kan der regnes på en lang række økonomiske konsekvenser for de enkelte kommuner. Hvorfor ser vi dette øgede fokus på at regne på økonomiske konsekvenser på velfærdsområderne? Hvilken forskel forventer vi regnemodellen vil gøre for kommunernes måde at prioritere midler til grundskolen på? På dagens møde sætter vi uddannelse på formel.
v/ Carsten Strømbæk Pedersen, Forsknings- og analysechef, VIVE og Jannie Kristoffersen, Kontorchef, Børne- og Undervisningsministeriet (LOKATION: Lynfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus)
Rasmus Kjeldahl: Børns vilkår på dagsordenen
Børn og unges mentale sundhed blev for alvor italesat under efterårets valgkamp, men hvilke løsningsforslag på problemet blev egentlig fremlagt? En organisation, der givetvis kan være en del af løsningen, er Børns Vilkår, som siden 1977 har kæmpet for børns velvære. Vi får til dagens møde besøg af Rasmus Kjeldahl til en samtale om, hvordan vi for alvor får børns vilkår på dagsordenen, hvad status er på Barnets lov og hvordan vi, sammen med børn og unge, finder de rette løsninger på de store problemer, vi står med på landsplan.
v/ Rasmus Kjeldahl, Direktør i Børns Vilkår
Data og digitalisering: En ny verden af grønne muligheder?
Vi er i Danmark langt fremme når det gælder grøn energi. Men der er stadig store uudnyttede potentialer at hente i den voksende digitalisering, som kan bidrage med innovative løsninger til den grønne dagsorden. På dagens møde stiller vi skarpt på, hvad data kan bruges til i energisektoren, og hvor man ser de mulige løsninger, på både den korte og lidt længere bane. Hvordan kan vi bruge data til at optimere vores energiforbrug og udnytte de eksisterende energiformer bedst muligt? Og hvordan kan vi ved hjælp af nye digitale løsninger accelerere den grønne omstilling?
v/ Carolina Benjaminsen, CEO i DigitalLead og Søren Skov Bording, CEO i Center Denmark (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Jacob Mark: Kunsten at finde en balance
At være ambitiøs og målorienteret vurderer vi oftest som positive karaktertræk, men de kan have en slagside. Stress og angst er blevet folkesygdomme, og ikke så sjældent manifesterer de sig i det fysiske helbred. Til dagens møde har vi inviteret Jacob Mark, som i en ung alder har haft en succesfuld politisk karriere, men samtidig har haft stressen tæt inde på livet. Han vil forsøge at gøre os klogere på, hvilke tegn man bør være opmærksom på, og hvordan man husker at få sig selv med i jagten på ens mål.
v/ Jacob Mark, medlem af Folketinget, SF
Status fra Christiansborg
På dagens møde inviterer vi psykiatriordførerne til politisk debat. Vi spørger dem, hvilke visioner de har for den mentale folkesundhed og genrejsningen af psykiatrien. Desuden beder vi de folkevalgte konkretisere, hvordan de ser det ske i praksis. Samtidig spørger vi, hvem har ansvaret for at sikre sektorovergangene, så vi i fremtiden lykkedes med at løfte patienter i psykiatrien ud af psykisk mistrivsel.
/v Julie Skovsby, psykiatriordfører (S), Per Larsen, psykiatriordfører (K), Pernille Skipper (Ø), psykiatriordfører (ikke bekræftet), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), psykiatriordfører, og Mette Thiesen, psykiatriordfører (NB) (MØDESTED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Christiansborgs kvalitetsplan: Hvordan sikrer vi standarderne?
Som led sundhedsreformen er partierne enige om at indføre en national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen, som skal sikre indførelsen af kvalitetspakker med kvalitetskrav oganbefalinger til bl.a. kommunernes sundhedstilbud samt rådgivning fra sygehusene. Der hersker efterhånden ingen tvivl om ambitionen for det nære sundhedsvæsen: som patient skal du kunne regne med at modtage samme behandling uanset postnummer. Spørgsmålet er, om det er et realistisk mål, når de geografiske forskelle i lægedækning, specialer og bemanding forbliver en udfordring for sundhedsvæsenet. På dagens møde har vi inviteret to centrale aktører til at gøre os klogere på, hvordan vi sikrer kvalitetsstandarderne på tværs af kommunegrænserne.
/v Jes Søgaard, professor, sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet og Mads Koch Hansen, tidl. lægelig direktør, Sygehus Lillebælt og fhv. formand, Lægeforeningen (LOKATION: Lynfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus)
En jungle af regulering
På dagens netværksmøde retter vi fokus på samspillet mellem det offentlige og det digitale sundhedsmarked. Udviklingen af ny sundhedsteknologi og nye digitale behandlingsformer spiller en afgørende rolle for, at borgerne får den bedst mulige behandling. Men rejsen fra ide til implementering er lang og til tider ujævn. Vi har inviteret parterne til at gøre os klogere på, hvordan vi i fællesskab kan smidiggøre processerne og optimere fremdriften af omstillingen til digital sundhed.
V/ Lene Lauersen, vicedirektør, Medicoindustrien, og Vibeke van der Sprong, vicedirektør, Sundhedsdatastyrelsen
VM i Qatar – hvad har vi lært?
