Politisk Kommunikation
Hvem sætter hvilken dagsorden?
Det stiller høje krav til organisationer, virksomheder og myndigheder, når et politisk budskab skal bryde gennem mediemuren. For hvilke strategiske og praktiske redskaber skal tages i brug, når politiske beslutninger skal påvirkes, og folkestemningen skal vindes? Hvordan arbejder toneangivende aktører konkret med politisk kommunikation, og hvor stor succes har de med at påvirke eller sætte en dagsorden? Det og meget andet debatterer netværket om politisk kommunikation, som inviterer nogle af landets klogeste hoveder på området til at give deres input.
Samuelsen tiltrækker de bedste oplægsholdere og kombinerer en række praktiske oplæg med konkrete cases. Målet er, at medlemmerne i netværket får en bred indføring i og inspiration til de mange aspekter af arbejdet med politisk kommunikation. Samtidig er netværket udgangspunkt for erfaringsudveksling, sparring og networking mellem medlemmerne, der kommer fra mange forskellige brancher og sektorer.
Målgruppe og møder: Netværket henvender sig til medarbejdere med ansvar for kommunikation og pressearbejde. Der afholdes 5-6 netværksmøder årligt med 1-2 måneders mellemrum, og de foregår centralt i København. Mødestederne fremgår af møderækken.
Pris og tilmelding: Tilmelding dækker deltagelse i netværket et år regnet fra første møde efter tilmeldingstidspunktet. Prisen er 23.950 kr. ekskl. moms for et års medlemskab. Beløbet dækker udgifter til den løbende administration af netværksmøderne.
Kommende netværksmøder
Folketingsvalg 2026: Det mest spændende nogensinde?
mandag den 23. marts 2026 - 16.00
Kongelig kommunikation
fredag den 8. maj 2026 - 09.15
Folketingets åbning - 4 more years
tirsdag den 22. september 2026 - 09.15
Mellem spind og sandhed
onsdag den 11. november 2026 - 09.15
Eksterne relationer, hybrider og mediedirigenter: Sådan ser fremtidens k-afdeling ud!
torsdag den 28. januar 2027 - 09.15
Interesseret?
Vil du høre mere om mulighederne i vores netværksgrupper og være med til at sætte dit præg på samfundsdebatten? Udfyld formularen til højre, så ringer vi dig op, når det passer dig.
