Digital Sundhed og Innovation
Fremtidens sundhed er digital og innovativ - hvordan sætter vi turbo på udviklingen?
Udfordringerne for sundhedssektoren står i kø. Antallet af ældre, kronikere og multisyge er i vækst i takt med, at vi ser frem mod en historisk høj mangel på sundhedsprofessionelle. Derfor hviler fremtidens sundhedsvæsen uundgåeligt på digitalisering, øget brug af teknologi og innovative løsninger. Spørgsmålet er, hvordan vi skaber et sundhedsvæsen, der opererer på tværs af fagligheder, sektorer og geografi, og hvor digitale og innovative løsninger hurtigt implementeres, skaleres og udbredes.
Oprettelsen af Digital Sundhed Danmark og Center for Sundhedsinnovation er tiltag, der skal bringe instanser tættere sammen om patienten. Vi undersøger, om organiseringen og styringen af arbejdet med digitalisering, data og teknologi er tilstrækkelig til at skabe en digital teknologisk transformation af den danske sundhedssektor. Er jorden gødet til at tage innovation i sundhed alvorligt i stor og lille skala? Hvordan styrker vi det offentlige sundhedsvæsens effektiviserings- og skaleringskraft, så de gode løsninger ikke bliver tabt? Hvilken rolle spiller økonomien? Og hvordan kan vi bruge digitale sundhedsinnovationsløsninger til at øge kvaliteten og skabe sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer? Vi zoomer ind på den innovative transformation af sundhed og stiller de store og vigtige spørgsmål, når vi inviterer landets førende eksperter på området til at dele deres viden og diskutere digital sundhed med netværket.
Målgruppe: Netværket henvender sig til nøgleaktører og ledere fra den private, kommunale, regionale og statslige sektor, der arbejder med sundhed, sundhedsinnovation, digitalisering og teknologi. Netværkets sammensætning skaber rammen for nuancerede og konstruktive debatter samt erfaringsudveksling og netværksdannelse. Der afholdes fem til seks netværksmøder årligt med én til to måneders mellemrum, og de foregår centralt i København. Mødestederne fremgår af møderækken.
Pris og tilmelding: Tilmelding dækker deltagelse i netværket et år regnet fra første møde efter tilmeldingstidspunktet. Prisen er 23.950 kr. ekskl. moms for et års medlemskab. Beløbet dækker udgifter til den løbende administration af netværksmøderne.
Kommende netværksmøder
Teknologisk transformation: Vejen til succes i sundhedsvæsenet?
torsdag den 22. maj 2025 - 09.15
Fyraftensøl på Christiansborg
tirsdag den 17. juni 2025 - 15.00
SUNDHEDSPOLITISK TOPMØDE
tirsdag den 23. september 2025 - 09.45
Fra vision til innovation: Rigshospitalets digitale drøm
tirsdag den 11. november 2025 - 09.15
Departementschefen har ordet
onsdag den 28. januar 2026 - 09.15
Interesseret?
Vil du høre mere om mulighederne i vores netværksgrupper og være med til at sætte dit præg på samfundsdebatten? Udfyld formularen til højre, så ringer vi dig op, når det passer dig.