I det forgangne år blev et af vor tids mest omdiskuterede sportsbegivenheder afholdt: VM i ørkenstaten Qatar. Allerede i årene op til afholdelsen, var emnet hedt som en ørkenvandring, og alle elskede at hade det. DBU var ikke enige i beslutningen om at placere det i Qatar, og mente at kritisk dialog var vejen frem. Alligevel var kommunikationen omkring de politiske slagsider og menneskerettighedsbruddene betændt som intet andet. Det resulterede i politisk debat og borgerforslag. Ikke desto mindre sendte vi Herrelandsholdet afsted, og festen blandt den danske befolkning var ikke til at tage fejl af. Hvad kan vi lære af de kommunikative udfordringerne ved forløbet, der niveaumæssigt kan sammenlignes med at møde Brasilien i en VM-finale? Hvordan kan man som kommunikatør ruste sin organisation til at tage afstand til noget rent politisk, samtidig med at man rent sportsligt deltager i det? Hvilke greb findes i strategibogen, og hvilke lærestreger har åbenbaret sig i nedtakten efter VM i Qatar?
v/ Jens Sejer Andersen, International Director, Play the Game og Alexander Elverlund, indehaver Elverlund Communications og Senior Press Manager, Truspilot (ikke bekræftet).
Turen går til: Fredericia
Fredericia er hjemby for mange af de centrale spillere i Danmarks grønne omstilling. Derfor drager netværket på tur til den jyske by, hvor vi skal besøge Energinet, og se nærmere på Danmarks kritiske infrastruktur. Vi stiller skarpt på Energinets arbejde, og lader Thomas Egebo tage os med helt ind i maskinrummet hos en af de helt store og mest afgørende aktører på den energi- og forsyningspolitiske scene. Hvad er i pipelinen, og hvad kan vi forvente af Energinet i fremtiden efter en dramatisk vinter, hvor forsyningsnettet blev sat på prøve? Skal vi spille på de sikre heste, eller skal innovationen i højsædet, for at vinde klimakampen?
v/ Thomas Egebo, direktør, Energinet (Mødested: Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia)
Et kig i krystalkuglen
Aktiviteten i byggebranchen nåede i 2021 sit højeste niveau i årevis. Mange spår dog en mere dystopisk fremtid. Høj inflation, stigende renter og fortsat lange forsyningskæder er nogle af de akutte problemstillinger. Dertil kommer klimaforandringerne, der kræver grønnere byggeri, samt manglen på den kvalificerede arbejdskraft, der skal løse fremtidens opgaver. Udfordringerne står mildest talt i kø, men hvad kan vi egentlig forvente af fremtiden? Står vi over for en længere recession og en endnu tyndere ordrebog? Skal branchen blot over et bump på vejen, inden den tilpasser sig efter de nye omstændigheder? Eller kræver nutidens kriser en akut nytænkning, så byggeriet kan fortsætte på en mindre sårbar og ikke mindst mere grøn måde? Usikkerheden er stor, og på dagens møde forsøger vi at tage et kig i glaskuglen.
Søren Cajus, chef for Dansk Byggeindustri DI og Rasmus Schulian, senioranalytiker, Byggefakta (ikke bekræftet).
Hvor er de gode erfaringer med borgerinddragelse?
Byudviklings- og byfornyelsesprojekter sætter ofte sindede i kog, og sociale medier har kun gjort det lettere at mobilisere kritiske røster. Vi stiller skarpt på, om forandringer af det eksisterende altid vil skabe modstand, eller om veludført borgerinddragelse kan være med til at bløde op for befolkningens dom. Hvad er der af konkrete erfaringer med succesfuld borgerinddragelse rundt omkring i landet? Hvad er de største udfordringer? Og er vi gode nok til at oversætte fagpersonernes visioner og overvejelser for borgerne?
v/ Ellen Højgaard Jensen, direktør i ByPlanLab (IKKE BEKRÆFTET), Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet og Kim Gulvad Svendsen, Bylivschef, Aarhus Kommune (IKKE BEKRÆFTET)
Offentligt pres på den offentlige sektor?
Vi har netop bevæget os gennem en årrække, hvor pressens og offentlighedens søgelys i høj grad har bevæget sig mod den offentlige sektor. Fra journalister - og sågar borgere - søges der aktindsigt til højre og venstre i håbet om at kunne blotlægge selv den mindste fejl. Tilliden til embedsværket er simpelthen dalet de seneste år. Er der kommet større offentligt pres på embedsmænd i slipstrømmen på en række skandalesager på tværs af landet? Fordrer det en perfekthedskultur, der er umulig at leve op til? Og hvordan håndterer man som embedsmænd pressens bevågenhed?
v/ Mette Østergaard, chefredaktør, Berlingske Tidende
Historien skal støves af og gøres relevant
Det seneste årti har budt på mange forskellige forsøg på at vække historien til live. Ole Bornedals 1864, DR’s Historien om Danmark og senest Charlotte Sielings Margrethe den Første. Nogle har mødt større kritik end andre, men fælles for dem alle er, at de har forsøgt at gøre historien relevant og vise danskerne, hvad vores samfund er formet af. Og netop det er en væsentlig opgave for vor tids kulturliv. Hvordan støver vi historien af, så den kan gøres relevant for nutidens danskere, og hvordan understreger vi dens betydning, uden at det bliver gammeldags historiebogsskrivning?
v/ Liv Thomsen, Cand. mag. i moderne kultur og -formidling og ejer af Historieselskabet og Mads Kähler Holst, direktør, Moesgaard Museum.
UDFLUGT: Hvad laver de på CAMES?
I Region Hovedstaden brygger man på at udvikle nye måder at behandle patienter på. Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES) har eksisteret i sit nuværende format siden 2015 og ambitionsniveauet er tårnhøjt. Tanken er, at man via ny teknologi kan foretage medicinsk og kirurgisk simulation med hensigten at forbedre den faktiske behandling af patienten. På dagens møde tager vi på besøg i maskinrummet og får et detaljeret indblik i teknologien bag.
v/ Sanne Møller Knudsen, enhedschef, Enhed for Simulation og Læringsteknologi og Sam Kondo Steffensen, sektionschef, CAMES, Rigshospitalet (Mødested: CAMES, Ryesgade 53B, 4. Sal, 2100 København)
Fantastiske fællesskaber og robuste relationer
I en hverdag fyldt med udfordringer, usikkerhed og stress har vi alle brug for fællesskaber og (gode) relationer, vi kan læne os op ad, når tingene ikke går vores vej. Dette gælder i særdeleshed for børn og unge. Relationer og fællesskaber er uhyre vigtige for børn og unges udvikling og velvære – uanset vedkommendes baggrunde. Men hvordan styrker vi relationsopbygning for børn såvel som unge? Hvordan understøtter vi både fællesskaber og faglighed? Og hvordan kan det offentlige og det private spille hinanden gode på området? Det sætter vi fokus på til dagens møde.
v/ Anne Linder, centerchef for Dansk Center for ICDP og Per Larsen, fhv. formand for Børnerådet, politichef i København og medlem af DBU’s Governance Komité (ikke bekræftet)
Departementschefens refleksioner
Sidste valgperiode stod i krisernes tegn, hvor især COVID-19 truede eksistensgrundlaget for mange i kulturbranchen. Ikke desto mindre igangsatte det en debat om kulturens vigtighed. Kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen udtalte i den forbindelse, at kulturen som sammenhængskraft i vores demokrati skal forstås bredt og på tværs af politiske områder.Så er dette en erklæret ambition hos den nye regering, og bør kulturministeriet i så fald indtage en mere koordinerende rolle i samspillet med de andre ressortministerier? Hvad skal prioriteres, hvis kulturlivet skal fremtidssikres? Og hvilke større planer er på tegnebrættet? Sammen med Dorte Nøhr Andersen, departementschef i Kulturministeriet, tager vi pulsen på dansk kulturpolitik.
v/ Dorte Nøhr Andersen, Departementschef i Kulturministeriet (Ikke bekræftet)
Gør vi det godt nok? Et blik på børne- og ungdomspsykiatrien
Sundhedsstyrelsen estimerer, at ca. hvert syvende barn har været i behandling for psykisk sygdom inden de fylder 18 år. For halvdelen af børnene er der gået mindst fem år fra mistanke om psykisk mistrivsel til at udredningen finder sted. Der hersker efterhånden ingen tvivl om, at behovet for genopretning strækker sig på tværs af psykiatrien, men spørgsmålet er, om det hele bør starte med børne- og ungdomspsykiatrien. Hvis vi løfter børne- og ungdomspsykiatrien, kan vi så se en sneboldseffekt til både social-, voksen- og potentielt retspsykiatrien på lang sigt? Og kan vi forebygge noget af den voksende mistrivsel, som truer folkesundheden? Vi beder to centrale aktører give deres syn på sagen.
/v Dorte Vesterager, næstformand, Danske Psykiateres og Børne- ungdomspsykiateres Organisation, DPBO og Mia Kristina Hansen, formand, Landsforeningen SIND
Klynger på jysk
Fra politisk hold har der længe været tale om at reformere samspillet mellem de forskellige dele af sundhedsvæsnet, og indføre nye klyngestrukturer. Borgernes interaktion med sundhedsvæsnet skal lettes, så ingen information går tabt, når ansvaret for borgerens behandling f.eks. skifter fra region til kommune. Men hvordan vil indførslen af klynger påvirke det nære sundhedsvæsen? Hvilken effekt vil det have på borgerens oplevelse? Og hvad kommer det til at betyde for de ansattes arbejdsgange og procedurer? På dagens møde taler vi klynger på jysk.
v/ Christian Budde, Rådmand for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune(LOKATION: Lynfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus)
Fra idé til succes: Strukturer din PA-indsats
Timingen og pitchen af dit budskab er vigtigt, det har vi efterhånden har slået fast. Men skal du have succes med din public affairs-indsats, er få ting vigtigere end din struktur. Hvordan får du bygget den rette platform og sammensat den rette strategi? Hvordan får du opsat de rigtige KPI'er? Og hvordan sikrer du den rette fremdrift af de politiske indsatser? Til dagens møde får vi besøg af Dea Donkin, direktør for Public Affairs i LEAD Agency, som vil åbne sin værktøjskasse og tage os med ind i struktureringens ABC.
v/ Dea Donkin, Direktør for Public Affairs, LEAD Agency
Udvikling af praksisovergange
Sammenhængen i sundhedssektoren er et tilbagevendende tema på den sundhedspolitiske dagsorden. Særligt udfordringer med lægedækning i yderområder er et omdiskuteret emne, og forslag til løsninger er mange. I speciallægernes nye overenskomst står det klart, at de praktiserende speciallæger i højere grad skal integreres i det nære sundhedsvæsen. Både Danske Regioner og FAPS er enige om at styrke samarbejdet med almen praksis, så adgangen til behandling bliver let og enkelt for patienten. I aftalen indgår tiltag såsom tider til behandling uden for normal arbejdstid, og at speciallæger én dag om ugen skal behandle i andre lokaler end deres faste klinik. Hvilken betydning vil det have for patienterne? Løser samarbejdet udfordringerne med lægedækning i udkantsområderne? Hvilke ændringer vil den nye overenskomst have for de praktiserende speciallæger? Til dagens møde har vi inviteret to centrale aktører, som vil give deres besyv på den nye aftale på speciallægeområdet.
v/ Ann-Louise Reventlow-Mouruier, formand, Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS), Naja Warrer Iversen, vicedirektør, Danske Regioner, og Anders Beich, praktiserende læge og tidligere formand, Dansk Selskab for Almen Medicin (Mødested: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Er sundhedssektoren bæredygtig i fremtiden?
Med sundhedsreformen har regeringen sat sig for at skabe en visionær plan for fremtiden. Sektoren står ansigt til ansigt med en massiv og altoverskyggende udfordring: manglen på arbejdskraft. Flere eksperter påpeger, at de gode ambitioner for øget velfærd på sundhedsområdet, ikke kommer til at se dagens lys, før man får uddannet og ansat tilstrækkeligt sundhedspersonale. Løfter om større bevillinger, løser ikke alene problemerne med sundhedskæden. Spørgsmålet er derfor, hvor visionær planen for fremtidens sundhedssektor er i virkeligheden? Kan vi med aftalen om en ny sundhedsreform, forvente en sundhedssektor, der er gearet til at tage hånd om morgendagens sundhedsudfordringer? Det er nogle af de spørgsmål vi tager fat på til mødet, hvor vi har inviteret et panel til at gøre os klogere.
Mickael Bech, Forsknings- og analysechef, VIVE Sundhed, Randi Brinckmann, dekan for det sundhedsfaglige fakultet, Københavns Professionshøjskole, og Henrik Dam, direktør, PLO (ikke bekræftet) (Mødested: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Forsyningen af verdens mindste storby
Man siger, at Aarhus er verdens mindste storby, men på trods af byens relativt beskedne størrelse er forsyningen af byens borgere alligevel en kompleks størrelse. 170.000 husstande skal have både el og varme, og de producerer selvsagt enorme mængder af restaffald. Hvordan spiller det hele sammen, og hvordan udnytter vi bedst forsyningsressourcerne, så der altid er strøm i stikkontakten og varme nok til de kolde tider? Hvilke teknologier kan man drage nytte af for at sikre cirkularitet og konkurrencedygtighed? Og hvordan imødekommer man alle disse behov, alt imens at Aarhus og borgerne skal bidrage til den grønne omstilling? Vi spørger direktørerne i NRGI og Kredsløb, Jacob Vittrup og Bjarne Munk, der hver dag arbejder for at få puslespillet til at gå op.
Jacob Vittrup, adm. direktør, NRGI og Bjarne Munk, adm. direktør, Kredsløb (ikke bekræftet).
Status på Barnets Lov
Reformen Børnene Først blev til i foråret 2021 og blev indgået på baggrund af regeringen og et bredt flertal. Med reformen kom Barnets Lov, som giver børn flere rettigheder. Der er afsat to milliarder i årene 2022-2025 til at løfte området, hvor pengene bl.a. skal gå til at udvikle og oprette familiehuse. Reformen skulle forbedre mulighederne for permanente anbringelser samt give mulighed for anbringelse før fødslen. På dagens møde stiller vi skarpt på konsekvenserne af implementeringen af Barnets Lov. Hvor langt er vi nået? Hvilken effekt på børnenes trivsel har anbringelse? Er de politiske tiltag som Barnets lov indfører, nødvendigvis de bedste? Vi stiller vi skarpt på dilemmaerne ved anbringelser og retten til familieliv.
v/ Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår, Frank Cloyd Ebsen, fil.dr. i socialt arbejde, Cand.Merc., Docent, Københavns Professionshøjskole (Mødested: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Status efter 100 dage på Borgen
På dagens netværksmøde stopper vi op og tager temperaturen på de første 100 dage efter valget. Vi har inviteret undervisningsordførerne til at give os et indblik i, hvor langt de er nået med ambitionerne på det uddannelsespolitiske område. Hvor ligger prioriteringerne? Hvor er stridspunkterne? Og hvad kommer til at definere diskussionerne på Christiansborg i resten af valgperioden? Vi gør status med politikerne.
v/ Folketingets undervisningsordførere (LOKATION: Lynfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus)
Kan man styre unges uddannelsesvalg?
Den politiske prioritet har i længere tid været at præge unges uddannelsesvalg i en retning, der bedst muligt opfylder vores samfundsbehov. Som resultat heraf har man de seneste 20 år forsøgt at få flere til at vælge erhvervsuddannelserne. Ligeledes har man brugt mange ressourcer og kampagnekroner på at få flere unge kvinder til at vælge it- og tekniske uddannelser. Indsatsen har indtil nu ikke vist målbare resultater, og optagelsesprocenten på erhvervsuddannelserne blandt elever fra 9. og 10. klasse har ligget stabilt på omkring 20% siden 2010. Nu står vi over for et historisk stort behov for at få flere til at vælge velfærdsuddannelserne, med store konsekvenser for vores velfærdssamfund som vi kender det, hvis ikke det lader sig gøre. Hvordan skal det lykkes? Kan man styre unges valg af uddannelse? Og hvem har bolden?
v/ Camilla Wang, formand, Danske Professionshøjskoler, Mathias Vinholt, formand for ungdommens landsudvalg, Dansk El-Forbund, og Mathilde Tronegård, direktør, Studievalg Danmark (ikke bekræftet) (Mødested: SOHO, Flæsketorvet 68, 1711 København V)
Fra akademia til højesteret
Det er de færreste, der kan kalde sig både cand.phil, cand.scient.pol., lic.jur., cand.jur. og dr.jur. – men det kan Jens Peter Christensen. På dagens møde vil højesteretsdommer, Jens Peter Christensen, fortælle, hvorfor han altid har valgt at være ambitiøs på egne vegne og diskutere, hvordan man bedst tilegner sig viden. Når man vælger at være ambitiøs, er målet man stiler efter så vigtigere end selve rejsen? Hvordan opretholder man sin nysgerrighed til at ville lære?
V/ Jens Peter Christensen, dommer i Højesteret (Ikke bekræftet)
Ledelseskultur til debat
Vi ser det på dagblade, vi ser det på borgmesterkontorer, og vi ser det på Christiansborg: debatten om ledelseskultur raser som aldrig før. Vi er blevet enormt opmærksomme på, hvad dårlig ledelse er, og det er noget, vi ynder at diskutere langt og bredt i offentligheden. Men hvad er god ledelse egentlig? Er tiden for at være et "røvhul" løbet ud? Og hvordan sikrer vi, at ledere i den offentlige debat har de rigtige forudsætninger for at blive gode ledere?
v/ Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør i Ledernes Hovedorganisation (ikke bekræftet)
Et endeligt farvel til Doktor Hansen
Inden længe vil droner afhente blodprøver i hjemmet, apps og bodytrackere vil rapportere sygdomsudvikling og medicin blive udmålt baseret på gendata. Omstillingen af digital sundhed er i rivende udvikling og spørgsmålet er, om vi har alle med ombord. På dagens møde debatterer vi, om vi virkelig går et endeligt farvel til Doktor Hansen i møde i den kommende tid.
/v Trine Cecilie Jeppesen, praktiserende læge og medlem af bestyrelsen, PLO, og Andreas Pihl, Medical and Scientific Affairs Lead, Roche Diagnostics
Hvordan kommer kulturen til sin ret?
På overfladen synes der at være enighed om, at kulturen er afgørende for sammenhængskraften i vores samfund. Alligevel ender kulturlivet ofte langt nede af prioriteringslisten, når pengene skal fordeles, og få politikere ser stemmer i at tale kulturpolitik. Så hvordan formår kulturlivet at formidle sin relevans i et sprog, der gør indtryk på politiske beslutningstagere og den brede befolkning? Hvilke perspektiver bør bringes på banen, og hvad kræver det af den enkelte kulturinstitution? Vi stiller spørgsmålet om, hvordan kulturlivet formår at råbe offentligheden op.
v/ Lasse Marker, Partner at Why Consulting og Dorthe Sieben, kunsthistoriker og rådgiver.
En kulturøkonomi i vækst
I efteråret meldte Dansk Industri sig for alvor ind i debatten, da de for første gang fremlagde et kulturpolitisk udspil. Det bemærkelsesværdige i udspillet består i at stille skarpt på kulturens rolle som økonomisk bidragyder. Som en stadigt voksende del af samfundsøkonomien, leverer kulturen ikke kun i forhold til de bløde værdier men skaber også grønne tal i nationalregnskabet. Så hvordan sikrer vi, at kulturbranchen får bedre rammevilkår og en fast plads ved det politiske bord? Hvilke potentielle risici er der forbundet med i højere grad at gøre kulturlivet op i jobs og samfundsøkonomisk overskud? Det er nogle af de spørgsmål, som vi diskuterer til dagens møde.
v/ Maria Krüger Torp, Chef for DI Turisme og oplevelsesøkonomi
Kontrol eller tillid?
Byggebranchen favner bredt, og ethvert projekt omfatter mange forskellige parter, der hver bringer deres egen interesse og faglighed med til bordet. Det er ingen hemmelighed, at uenighed mellem bygherrer, rådgivere og de udførende er et kendt fænomen i vore dage, og at komplicerede byggeprocesser ofte ender i juridiske konflikter. Selvom danskerne er verdensmestre i tillid, bevæger branchen sig mod øget kontrol, og tilliden er langsomt eroderet. Er der tale om en logisk udvikling i en tiltagende mere kompleks virkelighed, eller skal og kan vi finde tilbage til en model, der i højere grad er funderet i gensidig tillid?
Gert Tinggaard Svendsen, professer i statskundskab, AU (ikke bekræftet) og Jens Kittelmann, partner, NOT A BOX (ikke bekræftet). OBS: Dato ikke endelig.
Taberdrenge og 12-talspiger
Stressede unge piger, der ikke kan løsrive sig fra de sociale medier. Utilpassede unge mænd, der skaber uro og utryghed, curlingbørn, der bliver kørt til Roskilde Festival. Angst, skolevægring, bogstavbørn. Drengene sakker bagud i skolen, pigerne stormer ind på de videregående uddannelser, men stresses af forventninger og stereotyper. I den offentlige debat skorter det ikke på bekymringer over udviklingen blandt børn og unge. Men hvor skidt står det egentlig til? Hvad er de væsentligste problemer for danske børn og unge i dag, piger såvel som drenge? Og vigtigst af alt – hvordan imødekommer vi dem?
v/ Noemi Katznelson, professor ved Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet og Christian Gerlach, professor ved Institut for Psykologi, Syddansk Universitet (ikke bekræftet)
Ventetidernes konsekvenser
De seneste år er problematikken om ventetider i psykiatrien eksploderet. I 2020 var der op til 80 ugers ventetid på at blive henvist til en psykiater alene i Region Østjylland. Mange patienter lever derfor i en virkelighed, hvor udredning og behandling har lange udsigter. Hvad sker der, når psykisk sygdom står ubehandlet hen? Og hvad kan vi gøre for at komme ventetiderne til livs? Vi har inviteret to repræsentanter til at give os et indblik i tilstandene hos patienter med psykisk sygdom.
/v Anette Lykke Petri, direktør, Styrelsen for Patientsikkerhed og Mads Engholm, landsformand, Bedre Psykiatri
Følelser før fakta?
Det siges ofte, at klar kommunikation er god kommunikation. Derfor må man også gå ud fra, at kommunikation, der bygger på og videreformidler fakta må være det ultimative værktøj i en kommunikationsstrategi. Men forholder det sig i virkeligheden sådan? Eller har følelserne taget over i et postfaktuelt samfund, hvor det handler om at mobilisere flest mulige mennesker til at støtte op om din sag? Den debat debat dykker vi ned i til dagens møde, hvor vi får besøg af Vincent Hendricks og Eva Svavars.
v/ Eva Svavars, partner i LEAD Agency og Vincent Hendricks, forfatter, professor og leder af Center for Information og Boblestudier, Københavns Universitet
Nye kommunikationskanaler: Er de kommet for at blive?
Podcast, LinkedIn og TikTok er braget ind, som nogle af de kommunikationskanaler, der kan udfordre Facebook og mere traditionelle kanaler. Alle taler om deres kæmpestore potentiale, og senest har vi da også set, hvordan Statsministeren har taget podcastmediet til sig, som et led i sin politiske kommunikation. Men hvordan kommer man i gang med alle disse nye, spændende kanaler, og udnytter det potentiale, der måske ligger i dem? Kræver det eksterne bureauer eller kan man ”nøjes” med én stærk og kreativ medarbejder, der har styr på det digitale? Vi rejser spørgsmålene, om man for en hver pris skal med på dillerne, og om de overhovedet er kommet for at blive. Det kræver nemlig både ressourcer og godt indhold, og ikke mindst grundige overvejelser om signalværdi og målgrupper. Hvilke muligheder ligger der i kanalerne, og hvilke faldgruber skal man undgå?
v/ Jane Thoning Callesen, afdelingsleder TEK Communication, Syddansk Universitet og Malene Priebe Hold, Head of TikTok, Kubbco (ikke bekræftet).
Vold i skyggen af hjemmets trygge vægge
Vold i nære relationer, har været genstand for politiske handlingsplaner fra skiftende regeringer i årtier. Alligevel forbliver voldsstatistikkerne konstante, endog med en kraftig stigning under coronanedlukningen. Den nuværende indsats klantres for at være utilstrækkelig, men hvad kræver det for, at vi kan komme volden i hjemmet til livs? Mangler den økonomiske prioritering? Skal vi investere mere i forskning på området? Hvad skal der egentligt til? Vi har inviteret kyndige eksperter til at gøre os klogere.
/v Mette Marie Yde, direktør, Danner, Mads Bilstrup, formand, Dansk Socialrådgiverforening og Anders Ladekarl, generalsekretær, Røde Kors (Mødested: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
En garvet lobbyist
I den brede offentlighed er Morten Boje Hviid bedst kendt for bogen ”Jeg ville overleve”, som er en beretning om hans egen overlevelse i Estonia-skibsforliset. Hans professionelle karriere er dog også iøjnefaldende. Efter et årti som rådgiver for socialdemokratiske profiler som Mogens Lykketoft og Helle Thorning-Schmidt, tog han springet og blev lobbyist. Listen af arbejdsgivere tæller blandt andre British American Tobacco, pesticideproducenten FMC Corporation og Landbrug & Fødevarer. Morten Boje Hviid har altså repræsenteret nogle af de mest udskældte erhverv. Men hvorfor er det vigtigt også at tale den ”upopulære” sag? Hvad har drevet ham i løbet af hans karriere? Og hvilke overvejelser bør man gøre sig, inden man træffer karrierevalg?
v/ Morten Boje Hviid, Direktør for Landbrug & Fødevarer (ikke bekræftet)
Politisk debat: Vi tager temperaturen på det nære sundhedsvæsen
På dagens møde byder vi velkommen til et nyt hold af sundhedsordførere. Vi skal høre, om deres visioner for sundhedssektoren og det nære sundhedsvæsen, og vi spørger dem, hvordan de ser landskabet lige nu. Hvor har de blikket rettet hen? Hvad er på dagsordenen? Hvor ligger prioriteringerne? Og hvor er de brændende platforme? Sundhedsklynger, praksisnær behandling, lægedækning, kronikere og multisyge. Udfordringerne er mange og vi beder ordførerne komme med deres bud på, hvordan vi griber dem an. På dagens møde tager vi temperaturen på det nære sundhedsvæsen.
v/ Franciska Rosenkilde, (Å) (ikke bekræftet), Per Larsen (C) (ikke bekræftet) og andre af Folketingets sundhedsordførere (LOKATION: Heimat Studio: Lynfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus C)
Det vigtigste du skal vide om digital interessevaretagelse
Sociale og digitale medier bliver en stadig vigtigere platform i forsøget for at påvirke den politiske proces. Sociale medier opererer med andre logikker og hastigheder end traditionelle medier, og virksomhedens arbejde med digital interessevaretagelse kan være afgørende for at trænge igennem med sine mærkesager. Så hvordan sikrer man som virksomhed eller organisation en effektiv politisk kommunikation, der når ud til de relevante interessenter? Hvilke værktøjer og medier ved vi, der virker, og hvad skal man afholde sig fra? Og hvordan forankrer man sin arbejde på sociale medier sit generelle public affairs-arbejde? Vi spørger Troels Johannesen, hvordan man bliver digital lobbyist.
v/ Troels Johannesen, Strategisk kommunikationsrådgiver hos Moment Kommunikation
København set fra vandsiden (sejltur)
Vi tager et kig på byudvikling set fra vandsiden med Jens Kramer Mikkelsen som guide. På årets sejltur får vi historierne om de nye byggerier, der skyder op med rekordfart omkring Københavns Nordhavn. Vi tager desuden også et kig på, hvor der i fremtiden ikke længere vil være vand men i stedet Københavns nye ø Lynetteholmen. Vi sørger for en båd velegnet til alt slags vejr samt forskellige drikkevarer og snacks.MØDESTED: Turen starter og slutter ved Kalvebod Bølge / Marriott Hotel.
/v Jens Kramer Mikkelsen
Hvor skal vi hen med den kommunale sundhed?
I kølvandet på oprettelsen af de 21 nye sundhedsklynger står det klart, at flere sundhedsopgaver skal rykkes ud i primærsektoren. Presset på det nære sundhedsvæsen stiger i takt med den stigende aldrende befolkning, som er mere behandlingskrævende end yngre aldersgrupper. Generelt ses et øget fokus på et mere sammenhængende sundhedsvæsen, forebyggelse og bedre behandling af kronikergrupper. Ønskerne er mange, men hvordan skal der prioriteres, så vi får mest sundhed for pengene? Hvad er den aktuelle status på sundhedsklyngerne, og hvordan er vi kommet fra land? Vi sætter den kommunale sundhed under loop.
v/ Christian Harsløf, sundhedspolitisk direktør, KL (Mødested: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V).
Udfordrer privatskolerne fremtidens folkeskole?
Flere og flere forældre vælger privatskolen frem for folkeskolen til deres børn, og i dag er det ca. hvert femte barn, der indskrives på en privatskole ved skolestart. Privatskolerne kan tilbyde en højere gennemsnitlig afgangskarakter, flere lærere pr. elev og et mere bedre undervisningsmiljø. I modsætning til folkeskolerne, er privatskolerne i højere grad værdibårne skoler, hvor det er vigtigt, at forældrene kan spejle sig i skolens værdier. Staten dækker samtidig 76% af udgiften pr. privatskoleelev, som er det højeste tilskud i årtier. Hvilken betydning har det på sigt for folkeskolen, når privatskolen og dens værdier bliver mere tilgængelige, og måske trækker nogle børn væk fra folkeskolen? Er tilvalget af privatskolen med til at skabe et socialt skel, der mindsker den sociale mobilitet og laver et uddannelsesmæssigt A og B hold? Og risikerer vi en gradvis udhuling af folkeskolen, hvis udviklingen fortsætter? Vi tager debatten.
/v Andreas Rasch Kristensen, VIA University College, Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler og Karsten Bo Larsen, forskningschef, CEPOS (LOKATION: Heimat Studio: Lynfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus)
En jungle af regulering
På dagens netværksmøde retter vi fokus på samspillet mellem det offentlige og det digitale sundhedsmarked. Udviklingen af ny medicin og nye behandlingsformer spiller en afgørende rolle for, at borgerne får den bedst mulige behandling. Men rejsen fra ide til implementering er lang og til tider ujævn. Vi har inviteret parterne til at gøre os klogere på, hvordan vi i fællesskab kan smidiggøre processerne og optimere fremdriften af den danske sundhedssektor.
V/ Steen Dalsgård Jespersen, vicedirektør, Sundhedsstyrelsen (ikke bekræftet) og Ida Sofie Jensen, direktør, LIF (Mødested: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V)
Fremtidens folkeskole
I sensommeren 2022 frafaldt den politiske opbakning til det folkeskoleforlig, der det seneste årti har udgjort rammerne for folkeskolen. Folkeskolereformen har siden den trådte i kraft, været kritiseret for at være for detailstyret over for de enkelte skoler. Det tyder på at folkeskolen for fremtiden igen kommer til at skifte karakter. Spørgsmålet bliver derfor hvad, der kommer til at erstatte folkeskoleforliget? Og ikke mindst hvordan en aftale bør se ud, for at sikre den bedst mulige varetagelse af folkeskoleuddannelsen. Vi inviterer politikerne, til at diskutere deres bud på fremtidens folkeskole.
V/ Folketingets børne- og undervisnings ordførere (Ikke bekræftet)
Praksisfaglighed i praksis
Siden et bredt flertal i Folketinget i 2018 vedtog en aftale om at indføre praksisfaglighed i grundskolen, har styrkelsen af den praksisorienterede undervisning været et tilbagevendende tema. Meget vand er løbet under broen siden aftalen, og i dag står vi med muligheden for at skabe nye rammer for folkeskolen. Der hersker en klar ambition om, at den praktiske dimension skal sætte et tydeligere aftryk på skoledagen, så eleverne bliver eksponeret for andre læringsformer end det traditionelle boglige- og tavleundervisningsprægede format. Spørgsmålet er, hvordan vi opnår den succesfulde integration af praksis i grundskolen. For hvordan sikrer vi, at eleverne modtager den læring, de har krav på, samtidig med at vi udvider klasserummet med slagbænke og boremaskiner? Vi sætter praksisfaglighed på skemaet til dagens netværksmøde.
v/ Lise Tingleff Nielsen, chef for grundskoleområdet, Danmarks Evalueringsinstitut (ikke bekræftet) (LOKATION: Lynfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus)
WORKSHOP: Reel inddragelse af børn og unge
Børnekonvention foreskriver, at børn og unge skal inddrages i de beslutninger, der vedrører dem. De færreste kan være uenige i den ordlyd, men inddragelse kan være utroligt svært at realisere i den virkelige verden. Til dagens møde skal vi tale om, hvordan vi reelt kan inddrage børn og unge i beslutninger, og vi får besøg af Cecilia Decara, national chef i UNICEF, som vil fortælle om deres arbejde med rettighedsskoler. Herefter kommer netværket på banen, da vi har dækket op til en workshop med formålet, at i fællesskab finde ideelle måder at inddrage børn og unge i beslutningstagningen.
v/ Cecilia Decara, national chef i UNICEF Danmark
Lighed i mødet med det nære sundhedsvæsen: Hvad kan vi gøre?
Ulighed i sundhedsvæsnet er en af de helt store udfordringer, vi står over for. Forskning viser, at patienter med lavere sundhedskompetencer føler sig mindre trygge i mødet med sundhedssektoren. Og forskning viser også, at når patienten er mindre tryg, så stiger patientens symptomer. Derfor er det en kontinuerlig opgave for sundhedsvæsnet at facilitere sammenhængende patientforløb, som også understøtter de mindre ressourcestærke patientgrupper. Spørgsmålet er, hvilke initiativer vi kan iværksætte, så de ressourcesvage patienter styrkes i mødet med sundhedsvæsenet? Hvilke justeringer skal der til for at patienterne får den samme behandling i det nære sundhedsvæsen, uanset hvem de er, hvilke ressourcer de har og hvad de fejler? Hvordan sørger vi for at levere læge- og sygeplejefaglig rådgivning til patienter med lavere sundhedskompetencer? Det bliver vi klogere på til dagens møde.
Steen Dalsgård, vicedirektør, Sundhedsstyrelsen (ikke bekræftet) og Kristina Louise Bliksted, direktør og stifter, Social Sundhed (ikke bekræftet)(LOKATION: Lynfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus)
Direktøren har ordet
Vi har fået en ny kvinde ved roret på Rådhuset i Aarhus. På dagens møde byder vi velkommen til Tanja Nyborg, der tiltrådte som direktør for Børn og Unge i 2022. Vi spørger hende, hvordan hun ser det uddannelsespolitiske landskab samt hvilke tiltag, der står øverst på hendes to-do liste. Skal vi rette fokus mod mistrivsel og skolevægring i grundskolen? Skal vi implementere mere teknologi i undervisningen? Og hvordan ser det ud med overgangen til ungdomsuddannelserne? Hvad kommer til at dominere den kommende tids initiativer på børn- og ungeområdet? Temaerne er mange, og vi giver ordet til direktøren.
/v Tanja Nyborg, direktør for Børn og Unge, Aarhus (ikke bekræftet) (LOKATION: Lynfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus)
Den kommende sundhedsplan
I henhold til sundhedsloven skal regionerne udarbejde en sundhedsplan, der beskriver regionens samlede opgaveløsning på sundhedsområdet for en fireårig periode. Men hvad ligger på regionens tegnebræt i udarbejdelsen af den kommende sundhedsplan, som skal vedtages i løbet af 2024? Hvad vil man gøre for at imødegå nuværende og fremtidige udfordringer, som f.eks. lægedækningsudfordringerne og den generelle mangel på sundhedspersonale? Og giver det i den forbindelse overhovedet mening kun at planlægge fire år ud i fremtiden? Vi får input fra forskellige sider, og debatterer hvad fremtiden bringer.
v/ Pernille Hansen, direktør, Region Midtjylland (ikke bekræftet) (LOKATION: Lynfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus)
Fremtidens brug af sundhedsdata: Hvordan øger vi tilgængeligheden?
Danmark udmærker på verdensplan ved at have tårnhøj kvalitet af sundhedsdata. Flere aktører mener dog, at barriererne for at få adgang til danske sundhedsdata er for komplekse, og forskere har i længere tid argumenteret, at det kan få konsekvenser for den danske life-science’ internationale konkurrenceevne. Hvorfor er det så væsentligt, at vi får større og lettere adgang sundhedsdata? Og hvordan sikrer vi kvaliteten af de data, vi har? Industrien har i lang tid presset på, for at øge den private adgang til sundhedsdata, hvilket i 2021 kulminerede i den tidligere regerings life-science strategi. Strategien er imidlertid blevet kaldt utilstrækkelig af industrien. Spørgsmålet er, hvilke politiske initiativer industrien efterspørger for, at Danmark kan følge med internationalt. Hvordan arbejder industrien for at realisere sine krav? På dagens møde får vi besøg af Thomas Senderovitz, der har siddet på begge sider af forhandlingsbordet.
Thomas Senderovitz, Senior Vice President Data Science, Novo Nordisk
Mistrivsel blandt børn og unge – hvordan vender vi udviklingen?
Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen viser, at det står slemt til med de danske unges mentale helbred. Og de sidste år er problemet kun blevet større. Mistrivsel blandt børn og unge er et samfundsproblem, som kan mærkes hver eneste dag i den enkelte klasse. Faktorer som tidspres, karakterræs og fokus på præstation tilskrives ofte en stor del af skylden, og mistrivslen er derfor en faktor, som uddannelsessektoren må forholde sig til. Spørgsmålet er, hvordan vi griber det an. Skal der justeres på balancen mellem karakterer og feedback? Skal vi begrænse antallet af tests? Eller bør man hellere rette blikket kortere skoledage og flere fritidsaktiviteter? Hvordan favner vi de unge, der mistrives samtidig med, at vi ruster dem med den rigtige faglighed? På dagens møde får vi to eksperter til at gøre os klogere på, hvordan vi vender udviklingen i mistrivsel blandt børn og unge.
v/ professor Noemi Katznelson, forsknings- og centerleder ved Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet (ikke bekræftet) og Trine Hammershøy, direktør, Det Sociale Netværk/headspace Danmark (ikke bekræftet)
Demografiens betydning
Vi bliver ældre som aldrig før og de store krigsårgange får altså et større behov for hjælp og længerevarende støtte fra sundhedsvæsenet. Samtidig står vi overfor enorme rekrutteringsudfordringer i sundhedsvæsenet, og vi ser ind i en fremtid, hvor patientbyrden kun bliver større og større. Hvordan håndterer vi udviklingen i det demografiske træk? Hvor skal ressourcerne komme fra og sættes ind? Må vi som nation indse, at vi ikke selv kan skaffe alle de varme hænder, som skal bruges? Kan en løsning dermed være at vende blikket ud over egne grænser, og sætte hårdt ind på at tiltrække sundhedspersonel fra resten af verden? Eller skal svaret nærmere findes herhjemme, med reformer på sundheden – og måske flere penge i lønpuljen?
v/ Jakob Kjellberg, professor, VIVE (LOKATION: Lynfabrikken, Vestergade 49B, 8000 Aarhus)